Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4161 - 4170 af 4612

NYT: Dansk ledighed lavest blandt nordiske EU-lande

7. maj 2020, I fjerde kvartal 2019 var 5,1 pct. af den danske arbejdsstyrke i alderen 15-64 år AKU-ledige. Dette var lavere end EU-gennemsnittet (UK medregnet) på 6,3 pct. og lavest af de nordiske EU-medlemslande, hvor Sverige (6,5 pct.) og Finland (6,2 pct.) lå lidt højere. Landet med den laveste AKU-ledighed var Tjekkiet med 2,1 pct. efterfulgt af Polen med 2,9 pct. og Tyskland med 3,1 pct. I toppen var Grækenland med 16,9 pct. og Spanien med 13,9 pct. Den danske AKU-ledighed var stort set uændret sammenlignet med samme tidspunkt året før, hvor den i fjerde kvartal 2018 lå på 5,2 pct. I samme periode faldt AKU-ledigheden en smule på tværs af EU-medlemslandende fra 6,7 pct. i første kvartal til de føromtalte 6,3 pct. i fjerde kvartal 2019. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Dansk ungdomsledighed væsentligt lavere end EU-gennemsnittet, AKU-ledigheden i Danmark for arbejdsstyrken i alderen 15-24 år var i fjerde kvartal 9,6 pct. I samme periode var gennemsnittet for EU-medlemslandenes 15-24-årige 14,0 pct. (inkl. UK). Ligesom for de 15-64-årige ligger den danske ungdomsledighed også under både den svenske (17,1 pct.) og finske (13,9 pct.). Grækenland (34,0 pct.), Spanien (30,5 pct.) og Italien (29,4 pct.) er EU-medlemslandene med den markant højeste ungdomsledighed. , Ungdomsledighed i Danmark stort set uændret det seneste år, Den danske ungdomsledighed var på 9,4 pct. i fjerde kvartal 2018 og er med sit niveau på 9,6 pct. i fjerde kvartal 2019 stort set uændret. På tværs af EU-medlemslandene så man i samme periode et fald i ungdomsledigheden på 0,7 procentpoint fra 14.7 pct. i fjerde kvartal 2018 til 14.0 pct. i fjerde kvartal 2019. EU-medlemslandet, der oplevede det største fald i ungdomsledigheden i perioden, var Grækenland med et fald på 6,0 procentpoint, mens Slovakiet oplevede den største stigning, hvor ungdomsledigheden steg med 3,5 procentpoint. , AKU-ledighed blandt 15-24-årige i EU, , 4. kvt. 2018, 4. kvt. 2019, Ændring , , pct., procentpoint, EU-28, 14,7, 14,0, -0,7, Grækenland, 40,0, 34,0, -6,0, Italien, 34,1, 29,4, -4,7, Cypern, 20,6, 16,0, -4,6, Polen, 12,4, 7,9, -4,5, Kroatien, 24,8, 21,6, -3,2, Spanien, 33,5, 30,5, -3,0, Irland, 12,0, 9,6, -2,4, Estland, 10,4, 8,5, -1,9, Letland, 12,0, 10,1, -1,9, Malta, 9,4, 8,5, -0,9, Bulgarien, 9,9, 9,1, -0,8, Tjekkiet, 5,9, 5,3, -0,6, Portugal, 19,9, 19,5, -0,4, Østrig, 8,7, 8,3, -0,4, Storbritannien, 11,1, 10,8, -0,3, Tyskland, 5,2, 5,1, -0,1, Danmark, 9,4, 9,6, 0,2, Nederlandene, 6,6, 6,9, 0,3, Frankrig, 20,4, 21,1, 0,7, Sverige, 16,1, 17,1, 1,0, Slovenien, 7,3, 8,7, 1,4, Finland, 12,2, 13,9, 1,7, Luxembourg, 14,3, 16,4, 2,1, Ungarn, 10,1, 12,2, 2,1, Rumænien, 16,3, 18,5, 2,2, Belgien, 12,2, 14,6, 2,4, Litauen, 11,1, 14,3, 3,2, Slovakiet, 13,6, 17,1, 3,5, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2019, 7. maj 2020 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. august 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30049

Nyt

NYT: Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990

13. september 2024, Udledningen af både lattergas og CO, 2, fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO, 2, -ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH, 4, ), lattergas (N, 2, O) og CO, 2, . Metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledninger fra arealanvendelse (LULUCF) indgår ikke i emissionsregnskabet, herunder lavbundsjorde, der udledte 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbruget står for en tredjedel af drivhusgasudledning i Danmark, Landbrugets andel af udledningen i Danmark er steget fra 22 pct. i 1990 til 33 pct. i 2023. I samme periode er udledningerne fra energiforsyning faldet fra 25 til 4,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (ekskl. fra afbrænding af biomasse) svarende til en reduktion på 82 pct. Det har betydet et fald i energiforsyningens andel af udledningen i Danmark fra 34 pct. i 1990 til 11 pct. i 2023. De samlede udledninger i Danmark var 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2023. Udledningen af drivhusgasser fra , dansk økonomi, i 2023 var 80 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, da dansk økonomi også omfatter 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Højest CO, 2, -intensitet inden for plast-, glas- og betonindustri, Blandt industriens brancher var CO, 2, -intensiteten højest for branchen , plast-, glas- og betonindustri, med 90 ton CO, 2, pr. mio. kr. i 2023. CO, 2, -intensiteten er opgjort som udledninger i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), i løbende priser. De næstmest CO, 2, -intensive brancher var , olieraffinaderier mv., med 64 ton CO, 2, pr. mio. kr. og , føde-, drikke- og tobaksindustri, med 24 ton CO, 2, pr. mio. kr. De laveste CO, 2, -intensiteter havde , medicinalindustri, med 0,3 ton CO, 2, pr. mio. kr., og , elektronikindustri, med 0,4 ton CO, 2, pr. mio. kr. CO, 2, -intensiteten for , olieraffinaderier, er relativt usikker pga. meget volatilt BVT som følge af store udsving i priser på råvarer og produkter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energi- og emissionsregnskabet, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af emissionsregnskabet for årene 1990-2022 foretaget en hovedrevision af energiregnskabet tilbage til 2005. De største revisioner af energiregnskabet vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet og har givet direkte effekter på emissionsregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Emissionsregnskab 2023, 13. september 2024 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2025, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49363

Nyt

NYT: Lille stigning i AKU-ledigheden i tredje kvartal

19. november 2014, Ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er ledigheden steget fra andet til tredje kvartal. Korrigeret for sæsonudsving steg AKU-ledigheden med 2.000 personer. Dermed var der i tredje kvartal 190.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,7 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. I forhold til tredje kvartal sidste år er AKU-ledigheden faldet med 14.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Udviklingen svarer stort set til udviklingen i den registerbaserede opgørelse af ledigheden, idet bruttoledigheden i tredje kvartal 2014 er faldet med 1.000 personer i forhold til foregående kvartal og med 16.000 i forhold til tredje kvartal 2013. Faldet i AKU-ledigheden det seneste år er især sket blandt AKU-ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som der blev 12.000 færre af., Stigning i AKU-beskæftigelsen i tredje kvartal, Beskæftigelsen er ifølge arbejdskraftundersøgelsen steget markant i andet og tredje kvartal 2014 efter et fald i fjerde kvartal 2013 og første kvartal 2014; fra andet kvartal til tredje kvartal 2014 steg beskæftigelsen i AKU med 26.000 personer, korrigeret for sæsonudsving. Arbejdstidsregnskabet, der hovedsagligt er baseret på registeroplysninger, har ikke vist markante udsving, men en konstant forholdsvis svag stigning i beskæftigelsen frem til andet kvartal 2014., Især udviklingen for de unge på 15-24 år har været grundlaget for de kraftige udsving i AKU-beskæftigelsen over det seneste år. , Arbejdsstyrken i AKU er steget med 28.000 personer tredje kvartal 2014, korrigeret for sæsonudsving, og i løbet af det seneste år er arbejdsstyrken steget med 25.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal., Flere i beskæftigelse og færre ledige, I løbet af det sidste år har udviklingen på arbejdsmarkedet været ensartet for de fleste aldersgrupper. Beskæftigelsesfrekvensen er steget for alle aldersgrupper med undtagelse af de 45-54-årige, mens ledighedsprocenten for samtlige aldersgrupper er faldet fra tredje kvartal 2013 til tredje kvartal 2014. Faldet i ledighedsprocenten er størst for de 15-24-årige, som faldt med 1,3 procentpoint (fra 14,4 pct. til 13,1 pct.). Fra tredje kvartal 2013 til tredje kvartal 2014 er beskæftigelsesfrekvensen steget for mænd, mens den er faldet for kvinder. Ledighedsprocenten er i denne periode faldet både for mænd og kvinder., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2014, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, Antal, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 628, •, 16, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 867, ±18, 25, 2, 847, 28, Beskæftigede i alt, 2, 675, ±19, 38, 2, 657, 26, Heltid, 2, 024, ±22, 18, ..., ..., Deltid, 651, ±19, 20, ..., ..., AKU-ledige, 191, ±11, -14, 190, 2, Dagpenge/kontanthjælp, 70, ±6, -12, ..., ..., Aktiverede, 13, ±4, -3, ..., ..., Studerende, 42, ±5, 1, ..., ..., Øvrige AKU-ledige, 66, ±8, 0, ..., ..., Uden for arbejdsstyrken, 762, ±18, -8, 787, -23, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 3. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2, , 2013, 2014, 2013, 2014, , pct., 15-64-årige i alt, 73,0, 73,7, 7,2, 6,7, Køn, , , , , Mænd, 74,9, 76,9, 7,3, 6,6, Kvinder, 71,0, 70,5, 7,1, 6,7, Alder, , , , , 15-24 år, 54,4, 55,7, 14,4, 13,1, 25-34 år, 77,8, 78,1, 8,8, 8,3, 35-44 år, 84,2, 85,2, 5,5, 5,0, 45-54 år, 84,0, 83,8, 4,4, 4,3, 55-64 år, 62,5, 64,0, 4,9, 4,4, 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2014, 19. november 2014 - Nr. 582, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18549

Nyt

NYT: 3/10 midlertidigt ansatte vil ikke fastansættes

14. december 2016, Ændret 19. juni 2017 kl. 11:55, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Det var ikke præciseret, at gruppen af midlertidigt ansatte kun indeholdt personer, som selv havde angivet, at de var midlertidigt ansat. Endvidere var der fejl i navngivningen af kategorierne på højest fuldførte uddannelse samt i tallene på - og kategoriseringen af varighed af midlertidig ansættelse. Alle fejl er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Beskæftigede, der , angiver, at de, er midlertidigt ansat, er overvejende ansat på tidsbegrænsede vilkår, fordi de selv har ønsket, at jobbet var midlertidigt, eller fordi de ikke kan få en fastansættelse. 7 pct. af de beskæftigede i arbejdskraftundersøgelsen (AKU) , angiver, at de, har en midlertidig, tidsbegrænset ansættelse i tredje kvartal 2016. 30 pct. , heraf, angiver, at grunden til den midlertidige ansættelse er, at personen selv har haft et ønske herom, mens 52 pct. har en midlertidig ansættelse, fordi de ikke har kunnet få fast beskæftigelse. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse., De yngre er oftere midlertidigt ansatte ud fra eget ønske, Det er særligt den yngre aldersgruppe fra 15-34 år, der selv har ønsket et midlertidigt job. For denne aldersgruppe angiver 32 pct., at grunden til den midlertidige ansættelse er ud fra eget ønske herom, mens 49 pct. ikke har kunnet få fast beskæftigelse. For den ældre aldersgruppe fra 35-64 år, er det knap hver fjerde, der selv har ønsket et midlertidigt job, mens 56 pct. af denne aldersgruppe ikke kan få fast beskæftigelse., Grundskoleuddannede, har , kortest, midlertidig ansættelse, For , 59, pct. af de, , der angiver, at de er, midlertidigt ansat, er varigheden af den midlertidige ansættelse , højest, 12 måneder, , viser tallene fra tredje kvartal 2016. , 28, pct. har en midlertidig ansættelse, der er , 13-36 måneder, , mens , 13, pct. har en midlertidig ansættelse på mere end 36 måneder. Uddannelsesniveau har en betydning for varigheden af den midlertidige ansættelse. For , 55, pct. af de, , der angiver, at de er, midlertidigt ansat med , videregående uddannelse, gælder det, at den midlertidige ansættelse er , højest 12 måneder, , mens , 13, pct. af personer i denne uddannelsesgruppe har en midlertidig ansættelse på mere end , 36 måneder, . For , personer med grundskoleuddannelse, som angiver, at de er, midlertidigt ansat, er det , 57, pct., der har en ansættelse på , højest 12 måneder, , mens 9 pct. af personer i denne gruppe har en midlertidig ansættelse på mere end , 36 måneder, . , Varigheden af den midlertidige ansættelse fordelt på uddannelsesniveau, 3. kvt. 2016, , Højest 12 måneder, 13-36 måneder, Over 36 måneder, , pct., Grundskoleuddannelse, 57, 33, 9, Gymnasiale og Erhvervsfaglige uddannelser, 67, 19, 14, Videregående uddannelse, 55, 32, 13, Alle 15-64-årige, 59, 28, 13, Anm.: Andelen af midlertidigt ansatte er for , grundskoleuddannede, 10 pct., for personer med , gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser, 6 pct. og for personer med , videregående uddannelse, 7 pct., 6/10 personer med , videregående uddannelse, kan ikke få et fast job, Ser man i tredje kvartal 2016 nærmere på uddannelsesniveauets betydning for grunden til, at personen , angiver at have, et midlertidigt job, er det for gruppen , med grundskoleuddannelse, 51 pct., der har et midlertidigt job, fordi de ikke kan få fast beskæftigelse. For denne gruppe har 29 pct. selv ønsket, at jobbet var midlertidigt. For personer med , gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, , er det betydeligt færre - 43 pct. - der ikke kan få fast beskæftigelse, mens mere end hver tredje - 36 pct. - selv har ønsket, at jobbet var midlertidigt. For personer med , videregående uddannelse, gælder det, at 22 pct. selv har ønsket et midlertidigt job, mens 6 ud af 10 har et midlertidigt job, fordi det ikke er muligt at få fast beskæftigelse. , Grunde til, at personen har et midlertidigt job fordelt på uddannelsesniveau, 3. kvt. 2016, , Grundskole-, uddannelse, Gymnasiale og, erhvervsfaglige, uddannelser, Videregående, uddannelse, , pct., Kan ikke få fast beskæftigelse, 51, 43, 59, Har selv ønsket, at jobbet var midlertidigt, 29, 36, 22, Øvrige, 20, 19, 15, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2016, 14. december 2016 - Nr. 530, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27996

Nyt

NYT: Fortsat historisk få personskader i trafikken

4. juli 2016, Det samlede antal dræbte og tilskadekomne registreret af politiet faldt fra 2014 til 2015 med 1 pct. til 3.334 personer. Antallet af personskader, registreret af politiet, ligger dermed på det laveste niveau siden statistikkens etablering i begyndelsen af 1930'erne. Ved mindre alvorlige uheld bliver politiet ikke nødvendigvis involveret, dog kan involverede personer efterfølgende have opsøgt en skadestue. I 2014 opsøgte 31.007 personer en skadestue efter et færdselsuheld., Personskader for bilister falder trods et stigende antal kørte kilometer, Sammenholdt med 2003 er antallet af tilskadekomne i bil registreret af politiet i 2015 faldet med 68 pct. I samme periode er antallet af materialeskadeuheld faldet med 10 pct. - antallet er dog steget gennem de seneste år. Sammenholdt med 2003 er personskaderne i bil registreret af skadestuerne faldet med 15 pct. i 2014. Kørte km. personbiler er i perioden steget med 17 pct., To tredjedele færre i bil kom til skade sammenholdt med 2003, I 2015 er andelen af uheld registreret af politiet faldet med 68 pct. for personbiler, hvorimod det kun er faldet med 44 pct. for cykler sammenholdt med niveauet i 2003. I 2014 er andelen af uheld registreret af skadestuerne faldet med 15 pct. for personbiler og 10 pct. for cykler sammenholdt med niveauet i 2003. , Samlet udgjorde cyklister og almindelige personbiler langt hovedparten og en stigende andel af alle tilskadekomne i trafikken. I 2003 lå andelen på 76 pct., i 2011 på 78 pct. og i 2014 på 83 pct. , Faldet i tilskadekomne cyklister stoppede i 2010, Fra 2003 til 2010 faldt antallet af tilskadekomne cyklister, registreret af politiet, med 52 pct. I 2011 var faldet kun på 43 pct. et niveau der stort set er holdt frem til 2015. For de tilskadekomne i personbiler, registreret af politiet faldt antallet med undtagelse af året 2007 frem til 2015 med 68 pct., For tilskadekomne cyklister registreret af skadestuerne faldt antallet med undtagelse af 2005 frem til 2008 med 29 pct. Herefter steg den frem til 2011 til niveauet for 2003 for igen at falde. Sammenholdt med 2003 er antallet faldet med 10 pct. i 2014. For tilskadekomne bilister registreret af skadestuerne er antallet sammenholdt med 2003 faldet med 15 pct. frem til 2014, Politiet registrerer kun 10 pct. af samtlige personskader, I alt registrerede politiet 3.334 personskader i 2015 og 3.375 i 2014. I 2014 registrerede politiet og skadestuerne i alt 34.382 tilskadekomne. Politiet registrerede således kun 10 pct. af samtlige personskader i 2014 - for biler mv. lå andelen på 12 pct. og for cykler på kun 5., Personskader fordelt efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2014, , , , , , , , Personskader i alt, 34, 382, 12, 664, 1, 166, 2, 885, 16, 481, 1, 060, 126, Heraf:, , , , , , , , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 375, 1, 531, 291, 306, 837, 405, 5, Dræbte, 182, 99, 20, 11, 30, 22, -, 2015, , , , , , , , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 334, 1, 491, 292, 315, 835, 392, 9, 0-14 år, 163, 56, 2, 5, 54, 43, 3, 15-17 år, 154, 26, 6, 66, 36, 19, 1, 18-24 år, 633, 375, 39, 58, 113, 47, 1, 25-44 år, 960, 459, 107, 76, 226, 91, 1, 45-64 år, 886, 362, 117, 77, 246, 82, 2, 65 år og derover, 530, 211, 20, 30, 158, 110, 1, Uoplyst alder, 8, 2, 1, 3, 2, -, -, Heraf dræbte, 178, 85, 25, 14, 26, 27, 1, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2015, 4. juli 2016 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juli 2017, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21934

Nyt

NYT: Stigning i cykeluheld med mænd involveret

27. juni 2019, I 2018 blev 449 mandlige og 363 kvindelige cyklister registreret af politiet som tilskadekommen i uheld med flere involverede køretøjer. For de tilskadekomne mandlige og kvindelige cyklister, registreret af politiet, ligger niveauet for 2018 hhv. 35 pct. og 13 pct. over niveauet for 2010. Inkluderes registreringer fra både politiet og på skadestuerne af de tilskadekomne stiger antallet i 2017, som er det nyeste tilgængelige år for skadestuernes statistik, til hhv. 2.381 og 2.242. Langt de fleste tilskadekomne cyklister registreres således på skadestuerne. Generelt må det antages, at skaderne, der alene er registreret på skadestuerne, er af mindre alvorlig karakter, da politiet ikke nødvendigvis har været involveret. For de tilskadekomne mandlige cyklister registreret på skadestuerne, er stigningen knap så stor. Stigningen ligger i 2017 10 pct. over niveauet for 2010. For kvinder er niveauet faldet med 3 pct. i forhold til niveauet i 2010. Frem til 2017 lå niveauet for kvinder dog over niveauet i 2010 med mellem 1 og 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld10, og , www.statistikbanken.dk/moerke, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld12, ., Størst fald for mandlige spiritusbilister, I 2010 var 421 spirituspåvirkede mænd førere af køretøjer, inkl. cyklister, der var involveret i uheld. I 2018 var tallet faldet til 225, hvilket er et fald på 47 pct. I 2017 og 2018 er tallet dog igen stigende. I 2010 var 36 kvinder førere af køretøjer, der var involveret i uheld og i 2018 lå det på 24, hvilket er et fald på 33 pct. i forhold til 2010., Knap halvdelen af alle personskaderne ved trafikuheld rammer en cyklist, Knap halvdelen - eller 47 pct. - af alle personskader, registreret af politiet og skadestuerne i 2017, rammer en cyklist. Personskader, der involverer bilister, udgør knap to femtedele eller 39 pct., Godt en fjerdedel eller 27 pct. af alle personskaderne, registreret af politiet i 2018, er en cyklist. Bilisternes personskader udgør knap halvdelen eller 46 pct. De fleste personskader rammer de 25-44-årige nemlig 29 pct. tæt fulgt af de 45-64-årige med 28 pct. Over halvdelen, nemlig 54 pct., kommer alvorligt til skade. Heraf udgør de alvorligt tilskadekomne i hhv. bil og på cykel de fleste med hhv. 35 pct. og 31 pct., Personskader efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert, , Cykel, , Fod-, gænger, , Andet, eller, uoplyst, , antal, 2017, , , , , , , , Personskader i alt, 34, 649, 13, 646, 1, 030, 2, 596, 16, 257, 1, 013, 107, Heraf:, , , , , , , , Tilskadekomne registreret af politiet, 3, 318, 1, 575, 261, 263, 793, 416, 10, Heraf dræbte, 175, 106, 12, 8, 27, 20, 2, 2018, , , , , , , , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 3, 458, 1, 577, 258, 244, 921, 450, 8, 0-14 år, 141, 62, 1, 3, 33, 42, -, 15-17 år, 187, 46, 5, 79, 32, 25, -, 18-24 år, 585, 348, 35, 31, 120, 51, -, 25-44 år, 1, 001, 501, 101, 49, 249, 95, 6, 45-64 år, 984, 386, 90, 72, 327, 108, 1, 65 år og derover, 545, 223, 24, 10, 159, 128, 1, Uoplyst alder, 15, 11, 2, -, 1, 1, -, Heraf:, , , , , , , , Dræbte, 171, 81, 23, 8, 28, 30, 1, Alvorligt tilskadekomne, 1, 862, 653, 192, 147, 580, 284, 6, Lettere tilskadekomne, 1, 425, 843, 43, 89, 313, 136, 1, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Politiet registrerer også personer i materialeskadeuheld. Personer kan efterfølgende selv have opsøgt skadestuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , www.statistikbanken.dk/moerke, ., Færdselsuheld 2018, 27. juni 2019 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29126

Nyt

NYT: Dansk beskæftigelse er den femtehøjeste i EU

29. januar 2020, I tredje kvartal 2019 var 75,5 pct. af de 15-64-årige i Danmark beskæftigede. I EU havde kun Nederlandene (78,4 pct.), Sverige (78,1 pct.), Tyskland (77,0 pct.) og Estland (76,2 pct.) en højere beskæftigelsesfrekvens. Landene med de laveste beskæftigelsesfrekvenser var Grækenland med 57,4 pct. og Italien med 59,4 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for samtlige EU-medlemslande var 69,6 pct., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Dansk beskæftigelse er steget lidt mere end i resten af EU i det seneste år, I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen steget med 0,8 procentpoint fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal 2019. Gennemsnitligt var der en stigning for samtlige EU-medlemslande på 0,6 procentpoint i denne periode. Finland havde med en stigning på 0,9 procentpoint stort set samme udvikling som Danmark, ligesom beskæftigelsesfrekvensen i Nederlandene steg med 0,7 procentpoint., Danmark har EU's næsthøjeste ungdomsbeskæftigelse, I tredje kvartal 2019 var 55,9 pct. af danskere i alderen 15-24 år i beskæftigelse. Kun Nederlandene med 66,2 pct. havde en højere beskæftigelsesfrekvens for de unge. Det er et væsentligt højere niveau end i EU som helhed, hvor 36,6 pct. af de 15-24-årige var beskæftigede. Landene i EU med den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt de unge på 15-24 år var Grækenland med 15,4 pct. og Italien med 19,4 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-24-årige i Danmark er steget med 1,3 procentpoint det seneste år, mens EU's gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for denne aldersgruppe i samme periode steg med 0,3 procentpoint., Beskæftigelsesfrekvens blandt 15-64-årige i EU, , 3. kvt. 2018, 3. kvt. 2019, Ændring , , pct., procentpoint, EU, 69,0, 69,6, 0,6, Litauen, 74,0, 73,2, -0,8, Sverige, 78,5, 1, 78,1, -0,4, Frankrig, 65,7, 65,5, -0,2, Slovenien, 71,9, 72,1, 0,2, Tjekkiet, 75,0, 75,2, 0,2, Letland, 72,8, 73,1, 0,3, Storbritannien, 74,7, 75,1, 0,4, Østrig, 73,8, 74,2, 0,4, Malta, 73,3, 73,7, 0,4, Irland, 69,1, 69,6, 0,5, Rumænien, 66,2, 66,7, 0,5, Spanien, 63,0, 63,5, 0,5, Italien, 58,9, 59,4, 0,5, Slovakiet, 67,9, 68,5, 0,6, Nederlandene, 77,7, 78,4, 0,7, Tyskland, 76,3, 77,0, 0,7, Danmark, 74,7, 75,5, 0,8, Portugal, 70,2, 71,0, 0,8, Ungarn, 69,5, 70,3, 0,8, Belgien, 65,0, 65,8, 0,8, Finland, 73,1, 74,0, 0,9, Polen, 68,0, 68,9, 0,9, Luxembourg, 66,9, 67,9, 1,0, Kroatien, 61,9, 63,0, 1,1, Estland, 74,9, 76,2, 1,3, Cypern, 69,5, 70,8, 1,3, Grækenland, 55,9, 57,4, 1,5, Bulgarien, 68,8, 71,4, 2,6, 1, Der er databrud i beskæftigelsen for Sverige i 3. kvt. 2018., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2019, 29. januar 2020 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30048

Nyt

NYT: Ældre bor ofte i kommuner væk fra de største byer

8. november 2017, Mens det i København kun er én ud af ti indbyggere, der er fyldt 65 år, er det i landets fem små ø-kommuner omkring hver tredje (33-38 pct.). I gennemsnit er 19 pct. af befolkningen over 65 år, mens 20 pct. er børn, og 61 pct. er mellem 18 og 64 år., Flere børn end ældre i 51 kommuner, I København er der 171 børn under 18 år for hver 100, der er over 65 år, hvor der i de fem små ø-kommuner samt Odsherred er mellem 34 og 56 børn pr. 100 personer over 65 år. På landsplan er der 105 børn pr. 100 personer over 65 år., Børn fylder mest i Skanderborg, I Skanderborg, Faurskov, Allerød og Egedal findes den største andel af børn under 18 år. Her er hver fjerde indbygger under 18 år., 1.085 personer i befolkningen er fyldt 100 år, 932 kvinder og 153 mænd havde 1. oktober 2017 rundet de 100 år. Det er 2,3 pct. færre over 100 år end oktober sidste år og 11,5 pct. flere end for fem år siden., Byen København har størst andel indvandrere og efterkommere, På Bornholm er kun 7 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, mens denne andel er tre gange så stor i landsdelene Byen København og Københavns Omegn. Størst andel af indvandrere og efterkommere findes i Ishøj med 39 pct. efterfulgt af Brøndby med 33 pct. og Høje-Taastrup samt Albertslund med hver 28 pct. Færrest indvandrere og efterkommere findes i Rebild, Morsø og Jammerbugt kommuner, hvor de kun udgør 6 pct. af befolkningen., 17.876 flere indbyggere i tredje kvartal, Der blev født 16.356 børn i tredje kvartal, hvilket er 4 pct. færre end tredje kvartal sidste år. Tredje kvartal 2016 var dog også det kvartal, hvor der blev født flest børn siden tredje kvartal 2008. 12.362 døde i tredje kvartal 2017, og dermed var der i kvartalet et fødselsoverskud på 3.994. Nettoindvandringen i kvartalet var på 13.954 personer, hvilket er 15 pct. færre end samme kvartal sidste år. Indvandringen faldt med 4 pct., mens udvandringen steg 6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Befolkningens udvikling 3. kvt. 2017, 8. november 2017 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25204

Nyt

NYT: Gennemsnitsalderen stiger mest i landdistrikterne

11. april 2017, Siden 2009 er gennemsnitsalderen i landdistrikterne steget med 3,5 år. Fra i 2009 at ligge på 38,4 år steg den frem til 2017 til 41,9 år. For byer med mellem 200 og 19.999 indbyggere steg gennemsnitsalderen med 2,0 år, og for de større byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere steg den med 1,1 år. For de største byer med mindst 100.000 indbyggere, dvs. Hovedstadsområdet, Århus, Odense og Aalborg, faldt gennemsnitsalderen derimod med 0,2 år fra 2009 til 2013 for igen at stige med 0,1 år frem til 2017., Jo større by - jo større andel udgør indvandrere og efterkommere, Andelen af befolkningen med dansk oprindelse er størst i de mindste byer og landdistrikterne. Andelen falder jo større byen er. I Hovedstadsområdet er 78 pct. af dansk oprindelse. Omvendt gælder for indvandrere og efterkommere, at jo større by, jo større er andelen af indvandrere og efterkommere. I Hovedstadsområdet er 16 pct. indvandrere og 5 pct. efterkommere., Beskedent fald i befolkningen i landdistrikterne, Fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017 er antallet af indbyggere i landdistrikterne faldet med 500, hvilket er et meget beskedent fald sammenholdt med tidligere år. I perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2013 faldt antallet af indbyggere i landdistrikterne med 22.669, og i perioden 1. januar 2013 til 1. januar 2016 faldt det med 10.907. , Halvdelen af befolkningen bor i byer med mindst 20.000 indbyggere, Næsten en fjerdedel af befolkningen - nemlig 22,5 pct. - bor i Hovedstadsområdet, og godt halvdelen bor i byer med mindst 20.000. Godt trefjerdedele bor i byer med mindst 2.000 indbyggere, mens 12,1 pct. af befolkningen bor i landdistrikterne., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. , 1. januar 2016 og 2017, , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct., af hele befolkningen, Indbyggere i pct. kumuleret, , 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017, Hele landet, 1, 421, 1, 416, 5, 707, 251, 5, 748, 769, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 419, 1, 414, 5, 000, 896, 5, 043, 130, 87,6, 87,7, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 280, 371, 1, 295, 686, 22,4, 22,5, 22,4, 22,5, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 552, 155, 559, 122, 9,7, 9,7, 32,1, 32,3, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 6, 356, 630, 359, 873, 6,2, 6,3, 38,4, 38,5, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 23, 741, 397, 747, 088, 13,0, 13,0, 51,3, 51,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 31, 436, 780, 440, 741, 7,7, 7,7, 59,0, 59,2, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 55, 389, 629, 392, 466, 6,8, 6,8, 65,8, 66,0, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 176, 533, 980, 541, 396, 9,4, 9,4, 75,2, 75,4, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 212, 303, 816, 299, 192, 5,3, 5,2, 80,5, 80,6, 500-999 indbyggere, 312, 317, 218, 610, 222, 208, 3,8, 3,9, 84,3, 84,5, 250-499 indbyggere, 413, 412, 146, 097, 145, 492, 2,6, 2,5, 86,9, 87,0, 200-249 indbyggere, 185, 178, 41, 431, 39, 866, 0,7, 0,7, 87,6, 87,7, Landdistrikter, •, •, 695, 306, 694, 806, 12,2, 12,1, •, •, 1-99, •, •, 603, 201, 599, 835, 10,6, 10,4, •, •, 100-199, •, •, 92, 105, 94, 971, 1,6, 1,7, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 11, 049, 10, 833, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byopgørelsen 1. januar 2017, 11. april 2017 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2018, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23802

Nyt

NYT: Ingen store kønsforskelle på flytning fra små byer

1. juli 2015, Der er generelt ikke meget store forskelle på yngre mænds og kvinders nettofraflytning fra de mindre byer og landdistrikter. For de 17-24-årige mænd og kvinder lå den største forskel i Region Hovedstaden, hvor lidt flere kvinder end mænd fraflyttede netto. For de 25-39-årige lå den største forskel i nettoflytninger for mænd og kvinder i Region Sjælland, hvor flere kvinder end mænd flyttede til en lille by i 2014., Unge flytter fra de små byer og landdistrikterne, I alle regioner fraflyttede der flere 17-24 årige fra mindre byer og landdistrikter med under 2.000 indbyggere i 2014, end der tilflyttede. Nettofraflytningen var størst i Region Midtjylland og Region Syddanmark efterfulgt af Region Sjælland og Region Nordjylland. Modsat gælder, at der var en nettotilflytning til de mindre byer og landdistrikterne for de 25-39-åriges vedkommende. Her var nettotilflytningen størst i de mindre byer og landdistrikter i Region Syddanmark og Region Midtjylland efterfulgt af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Region Nordjylland har med 283 den mindste nettotilflytning af de 25-39-årige til byerne med under 2.000 indbyggere., Ældre flytter fra de mindre byer, I alle regioner er der fraflyttet flere over 64 år fra byerne med under 2.000 indbyggere og landdistrikter end der er tilflyttet og flest i Region Syddanmark og Region Midtjylland. For både de 0-16-årige og 40-64-årige er der i Region Hovedstaden og Region Sjælland tilflyttet flere til de mindste byer og landdistrikter, end der er fraflyttet. Hvorimod der i Region Midtjylland, Region Nordjylland og især i Region Syddanmark er fraflyttet flere end der er tilflyttet., Hver fjerde flytning sker til eller indenfor hovedstadsområdet, Hver fjerde flytning eller 216.834 flytninger blev foretaget til eller indenfor hovedstadsområdet og hver femte eller 175.548 blev foretaget indenfor hovedstadsområdet. Hver ottende flytning eller 104.133 blev foretaget mellem eller indenfor byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere. I alt blev der foretaget 845.267 flytninger i 2014. det er en stigning på 6 pct. siden 2009, hvor antallet af årlige flytninger havde nået sit laveste niveau siden 1982. , Tre ud af fire flytter fra landdistriktet til by, I alt blev der foretaget 82.611 flytninger fra og indenfor landdistrikter og 74.857 flytninger til og indenfor landdistrikterne. 44 pct. af fraflytningerne fra landdistrikterne foretages til en by med under 2.000 indbyggere eller landdistrikt. , Flytninger efter fra- og tilflytningsbyens størrelse. 2014, , Størrelse på tilflytningsby, I alt, Størrelse på fraflytningsby, Hoved-, stads-, området, 100.000, indb. og , derover, 20.000, -99.999 indb., , 2.000, -19.999, indb., 200, -1.999, indb., Under 200 indb., (inkl. land-, distrikter), Uoplyst, , 2014, 2009, I alt 2009, 194, 683, 100, 727, 161, 878, 168 186, 1, 77, 783, 69, 181, 24, 940, , 797, 378, I alt 2014, 216, 834, 110, 321, 172 790, 1, 173, 971, 82, 267, 74, 857, 14, 227, 845, 267, , Flytninger i 2014, , , , , , , , , , Hovedstadsområdet, 2, 175, 548, 3, 261, 12, 108, 12, 167, 4, 607, 4, 939, 1, 601, 214, 231, 190, 112, 100.000 indb. og derover, 5, 952, 71, 220, 7, 323, 11, 681, 5, 121, 5, 652, 3, 182, 110, 131, 98, 506, 20.000-99.999 indb., 12, 458, 8, 615, 104, 133, 16, 784, 12, 272, 11, 345, 3, 434, 169, 041, 157, 950, 2.000-19.999 indb., 11, 700, 12, 329, 18, 968, 90, 160, 16, 371, 16, 908, 3, 007, 169, 443, 167, 460, 200-1.999 indb., 4, 218, 5, 848, 13, 867, 19, 148, 27, 142, 13, 269, 1, 211, 84, 703, 78, 294, Under 200 indb. (inkl. landdistrikter), 4, 750, 6, 629, 12, 815, 20, 480, 15, 333, 21 370, 3, 1, 234, 82, 611, 78, 444, Uoplyst, 2, 208, 2, 419, 3, 576, 3, 551, 1, 421, 1, 374, 558, 15, 107, 26, 612, 1, Birkerød har passeret de 20.000 indbyggere siden 2009., 2, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund,, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., 3, De 13.992 blev foretaget inden for samme kommune og 7.378 inden for landdistrikterne henover en kommunegrænse., Flytninger 2014, 1. juli 2015 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19519

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation