Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4221 - 4230 af 4612

NYT: AKU-ledigheden er steget i løbet af 2016

23. november 2016, I tredje kvartal 2016 var der 189.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år, korrigeret for sæsonudsving. Dette er en stigning på 3.000 personer siden andet kvartal 2016 og på 12.000 personer siden første kvartal 2016, hvor ledigheden var på det laveste niveau siden 2009. Ledigheden toppede i andet kvartal 2012, og siden da er det først i 2016, at den er steget to kvartaler i træk., Flere AKU-ledige der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, AKU-ledigheden ligger generelt højere end den registerbaserede bruttoledighed pga. definitoriske forskelle. Trods deres forskellige niveauer har de udviklet sig nogenlunde ensartet indtil 2016. I 2016 har bruttoledigheden i modsætning til AKU-ledigheden haft en nedadgående tendens. Antallet af de AKU-ledige, der samtidig er bruttoledige, er stort set faldet i takt med bruttoledigheden. Stigningen i den samlede AKU-ledighed udgøres således af studerende og øvrige AKU-ledige - dvs. ledige, der ikke modtager offentlige ydelser i form af dagpenge og kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2016, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede tal, , Antal, Usikkerhed, Antal , 2. kvt. 2016, , , , , - 3. kvt. 2016, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 669, •, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 952, ±20, 2, 938, -3, Beskæftigede i alt, 2, 761, ±21, 2, 749, -5, Heltid, 2, 052, ±23, …, …, Deltid, 709, ±22, …, ..., AKU-ledige, 191, ±12, 189, 3, Dagpenge/kontanthjælp, 66, ±6, …, …, Aktiverede, 7, ±3, …, …, Studerende, 52, ±7, …, …, Øvrige AKU-ledige, 66, ±9, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 717, ±20, 732, 5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, hvilket har foranlediget en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Svarprocenten var dog højere i andet og tredje kvartal end i første kvartal 2016. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. Derfor rummer denne udgivelse blot tal fra 2016. Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2016, 23. november 2016 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21830

Nyt

NYT: Energiforbrug til international transport steg i 2018

20. juni 2019, Energiforbruget for danske husholdninger og virksomheder var 1.258 PJ i 2018, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2017. Stigningen skyldes energiforbrug inden for international transport (brændstof til danske fly, skibe og køretøjer i udlandet), som steg med 4,8 pct. på grund af øget aktivitet. Energiforbruget i resten af økonomien var næsten uændret til sammenligning. Energiforbruget i de øvrige virksomheder (ekskl. international transport) faldt med 0,1 pct., mens husholdningernes energiforbrug faldt med 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Skibstransport bidrager til stigning i energiintensitet, Energiintensitet er et mål for, hvor meget energi der bruges til at skabe produktionen (målt som bruttonationalproduktet, BNP) - energiintensiteten bruges som indikator for FN's , verdensmål 7.3 om forbedret energieffektivitet, . Den danske økonomis energiintensitet er forbedret (faldet) med samlet 17,5 pct. i perioden 2010-2018 og var i 2018 på 613 GJ pr. mio. kr. BNP. Energiintensitet var lavest i 2014 (604 GJ pr. mio. kr. BNP). I de senere år er energiintensiteten steget igen, da energiforbruget er steget mere end BNP. Det skyldes især det øgede energiforbrug til dansk international skibstransport, som er en energiintensiv branche. Hvis man udregner energiintensiteten uden energiforbruget til international transport var den i 2018 på 360 GJ pr. mio. kr. BNP, hvilket er lavere end i 2014 (378 GJ pr. mio. kr. BNP). Man skal være opmærksom på, at den internationale transport stadig er med i BNP i denne version af energiintensiteten. Ifølge FN's verdensmål 7.3 skal forbedringen af energieffektiviteten fordobles inden 2030. , Vi forbruger og producerer mere vedvarende energi, Et andet af FN's verdensmål på energiområdet er, at andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt inden 2030 (, delmål 7.2, ). Indikatoren for dette mål er andelen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (ekskl. international transport). Denne indikator kom i 2018 op på 33,5 pct., fra 33,0 pct. i 2017. Vedvarende energi er vind-, vand- og solkraft, jordvarme og biomasse som fx halm, bionedbrydeligt affald, træpiller, brænde mv., Vi producerede 188 PJ vedvarende energi i 2018, svarende til 31,9 pct. af den samlede energiproduktion og 2,6 pct. mere end i 2017. Især produktionen af solkraft er steget i 2018. Vores forbrug af vedvarende energi er højere end vores produktion. I 2018 var forbruget af vedvarende energi med 252 PJ på det højeste niveau nogensinde. Når vi kan forbruge mere vedvarende energi, end vi producerer, skyldes det import af biomasse, fx træpiller. Nettoimport af el (som kan være fremstillet fra vedvarende energi) indgår ikke i tallet for forbrug af vedvarende energi., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2008, , 2016, , 2017*, , 2018*, , , Fordeling, i 2008, , Fordeling, i 2018, , , Ændring, 2008, til 2018, Ændring, 2017 , til 2018, , PJ, , pct., , pct., I alt, 1, 389, 1, 220, 1, 236, 1, 258, , 100,0, 100,0, , -9,5, 1,7, Husholdninger, 346, 327, 319, 317, , 24,9, 25,2, , -8,5, -0,6, Virksomheder (alle brancher), 1, 043, 893, 918, 941, , 75,1, 74,8, , -9,8, 2,5, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 40, 38, 40, , 3,2 , 3,2 , , -11,5, 5,6, Råstofindvinding, 37, 29, 30, 26, , 2,7 , 2,1 , , -30,3, -12,7, Industri, 151, 123, 125, 121, , 10,9, 9,6 , , -20,0, -2,9, Forsyningsvirksomhed, 12, 10, 11, 11, , 0,9 , 0,9 , , -10,3, 0,9, Bygge og anlæg, 24, 21, 23, 26, , 1,7 , 2,0 , , 5,5, 10,6, Handel og transport mv., 690, 592, 613, 639, , 49,6, 50,8, , -7,4, 4,3, Heraf international transport, 558, 475, 496, 520, , 40,2, 41,4, , -6,8, 4,8, Information og kommunikation, 8, 7, 7, 7, , 0,6 , 0,6 , , -9,1, -1,9, Finansiering og forsikring, 5, 3, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -35,7, 0,5, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -17,4, 2,2, Boliger, 1, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , 9,0, -4,2, Erhvervsservice, 17, 15, 15, 15, , 1,2 , 1,2 , , -10,2, 3,5, Off. adm, undervisn., sundhed, 41, 40, 41, 41, , 3,0 , 3,2 , , -1,5, -1,4, Kultur, fritid og anden service, 9, 9, 10, 10, , 0,7 , 0,8 , , 3,8, 0,7, Virksomheder, ekskl., , , , , , , , , , , international transport, 485, 419, 421, 421, , 34,9, 33,5, , -13,3, -0,1, I alt, ekskl. , , , , , , , , , , , international transport, 831, 745, 740, 738, , 59,8, 58,6, , -11,3, -0,3, Anm.: International transport omfatter brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet. Energiforbruget er opgjort som bruttoenergiforbrug, dvs. at konverterings- og ledningstab tilskrives slutbrugeren. , * Foreløbige tal. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Energiregnskab for Danmark 2018, 20. juni 2019 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28500

Nyt

NYT: Økologisk frugt og grønt buldrer frem

10. maj 2017, Ændret 01. marts 2018 kl. 08:00, Detailomsætningen af økologiske fødevarer i 2015 og 2016 er større end hidtil antaget. Baggrunden er, at Danmarks Statistik har modtaget rettede virksomhedsindberetninger for disse år. Det betyder, at den samlede omsætning er opjusteret fra 7,0 mia. kr. til 7,6 mia. kr. for 2015 og fra 8,0 mia. kr. til 8,7 mia. kr. for 2016. Rettelserne er markeret med rødt. De reviderede tal fremgår også af www.statistikbanken.dk/oeko3., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Salget af økologisk frugt og grøntsager fortsætter den kraftige vækst og nåede med en stigning på , 27, pct. op på , 2,5, mia. kr. i 2016. Frugt og grøntsager var dermed tæt på at indhente mælk, ost og æg som den største økologiske varegruppe i detailhandelen. Mælk, ost og æg steg med 7 pct. fra 2015 til 2016 og udgør nu , 2,6, mia. kr., Økologiske varer udgør nu , 8,7, mia. kr., Det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse mv. i 2016 udgjorde , 8,7, mia. kr., hvilket er , 15, pct. mere end året før. , Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til , 10,5, pct. af det samlede salg af fødevarer i supermarkeder og varehuse i 2016 mod , 9,1, pct. året før. , Stigende forsyning af grøntsager, Grøntsagsforbruget dækkes i nogen grad af hjemlig produktion. , Arealet med økologiske grøntsager, (ekskl. kartofler) stiger i disse år og udgjorde 26 pct. af det samlede grøntsagsareal i 2016 mod 20 pct. i 2014 (, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, ). Forsyningen dækkes også af , import af økologisk grøntsager, , som oversteg eksporten med ca. 200 mio. kr. i 2015 (, Udenrigshandel med økologiske varer, )., Markant stigning i salg af vin, spiritus og øl, Omsætningen af økologisk vin, spiritus og øl tog endnu et kraftigt hop og steg med 43 pct. til , 279, mio. kr. mellem 2015 og 2016. I mængder steg salget med hele 58 pct. da den gennemsnitlige literpris for varegruppen faldt i samme periode. Vin og spiritus udgjorde i 2016 ca. to tredjedele af alkoholsalget og øl en tredjedel målt i kr., Salget af økologisk svinekød steg med , 18, pct. til , 126, mio. kr. mellem 2015 og 2016, mens mængden steg med hele 28 pct., da kilopriserne for varegruppen som helhed samtidigt faldt. Fisk og skaldyr er en forholdsvis lille varegruppe, men steg fra , 29, mio. kr. i 2015 til , 42, mio. kr. i 2016. , Detailomsætningen af økologiske fødevarer, , 2014, 2015, 2016, , 2014, 2015, 2016, , tons, , 1.000, kr., Omsætning i alt , 269, 163, 296, 346, 334, 900, , 6, 191, 252, 7, 565, 545, 8, 671, 846, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 30, 350, 35, 004, 38, 660, , 765, 413, 888, 634, 1, 003, 584, Heraf:, , Ris , 2, 284, 2, 324, 2, 915, , 57, 630, 52, 974, 78, 564, Pasta , 4, 197, 4, 555, 4, 662, , 120, 825, 144, 775, 146, 385, Mel , 8, 833, 9, 588, 9, 953, , 137, 292, 133, 250, 140, 333, Gryn, cornflakes, mysli o.l., 10, 349, 11, 236, 11, 107, , 201, 234, 200, 716, 217, 731, Andre mel- og grynprodukter, 890, 1, 804, 2, 477, , 63, 345, 98, 337, 97, 359, Kød, pålæg, indmad , 4, 887, 5, 960, 6, 808, , 507, 705, 615, 882, 655, 153, Heraf:, , Okse- og kalvekød, 1, 741, 2, 034, 2, 017, , 168, 578, 186, 602, 184, 559, Svinekød , 843, 1, 099, 1, 401, , 81, 939, 106, 697, 126, 212, Pålæg, 1, 334, 1, 621, 1, 519, , 152, 706, 193, 705, 189, 817, Fisk, skaldyr, 95, 109, 168, , 23, 795, 29, 154, 42, 379, Mælk, ost, æg , 155, 798, 156, 406, 162, 987, , 2, 142, 023, 2, 398, 285, 2, 574, 870, Heraf:, , Sødmælk, 9, 244, 9, 270, 8, 657, , 84, 722, 93, 665, 88, 913, Letmælk, 19, 619, 19, 593, 19, 294, , 158, 403, 173, 468, 172, 116, Minimælk, 50, 318, 49, 900, 50, 100, , 382, 187, 395, 902, 413, 455, Skummetmælk, 34, 250, 32, 498, 32, 643, , 244, 942, 244, 175, 262, 278, Plantemælk, 1, …, …, 4, 507, , …, …, 86, 598, Syrnede produkter , 17, 271, 20, 370, 21, 798, , 354, 557, 416, 967, 415, 900, Ost , 2, 417, 2, 835, 3, 738, , 227, 793, 283, 978, 329, 930, Æg , 9, 912, 10, 315, 12, 278, , 436, 704, 516, 308, 563, 037, Fedtstoffer, madolier , 4, 516, 4, 986, 5, 184, , 318, 997, 388, 117, 366, 168, Heraf: , , Smør, blandingsprodukter , 3, 267, 3, 253, 3, 382, , 218, 312, 248, 301, 224, 860, Frugt , 17, 570, 26, 284, 33, 167, , 557, 193, 822, 749, 1, 018, 700, Heraf:, , Citrusfrugter, friske , 5, 797, 9, 506, 11, 605, , 128, 337, 194, 040, 245, 318, Bananer, friske , 5, 037, 5, 335, 8, 178, , 106, 104, 150, 750, 178, 691, Æbler, friske , 2, 975, 5, 615, 5, 356, , 63, 047, 108, 268, 111, 409, Tørret frugt, frugtpålæg , 1, 222, 1, 456, 1, 453, , 100, 644, 126, 964, 122, 115, Grøntsager , 37, 630, 44, 285, 58, 212, , 882, 491, 1, 168, 055, 1, 503, 106, Heraf:, , Tomater, friske , 1, 415, 2, 293, 3, 400, , 83, 141, 129, 294, 151, 575, Gulerødder, friske , 12, 930, 13, 416, 16, 180, , 132, 208, 150, 717, 180, 250, Kartofler, friske , 3, 890, 5, 556, 6, 901, , 42, 050, 58, 710, 81, 848, Grøntsager, konserves , 5, 264, 5, 488, 6, 416, , 116, 701, 120, 992, 153, 117, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 4, 938, 5, 447, 6, 152, , 271, 728, 300, 916, 338, 461, Krydderier, suppeterninger o.l. , 3, 052, 3, 602, 4, 740, , 240, 488, 290, 660, 366, 633, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 528, 1, 884, 2, 246, , 200, 014, 270, 488, 301, 830, Juice, frugtsaft o.l., 6, 339, 8, 355, 10, 209, , 159, 393, 197, 362, 222, 294, Vin, spiritus, øl o.l., 2, 458, 4, 024, 6, 367, , 122, 012, 195, 243, 278, 667, 1, Plantemælk, var før 2016 indeholdt i , Anden mælk;, se specifikation for varegrupper på , www.Statistikbanken.dk/oeko3, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2016, 10. maj 2017 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24103

Nyt

NYT: Kraftig stigning i beskæftigelsen

17. februar 2016, Ændret 01. marts 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Tallet for beskæftigede (sæsonkorrigeret) i fjerde kvartal var angivet til 2.702.000, hvor det skulle have været 2.700.000. Alle revideringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Fra tredje til fjerde kvartal 2015 er beskæftigelsen steget kraftigt med , 26.000, personer. Korrigeret for sæsonudsving var der således i fjerde kvartal , 2.700.000, beskæftigede i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 73,8 pct. af befolkningen i denne aldersgruppe., Uændret AKU-ledighed og stigning i arbejdsstyrken, Ledigheden er forblevet uændret mellem tredje og fjerde kvartal. Hermed er arbejdsstyrken ligesom beskæftigelsen steget med , 26.000, i sæsonkorrigerede tal mellem tredje og fjerde kvartal 2015. , Fra ledighed til beskæftigelse, Danmarks Statistik har i samarbejde med Eurostat udviklet en ny metode til at opgøre de bruttobevægelser, der ifølge arbejdskraftundersøgelsen finder sted over en periode på et år. Denne opgørelse viser, at der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra fjerde kvartal 2014 til fjerde kvartal 2015. Dette har foranlediget den årlige stigning i beskæftigelsen. Samtidig viser opgørelsen en endnu større bevægelse af personer uden for arbejdsstyrken og ind i beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. , Øget beskæftigelse hos mændene og de yngre, Fra fjerde kvartal 2014 til 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 0,9 procentpoint, mens ledighedsprocenten er faldet med 0,6 procentpoint for mændenes vedkommende. Til forskel herfra er der for kvindernes vedkommende stort set ingen ændringer i hverken beskæftigelsesfrekvens eller i ledighedsprocent. For de fleste aldersgrupper er beskæftigelsesfrekvensen steget samtidig med, at ledighedsprocenten er faldet. , For de 45-54-årige er udviklingen dog omvendt, og for de 15-24-årige er beskæftigelsesfrekvensen så vel som ledighedsprocenten faldet, . , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 4. kvt. 2015, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 4. kvt. 2014, - 4. kvt. 2015, Antal, 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 662, •, 28, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 874, ±19, 22, 2, 880, 26, Beskæftigede i alt, 2, 704, ±20, 31, 2, 700, 26, Heltid, 2, 051, ±22, 29, …, …, Deltid, 653, ±19, 2, …, ..., AKU-ledige, 171, ±11, -8, 180, 0, Dagpenge/kontanthjælp, 69, ±6, 1, …, …, Aktiverede, 15, ±4, 0, …, …, Studerende, 32, ±4, -4, …, …, Øvrige AKU-ledige, 55, ±8, -5, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 787, ±19, 5, 779, -18, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, ikke-sæsonkorrigeret. 4. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2, , 2014, 2015, 2014, 2015, , pct., 15-64-årige i alt, 73,5, 73,8, 6,3, 5,9, Køn, , , , , Mænd, 76,2, 77,1, 6,3, 5,7, Kvinder, 70,8, 70,5, 6,3, 6,2, Alder, , , , , 15-24 år, 55,8, 55,6, 11,0, 10,2, 25-34 år, 75,8, 77,1, 7,7, 7,4, 35-44 år, 84,8, 86,0, 5,0, 4,2, 45-54 år, 84,8, 84,2, 4,3, 4,8, 55-64 år, 64,5, 64,6, 4,8, 4,3, Anm.: Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2015, 17. februar 2016 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20646

Nyt

NYT: Stigning i arbejdsstyrken

18. februar 2016, Ændret 01. marts 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. De reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For andet år i træk steg antallet af personer i arbejdsstyrken. I 2015 var 2.861.000 personer i alderen 15-64 år enten beskæftigede eller AKU-ledige, hvilket er 28.000 flere end i 2014. Stigningen i arbejdsstyrken kommer som følge af, at beskæftigelsen er steget med 39.000 personer, mens ledigheden er faldet med 11.000 personer siden 2014. Denne udvikling indebærer, at arbejdsstyrken i 2015 næsten er oppe på samme niveau som i 2011, hvor den udgjorde 2.866.000 personer. Dog er sammensætningen af arbejdsstyrken noget anderledes, idet der er flere beskæftigede og færre ledige i 2015 end i 2011., Flest ledige søger heltidsjob, I 2015 var 180.000 personer AKU-ledige, hvilket er et fald på 11.000 i forhold til året før. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,3 pct. Af disse søgte 137.000 personer eller 76 pct. heltidsjob, og de resterende 44.000 AKU-ledige søgte deltidsjob. AKU-ledige er personer, der er uden beskæftigelse, og som aktivt søger og kan starte på et arbejde., Tilknytning til arbejdsmarkedet, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , 1.000 personer, 15-64-årige, 3, 608, 3, 618, 3, 620, 3, 615, 3, 613, 3, 616, 3, 628, 3, 645, I arbejdsstyrken, 2, 911, 2, 904, 2, 874, 2, 866, 2, 842, 2, 826, 2, 833, 2, 861, Beskæftigede, 2, 810, 2, 727, 2, 656, 2, 645, 2, 623, 2, 624, 2, 641, 2, 680, Heltid, 2, 150, 2, 048, 1, 984, 1, 987, 1, 977, 1, 983, 1, 996, 2, 022, Deltid, 660, 679, 672, 658 , 646, 640, 646, 658, AKU-ledige, 101, 177, 218, 221 , 218, 202, 191, 180, Søger heltid, 73, 135, 165, 164 , 162, 150, 142, 137, Søger deltid, 29, 42, 53, 56 , 56, 52, 50, 44, Uden for arbejdsstyrken, 697, 714, 747, 749 , 771, 791, 795, 785, Ønsker arbejde, 135, 149, 161, 189 , 178, 182, 203, 176, Ønsker ikke arbejde, 562, 566, 585, 560 , 594, 609, 592, 609, Hvem er de AKU-ledige?, Nedenstående diagram illustrerer sammenhængen mellem den registerbaserede bruttoledighed og AKU-ledigheden. En sammenkobling af de to kilder viser, at der i 2015 var 114.000 personer i AKU, der var registrerede som jobklare dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere og 24.000 jobklare aktiverede i den erhvervsaktive alder. Af de personer i AKU, der ikke var registrerede som ledige i den registerbaserede bruttoledighed, var 624.000 personer studerende. Den resterende del af befolkningen i alderen 15-64 år bestod af 2.883.000 personer, hvoraf 2.366.000 var beskæftigede, og , 518.000, var ikke-beskæftigede. De fleste af disse ikke-beskæftigede var enten førtidspensionister, efterlønsmodtagere, langtidssyge eller personer, der opfattede sig som arbejdsløse. , De grønne bokse i bunden af diagrammet udgør sammenlagt de 180.000 personer, der i 2015 opfyldte kriterierne for at være AKU-ledige, dvs. at de ikke var beskæftigede, at de aktivt havde søgt arbejde, og at de havde mulighed for at påbegynde et nyt arbejde. Af disse modtog , 76.000, personer dagpenge eller kontanthjælp i den uge, de blev spurgt til, og 12.000 personer var i aktivering. Derudover var der 35.000 AKU-ledige, der også var studerende, og de resterende 58.000 AKU-ledige var hverken registreret ledige eller studerende. Dette indebar at cirka halvdelen af de AKU-ledige i 2015 ikke indgik i bruttoledigheden. , Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2015, 18. februar 2016 - Nr. 76, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20990

Nyt

NYT: Tre ud af fire er tilfredse med deres arbejdstid

22. november 2023, Tre ud af fire beskæftigede er tilfredse med deres normale arbejdstid, der i gennemsnit er 34 timer ugentligt. 6 pct. af de beskæftigede, svarende til omkring 168.000 personer, ønsker at arbejde mere end deres normale arbejdstid, og 19 pct., svarende til 543.000 personer, ønsker at arbejde mindre end deres aktuelle normale arbejdstid. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, for 3. kvartal 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku250k, Især unge deltidsansatte ønsker at arbejde flere timer, Ønsket om at arbejde flere timer er omtrent ligeligt fordelt på køn, mens alder har en større betydning. Mere end hver tredje af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer, er i aldersgruppen 15-24-årige. Størstedelen af disse unge beskæftigede er deltidsbeskæftigede, hvoraf mange er studerende. For de øvrige aldersgrupper er forskellen mindre på antallet af fuld- og deltidsbeskæftigede der ønsker at arbejde mere. I aldersgruppen 25-44-årige ønsker flere fuldtidsbeskæftigede end deltidsbeskæftigede flere timer, mens tendensen er modsat for de 45-64-årige., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Kvinder ønsker i højere grad en kortere arbejdsuge, Kvinder ønsker i højere grad end mænd færre timer end deres normale arbejdstid. Forskellen er størst i aldersgruppen 25-34-årige, hvor omtrent dobbelt så mange kvinder end mænd ønsker at arbejde færre timer. Forskellen er noget mindre for aldersgrupperne 35-44 og 45-54-årige, og for de 55-64-årige er forskellen minimal. Blandt de 15-24-årige ønsker en anelse flere mænd end kvinder at arbejde mindre, men overordnet set ønsker få beskæftigede i aldersgruppen at arbejde mindre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku250k, Selvstændige ønsker flere timer end lønmodtagere, Den ønskede arbejdstid er højere for selvstændige end lønmodtagere. Lønmodtagere ønsker i gennemsnit at arbejde 34 timer om ugen, mens selvstændige i gennemsnit ønsker 41 arbejdstimer om ugen. Mere end hver tredje selvstændige ønsker en arbejdsuge over 40 timer, tilsvarende ønsker hver tiende lønmodtager at arbejde mere end 40 timer om ugen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, To ud af tre ledige ønsker over 30 timers beskæftigelse, For de personer, der ikke er i beskæftigelse men gerne vil have et job, er den ønskede arbejdstid lavere end blandt de beskæftigede. Gruppen af personer, der ikke er i beskæftigelse, er meget sammensat og indeholder både pensionister, studerende, langtidssyge og ledige. Blandt disse grupper ønsker ledige flest timer - to ud af tre ledige ønsker mellem 31 og 40 timer, langt hyppigst 37 timer. Personer, der er langtidssyge, er i sig selv en sammensat gruppe, og arbejdstidsønsket er også meget forskelligt. De fleste studerende og pensionister ønsker et job på op til 20 timer., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ifm. denne offentliggørelse, Der er i 2. kvartal 2023 foretaget forbedringer af spørgsmålene om ønsket arbejdstid. Der er tilføjet spørgsmål om ønsket arbejdstid til personer uden beskæftigelse, og de eksisterende spørgsmål om beskæftigedes ønskede arbejdstid er blevet forenklet. Fra og med 2. kvartal 2023 er der i interviewene spurgt direkte til ønsker om at arbejde mere, mindre eller et uændret antal timer. Spørgsmålet stilles ud fra en præmis om, at aflønningen vil blive reguleret svarende til det ændrede timetal. Der er en indikation af, at den nye spørgeteknik i sig selv har øget antallet af personer, der oplyser, at de vil arbejde mindre, og reduceret antallet af personer, der oplyser, at de vil arbejde mere. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2023, 22. november 2023 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46635

Nyt

NYT: Flere kommuner har stigende indbyggertal

11. maj 2016, 83 kommuner har fået flere indbyggere siden 1. april sidste år, hvor det året forinden fra 1. april 2014 til 1. april 2015 kun var 72 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Furesø er vokset mest relativt det seneste år med 2,8 pct. svarende til 1.079 personer, mens København er vokset med 1,9 pct. eller 11.297 personer. I den anden ende af skalaen har Lemvig mistet 1,2 pct. af sine indbyggere svarende til 258 personer, mens Morsø har mistet 0,9 pct. eller 187 personer siden 1. april sidste år., Flere fødte og færre døde, I første kvartal 2016 blev der født 14.455 børn, hvilket er hele 944 - eller 7 pct. - flere fødte end første kvartal sidste år. 196 - eller 1,4 pct. - færre døde i første kvartal dette år i forhold til sidste år. Dermed var der et fødselsoverskud på 276 personer mod et fødselsunderskud på 864 personer i første kvartal sidste år., Ind- og udvandring, I første kvartal indvandrede 23.642 personer, mens 13.986 udvandrede, og dermed var der en nettoindvandring på 9.656 personer. Nettoindvandringen er dermed 6 pct. mindre end første i kvartal sidste år., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.717.014 personer. Det er en vækst på 48.271 personer eller 0,85 pct. i forhold til året før. Netto-indvandringen bidrager med ca. 85 pct. med størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for 14 pct. Seneste kvartal er folketallet vokset med 9.763 personer, hvoraf nettoindvandringen bidrager med hele 97 pct., Flere og flere fejrer 100 års fødselsdag, Der er i dag fire gange så mange 100+-årige som for 30 år siden. 1. april 2016 var der i alt 1.079 personer på 100 år og derover. Danmarks to ældste kvinder var 110 år, og den ældste mand var 109 år på dette tidspunkt., Nyt befolkningsregnskab, Befolkningsregnskab og opgørelser over ind- og udvandringer er ændret, så de fremover opgøres efter registreringstidspunkt. Der har i en årrække været et stigende antal sene registreringer af udvandringer, der dermed ikke har indgået i statistikkerne. Med ændringerne viser statistikkerne et mere retvisende billede af vandringerne til og fra Danmark. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-tilvækst, , Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 72, 512, 54, 907, 17, 605, 22, 112, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 470, 3, 403, 79, 218, 56, 416, 22, 802, 24, 607, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 87, 563, 59, 226, 28, 337, 32, 480, 5, 659, 715, Året 2015, 58, 205, 52, 555, 5, 650, 98, 872, 56, 340, 42, 532, 47, 536, 5, 707, 251, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 974, 12, 519, 5, 455, 3, 208, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 786, 12, 796, 1, 990, 2, 948, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 30, 058, 17, 974, 12, 084, 14, 717, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 16, 658, 13, 363, 3, 295, 3, 734, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 20, 194, 12, 806, 7, 388, 7, 202, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 16, 520, 12, 439, 4, 081, 5, 282, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 33, 339, 19, 768, 13, 571, 16, 031, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 901, 14, 411, 3, 490, 3, 965, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 23, 020, 12, 756, 10, 264, 9, 028, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 20, 141, 11, 893, 8, 248, 9, 605, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 36, 690, 19, 166, 17, 524, 20, 872, 5, 699, 220, 4. kvt. 2015, 14, 660, 13, 199, 1, 461, 19, 497, 12, 764, 6, 733, 8, 031, 5, 707, 251, 1. kvt. 2016, 14, 455, 14, 179, 276, 23, 642, 13, 986, 9, 656, 9, 763, 5, 717, 014, Anm.: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da der senere kan komme ændringer til kvartalerne som ikke når at komme med., Befolkningens udvikling 1. kvt. 2016, 11. maj 2016 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20897

Nyt

NYT: Mænd har højere erhvervsfrekvens end kvinder

21. februar 2018, I fjerde kvartal 2017 havde mænd en erhvervsfrekvens på 81,5 pct. Det er noget højere end kvinderne, der havde en erhvervsfrekvens på 75,7 pct. Blandt mændene havde de 35-44-årige den højeste erhvervsfrekvens med 92,5 pct. For kvinder gjaldt det, at aldersgruppen med den højeste erhvervsfrekvens i fjerde kvartal 2017 var de 45-54-årige med 84,8 pct. Erhvervsfrekvensen angiver antal beskæftigede og ledige (arbejdsstyrken) som andel af befolkningen., Erhvervsfrekvensen stort set uændret, I fjerde kvartal 2017 lå den samlede erhvervsfrekvens i Danmark, i sæsonkorrigerede tal, på 78,9 pct. Kigger man på udviklingen igennem hele 2017, ser man, at erhvervsfrekvensen ligger på et ret stabilt niveau. I første kvartal 2017 lå erhvervsfrekvens således på 78,7 pct., i andet kvartal på 78,6 pct. og i tredje kvartal på 79,1 pct. Forskellen mellem første og fjerde kvartal ligger således på 0,2 procentpoint. , Der sammenlignes ikke med tidligere år, da der har været et databrud mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017. Dette beskrives i sidste afsnit., Erhvervsfrekvens fordelt efter køn og alder, 15-64-årige. 2017, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , pct., 15-64-årige i alt, 78,5, 78,6, 79,7, 78,7, 15-24 år, 62,9, 63,1, 65,3, 61,9, 25-34 år, 83,0, 80,6, 83,2, 81,8, 35-44 år, 88,4, 88,2, 88,1, 88,6, 45-54 år, 87,1, 87,7, 88,2, 88,1, 55-64 år, 69,9, 72,1, 72,5, 71,8, Mænd i alt, 81,1, 81,4, 82,1, 81,5, 15-24 år, 62,5, 62,5, 64,0, 61,1, 25-34 år, 86,3, 85,2, 86,4, 86,1, 35-44 år, 92,7, 91,8, 91,0, 92,5, 45-54 år, 89,8, 90,0, 91,3, 91,3, 55-64 år, 73,3, 76,5, 77,1, 75,7, Kvinder i alt, 75,8, 75,7, 77,2, 75,7, 15-24 år, 63,2, 63,8, 66,7, 62,8, 25-34 år, 79,5, 75,8, 79,8, 77,3, 35-44 år, 84,0, 84,5, 85,2, 84,7, 45-54 år, 84,3, 85,4, 85,0, 84,8, 55-64 år, 66,6, 67,8, 68,0, 68,0, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, , hvilket har forårsaget et databrud mellem 2016 og 2017, ligesom der var databrud mellem 2015 og 2016. Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Fra 2017 foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, elektronisk via e-boks i stedet for med alm. brev. , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2017, . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2017, 21. februar 2018 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24556

Nyt

NYT: Hver sjette unges uddannelse matcher ikke jobbet

8. marts 2017, Blandt unge beskæftigede mellem 20 og 34 år med en kompetencegivende uddannelse mente 16 pct., at deres uddannelsesniveau i mindre grad eller slet ikke svarede til det arbejde, de havde i 2016. Samtidig var der dog 62 pct., der oplevede en høj grad af overensstemmelse mellem uddannelsesniveau og jobindhold. For de beskæftigede unge på fuldtid var det 13 pct., der mente, at der i mindre grad eller slet ikke var overensstemmelse mellem uddannelsesniveau og arbejde, mens 65 pct. vurderede, at der i høj grad var det. Næsten hver tredje beskæftigede ung på deltid oplevede i mindre grad eller slet ikke overensstemmelse mellem uddannelsesniveau og aktuelt job, og blot lidt under halvdelen mente, at der i høj grad var det., Mindre overensstemmelse hos personer i et uddannelsesforløb, 16 pct. af de unge beskæftigede, som havde en kompetencegivende uddannelse, havde været i et uddannelsesforløb inden for de seneste fire uger. Personer i uddannelsesforløb oplevede en mindre grad af overensstemmelse mellem niveau af højest fuldførte uddannelse og deres aktuelle arbejde, end de øvrige oplevede. 24 pct. af gruppen, der havde været i et uddannelsesforløb, mente, at deres højest fuldførte uddannelse i mindre grad eller slet ikke svarede til deres aktuelle job, mens dette gjaldt for 15 pct. af de øvrige personer. , På den anden side mente 51 pct. af personerne, der var i et uddannelsesforløb, at deres uddannelsesniveau i høj grad matchede deres arbejde. Det samme var tilfældet for 64 pct. af de øvrige personer., Stor overensstemmelse mellem uddannelse og job blandt unge LVU'ere, 73 pct. af unge med lang videregående uddannelse (LVU) oplevede i 2016 en høj grad af overensstemmelse mellem deres uddannelsesniveau og deres arbejde. Det samme gjorde sig gældende for 57 pct. af unge med erhvervsfaglig - eller kort videregående uddannelse (KVU). Blandt denne gruppe var det næsten hver femte, der mente, at deres uddannelsesniveau i mindre grad eller slet ikke svarede til deres aktuelle arbejde i 2016. Denne uoverensstemmelse mellem uddannelsesniveau og jobindhold oplevede ligeledes hver femte ung med mellemlang videregående uddannelse (MVU). , Svarer uddannelsesniveau til jobindhold, 20-34-årige med kompetencegivende uddannelse. 2016, , I høj grad, I nogen grad, I mindre grad/slet ikke, , , pct., Erhvervsfaglig uddannelse og KVU, 57, 25, 19, , MVU, 62, 20, 18, , LVU, 73, 19, 9, 1, , 1, Denne andel af LVU'ere baserer sig på under 4.000 personer, hvorfor tallet har en større usikkerhed., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2016, 8. marts 2017 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28172

Nyt

NYT: Færre uden for arbejdsstyrken ønsker et arbejde

21. februar 2019, Tre ud af ti personer i alderen 15-64 år, der var uden for arbejdsstyrken i 2018, ønskede et arbejde. Dette er et fald på 6 procentpoint fra 2017, hvor andelen var 36 pct. Faldet fra 2017 til 2018 i andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der ønsker et arbejde, går igen på tværs af aldersgrupper, men er størst for de 15-29-årige. Det viser tal fra den årlige , Arbejdskraftundersøgelse, (AKU). Personerne, der ønskede et arbejde, angav, at de havde søgt efter et arbejde eller at de havde fået et arbejde, som de endnu ikke var påbegyndt. Hvis personerne ikke havde søgt efter et arbejde, men svarede, at de gerne ville have et arbejde, indgår de også i gruppen af personer, der ønskede et arbejde., AKU-ledigheden er faldet 22.000 personer, I 2018 var 149.000 AKU-ledige, hvilket er et fald på 22.000 fra året før. Af disse søgte 72 pct., svarende til 107.000, efter et fuldtidsarbejde, mens de resterende 28 pct. eller 42.000 AKU-ledige søgte efter et deltidsarbejde. I 2017 var det 71 pct. af de AKU-ledige, der søgte efter et fuldtidsarbejde og 29 pct., der søgte efter et deltidsarbejde. , Tilknytning til arbejdsmarkedet, , 2017, , 2018, , Ændring, 2017-2018, , 1.000 personer, 15-64-årige, 3, 686, 3, 697, 11, I arbejdsstyrken, 2, 906, 2, 936, 30, Beskæftigede, 2, 735, 2, 786, 51, Fuldtid, 2, 052, 2, 105, 53, Deltid, 683, 682, -1, AKU-ledige, 171, 149, -22, Søger fuldtid, 120, 107, -13, Søger deltid, 50, 42, -8, Uden for arbejdsstyrken, 780, 761, -19, Ønsker arbejde, 279, 230, -49, Ønsker ikke arbejde, 501, 532, 31, Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig, Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i den registerbaserede bruttoledighed. I 2018 var under halvdelen af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 67.000 ud af de 149.000 AKU-ledige. AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden også indeholder personer, der ikke modtager en ledighedsydelse, men som er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der i 2018 ifølge AKU 31.000 ledige studerende og 52.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælps-berettigede pga. formue eller en partner med høj indkomst., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2018, 21. februar 2019 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28509

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation