Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4171 - 4180 af 4612

NYT: Flere uden for arbejdsstyrken uddanner sig

4. december 2014, Blandt personer i alderen 15-64 år uden for arbejdsstyrken var 39 pct. i gang med en uddannelse i tredje kvartal 2014. Det er en markant stigning sammenlignet med tredje kvartal 2009, hvor den tilsvarende andel var 30 pct. Antalsmæssigt er gruppen af 15-64 årige, der er uden for arbejdsstyrken og under uddannelse steget fra 205.000 til 298.000. Det viser den kvartalsvise Arbejdskraftundersøgelse., Lidt færre uden for arbejdsstyrken i løbet af det seneste år, I perioden fra tredje kvartal 2009 til tredje kvartal 2013 voksede antallet af personer uden for arbejdsstyrken fra 689.000 personer til 770.000 personer. Det er en stigning på 81.000 personer. I det seneste år er tallet faldet med 8.000 personer, så der i tredje kvartal 2014 var 762.000 personer uden for arbejdsstyrken. , Færre på efterløn og fleksydelse, Der er sket et markant fald i antal personer på efterløn eller fleksydelse. I tredje kvartal 2009 udgjorde denne gruppe 149.000 personer, hvilket var 22 pct. af gruppen uden for arbejdsstyrken. I tredje kvartal 2014 var den tilsvarende andel faldet til 12 pct. Det betyder, at antallet i denne gruppe var faldet til 93.000 personer., Flest kvinder uden for arbejdsstyrken, Der er igennem alle de fem år flere kvinder end mænd uden for arbejdsstyrken. I tredje kvartal 2014 udgjorde kvinderne 58 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken. , En større andel kvinder end mænd er førtidspensionister og langtidssyge. I tredje kvartal 2014 var 19 pct. af mændene uden for arbejdsstyrken førtidspensionister, mens det gjaldt for 22 pct. af kvinderne. 9 pct. af mændene uden for arbejdsstyrken var langtidssyge, mens det var tilfældet for 12 pct. af kvinderne. , Derimod er en større andel mænd end kvinder under uddannelse. I tredje kvartal 2014 var 45 pct. af mændene uden for arbejdsstyrken under uddannelse, mens det gjaldt for 35 pct. af kvinderne., Personer uden for arbejdsstyrken, 15-64 år. 3. kvt., , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , tusinde personer, I alt, 689, 734, 728, 765, 770, 762, Arbejdsløse , 37, 39, 55, 58, 68, 53, Hjemmearbejde uden erhvervsarbejde, 25, 15, 10, 13, 15, 15, Pensionist (pga. alder), 19, 17, 19, 13, 23, 30, Førtidspensionist, 146, 175, 168, 168, 165, 157, Efterløn/fleksydelse, 149, 135, 125, 123, 104, 93, Langtidssyg, 70, 67, 67, 80, 73, 80, Under Uddannelse, 205, 242, 238, 259, 284, 298, Ude af erhverv i øvrigt, 37, 41, 45, 52, 39, 36, Anm: Grupperne er afgrænset ud fra, hvad personerne har svaret som værende deres hovedbeskæftigelse i den referenceuge, de er blevet interviewet om. Det er således respondenternes selvopfattede hovedbeskæftigelse, der er afgørende. Spørgsmål om selvopfattet hovedbeskæftigelse stilles til både beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2014, 4. december 2014 - Nr. 613, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18379

Nyt

NYT: Kun få unge landmænd i Danmark

22. maj 2018, Der bliver færre og færre unge landmænd i Danmark. Samtidig med, at antallet af landmænd falder, har andelen af landmænd under 40 år i de seneste fem år holdt sig på et historisk lavt niveau på omkring 6-7 pct. af alle landmænd, mod 23 pct. for tyve år siden. Andelen af unge landmænd steg i 1980erne og indtil 1996, men er faldet stort set hvert år siden 2000. I den anden ende af aldersspektret er andelen af landmænd over 70 år steget fra 11 pct. til 15 pct. i samme periode. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 57 år mod 52 år i 1997., Færre men større bedrifter, Årsagen til, at andelen af unge landmænd falder, er sandsynligvis de store kapitalkrav, der knytter sig til erhvervelsen af egen bedrift. Desuden er der større afgang end tilgang til erhvervet, fordi bedrifterne bliver færre men større., Antal landbrug fordelt efter landmandens alder, , 1997, 2007, 2017, 1997, 2007, 2017, , antal bedrifter, pct., I alt, 63, 151, 44, 618, 34, 731, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 14, 261, 6, 246, 2, 196, 22,6, 14,0, 6,3, 40-49 år, 14, 048, 11, 969, 5, 865, 22,2, 26,8, 16,9, 50-59 år, 16, 107, 11, 491, 10, 637, 25,5, 25,8, 30,6, 60-69 år, 11, 095, 8, 423, 8, 275, 17,6, 18,9, 23,8, 70 år og derover, 7, 147, 5, 540, 5, 387, 11,3, 12,4, 15,5, Alder uoplyst, 1, 493, 949, 2, 371, 0,8, 2,1, 6,8, 1, Bedrifter, som ikke drives personligt, fx institutioner, offentlige myndigheder og selskaber., Langt flere unge lønmodtagere end selvstændige i landbruget, Det skal dog understreges, at der er andre unge mennesker i landbruget end de 2.200, som har deres egen bedrift. De kan fx være partnere i landbrug drevet som interessentskab, driftsledere eller medhjælpende ægtefæller. Dansk landbrug beskæftiger 22.000 lønmodtagere under 40 år., Unge landmænd har større gårde og flere køer, De yngre landmænd er kendetegnet ved at have betydeligt større bedrifter end deres ældre kolleger, nemlig 117 ha i gennemsnit mod 76 ha for bedrifter generelt, og de besidder tilsammen 10 pct. af Danmarks landbrugsareal. De har også oftere husdyr på deres bedrifter, navnlig kvæg og svin., Yngre landmænd med kvæg har større besætninger end andre landmænd med kvæg, mens besætningsstørrelserne for bedrifter med svin er omtrent den samme for yngre og ældre landmænd. For pelsdyrbrug er det derimod de yngre landmænd, som har de mindste besætninger., Karakteristika for bedrifter med unge landmænd sammenlignet med øvrige bedrifter 2017, , Landmænd under 40 år , Øvrige bedrifter, Bedrifter i alt, , antal, Alle bedrifter, 2, 197, 32, 534, 34, 731, Gennemsnitlig arealstørrelse, ha, 117, 73, 76, Bedrifter med husdyr, 1, 571, 19, 313, 20, 884, I pct. alle bedrifter , 72, 59, 60, Bedrifter med kvæg, 959, 10, 319, 11, 277, I pct. af alle bedrifter, 44, 32, 32, Kvæg pr. bedrift, 231, 128, 137, Bedrifter med svin, 364, 2, 862, 3, 226, I pct. af alle bedrifter, 17, 9, 9, Svin pr. bedrift, 3, 920, 3, 802, 3, 815, Bedrifter med fjerkræ, 184, 2, 846, 3, 030, I pct. alle bedrifter , 8, 9, 9, Fjerkræ pr. bedrift, 8, 135, 7, 023, 7, 091, Bedrifter med pelsdyr, 137, 1, 243, 1, 380, I pct. af alle bedrifter, 6, 4, 4, Pelsdyr pr. bedrift, 1, 797, 2, 561, 2, 485, Mindre fald i andelen af unge landmænd i Norge, Udviklingen i Norge har ikke været nær så dramatisk som i Danmark. Ganske vist har norsk landbrug også færre yngre landmænd i dag end i 1999, men andelen af landmænd under 40 år er kun faldet fra 26 pct. til 18 pct. , Antal landbrug fordelt efter landmandens alder i Norge, , 1999, 2007, 2017*, 1999, 2007, 2017*, , antal bedrifter, pct., I alt, 69, 959, 46, 939, 38, 216, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 17, 923, 9, 691, 6, 871, 25,6, 20,6, 18,0, 40-49 år, 20, 447, 14, 011, 9, 779, 29,2, 29,8, 25,6, 50-59 år, 19, 276, 13, 910, 11, 419, 27,6, 29,6, 29,9, 60-69, 9, 981, 8, 312, 7, 536, 14,3, 17,7, 19,7, 70 år og derover, 2, 332, 1, 015, 2, 611, 3,3, 2,2, 6,8, *Foreløbige tal. Kilde: Statistisk Sentralbyrå (SSB)., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2017, 22. maj 2018 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25859

Nyt

NYT: Skovarealet er næsten fordoblet på hundrede år

24. november 2017, Skoven sætter sit præg på det danske landskab. Vi har i Danmark 625.000 ha med skov, og det svarer til 14,6 pct. af vores areal. Gennem årene er det danske skovareal vokset. Den første skovtælling efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 fandt sted i 1923, og her blev Danmarks areal med skov af Det Statistiske Departement opgjort til 322.000 ha eller 7,5 pct. af hele landets areal. Over ca. 100 år er det danske skovareal altså næsten blevet fordoblet. En del af arealet er sandsynligvis omlagt fra landbrugsjord, hvilket man kan læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:302, , som belyser udviklingen i både landbrug og skov over de seneste ca. 100 år., Hugsten i 2016 er faldet, Det danske skovareal er grundlaget for hugsten af træ. I 2016 producerede de danske skovejere i alt 3,6 mio. m, 3, træ. Det er et fald på 9 pct. i forhold til 2015. Erfaringsmæssigt kan hugsten af træ svinge betragteligt fra år til år. I år med kraftige storme og orkaner vil hugsten være større på grund af mange væltede træer, som skovejerne efterfølgende samler med henblik på salg. I 2016 blev Danmark forskånet for kraftige storme, hvorimod vi i november 2015 blev ramt af stormen Gorm. Det kan være en del af forklaringen på den lavere hugst i 2016 sammenlignet med året før. , Gavn- og energitræ, Broderparten af hugsten går til energiformål og til brænde, nemlig 58 pct. Energitræ bliver brugt af kraftvarmeværker til produktion af energi. Den øvrige del af hugsten er gavntræ, dvs. den finder anvendelse i industrien til produktion af fx møbler og papir., Hugsten finder hovedsageligt sted i Jylland, 70 pct. af det danske skovareal findes i Jylland, og det er derfor også at forvente, at de jyske skovejere står for størsteparten af produktionen af træ, nemlig 69 pct. i 2016. Hugsten pr. hektar skov er således ikke mindre på Øerne end i Jylland. Derimod er der regional forskel, når det gælder sammensætningen af hugsten. På Øerne produceres der omtrent lige meget gavntræ og træ til energi og brænde, hvorimod den jyske træproduktion består af 61 pct. træ til energi og brænde og kun 39 pct. gavntræ. En anden forskel er, at jyske skovejere mestendels producerer nåletræ, nemlig 82 pct. af hugsten. På Øerne er hugsten sammensat mere ligeligt, nemlig 56 pct. nåletræ og 44 pct. træ fra bøg, eg og andre løvtræer., Skovbrugets bidrag til samfundsøkonomien, 5.700 personer tjener til det daglige brød ved arbejde i skoven, og heraf er 3.700 lønmodtagere. Det svarer til 0,2 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Andelen har været ret konstant i ca. 40 år, som er den periode, hvor Danmarks Statistik har sammenlignelige tal, se , www.statistikbanken.dk/NABB, . Skovbrugets andel af bruttofaktorindkomsten er 2 mia. kr. i 2016 - kun 0,1 pct. af Danmarks samlede bruttofaktorindkomst, se , www.statistikbanken.dk/NABP69, ., Hugsten fordelt efter landsdele, , 2015, 2016, , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet, , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 236, 2, 679, 3, 915, 1, 098, 2, 459, 3, 557, Gavntræ, 613, 1, 024, 1, 637, 547, 949, 1, 496, Energitræ, 452, 1, 446, 1, 898, 435, 1, 328, 1, 763, Brænde, 171, 209, 380, 116, 182, 298, Løvtræ i alt, 627, 383, 1, 010, 483, 445, 929, Gavntræ i alt, 209, 56, 264, 164, 61, 225, Finér- og savværkskævler, 144, 38, 183, 101, 41, 141, Industritræ, 53, 11, 64, 51, 16, 67, Andet gavntræ, 12, 6, 18, 13, 4, 17, Brænde, 162, 107, 269, 112, 136, 248, Energitræ , 256, 220, 477, 207, 249, 456, Nåletræ i alt, 609, 2, 296, 2, 905, 615, 2, 014, 2, 629, Gavntræ i alt , 404, 969, 1, 373, 383, 888, 1, 271, Uafkortet tømmer, 22, 111, 132, 26, 92, 118, Korttømmer, 209, 530, 739, 218, 592, 811, Industritræ, 164, 285, 449, 134, 180, 314, Andet gavntræ, 9, 44, 53, 5, 24, 29, Brænde , 10, 101, 111, 4, 46, 50, Energitræ , 196, 1, 226, 1, 421, 228, 1, 079, 1, 307, , 1.000 ha, Skovareal, 185, 440, 625, …, …, …, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NABB69, ., Hugsten i skove og plantager 2016, 24. november 2017 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2018, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25809

Nyt

NYT: Historisk tilbagegang for buræg

29. november 2017, På bare et år er produktionen af buræg faldet 30 pct., så den nu udgør en mindre andel end både skrabeæg og økologiske æg. For et halvt år siden udgjorde buræg den største andel. Ændringen skyldes især, at flere detailkæder ikke ønsker buræg på hylderne, og en del burægproducenterne derfor har omlagt deres produktion. Produktionen af de forskellige typer af æg var hhv. 35 pct. for skrabeæg, 29 pct. for økologiske æg, 26 pct. for buræg og 10 pct. for æg fra fritgående høns i tredje kvartal 2017., Animalsk produktion faldt, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 1,1 pct. i tredje kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes udelukkende, at produktionen af svin faldt, mens der var en stigning for de andre animalske salgsprodukter. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 3. kvt. 2016, , , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2017, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 107,4, 100,7, 101,7, 113,7, 106,2, -1,1, Kvæg, 42, 102,8, 89,4, 113,1, 111,2, 104,5, 1,7, Svin, 340, 104,5, 91,5, 93,5, 115,7, 100,2, -4,1, Fjerkræ, 25, 113,7, …, …, …, 114,2, 0,5, Mælk, 2, 213, 112,0, 119,0, 113,4, 110,9, 114,4, 2,2, Æg, 11, 114,8, …, …, …, 121,3, 5,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion, , 2016, 2017, , Ændring, 3. kvt. 2016, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2017, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 134,7, 32,6, 47,5, 44,5, 124,6, , -7,5, Slagtninger, 1, 124,2, 30,2, 44,0, 41,8, 115,9, , -6,7, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,5, 2,4, 3,5, 2,8, 8,7, , -17,0, Heraf kalve, 9,0, 2,2, 3,4, 2,5, 8,1, , -9,8, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 8,6, 12,4, 11,9, 32,9, , -5,6, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 965,4, 2, 527,5, 2, 406,4, 2, 783,9, 7, 717,9, , -3,1, Slagtninger, 1, 4, 722,9, 1, 369,3, 1, 197,4, 1, 752,3, 4, 319,0, , -8,6, Eksport af levende svin , 3, 242,5, 1, 158,3, 1, 209,0, 1, 031,6, 3, 398,8, , 4,8, Heraf smågrise, 3, 182,7, 1, 137,7, 1, 189,4, 1, 010,5, 3, 337,6, , 4,9, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 494,4, 144,1, 140,6, 182,4, 467,1, , -5,5, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 100,5, …, …, …, 25, 806,3, , -1,1, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 372,0, 485,8, 463,0, 452,9, 1, 401,6, , 2,2, Heraf økologisk, 128,4, 45,1, 43,5, 42,8, 131,4, , 2,3, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 18,1, …, …, …, 19,1, , 5,6, Buræg, 6,4, …, …, …, 4,5, , -29,8, Æg fra fritgående høns, 1,0, …, …, …, 1,7, , 72,8, Skrabeæg, 4,5, …, …, …, 6,0, , 31,3, Økologiske æg, 4,2, …, …, …, 5,0, , 18,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 461, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24602

Nyt

NYT: Fortsat stigning i præcisionslandbrug

1. oktober 2024, Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2024 mod 78 pct. i 2023. Alle anvendelsesformer steg fra forrige år, fx sektionsstyring af sprøjter m.v. som steg fra 57 pct. af arealet i 2023 til 65 pct. i 2024. Sektionsstyring af sprøjter m.v. er i år yderligere opdelt i , sektionsstyring af planteværn, , som dækkede bedrifter med 59 pct. af landbrugsarealet og , spredning af handelsgødning, , som dækkede 51 pct. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug omfatter et større antal bedrifter end tidligere, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, steg andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisionsteknologi ligeledes, nemlig fra 40 pct. i 2023 til 44 pct. i 2024. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi. , Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 171 hektar mod 94 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på de bedrifter, som bruger fotos fra satellitter/droner eller afgrødesensorer. , Teknologien udbredes til små og mellemstore bedrifter, Gennemsnitsarealet på de bedrifter, der anvender præcisionsteknologi, faldt imidlertid lidt fra 183 ha i 2023 til 171 i 2024. Det kan ses som et udtryk for en stigende udbredelse af teknologien til mindre og mellemstore landbrug., Landmænd med efteruddannelse anvender oftest præcisionsteknologi, Landmænd med nylig efteruddannelse (kursus inden for de seneste 12 måneder) anvender hyppigere præcisionsteknologi end landmænd uden efteruddannelse. Således anvendte 71 pct. af de landmænd, der har efteruddannet sig for nyligt, præcisionslandbrug mod 44 pct. af alle bedrifter. En tilsvarende forskel gør sig gældende for de enkelte teknologier. , Præcisionslandbrug er for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 46 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 35 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 25 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 10 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 19 pct. nævner "andre årsager"., Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Dyrket areal, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 8, 10, 12, 26, 30, 33, Type af fotos:, , , , , , , Fra satellitter , 7, 8, 9, 22, 26, 28, Fra droner , 1, 2, 3, 5, 6, 7, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 1, 2, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:, , , , , , , Gradueret gødskning , 4, 6, 5, 17, 21, 23, Gradueret planteværn , 1, 2, 2, 6, 10, 11, Udsæd/såsæd , 2, 2, 2, 7, 11, 12, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 5, 7, 17, 17, 18, Udarbejde dræningsplaner , 3, 2, 4, 9, 9, 12, Andre formål , 3, 3, 2, 8, 6, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 26, 27, 32, 66, 67, 71, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , …, 1, 2, …, 3, 3, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 10, 13, 15, 26, 37, 40, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 25, 30, 57, 57, 65, Til spredning af planteværn , …, …, 27, …, …, 59, Til spredning af handelsgødning , …, …, 21, …, …, 51, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 2, 5, 6, 7, I alt med præcisionsteknologi , 37, 40, 44, 76, 78, 81, , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 30, 329, 28, 753, 27, 854, 2, 629, 2, 635, 2, 617, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2024, 1. oktober 2024 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49737

Nyt

NYT: Malkekobestanden er større end for et år siden

25. juli 2016, Der var 572.000 malkekøer 30. juni 2016, hvilket er en stigning på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dog ses et lille fald i antallet af malkekøer i forhold til tællingen i marts, hvilket er det første fald i antallet af malkekøer siden mælkekvoternes ophør 1. april 2015., Flere slagtninger end i starten af 2015, Slagtningerne af køer er i de første fem måneder af 2016 19 pct. højre end samme periode i 2015. Det betyder, at slagtningerne af køer er tilbage på mere normalt niveau end i 2015. Her slagtede landmændene færre køer for at opbygge deres bestand af malkekøer efter mælkekvoternes ophør - se, i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Samtidig er antallet af drægtige kvier (kommende køer) faldet med 6,8 pct. til 187.000 stk. i forhold til samme tidspunkt sidste år, ., Økonomisk svære tider for mælkeproducenterne, Den stigende bestand af køer har medført en stigning i den leverede mængde mælk til mejerierne - se , i Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/ani71, . Stigningen skyldes dels det større antal køer og dels, at den enkelte ko giver mere mælk. Mælkeprisen har været generelt faldende siden foråret 2014, hvor den nåede et rekordhøjt niveau. Den faldende pris betyder, at mange mælkeproducenter har det økonomisk svært - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Stigning i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 30.juni 2016 på 1.583.000 stk., hvilket er 1,0 pct. flere end samme tidspunkt i 2015. Denne stigning skyldtes flere malkekøer samt flere tyre, stude og kvier under et år., Der var 265.000 tyre og stude samt 649.000 kvier, hvilket er en stigning på 3,5 pct. for handyrene og et fald på 0,3 pct. for kvierne. Antallet af dyr under et år er steget, mens antallet af de ældre dyr er faldet. , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, , , Animalsk produktion, udviklingen i mælkeproduktionen 3. kvt. 2015, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Kvægbestanden, , 2015, 2016, Ændring, , 30. juni , 30. sept., 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. juni 2015, - 30. juni 2016, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 1, 578, 1, 583, 15, 1,0, Tyre og stude, 257, 257, 257, 264, 265, 9, 3,5, Under ½ år, 123, 127, 121, 122, 129, 6, 4,7, ½ år-1 år, 86, 87, 98, 100, 91, 5, 5,3, 1-2 år, 35, 32, 28, 32, 34, -1, -3,5, 2 år og over, 11, 12, 10, 10, 11, 0, -1,8, Kvier, 1, 651, 651, 645, 645, 649, -2, -0,3, Under ½ år, 161, 165, 162, 163, 169, 8, 5,1, ½ år-1 år, 153, 151, 157, 161, 157, 4, 2,8, 1-2 år, 281, 279, 274, 272, 273, -8, -2,8, 2 år og over, 56, 56, 52, 49, 50, -6, -11,3, Køer, 661, 666, 664, 668, 669, 8, 1,3, Malkekøer, 561, 567, 570, 574, 572, 10, 1,9, Ammekøer, 99, 99, 94, 94, 97, -2, -2,1, Drægtige kvier , 201, 196, 192, 189, 187, -14, -6,8, 1-2 år, 167, 161, 161, 161, 159, -8, -4,8, 2 år og over, 34, 34, 32, 28, 28, - 6, -16,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2016, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 265, 451, 648, 970, 571, 642, 97, 260, 1, 583, 323, Region Hovedstaden, 5, 665, 12, 269, 9, 299, 3, 648, 30, 881, København og Nordsjælland, 1, 3, 340, 6, 051, 3, 079, 3, 151, 15, 621, Landsdel Bornholm, 2, 325, 6, 218, 6, 220, 497, 15, 260, Region Sjælland, 18, 181, 30, 997, 19, 772, 11, 788, 80, 738, Region Syddanmark, 92, 335, 255, 515, 237, 673, 27, 244, 612, 767, Landsdel Fyn, 15, 023, 37, 581, 30, 605, 6, 192, 89, 401, Landsdel Sydjylland, 77, 312, 217, 934, 207, 068, 21, 052, 523, 366, Region Midtjylland, 89, 229, 194, 817, 169, 893, 30, 843, 484, 782, Landsdel Østjylland, 26, 854, 52, 592, 39, 188, 13, 171, 131, 805, Landsdel Vestjylland, 62, 375, 142, 225, 130, 705, 17, 672, 352, 977, Region Nordjylland, 60, 041, 155, 372, 135, 005, 23, 737, 374, 155, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. juni 2016, 25. juli 2016 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20883

Nyt

NYT: Overordnet fald i AKU-ledigheden

21. november 2018, I tredje kvartal 2018 var AKU-ledigheden på 4,9 pct. blandt de 15-64-årige. Siden første kvartal 2017 har AKU-ledigheden overordnet set været faldende, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 1 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Personer med videregående uddannelser har lavest AKU-ledighed, Personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse havde i tredje kvartal 2018 den laveste AKU-ledighedsprocent med 3,9 pct. Til sammenligning havde personer med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse en AKU-ledighed på 4,2 pct. Gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde den højeste AKU-ledighedsprocent på 7,7 pct., AKU-ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018, Højest fuldførte uddannelsesniveau, Ledighedsprocent , , pct., Videregående uddannelser, 3,9, Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, 4,2, Grundskole , 7,7, Meget lille forskel på mænds og kvinders ledighed, I tredje kvartal 2018 havde de 15-64-årige mænd en AKU-ledighedsprocent på 4,9 pct., mens den for kvinder lå på 5,1 pct. Mænd havde dog en højere ledighed end kvinder blandt de 15-24-årige. For denne gruppe var ledighedsprocenten på 11,7 pct., mens kvinder i samme aldersgruppe havde en ledighedsprocent på 10,3 pct. For den næstyngste aldersgruppe, de 25-34-årige, var situationen omvendt. Mænd i denne gruppe havde en ledighedsprocent på 6,4 pct. mens kvindernes var 7,7 pct. , AKU-ledighedsprocent fordelt på alder og køn, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018, , Mænd, Kvinder, Forskel, , pct., procentpoint, I alt , 4,9, 5,1, 0,2, 15-24 år, 11,7, 10,3, -1,4, 25-34 år, 6,4, 7,7, 1,3, 35-44 år, 2,7, 3,6, 0,9, 45-54 år, 2,6, 2,4, -0,2, 55-64 år, 3,2, 3,0, -0,2, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26719

Nyt

NYT: Frugt, grønt og mælk dominerer økologisk salg

7. maj 2018, Detailsalget af økologiske varer udgjorde 11,3 mia. kr. i 2017 mod 8,7 mia. kr. i 2016 og markerer endnu et år med markant stigning. En del af stigningen skyldes, at undersøgelsen fra i år er udvidet med salg af fødevarer fra virksomheder, som udelukkende har online-salg. Hvis man sammenligner med det samlede forbrug, ser man, at nogle varegrupper fylder mere i det økologiske salg. Frugt og grønt samt mælk, ost og æg udgør således 60 pct. af det økologiske salg - dobbelt så meget som de samme varer udgør i de nyeste tal for det samlede forbrug., Mindre kød i den økologiske indkøbskurv, Frugt og grønt udgør 33 pct. af detailsalget af økologiske varer mod 18 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Mælk, ost og æg udgør 27 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede forbrug. , Til gengæld udgør kød og fisk kun 9 pct. af det økologiske salg mod hele 24 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Analysen , Profil af den økologiske forbruger, viser endvidere, at kød og fisk udgør en større andel af det økologiske forbrug i husstande, der ofte køber økologisk, end i de øvrige husstande., Vin, spiritus og øl er en lille varegruppe i økologien, Drikkevarer udgør 6 pct. af det økologiske salg mod 15 pct. af det samlede forbrug. Heraf udgør vin, spiritus, øl o.l. 3 pct. af det økologiske salg mod 11 af det samlede forbrug. Andelen af vin, spiritus og øl af det økologiske salg, er dog stigende og udgjorde fx 1,5 pct. i 2010. , Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 13,3 pct. af det samlede salg af fødevarer i 2017 mod 10,5 pct. året før. Også her skyldes en del af stigningen undersøgelsens udvidelse med online-handel. , Frugt og grønt er blevet den største varegruppe, Salget af frugt og grønt steg fra 2,5 mia. kr. i 2016 til 3,7 mia. kr. i 2017. Frugt og grønt har dermed overhalet mælk, ost, og æg som udgør 3,0 mia. kr. i 2017. , Det økologiske areal, med, gartneriafgrøder steg fra 2.500 hektar i 2012 til 4.400 hektar i 2017 og udgør nu 2,6 pct. af det økologiske areal mod 1,5 pct. i 2012., Detailomsætningen af økologiske fødevarer, , 2015, 2016, 1, , 2017, 1, , 2015, 2016, 1, , 2017, 1, , tons, , 1.000, kr., Omsætning i alt , 296, 346, 334, 900, , 392, 648, , 7, 565, 545, 8, 671, 846, , 11, 325, 123, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 35, 004, 38, 660, , 43, 435, , 888, 634, 1, 003, 584, , 1, 179, 240, Kød, pålæg, indmad , 5, 960, 6, 808, , 7, 704, , 615, 882, 655, 153, , 932, 345, Fisk, skaldyr, 109, 168, , 397, , 29, 154, 42, 379, , 88, 863, Mælk, ost, æg, 2, 156, 406, 162, 987, , 171, 690, , 2, 398, 285, 2, 574, 870, , 3, 008, 446, Fedtstoffer, madolier, 3, 4, 986, 5, 184, , 5, 267, , 388, 117, 366, 168, , 456, 302, Frugt , 26, 284, 33, 167, , 41, 484, , 822, 749, 1, 018, 700, , 1, 336, 540, Grøntsager , 44, 285, 58, 212, , 84, 795, , 1, 168, 055, 1, 503, 106, , 2, 351, 639, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 5, 447, 6, 152, , 6, 425, , 300, 916, 338, 461, , 397, 526, Krydderier, suppeterninger o.l. , 3, 602, 4, 740, , 6, 368, , 290, 660, 366, 633, , 538, 248, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 884, 2, 246, , 2, 579, , 270, 488, 301, 830, , 373, 042, Juice, frugtsaft o.l., 8, 355, 10, 209, , 13, 793, , 197, 362, 222, 294, , 293, 065, Vin, spiritus, øl o.l., 4, 024, 6, 367, , 8, 712, , 195, 243, 278, 667, , 369, 865, Anm. Omsætning er inkl. moms. , 1, En del af stigningen i 2017 skyldes, at undersøgelsen er udvidet med salg af fødevarer fra online-virksomheder., 2, Plantemælk indgår under mælk, ost, æg. , 3, Smør indgår under fedtstoffer, madolier, . , Se specifikation af varegrupper på , www.Statistikbanken.dk/oeko3, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2017, 7. maj 2018 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26806

Nyt

NYT: Andelen i beskæftigelse er steget

20. februar 2019, I fjerde kvartal 2018 var 75,5 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er en lille stigning fra kvartalet før, hvor beskæftigelsesfrekvensen lå på 75,4 pct. I løbet af det seneste år er andelen af de 15-64-årige, der er beskæftigede, steget med næsten 1 procentpoint. Beskæftigelsesfrekvensen var således 74,6 pct. i fjerde kvartal 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Mænd har højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, I fjerde kvartal 2018 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78,4 pct., mens kvindernes beskæftigelsesfrekvens lå på 72,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er steget for både mænd og kvinder. Mænds beskæftigelsesfrekvens lå i fjerde kvartal 2017 på 77,5 pct., mens den for kvinder lå på 71,6 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra AKU., Beskæftigelsen steg mest blandt de ældre, Beskæftigelsesfrekvensen for 15-24-årige er steget fra 56,3 pct. i fjerde kvartal 2017 til 57,5 pct. i fjerde kvartal 2018. De 25-34-årige havde en større stigning med 1,6 procentpoint fra 76,7 pct. til 78,3 pct. Den største stigning i perioden havde de 55-64-årige, idet beskæftigelsesfrekvensen for denne aldersgruppe steg fra 69,0 pct. til 71,4 pct. For de 45-54-årige faldt beskæftigelsesfrekvensen mellem fjerde kvartal 2017 og fjerde kvartal 2018 fra 85,2 pct. til 85,0 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra AKU., Lidt mere end hver tiende var midlertidigt ansat, I fjerde kvartal 2018 var 11 pct. af de beskæftigede lønmodtagere midlertidigt ansat. Det er lidt færre end i samme kvartal året før, hvor 12 pct. af de beskæftigede lønmodtagere var midlertidigt ansat. Andelen af mænd, der var midlertidigt ansat, var i fjerde kvartal 2018 10 pct. og dermed lavere end andelen af kvinder, som lå på 12 pct. Gruppen af midlertidigt ansatte udgøres af lønmodtagere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling. Dette inkluderer blandt andre elever, lærlinge, videnskabelige assistenter, Ph.d. studerende og vikarer. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra AKU., Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og alder, 15-64-årige, , 4. kvt. 2017, , 4. kvt. 2018, , Forskel, 4. kvt. 2017-, 4. kvt. 2018, , pct., procentpoint, Køn, , , , Mænd, 77,5, 78,4, 0,9, Kvinder, 71,6, 72,6, 1,0, Alder, , , , 15-24 år, 56,3, 57,5, 1,2, 25-34 år, 76,7, 78,3, 1,6, 35-44 år, 84,4, 84,6, 0,2, 45-54 år, 85,2, 85,0, -0,2, 55-64 år, 69,0, 71,4, 2,4, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2018, 20. februar 2019 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27476

Nyt

NYT: Faldende folketal i de små byer og landdistrikter

30. april 2019, I langt de fleste sjællandske, fynske samt i en del jyske kommuner faldt folketallet i kommunernes små byer (inkl. landdistrikterne) med op til 5 pct. pr. 1. januar 2019 sammenlignet med 2010. I Nordjylland, med undtagelse af Aalborg og Rebild Kommuner, og ned langs hele vestkysten, med undtagelsen af Esbjerg og Varde, faldt kommunernes små byers folketal mellem 5 pct. og 16 pct. Folketallet i de små byer i Lolland, Morsø, Langeland, Lemvig, Bornholm og Ærø Kommuner er faldet med mellem 10 og 16 pct. I Aarhus og Odense Kommune og flere kommuner omkring Aarhus og i Hovedstadsregionen samt Stevns og Fanø Kommuner steg folketallet i kommunernes byer med op til 2.000 indbyggere (inkl. landdistrikterne)., Aldersgennemsnittet højest i byer med mellem 5.000 og 9.999 indbyggere, Den gennemsnitligt ældste befolkning bor i byer med mellem 5.000 og 9.999 indbyggere pr. 1. januar 2019 og har en gennemsnitsalder på 44,1 år. Den gennemsnitligt yngste befolkning på 37,6 år lever i tre store byer nemlig Aarhus, Odense og Aalborg. Landdistrikterne havde med 42,5 år den yngste befolkning sammenlignet med byer med op til 20.000 indbyggere., Aldersgennemsnittet i landdistrikterne steget med 3,7 år, Gennemsnitsalderen i landdistrikterne er sammenholdt med 1. januar 2010 steget med 3,7 år. Aldersgennemsnittet i hovedstadsområdet er faldet med 0,1 år sammenholdt med 2010 og er faldet fra 38,2 i 2010 til 38,1 i 2019. I hele perioden 2011 til 2018 lå aldersgennemsnittet på 38 år., Færre indbyggere i landdistrikterne og flere i hovedstadsområdet, I løbet af 2018 er befolkningen i landdistrikterne faldet med 2.647 personer eller 0,4 pct. til nu at ligge på 690.776 personer. Landdistrikternes befolkning udgør 11,9 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 2019. Den fordeler sig med 10,3 pct. i bebyggelser med mellem 1 og 99 indbyggere og. 1,6 pct. i bebyggelser med mellem 100 og 199 indbyggere. I hovedstadsområdet og de tre store byer steg antallet med hhv. 0,9 pct. og 1,3 pct. , Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct., af hele befolkningen, Indbyggere i pct., kumuleret, , 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019, Hele landet, •, •, 5, 781, 190, 5, 806, 081, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 414, 1, 410, 5, 076, 915, 5, 104, 888, 87,8, 87,9, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 308, 893, 1, 320, 629, 22,6, 22,7, 22,6, 22,7, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 565, 481, 572, 595, 9,8, 9,9, 32,4, 32,6, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 7, 361, 587, 413, 000, 6,3, 7,1, 38,7, 39,7, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 23, 765, 755, 725, 954, 13,2, 12,5, 51,9, 52,2, 10.000-19.999 indbyggere, 30, 30, 421, 646, 423, 201, 7,3, 7,3, 59,2, 59,5, 5.000-9.999 indbyggere, 59, 58, 414, 455, 411, 385, 7,2, 7,1, 66,4, 66,6, 2.000-4.999 indbyggere, 172, 176, 527, 859, 538, 575, 9,1, 9,3, 75,5, 75,9, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 213, 305, 747, 297, 934, 5,3, 5,1, 80,8, 81,0, 500-999 indbyggere, 313, 310, 219, 704, 216, 427, 3,8, 3,7, 84,6, 84,7, 250-499 indbyggere, 418, 416, 147, 468, 146, 764, 2,6, 2,5, 87,2, 87,3, 200-249 indbyggere, 172, 173, 38, 320, 38, 424, 0,7, 0,7, 87,8, 87,9, Landdistrikter, •, •, 693, 423, 690, 776, 12,0, 11,9, •, •, 1-99, •, •, 598, 796, 597, 599, 10,4, 10,3, •, •, 100-199, •, •, 94, 627, 93, 177, 1,6, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 10, 852, 10, 417, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byopgørelsen 1. januar 2019, 30. april 2019 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2020, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28453

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation