Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4191 - 4200 af 4612

NYT: Lønmodtagere med høj indkomst arbejder mest

7. september 2016, Den faktiske ugentlige arbejdstid var i andet kvartal 2016 på 38,2 timer i alt blandt lønmodtagere ansat på fuld tid, mens den aftalte ugentlige arbejdstid var 37,7 timer. Jo højere løn blandt fuldtidsansatte lønmodtagere desto højere var den faktiske og den aftalte ugentlige arbejdstid. Fuldtidsansatte lønmodtagere udgjorde 74 pct. af lønmodtagerne. Den aftalte ugentlige arbejdstid dækker over det antal timer, der ifølge personen er aftalt med arbejdsgiver, og den faktiske ugentlige arbejdstid er det konkrete timeantal, som personen angiver at have arbejdet i referenceugen. Her er eksempelvis taget hensyn til fravær til lægebesøg, overtidsarbejde o.l. i opgørelsen. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse, AKU., Forskellen mellem faktisk og aftalt arbejdstid er størst i bund og top, I andet kvartal 2016 var forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid størst for den højestlønnede gruppe af lønmodtagere. Lønmodtagere i femte indkomstkvintil havde i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 38,9 timer og en knapt to timer højere faktisk ugentlig arbejdstid på 40,6 timer. , Omvendt havde lønmodtagere i første indkomstkvintil i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 35,9 timer, og en lavere faktisk ugentlig arbejdstid på 35,2 timer., Mænd arbejder mere end aftalt, Forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid var for kvindernes vedkommende størst blandt den laveste indkomstkvintil, mens den for mændenes vedkommende var størst blandt den højeste indkomstkvartil. Således var de lavestlønnede fuldtidsansatte kvinder ansat til i gennemsnit at arbejde 34,4 timer ugentligt, men angav i den konkrete referenceuge at have arbejdet mere end 1 time mindre. Omvendt forholdt det sig for de højestlønnede mænd, hvis aftalte ugentlige arbejdstid i gennemsnit var 39,2, mens de faktisk arbejdede 2 timer mere i den konkrete referenceuge. En højere faktisk arbejdstid end aftalt gjaldt for alle indkomstgrupper på nær den laveste blandt mændene, mens det for kvindernes vedkommende var omvendt, således at det blot var den højeste indkomstgruppe, der havde en højere faktisk arbejdstid end aftalt. , Forskel mellem den faktiske og den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, , fordelt på køn. 2. kvt. 2016, , Indkomstkvintil, , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil, , timer , Kvinder, -1,2, -1,0, -0,9, -0,3, 1,0, Mænd, -0,3, 0,7, 0,4, 0,9, 2,0, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2016, 7. september 2016 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21002

Nyt

NYT: Indvandringen sætter igen rekord

10. februar 2015, I 2014 indvandrede 64.874 udenlandske statsborgere til Danmark. Det er det højeste antal nogensinde for ét år. I forhold til indvandringstallet i 2013, som var det hidtil højeste, drejer det sig om 8.598 flere indvandringer. Det er en stigning på 15 pct. Seks ud af ti af de indvandrede udenlandske statsborgere havde statsborgerskab i et vestligt land., Flest med syrisk statsborgerskab, I det seneste år tegnede syriske statsborgere sig for det største antal indvandringer med 5.377. Umiddelbart herefter fulgte rumænske statsborgere med 5.281 indvandringer. Indvandringen af syriske statsborgere er steget kraftigt i løbet af det seneste år. I 2014 indvandrede der 3,5 gange flere syriske statsborgere end i 2013., Stor indvandring i fjerde kvartal, I alt indvandrede 17.205 personer til Danmark i fjerde kvartal. Af dem var 3.916 danske statsborgere og 13.289 udenlandske statsborgere. Samlet set er det det højeste antal indvandringer i fjerde kvartal siden 1995., Ind- og udvandringer, , Indvandring, Udvandring, , Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, 1984, 15, 742, 8, 700, 4, 593, 29, 035, 16, 890, 6, 539, 1, 624, 25, 053, 1985, 16, 012, 9, 727, 10, 474, 36, 213, 17, 662, 7, 176, 1, 877, 26, 715, 1986, 16, 389, 10, 136, 12, 407, 38, 932, 18, 666, 7, 314, 1, 948, 27, 928, 1987, 16, 239, 9, 581, 10, 476, 36, 296, 19, 981, 7, 992, 2, 150, 30, 123, 1988, 16, 605, 9, 075, 9, 371, 35, 051, 23, 893, 8, 053, 2, 598, 34, 544, 1989, 19, 180, 8, 911, 10, 300, 38, 391, 25, 447, 7, 160, 2, 342, 34, 949, 1990, 21, 000, 9, 558, 10, 157, 40, 715, 23, 528, 6, 609, 2, 246, 32, 383, 1991, 21, 445, 9, 923, 12, 199, 43, 567, 22, 167, 7, 724, 2, 738, 32, 629, 1992, 21, 893, 9, 751, 11, 733, 43, 377, 22, 557, 6, 900, 2, 458, 31, 915, 1993, 22, 921, 10, 679, 9, 800, 43, 400, 22, 350, 7, 368, 2, 626, 32, 344, 1994, 23, 984, 12, 217, 8, 760, 44, 961, 23, 819, 8, 230, 2, 661, 34, 710, 1995, 24, 041, 12, 877, 26, 268, 63, 186, 23, 521, 8, 264, 2, 845, 34, 630, 1996, 22, 918, 14, 373, 17, 154, 54, 445, 24, 355, 9, 379, 3, 578, 37, 312, 1997, 22, 694, 14, 544, 12, 867, 50, 105, 24, 336, 10, 334, 3, 723, 38, 393, 1998, 22, 542, 15, 174, 13, 656, 51, 372, 24, 693, 11, 664, 3, 983, 40, 340, 1999, 22, 353, 14, 632, 13, 251, 50, 236, 25, 098, 12, 410, 3, 832, 41, 340, 2000, 22, 105, 14, 996, 15, 814, 52, 915, 26, 887, 12, 554, 3, 976, 43, 417, 2001, 22, 330, 15, 515, 18, 139, 55, 984, 26, 688, 12, 870, 4, 422, 43, 980, 2002, 22, 181, 15, 588, 15, 009, 52, 778, 25, 731, 12, 971, 4, 779, 43, 481, 2003, 22, 062, 15, 480, 12, 212, 49, 754, 25, 272, 12, 814, 5, 380, 43, 466, 2004, 21, 990, 17, 039, 10, 831, 49, 860, 25, 936, 13, 601, 5, 480, 45, 017, 2005, 22, 469, 19, 227, 10, 762, 52, 458, 26, 249, 14, 021, 5, 599, 45, 869, 2006, 22, 469, 23, 171, 11, 110, 56, 750, 26, 339, 14, 520, 5, 927, 46, 786, 2007, 22, 033, 27, 934, 14, 689, 64, 656, 23, 771, 13, 417, 4, 378, 41, 566, 2008, 22, 553, 33, 764, 16, 432, 72, 749, 21, 959, 15, 947, 5, 584, 43, 490, 2009, 22, 184, 29, 318, 15, 659, 67, 161, 20, 085, 18, 325, 6, 464, 44, 874, 2010, 21, 319, 30, 133, 16, 830, 68, 282, 20, 468, 17, 960, 7, 454, 45, 882, 2011, 21, 047, 31, 801, 16, 450, 69, 298, 21, 273, 17, 713, 7, 698, 46, 684, 2012, 21, 675, 33, 869, 16, 195, 71, 739, 20, 865, 19, 951, 7, 172, 47, 988, 2013, 21, 983, 35, 911, 20, 365, 78, 259, 20, 838, 20, 404, 7, 152, 48, 394, 2014, 21, 809, 40, 059, 24, 815, 86, 683, 20, 123, 21, 817, 7, 278, 49, 218, 1. kvt. 2014*, 4, 486, 9, 573, 5, 533, 19, 592, 4, 374, 3, 483, 1, 286, 9, 143, 2. kvt. 2014*, 5, 068, 6, 182, 4, 600, 15, 850, 3, 095, 4, 990, 1, 437, 9, 522, 3. kvt. 2014*, 7, 994, 16, 734, 7, 914, 32, 642, 7, 995, 5, 335, 1, 827, 15, 157, 4. kvt. 2014*, 3, 916, 6, 851, 6, 438, 17, 205, 3, 436, 5, 017, 1, 569, 10, 022, *Foreløbige tal. De summer ikke op til årstallet., Ind- og udvandringer 4. kvt. 2014, 10. februar 2015 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18819

Nyt

NYT: Både flere fødte og flere døde

16. august 2018, 15.625 børn blev født i årets andet kvartal, hvilket er 350 - eller 2,3 pct. - flere fødte end andet kvartal sidste år. Specielt i april måned blev der født mange børn - 5.010 - hvilket er 212 flere børn end april sidste år. I årets første seks måneder er der født 615 flere børn sammenlignet med samme tid året før. Samlet set voksede befolkningen med 4.093 personer i andet kvartal 2018 og tæller dermed 5.789.957 personer., Flere døde, 13.198 personer døde i årets andet kvartal, hvilket svarer til 2,1 pct. flere døde i forhold til sidste år. I årets første seks måneder er der 1.316 flere døde, hvor april måned havde 454 flere døde sammenlignet med april sidste år. For andet kvartal giver det et fødselsoverskud på 2.427 personer., Ind- og udvandring, 16.801 indvandrede og 15.191 udvandrede i årets andet kvartal. Det resulterede i en nettoindvandring på 1.610 personer, hvilket er 30 pct. lavere end sidste års andet kvartal. Det er et resultat af, at antal indvandrede er faldet (2 pct.) og antal udvandrede er steget (3 pct.) i andet kvartal 2018 i forholds til samme kvartal året før., Befolkningen over 100 år, 936 kvinder og 146 mænd har rundet de 100 år 1. juli 2018. Det er 1,2 pct. lavere end samme kvartal sidste år men 38,4 pct. højere end samme tidspunkt i 2008. Den ældste kvinde er 110 år, og de ældste mænd er 106 år., 4,5 pct. af befolkningen er over 80 år, 158.163 kvinder og 101.849 mænd har rundet de 80 år 1. juli 2018. Det er 2,7 pct. højere end samme kvartal sidste år og 15,0 højere end samme tidspunkt i 2008. Mænd mellem 90-99 år er steget 39,4 pct. de sidste ti år, hvorimod kvinderne i denne aldersgruppe kun er steget med 17,3 pct. i samme periode., Færre kommuner har stigende indbyggertal, 66 kommuner har fået flere indbyggere siden 1. juli sidste år, hvor det året forinden fra 1. juli 2016 til 1. juli 2017 var 76 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Vallensbæk er vokset mest det seneste år med 4,2 pct. svarende til 660 personer, mens København er vokset med 1,8 pct. eller 10.732 personer. , Befolkningens udvikling 2. kvt. 2018, 16. august 2018 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26735

Nyt

NYT: Mere CO2 fra afbrænding af biomasse

24. september 2019, De samlede emissioner af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter var 108 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2018, inklusive emissioner fra afbrænding af biomasse og fra danske virksomheder inden for international transport. Det er 24 pct. mere end i 1990. Det er dog emissionerne uden biomasse og international transport, der anvendes til reduktionsmål i EU og FN-aftaler. Emissionerne opgjort på denne måde var 48 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018, hvilket er 35 pct. lavere end i 1990. I samme periode er CO, 2, -emissioner fra afbrænding af biomasse steget fra 4 mio. ton i 1990 til 19 mio. ton i 2018. CO, 2, fra afbrænding af biomasse udgør nu 18 pct. af de samlede drivhusgasser fra den danske økonomi. Den store stigning i emissioner fra afbrænding af biomasse skyldes et ønske om at reducere forbruget af fossilt brændsel, hvilket kan ske ved at erstatte det med biomasse i forsyningssektoren. Emissioner fra danske virksomheders internationale transport er også steget fra 10 mio. ton CO, 2, -ækv. i 1990 til 41 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018. Den store stigning kommer især fra øget aktivitet i danske virksomheders internationale skibstrafik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Forbruget af biomasse til energiformål er steget med ca. 400 pct. til 205 PJ siden 1990, og heraf står forsyningssektoren for en stigning på ca. 550 pct. til 119 PJ. Forsyningssektoren står således for 58 pct. af forbruget af biomasse., To tredjedele af CO, 2, -emissionerne fra afbrænding af biomasse stammer fra forbrænding af træ (træpiller, træflis, brænde og træaffald). Halm, affald, biogas og biobrændstoffer udgør den sidste tredjedel. , Arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), Med denne offentliggørelse udbygges Danmarks Statistiks emissionsregnskab med drivhusgasser knyttet til arealanvendelse og skovbrug. Disse tal er en del af Danmarks internationale indberetninger om drivhusgasser, hvor kategorien kaldes LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Arealanvendelse og skovbrug bidrager med både emissioner (fx metan ved landbrugets arealanvendelse) og med optag af drivhusgasser (fx ved binding af CO, 2, i opvoksende skov). Bidraget opgøres netto, som emissioner minus optag. I perioden 1990 til 2017 er der nogle år med nettooptag og andre år med nettoemissioner. Det største optag var på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2011. Den største emission på 5,2 mio. ton CO, 2, -ækv. forekom i 1992. I 2017 var der en emission på 3,0 mio. ton CO, 2, -ækv. Udsving fra år til år skyldes især, at skovbrug veksler mellem nettoemission og nettooptag, mens der alle år er emissioner fra landbrugets arealanvendelse. Øget skovareal fører til, at mere kulstof bindes i træerne. Når der alligevel sker nettoemissioner i enkelte år skyldes det, at ældre træer med stor biomasse erstattes af yngre træer. Opgørelsen af LULUCF laves af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet)., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/mro1, og rapport fra , DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet), ., Stigende SO, 2, emission fra dansk opereret international transport, Svovldioxid (SO, 2, ) i atmosfæren er årsag til forsuring af nedbør (syreregn). Udledningen af SO, 2, fra danske økonomiske aktiviteter er fra 1990 til 2017 steget 67 pct. fra 353.000 ton til 591.000 ton. Det meste (90 pct. i 2017) kommer fra danske virksomheder inden for international transport, især danske skibes brug af fuelolie. Stigningen i den samlede danske emission af SO, 2, skyldes således den stigende aktivitet i danske virksomheder inden for international transport., Fra 2020 er der af IMO (FN's Maritime Organisation) fastsat en ny grænseværdi for indhold af svovl i fuelolie til international søtransport på 0,5 pct. I de indre danske farvande (Nordsøen og Østersøen) er den nuværende grænseværdi 0,1 pct., mens den for international søtransport er 3,5 pct. Under forudsætning af uændret forbrug af fuelolie kan emissionen af SO, 2, fra dansk økonomi estimeres til ca. 110.000 ton i 2020 ved implementering af den nye lave grænseværdi. Det vil svare til en reduktion i emissionerne af SO, 2, på ca. 80 pct., De vigtigste kilder til SO, 2, ud over skibstrafik er energiforsyning og fremstillingsindustri. Emissionen af SO, 2, herfra er faldet markant siden 1990 bl.a. som følge af røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker samt reduktion af svovl i flydende energivarer. Emissionerne fra alle andre danske kilder end den internationale transport er faldet fra 177.000 ton i 1990 til 10.000 ton i 2018., Emissionsregnskab 2018, 24. september 2019 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2020, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29401

Nyt

NYT: Færre midlertidigt ansatte i Danmark end i EU

23. oktober 2019, I andet kvartal 2019 var 10,6 pct. af de danske lønmodtagere midlertidigt ansatte. Det er en væsentligt lavere andel end EU-gennemsnittet, som lå på 13,7 pct. Sammenligner man med andre nordiske EU-lande, havde Danmark en lavere andel af midlertidigt ansatte end både Sverige (15,0 pct.) og Finland (17,0 pct.). Landene med højest andel af midlertidigt ansatte lønmodtagere var Spanien (26,4 pct.) og Polen (22,3 pct.). Rumænien og Litauen havde med hhv. 1,5 og 1,6 pct. EU's laveste andele af midlertidigt ansatte. At være midlertidigt ansat betyder, at man er ansat i en tidsbegrænset stilling., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Kvinder oftere midlertidigt ansatte end mænd, I andet kvartal 2019 var 11,8 pct. af de kvindelige lønmodtagere i Danmark midlertidigt ansatte mod 9,4 pct. af de mandlige lønmodtagere. Tendensen til større andel af midlertidigt ansatte for kvinder end for mænd er den samme i de fleste EU-lande, men generelt en smule mindre udtalt end i Danmark. I EU som helhed var 14,3 pct. af de kvindelige lønmodtagere midlertidigt ansatte sammenlignet med 13,2 pct. af de mandlige lønmodtagere., Stor andel af de unge midlertidigt ansatte, De unge havde i andet kvartal 2019 den klart største andel af midlertidigt ansatte. Det gælder både i Danmark og i hele EU. I Danmark var 32,9 pct. af lønmodtagerne i alderen 15-24 år midlertidigt ansatte, mens den tilsvarende andel i hele EU var på 42,7 pct. Iblandt de ældre finder man modsat, at relativt få lønmodtagere var midlertidigt ansatte. I Danmark var 3,8 pct. af de 55-64-årige midlertidigt ansatte, mens det for hele EU gælder, at 6,6 pct. i denne aldersgruppe var midlertidigt ansatte, ., Mange danske midlertidige job har lang varighed, Over halvdelen - 58,4 pct. - af de midlertidige job i Danmark har en varighed på mere end 12 måneder. 31,6 pct. har en varighed på 3-12 måneder, mens 9,8 pct. har en varighed på under tre måneder. I EU som helhed har kun 24,9 pct. af de midlertidige job en varighed på mere end et år, mens 41,2 pct. har en varighed på mellem tre og 12 måneder. 14,8 pct. har en varighed på under tre måneder. 19,0 pct. af de midlertidige job i EU har uoplyst varighed., Andel lønmodtagere, der er midlertidigt ansatte i EU fordelt på køn og alder. 2. kvt. 2019, , I alt, Mænd, Kvinder, 15-24 år, 55-64 år, , pct., EU , 13,7, 13,2, 14,3, 42,7, 6,6, Danmark, 10,6, 9,4, 11,8, 32,9, 3,8, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Andel af midlertidige job fordelt efter varighed. 2. kvt. 2019, , I alt, Under 3 mdr., 4-12 mdr., Over 12 mdr., Uoplyst, , pct., EU, 100, 14,8, 41,2, 24,9, 19,0, Danmark, 100, 9,8, 31,6, 58,4, 0,0, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2019, 23. oktober 2019 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29156

Nyt

NYT: Flere af de allerældste

11. august 2015, 1. juli 2015 var der 1.030 personer over 100 år. Det er 61 pct. flere end for ti år siden. Der var flest over 100 år for præcis et år siden, hvor 1.044 havde rundet de 100. Af de 90-99-årige er der i dag knap 42.000, hvilket er 23 pct. flere end for ti år siden, mens antallet af de 80-89-årige er steget med blot 6 pct. Samlet er der blevet 19.700 flere ældre over 80 år siden 2005. 1. juli 2015 var Danmarks tre ældste kvinder 109 år, den ældste mand var ligeledes 109 år., Flere døde i årets første seks måneder, 12.713 personer døde i årets andet kvartal, hvilket er 192 - eller halvanden pct. - flere end året før. Det svarer samtidig til en stigning på 5,4 pct. i første halvår 2015 i forhold til samme periode året før., Fortsat få fødte, 14.145 børn blev født i andet kvartal, hvilket ligger på niveau med samme kvartal året før. Inden for den seneste tiårsperiode har det første halvår af 2015 det laveste antal fødte. Det er dog kun 15 færre børn end i 2014., Stigende nettoindvandring, Nettoindvandringen (indvandring minus udvandring) i årets andet kvartal var 10.201 personer. 19.461 indvandrede, og 9.260 udvandrede. Antallet af udvandrede er dog underestimeret, da en del af udvandringerne først registreres forsinket., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.678.348 personer. Det er en vækst på 38.629 personer eller 0,7 pct. i forhold til året før. Nettoindvandringen bidrager med langt størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for ca. 11 pct., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-, tilvækst, 1, Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 71, 739, 47, 988, 23, 751, 28, 734, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 471, 3, 402, 78, 259, 48, 394, 29, 865, 32, 453, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 86, 683, 49, 218, 37, 465, 42, 370, 5, 659, 715, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 326, 9, 560, 7, 766, 6, 095, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 189, 9, 964, 4, 225, 5, 443, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 29, 389, 14, 654, 14, 735, 17, 543, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 15, 884, 9, 699, 6, 185, 6, 833, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 19, 592, 9, 143, 10, 449, 10, 656, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 15, 850, 9, 522, 6, 328, 7, 877, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 32, 642, 15, 157, 17, 485, 20, 075, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 205, 10, 022, 7, 183, 7, 995, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 22, 417, 9, 395, 13, 022, 11, 869, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 19, 461, 9, 260, 10, 201, 11, 619, 5, 678, 348, Anm. 1: Pga. forsinkede indberetninger er tallet for udvandringer undervurderet., Anm. 2: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da forsinkede indberetninger ikke når at komme med., 1, Befolkningstilvæksten er inklusive korrektioner., Befolkningens udvikling 2. kvt. 2015, 11. august 2015 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2015, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19329

Nyt

NYT: Langt de fleste koncerner består kun af to firmaer

11. oktober 2019, I 2017 var der næsten 42.000 koncerner i Danmark, hvilket er 3.200 flere end i 2016, svarende til en stigning på 8 pct. Koncerner er grupper på mindst to danske firmaer, der er knyttet sammen ved, at den ene ejer mindst 50 pct. af eller har kontrollerende indflydelse på det andet firma. Koncernerne beskæftigede samlet 867.000 fuldtidsansatte personer. Over 60 pct. af koncernerne bestod kun af to danske selskaber. Disse beskæftigede 202.800 fuldtidsansatte, svarende til 23 pct. af de ansatte i koncerner. I den anden ende af spektret var der 570 koncerner med 10 eller flere firmaer i koncernen, og de beskæftigede 257.200 fuldtidsansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, ., De største koncerner ejede eller kontrollerede i gennemsnit 15 firmaer, De 100 største koncerner målt på antallet af fuldtidsansatte havde i gennemsnit 15 firmaer i koncernen og beskæftigede i gennemsnit 2.770 fuldtidsansatte i koncernen. Til sammenligning havde den næste gruppe af virksomheder, nr. 101 til 1000 målt på størrelse, gennemsnitligt syv firmaer i deres koncerngrupper og beskæftigede i gennemsnit 290 fuldtidsansatte. De resterende koncerner i statistikken, der således er den største gruppe på over 40.000 koncerner, havde gennemsnitligt tre firmaer i koncern og otte fuldtidsansatte., Gennemsnitlig firmaer og fultidsansatte efter koncern gruppe. 2017, Koncern gruppe, Firmaer i koncern, Fuldtidsansatte, , , gns. antal, Top 100, 15, 2, 765, Nr. 101-1000, 7, 289, Resten, 3, 8, Kilde: Egne beregninger., Flest små koncerner, men relativt få beskæftigede heri, Der var 41.800 koncerner i Danmark i 2017. Af dem var 36.379 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 87 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 17 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 143.000 fuldtidsansatte. Koncerner med tusind eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 32 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af alle koncerner. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, , Koncerner, Fuldtidsansatte, , 2015, 2016, 2017, 2015, 2016, 2017, , antal, Fuldtidsansatte i koncernen, , , , , , , I alt, 35, 657, 38, 624, 41, 791, 803, 799, 844, 400, 866, 545, 0, 6, 605, 7, 010, 7, 703, .., .., .., 1, 7, 846, 8, 699, 9, 768, 8, 980, 9, 896, 10, 996, 2-9, 12, 592, 13, 627, 14, 603, 61, 430, 66, 427, 70, 775, 10-19, 3, 763, 4, 086, 4, 305, 52, 762, 57, 302, 60, 563, 20-49, 2, 816, 3, 073, 3, 199, 86, 173, 93, 955, 97, 971, 50-99, 975, 1, 026, 1, 071, 67, 118, 70, 818, 73, 980, 100-999, 957, 1, 003, 1, 041, 245, 075, 262, 483, 274, 055, 1.000 og derover, 103, 100, 101, 281, 730, 282, 901, 277, 508, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, ., Næsten 120.000 firmaer i koncern, Næsten 120.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2017. 64 pct. af alle koncerner bestod blot af to firmaer med gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 19 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2017. Disse 19 koncerner bestod tilsammen af 1.412 firmaer og beskæftigede 20.100 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2017, , Koncerner, , Fuldtidsansatte, , Firmaer , i koncern, , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern, , antal, Firmaer i koncernen, , , , , I alt, 41, 791, 866, 545, 117, 991, 7, 2, 26, 773, 202, 818, 53, 546, 4, 3-5, 13, 084, 287, 649, 44, 830, 6, 6-9, 1, 364, 118, 898, 9, 496, 13, 10-19, 440, 138, 966, 5, 581, 25, 20-49, 111, 98, 153, 3, 126, 31, 50 og derover, 19, 20, 062, 1, 412, 14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, ., Koncerner i Danmark 2017, 11. oktober 2019 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2020, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29407

Nyt

NYT: Det offentlige er storkunde af økologiske varer

21. september 2018, Den offentlige sektor aftager 44 pct. af salget af økologiske varer til foodservice. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv. Det offentliges forbrug af økologiske fødevarer er over dobbelt så stor som sektorens andel af det samlede salg af , føde- og drikkevarer til foodservice, , som ligger på 20 pct. Baggrunden er en højere andel af økologi i de offentlige storkøkkener, nemlig 19 pct. mod 7 pct. i den private sektor., Offentlige storkøkkener købte økologiske varer for 891 mio. kr., Den offentlige sektor købte økologiske varer for 891 mio. kr. i 2017 mod 783 mio. kr. i 2016. Størstedelen af den offentlige sektors økologiske indkøb gik til offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l.), som aftog 36 pct. af det økologiske salg. Yderligere 8 pct. gik til kantiner på offentlige arbejdspladser., Den private sektor aftog 56 pct. af det økologiske salg til foodservice - svarende til ca. 1.153 mio. kr. Heraf udgjorde hoteller, restauranter, caféer o.l. 29 pct. og kantiner på private arbejdspladser 19 pct. Endelig aftog andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away, 9 pct. af salget. , Salg til foodservice efter kundegrupper er delvist baseret på estimerede tal, da ikke alle leverandører kan give præcise tal for denne fordeling., Stor stigning i salg af økologiske varer, Det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice steg med 20 pct. fra 1.711 mio. kr. i 2016 til 2.044 mio. kr. i 2017. Økologiske varer udgjorde 9,3 pct. af det samlede salg til foodservice i 2017 mod 8,5 pct. i 2016., Det økologiske spisemærke på fremmarch i provinsen, Andelen af spisesteder med 'Det Økologiske Spisemærke' uden for Region Hovedstaden er steget fra 42 pct. til 50 pct., og provinsen huser dermed halvdelen af spisestederne med økologimærket. Samlet steg antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke" med 24 pct. fra 1.861 i januar 2017 til 2.305 i januar 2018 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet. Stigningen i salget af økologiske varer til foodservice kan dermed til dels forklares med tilgang af spisesteder med økologi., Flere kolonialvarer i storkøkkenerne, Varegruppen , kolonial, udgjorde 35 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice i 2017. Salget af kolonialvarer steg med 162 mio. kr. og står for lidt under halvdelen af den samlede stigning i det økologiske salg. Kolonialvarer dækker bl.a. over brød, kager og kornprodukter, drikkevarer og konserves. Herefter fulgte , mejerivarer, med 31 pct. og , frugt og grønt, med 19 pct. , Kød, fjerkræ og fisk, udgjorde 4 pct. af det samlede salg til foodservice. Hvis frosne varer inkluderes, kommer andelen dog op på 8 pct. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper, , 2016, 2017, 2016, 2017, , mio. kr., pct., I alt, 1, 711, 2, 044, 100, 100, Mejeri, 558, 633, 33, 31, Kolonial, 551, 713, 32, 35, Frugt og grønt, 359, 386, 21, 19, Frost, 181, 227, 11, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 62, 86, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 392, 429, 23, 21, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 131, 162, 8, 8, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2017, , Økologiske varer, Alle varer, , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 044, 100, 21, 710, 100, Offentlige institutioner, 728, 36, 3, 915, 18, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 163, 8, 684, 3, Kantiner på private arbejdspladser, 380, 19, 3, 100, 14, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 583, 29, 10, 050, 46, Andet (fx diner transportable, take-away), 190, 9, 3, 961, 18, Offentlig sektor i alt, 891, 44, 4, 599, 21, Privat sektor i alt, 1, 153, 56, 17, 111, 79, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2015 og 2016, Resultater for 2015 og 2016 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er nedjusteret med 14 pct. i 2015 og 15 pct. i 2016. De rettede tal for 2016 fremgår af nærværende opgørelse. Se 2015 og 2016 tal på , statistikbanken.dk/oeko7, og, /, oeko8, ., Salg af økologiske varer til foodservice 2017, 21. september 2018 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2019, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27876

Nyt

NYT: Unge arbejder oftere sort

19. september 2018, Ændret 04. oktober 2018 kl. 15:00, Det har efter offentliggørelsen af denne artikel vist sig nødvendigt at præcisere definitionen af sort arbejde Det er gjort nedenfor., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 3 pct. af befolkningen i alderen 15-64 år angav i andet kvartal 2018 at have arbejdet sort inden for det seneste år. Det svarer til 124.000 danskere. , Definitionen af sort arbejde er her snæver, idet den er afgrænset til at være udført arbejde, som svarpersonen selv anser for at være sort arbejde. Andre undersøgelser anvender en bredere definition af sort arbejde, se under Særlige forhold ved denne offentliggørelse., Der var stor variation imellem aldersgrupperne. Blandt de 15-29-årige svarede 6 pct., at de havde arbejdet sort. Det er et fald på 2 procentpoint fra året forinden. For aldersgrupperne 30-54 år og 55-64 år var andelen, der angav at have udført sort arbejde, hhv. 3 pct. og 2 pct. i både 2017 og 2018. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Næsten 5 mio. sorte arbejdstimer, Personer, der angav at arbejde sort i AKU, præsterede til sammen 4,9 mio. arbejdstimer inden for det seneste år i andet kvartal 2018. I gennemsnit svarer det til 43 timers sort arbejde. I andet kvartal 2017 havde de, der har udført sort arbejde, i gennemsnit arbejdet 45 timer sort. Kvinderne havde i 2017 i gennemsnit arbejdet 30 timer sort, mens tallet i 2018 var steget til 45 timer. For mændene var der i 2017 i gennemsnit blevet arbejdet 55 timer sort, mens timetallet i 2018 var faldet til 42 timers sort arbejde., Halvdelen af de sorte timer lægges i den private husholdning, Knap halvdelen af de præsterede sorte timer blev lagt inden for , privat husholdning, - eksempelvis i form af rengøring eller babysitning. Der var 41.000 personer, der angav at have udført sort arbejde inden for , privat husholdning., Gennemsnitligt udførte de 60 timers sort arbejde i løbet af det seneste år. Inden for , bygge og anlæg, var der 39.000 personer, der havde udført sort arbejde. Her var den gennemsnitlige arbejdstid 50 timer. Arbejdsområdet , bygge og anlæg, stod for 35 pct. af det samlede antal præsterede sorte timer. , Sort arbejde fordelt på arbejdsområde, antal personer, præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid. , 2. kvt. 2018, , Sort arbejde, Gennemsnitlig, arbejdstid, , antal personer, præsterede timer, timer pr. person, I alt, 124, 000, 4, 921, 000, 43, Privat husholdning , 41, 000, 2, 365, 000, 60, Bygge og anlæg , 39, 000, 1, 727, 000, 50, Madlavning, servicering og underholdning, 16, 000, 312, 000, 21, Undervisning, sundhed mv., 5, 000, 70, 000, 15, Autoreparation mv., 5, 000, 138, 000, 30, Fotografi, web og it mv., 5, 000, 100, 000, 21, Øvrige/Uoplyst, 13, 000, 210, 000, 19, 100.000 beskæftigede og 24.000 ubeskæftigede udfører sort arbejde, I andet kvartal 2018 tilkendegav 4 pct. af de beskæftigede i alderen 15-64 år at have udført sort arbejde inden for det seneste år. Det svarer til 100.000 personer. Blandt personer, der var ubeskæftigede på interviewtidspunktet angav 3 pct. at have arbejdet sort inden for det seneste år. Det svarer til 24.000 personer. Siden andet kvartal 2017 har der været et fald i antallet, der udfører sort arbejde inden for begge grupper., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt til brug for Nationalregnskabet., Sort arbejde er afgrænset til at være udført arbejde, som svarpersonen selv anser for at være sort arbejde i den forstand, at det er arbejde, der ikke oplyses til skattevæsnet. Andre undersøgelser som fx Rockwoolfondens 'Danskernes liv med skatter, sort arbejde og gør det selv - arbejde' fra 2017 anvender en bredere definition af sort arbejde, som bl.a. inkluderer såkaldte 'vennetjenester'., Personer, der har udført sort arbejde, bliver spurgt inden for hvilket arbejdsområde, de har udført det sorte arbejde. Her er svarmulighederne 'Privat husholdning', 'Bygge og anlæg' og 'andet'. 'Andet'-kategorien er blevet omkodet til ovenstående arbejdsområder. , Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2018 sort arbejde, 19. september 2018 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31396

Nyt

NYT: Fald i udslip af drivhusgasser i 2017

18. september 2018, Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, var 88,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2017. Det er et fald på 1 pct. i forhold til 2016. Faldet på 1 pct. dækker over et større fald på 18 pct. i udslippet fra forsyningsvirksomhed og en mindre stigning på 2 pct. for handel og transport, især international skibstrafik. Faldet inden for forsyningsvirksomhed skal ses i sammenhæng med en enkeltstående stigning året før på 12 pct., Stigende andel af vedvarende energi, Der har været et fald i udslippet af drivhusgasser på trods af en stigning i det samlede energiforbrug fra 2016 til 2017, fordi andelen af vedvarende energi har været stigende fra 18 pct. i 2016 til 20 pct. i 2017. Vedvarende energikilder omfatter biomassebaseret brændsel fx træpiller og andre vedvarende energikilder fx vindkraft. , Ændringer i udslip af drivhusgasser fra 2016 til 2017, Udslip af drivhusgasser fra husholdninger var i 2017 8,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, hvilket er på niveau med udslippet i 2016. Bidraget fra husholdninger har været svagt faldende i perioden 2000 til 2017. Erhvervene udledte i alt 80,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, hvoraf 39,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter var udslip fra dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet. Udledningen fra de indenlandske aktiviteter har været faldende siden 2000 (minus 34 pct.) som følge af effektivisering af energiudnyttelsen, udvikling af vedvarende energi og udflytning af aktiviteter til udlandet. Udledningen fra dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet har i samme periode været stigende (+101 pct.)., Udslip af drivhusgasser, 1, fra dansk økonomi, , 2000, , 2010, , 2015, , 2016, , 2017, , Fordeling , i 2017, Ændring , 2016 til 2017, , 1.000 ton CO, 2, -ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl., , , , , , , , forbrænding af biomasse, 92, 415, 101, 407, 85, 020, 89, 961, 88, 949, 100, -1,1, Husholdninger, 10, 672, 9, 840, 8, 409, 8, 375, 8, 393, 9,4, 0,2, Brancher i alt, 81, 743, 91, 567, 76, 611, 81, 585, 80, 555, 90,6, -1,3, Heraf dansk opererede skibe, fly og køretøjers, , , , , , , , bunkring i udlandet, 19, 743, 37, 453, 35, 864, 38, 852, 39, 732, 44,7, 2,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 13, 970, 12, 582, 12, 151, 12, 315, 12, 524, 14,1, 1,7, Råstofindvinding, 2, 833, 2, 204, 1, 887, 1, 785, 1, 824, 2,1, 2,2, Industri, 9, 408, 6, 015, 5, 811, 6, 004, 6, 116, 6,9, 1,9, Forsyningsvirksomhed, 26, 444, 23, 763, 12, 179, 13, 620, 11, 211, 12,6, -17,7, Bygge og anlæg, 1, 078, 1, 529, 1, 433, 1, 478, 1, 497, 1,7, 1,3, Handel og transport mv., 2, 26, 558, 43, 730, 41, 662, 44, 859, 45, 851, 51,5, 2,2, Øvrige brancher, 3, 1, 452, 1, 743, 1, 489, 1, 525, 1, 533, 1,7, 0,5, Brancher i alt ekskl. bunkring i udlandet, 62, 000, 54, 114, 40, 747, 42, 733, 40, 823, 45,9, -4,5, 1, Drivhusgasser eksklusiv CO, 2, fra biomasse., 2, Udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet indgår i handel og transport mv., 3, Øvrige brancher omfatter: Information og kommunikation, Finansiering og forskning, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, Boliger, Erhvervsservice, Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service., Emissionsregnskab 2017, 18. september 2018 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27511

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation