Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4101 - 4110 af 4612

NYT: Højeste antal smågrise i ti år

9. februar 2018, Der var 6,0 mio. fravænnede smågrise under 50 kg 1. januar 2018, hvilket er det højeste antal i de seneste ti år. En meget stor andel af smågrisene eksporteres, primært til Tyskland og Polen. I 2017 var der en eksport på ca. 13,6 mio. smågrise, og det svarer til omkring 43 pct. af den totale produktion af svin i Danmark. I løbet af de seneste ti år er eksporten af smågrise fordoblet, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet omkring 15 pct., Flere søer, Den samlede svinebestand var på 12,8 mio. svin 1. januar 2018, hvilket er en stigning på 4,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der var 1.034.000 søer 1. januar, hvilket er 3,2 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der ses stigning i alle kategorier af søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 225.000, hvilket er et fald på 3,8 pct. Der var 2.596.000 pattegrise, hvilket er en stigning på 6,2 pct. Derudover var der 5.957.000 smågrise og 3.002.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 4,9 pct. og 3,3 pct. , Økonomisk gode år i 2016 og 2017, I 2016 og 2017 har priserne på grisekød været gode, og det har kunnet ses i producenternes regnskaber, hvor de seneste opgørelser fra 2016 viser et driftsresultat på 969.000 kr. (, www.statistikbanken.dk/JORD2, ), , mens de havde et underskud i både 2014 og 2015. De højere priser på grisekød i 2017 vil betyde et betydeligt bedre år end 2016. Prisen toppede med 11,60 kr. pr. kg. i midten af 2017. Herefter er prisen faldet, og med den aktuelle notering på 8,50 kr. pr. kg tyder det på et ringere driftsresultat for 2018. På længere sigt vil den seneste aftale mellem Danmark og Kina, som har åbnet det kineske marked for eksport af pølser og andet forarbejdet kød, kunne trække i positiv retning., Svinebestanden, , 2017, 2018, Ændring, 1. jan. 2017, , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2018, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 281, 12, 228, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 551, 4,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 002, 1, 014, 1, 013, 1, 023, 1, 034, 32, 3,2, Gylte , 187, 190, 187, 185, 192, 5, 2,7, Andre drægtige , 578, 581, 584, 590, 594, 16, 2,8, Diegivende , 202, 207, 208, 212, 211, 9, 4,5, Golde , 35, 36, 34, 36, 37, 2, 5,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 234, 216, 215, 225, 225, - 9, -3,8, Pattegrise ved søerne , 2, 445, 2, 520, 2, 543, 2, 599, 2, 596, 151, 6,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 677, 5, 697, 5, 832, 5, 941, 5, 957, 280, 4,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 906, 2, 764, 2, 847, 2, 890, 3, 002, 96, 3,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 336, 12, 386, 12, 401, 12, 600, 12, 578, •, •, Svinebestanden 1. januar 2018, 9. februar 2018 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2018, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25248

Nyt

NYT: Fald i svinebestanden

7. august 2023, Ændret 07. august 2023 kl. 10:39, Der var desværre fejl i første figur, hvor der manglede decimaler. Den er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den danske svinebestand var på 11 mio. svin den 1. juli 2023. Det er lidt under 10 pct. færre eller 1,2 mio. svin færre end på samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald for alle typer af svin. Antallet af søer er faldet 5 pct. til 921.000 stk. Det mindste fald er for gylte, som er de kommende søer i produktionen. De seneste tal for svinebestanden i EU ultimo 2022, se , Eurostat, , viser også en nedgang i antallet af dyr. I Europa findes den største svinebestand i Spanien med 34,1 mio. dyr, dernæst kommer Tyskland med 21,4 mio. dyr og Frankrig med 12,2 mio. dyr. Danmark har den fjerdestørste bestand efterfulgt af Nederlandene med 10,7 mio. dyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Nedgang i antallet af søer og pattegrise, Der var 921.000 søer, hvilket er 4,9 pct. færre end sidste år. Heraf var 187.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2,35 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer faldt med 5,1 pct. til 520.000 stk., mens antallet af sopolte faldt med 9,4 pct. til 202.000 stk. Den faldende sobestand betyder færre fødte svin i Danmark, som vil medføre og har medført, at antallet af smågrise og slagtesvin falder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Stort fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 8,4 pct. til 5,2 mio. stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 16,5 pct. til 2,2 mio. stk. Eksporten af smågrise er forsat stor og afsættes primært til Tyskland og Polen, hvor de bliver fedet op og slagtet. Der slagtes færre svin i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:386, ,, og samme tendens ses i resten af Europa, se , Eurostat, ., Nedgangen i antallet af slagtninger har allerede medført, at et slagteri er lukket i Danmark., Økonomien i svineproduktionen var forbedret i 2022, De seneste foreløbige tal for økonomien for bedrifter med svineproduktion viser, at de i snit havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr. , se , Nyt fra Danmarks Statistik 2023:248, ., Svinebestanden, , 2022, 2023, Ændring, 1. juli 2022, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2023, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 179, 11, 902, 11, 541, 10, 725, 11, 007, -1, 172, -9,6, Avlsorner , 10, 10, 10, 10, 10, 0, 0,0, Søer i alt: , 968, 939, 915, 906, 921, - 47, -4,9, Gylte , 186, 179, 174, 173, 184, - 2, -1,1, Andre drægtige , 548, 531, 524, 518, 520, - 28, -5,1, Diegivende , 201, 196, 186, 185, 187, - 14, -7,0, Golde , 33, 33, 31, 30, 30, - 3, -9,1, Udsættersøer og orner til slagtning, 8, 6, 6, 5, 5, - 3, -37,5, Sopolte , 223, 218, 203, 197, 202, - 21, -9,4, Pattegrise ved søerne , 2, 512, 2, 472, 2, 332, 2, 333, 2, 350, -, 162, -6,4, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 664, 5, 485, 5, 357, 5, 078, 5, 187, -, 477, -8,4, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 794, 2, 772, 2, 718, 2, 196, 2, 332, -, 462, -16,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. juli 2023, 7. august 2023 - Nr. 271, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45891

Nyt

NYT: Fortsat flere malkekøer

26. januar 2016, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2015, hvilket er en stigning på 4,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Mælkekvoternes ophør 1. april 2015 er den primære årsag til stigningen i antallet af malkekøer. Landmændene er i gang med at optimere deres produktion af mælk, da de nu kan producere frit uden risiko for at blive pålagt en afgift for at overskride en mælkekvote., Tilpasning af besætningerne efter mælkekvoters ophør, Tilpasning af besætningerne har betydet, at der bliver leveret mere mælk til mejerierne, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ,, og slagtet færre køer i 2015 end 2014, se , www.statistikbanken.dk/ani41, . , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Stigning i bestand af kvæg, Den samlede kvægbestand var 1.566.000 stk. 31. december 2015, hvilket er 0,9 pct. flere end samme tidspunkt i 2014. Denne stigning i bestanden skyldtes flere malkekøer, samt flere kalve (tyre og stude samt kvier under ½ år). , Der var 257.000 tyre og stude samt 645.000 kvier, hvilket er et fald på 0,3 pct. for handyrene og 1,1 pct. for kvierne. Antallet af kalve under ½ år er steget for begge køn, mens antallet af tyre og stude samt kvier over ½ år og ældre er faldet., Antal ammekøer det laveste siden 1990, Den samlede bestand af køer var på 664.000, hvilket er en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2014. Stigningen skyldtes udelukkende flere malkekøer, da ammekøerne faldt med 2,7 pct. til 94.000, som er det laveste siden 1990, se , www.statistikbanken.dk/hdyr1, ., Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 0,5 pct. til 192.000, hvilket skyldes en stigning i drægtige kvier på 1-2 år, mens der var et fald i de drægtige kvier på 2 år og over. , Kvægbestanden, , 2014, 2015, Ændring, , 31. dec. , 31. mar., 30. juni , 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2014, - 31. dec. 2015, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 553, 1, 549, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 13, 0,9, Tyre og stude, 258, 256, 257, 257, 257, -1, -0,3, Under ½ år, 115, 115, 123, 127, 121, 7, 5,8, ½ år-1 år, 101, 98, 86, 87, 98, -4, -3,5, 1-2 år, 31, 33, 35, 32, 28, -3, -9,6, 2 år og over, 11, 11, 11, 12, 10, -1, -7,4, Kvier, 1, 652, 648, 651, 651, 645, -7, -1,1, Under ½ år, 158, 155, 161, 165, 162, 5, 2,9, ½ år-1 år, 160, 160, 153, 151, 157, -3, -2,1, 1-2 år, 276, 277, 281, 279, 274, -2, -0,6, 2 år og over, 58, 56, 56, 56, 52, -7, -11,1, Køer, 643, 645, 661, 666, 664, 21, 3,2, Malkekøer, 547, 549, 561, 567, 570, 23, 4,3, Ammekøer, 96, 96, 99, 99, 94, -3, -2,7, Drægtige kvier , 192, 197, 201, 196, 192, 1, 0,5, 1-2 år, 156, 163, 167, 161, 161, 5, 3,4, 2 år og over, 36, 34, 34, 34, 32, -4, -12,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2015, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 257, 194, 645, 137, 570, 400, 93, 763, 1, 566, 494, Region Hovedstaden, 5, 172, 12, 078, 9, 262, 3, 576, 30, 088, København og Nordsjælland, 1, 3, 043, 5, 766, 3, 162, 3, 053, 15, 024, Landsdel Bornholm, 2, 129, 6, 312, 6, 100, 523, 15, 064, Region Sjælland, 17, 608, 30, 865, 20, 088, 11, 343, 79, 904, Region Syddanmark, 87, 839, 254, 736, 236, 886, 26, 097, 605, 558, Landsdel Fyn, 14, 431, 37, 323, 31, 701, 5, 720, 89, 175, Landsdel Sydjylland, 73, 408, 217, 413, 205, 185, 20, 377, 516, 383, Region Midtjylland, 88, 273, 192, 789, 168, 979, 29, 917, 479, 958, Landsdel Østjylland, 26, 324, 52, 269, 39, 125, 12, 901, 130, 619, Landsdel Vestjylland, 61, 949, 140, 520, 129, 854, 17, 016, 349, 339, Region Nordjylland, 58, 302, 154, 669, 135, 185, 22, 830, 370, 986, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. december 2015, 26. januar 2016 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20623

Nyt

NYT: Landmændene dyrkede flere vårafgrøder i 2016

12. juli 2016, De danske landmænd har i 2016 dyrket 92.000 ha mere korn som vårafgrøder, end de gjorde i fjor - svarende til en stigning på 16 pct. Stigningen er størst for vårbyg med 72.000 ha, mens havre og vårhvede er steget med hhv. 15.000 og 5.000 ha. Vinterafgrøderne vinterhvede, vinterbyg og rug er tilsammen faldet med 73.000 ha. Også vinterraps er i tilbagegang, og er faldet med 30.000 ha sammenlignet med 2015. Korn som vårafgrøder udgør 46 pct. af det samlede areal med korn., Regnfuldt efterår er årsag til udviklingen, Vinterafgrøder bliver sået i det tidlige efterår året før høsten. Tilbagegangen for vinterafgrøderne i 2016 kan antageligt forklares med, at september 2015 var meget regnfuld med 94 mm regn mod normalt 73 mm. Dette sammen med en sen høst i 2015 gjorde såningen med vintersæd vanskeligere. I september 2014 faldt der kun 54 mm regn, og betingelserne var dermed gunstigere for såning med vinterafgrøder til høsten 2015. , Den vegetabilske produktion var på 26 mia. kr., Landbrugsarealet og dyrkning af kulturer i væksthus er basis for en vegetabilsk produktion, som i 2015 havde en værdi på 26 mia. kr. Heraf bidrager korn med 40 pct. og grovfoder og halm med 21 pct. Se mere på , www.statistikbanken.dk/LBFI1, ., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder, , 1985, 2000, 2015, 2016, , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 632, 947, 2, 652, 243, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 453, 896, 1, 464, 791, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 608, 733, 565, 588, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 12, 641, 17, 423, Rug, 125, 918, 50, 472, 125, 540, 99, 571, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 114, 178, 110, 049, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 524, 952, 596, 802, Havre, 36, 410, 44, 448, 37, 797, 53, 061, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 30, 054, 22, 298, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 12, 229, 15, 750, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 71, 771, 83, 557, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 851, 6, 234, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 22, 012, 26, 139, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 13, 716, 13, 584, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 25, 004, 33, 118, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 5, 188, 4, 482, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 192, 535, 162, 502, Andre industriafgrøder, 186, 247, 22, 997, 1, 106, 1, 817, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 74, 512, 72, 146, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 492, 732, 515, 533, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 2, 579, 2, 147, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 177, 908, 176, 801, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 56, 621, 60, 639, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 255, 623, 275, 946, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 19, 737, 19, 762, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 254, 770, 249, 622, Udtaget areal, -, 214, 561, 4, 501, 7, 464, Juletræer, …, …, 22, 101, 18, 512, Udyrket mark, …, …, 22, 045, 28, 803, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 013, 11, 983, * Foreløbige tal., 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988., Afgrøder i dansk landbrug 2016, 12. juli 2016 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juli 2017, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21927

Nyt

NYT: Stor eksport af levende kvæg

20. november 2014, Eksporten af levende kvæg steg med 27,8 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. I tredje kvartal blev 12,8 pct. af produktion af kvæg eksporteret, og det var overvejende spædkalve. Eksporten af spædkalve har ligget på samme niveau det seneste år, mens den er steget for de voksne dyr, dog med et lille fald i seneste kvartal. Samtidig steg antallet af slagtninger med 4,1 pct. i Danmark. Den større eksport og især de flere slagtninger skyldtes landmændenes behov for at tilpasse mælkeproduktion til mælkekvoten, som er uændret i forhold til sidste år., Sammenhæng mellem mælk og kødproduktion, Slagtninger af kvæg og hermed kødproduktionen hænger i Danmark tæt sammen med mælkeproduktionen og dermed antallet af malkekøer. Når køerne har en højre mælkeydelse i år end sidste år, så har landmændene behov for færre køer til at opfylde deres mælkekvote, og resultatet bliver, at flere køer sendes til slagtning., Samlet stigning i den animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,5 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldtes at alle produktionsgrene steg, undtagen fjerkræ, som faldt med 6,7 pct. Produktionen af svin er som det eneste af de betydende animalske produkter på et lavere niveau end i 2010., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2013, , , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 100,4, 104,0, 98,9, 102,3, 101,9, 1,5, Kvæg, 42, 93,3, 79,6, 104,4, 119,8, 101,3, 8,5, Svin, 340, 96,6, 102,9, 92,2, 100,4, 98,5, 1,9, Fjerkræ, 25, 110,0, …, …, …, 102,7, -6,7, Mælk, 213, 106,1, 111,1, 109,2, 101,8, 107,4, 1,2, Æg, 11, 110,5, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Animalsk produktion, , 2013, 2014, , Ændring, 3. kvt. 2013, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2014, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 130,7, 37,3, 47,6, 54,4, 139,3, , 6,6, Slagtninger, 1, 116,8, 31,8, 41,8, 47,9, 121,5, , 4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 5,5, 5,8, 6,5, 17,8, , 27,8, Heraf kalve, 11,7, 4,5, 3,6, 3,5, 11,7, , -0,6, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 32,6, 9,1, 12,2, 14,2, 35,4, , 8,6, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7 123,0, 2 525,4, 2 428,7, 2 528,2, 7 482,3, , 5,0, Slagtninger, 1, 4 712,6, 1 618,8, 1 474,8, 1 579,0, 4 672,6, , -0,8, Eksport af levende svin , 2 410,5, 906,6, 954,0, 949,2, 2 809,7, , 16,6, Heraf smågrise, 2 308,7, 872,3, 926,7, 922,3, 2 721,3, , 17,9, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 463,9, 164,1, 148,9, 161,4, 474,4, , 2,2, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 658, …, …, …, 23, 788, , -10,8, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1 301,5, 453,8, 446,3, 416,5, 1 316,6, , 1,2, Heraf økologisk, 120,1, 42,1, 39,1, 37,3, 118,5, , -1,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 587, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19355

Nyt

NYT: Højeste antal skilsmisser nogensinde

17. marts 2015, I 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år, og det er 23 pct. flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser de seneste ti år. Antallet af skilsmisser, i forhold til hvor mange ægtepar der er, er ligeledes steget de seneste år. I 2012 var det 14 ud af 1.000 gifte personer, som blev skilt. I 2014 var tallet steget til 18. Andelen af skilsmisser blandt de 20-29-årige er dobbelt så høj som i resten af befolkningen. I denne aldersgruppe var der et bemærkelsesværdigt fald i andelen af skilsmisser i årene 2007-2012, hvor mellem 22 og 25 ud af 1.000 gifte blev skilt, mens det i 2014 steg til 36., Flest skilsmisser i ægteskabets sjette år, Der er størst skilsmissehyppighed i de yngste ægteskaber. Den højeste forekomst af skilsmisser er i ægteskabets sjette år. Knap halvdelen af skilsmisserne sker i ægteskaber, der har varet mindre end ti år. Mindre end hver tiende skilsmisse sker i ægtepar, der har nået at fejre sølvbryllup., Flere vielser, I 2014 var der 28.331 par, der indgik ægteskab. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til året før. Antallet af vielser, samt andelen af viede pr. 1.000 ikke-gifte, faldt markant fra 2008 og frem til 2011, men udviklingen siden tyder på, at der er sket en opbremsning i det kraftige fald. I 2014 var der 24 pct. færre vielser end i 2008. , 364 par af samme køn indgik ægteskab, I 2014 blev 364 par af samme køn viet. 155 af vielserne var mellem to mænd, og 209 mellem to kvinder. Antallet af vielser blandt par af samme køn i 2014 ligger på samme niveau, som antallet af indgåede registrerede partnerskaber har ligget på siden midten af 00'erne. , Hvert tredje par blev gift i kirken, Hvert tredje par blev viet i kirken i 2014. Ser vi udelukkende på par af samme køn, var det kun hver femte par med to mænd og hver fjerde par med to kvinder, som valgte at blive viet i kirken. Der har været en faldende tendens til kirkelige vielser i de seneste årtier. I 1994 blev 52 pct. af ægteskaberne indgået i kirken, mens det var 43 pct. i 2004., Mænd er to og et halvt år ældre end kvinder, når de gifter sig, I 2014 var førstegangsviede mænd i gennemsnit 34,8 år, og kvinderne var 32,2 år. Den gennemsnitlige vielsesalder er steget støt siden slutningen af 1960'erne. Mænd er i gennemsnit omkring to og et halvt år ældre end kvinderne, når de gifter sig første gang - en forskel der ikke har ændret sig gennem de sidste hundrede år. , Ny lovgivning i 2013, 1. juli 2013 kom der ny lovgivning på separations- og skilsmisseområdet, der indebærer, at det er muligt at blive skilt direkte uden et halvt års forudgående separation. Det bevirkede et databrud i antallet af skilsmisser i 2013, hvor antallet af skilsmisser steg i andet halvår, da der her både blev registreret skilsmisser gennemført efter den gamle lovgivning samt skilsmisser uden separation., Viede og skilte fordelt efter mandens og kvindens bopælsregion. 2014, , Viede, Skilte, , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, , Kirke-, lige, Borger-lige, I ud-landet, Uoplyst, Viede, i alt, Kirke-, lige, Borger-lige, I ud-landet, Uoplyst, Viede, i alt, , , , pct., antal, pct., antal, , , Hele landet, 33,8, 56,8, 7,5, 1,9, 28, 277, 33,9, 56,8, 7,5, 1,8, 28, 385, 19, 411, 19, 459, Region Hovedstaden, 30,7, 57,8, 7,8, 3,7, 9, 494, 33,3, 59,7, 5,8, 1,2, 8, 838, 5, 742, 5, 933, Region Sjælland, 37,8, 56,9, 4,9, 0,4, 3, 393, 39,8, 56,8, 3,2, 0,2, 3, 250, 3, 056, 3, 041, Region Syddanmark, 35,6, 57,8, 5,9, 0,6, 5, 403, 37,5, 57,9, 4,3, 0,3, 5, 120, 4, 061, 4, 120, Region Midtjylland, 38,2, 55,0, 6,2, 0,6, 6, 197, 40,0, 55,2, 4,4, 0,4, 5, 887, 3, 995, 4, 051, Region Nordjylland, 37,3, 56,1, 6,1, 0,4, 2, 707, 40,0, 55,7, 4,0, 0,3, 2, 564, 1, 806, 1, 794, Udlandet, 5,4, 54,6, 32,8, 7,3, 1, 083, 2,9, 49,5, 34,2, 13,4, 2, 726, 751, 520, Anm.: Tabellen omfatter både vielser og skilsmisser med par af forskelligt køn og samme køn, og antallet af viede og skilte mænd og kvinder er derfor ikke ens., Vielser og skilsmisser 2014, 17. marts 2015 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Vielser og skilsmisser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Statistikken om vielser og skilsmisser baseres på oplysninger i det Centrale Personregister (CPR), der indeholder oplysninger om civilstandsændringer, som folkeregistrene har indberettet til CPR. Statistikken over vielser og skilsmisser omfatter kun de par, hvoraf mindst én af parterne har bopæl i Danmark. I vielser hvor den ene part er uoplyst, fordi vedkommende ikke har haft bopæl i Danmark, er det ikke muligt at afgøre personens køn. I disse tilfælde vil vielsen blive opgjort som en vielse med par af forskelligt køn, og antallet af vielser med par af samme køn kan derfor være undervurderet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19191

Nyt

NYT: Højeste antal svin siden 2008

8. august 2018, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. højere 1. juli end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,9 mio. svin, hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,5 mio. svin. Det er højeste antal siden 2008., Flere søer, I faktiske tal var der 1.043.000 søer 1. juli, hvilket er 3,0 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 193.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 600.000 andre drægtige søer og 213.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,4 pattegrise, dvs. 2.632.000 pattegrise i alt, hvilket er en stigning på 3,5 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 226.000. Der var 5.976.000 smågrise og 2.983.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 2,5 pct. og 4,8 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er ændret på ti år, Sammensætningen af svinebestanden er anderledes i dag end for ti år siden, hvilket især skyldes den store eksport af levende smågrise til primært Tyskland og Polen. I 2008 udgjorde eksporten af levende svin 23 pct. af den totale produktion af svin på 27,1 mio. svin i Danmark, mens den i 2017 var på 45 pct. ud af 31,7 mio. Trods den stigende eksport af smågrise er antallet af slagtninger i Danmark ikke faldet tilsvarende. I 2008 blev der slagtet 20,8 mio. svin, mens der i 2017 blev slagtet 17,5 mio. (, www.statistikbanken.dk/ANI5, )., Der er derfor relativt færre slagtesvin, men flere svin under 50 kg og pattegrise i bestanden i dag end for ti år siden. Samtidig er der i dag lidt færre søer. Grisene vokser hurtigere, og søerne får 1,3 flere pattegrise pr. kuld, hvilket bl.a. er et resultat af avlsarbejdet., Tilsvarende er der, som følge af strukturudviklingen i landbruget også sket en betydelig stigning i det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift. I 2008 var der 2.189 svin på 5.819 bedrifter, mens det i 2017 var 3.815 svin på 3.236 bedrifter (, www.statistikbanken.dk/HDYR07, )., Økonomisk rekordår i 2017, De foreløbige regnskabsresultater for heltidsbedrifter med svin viser et driftsresultat på 1,9 mio. kr. i 2017, hvilket næsten var en fordobling i forhold til driftsresultatet i 2016 på 969.000 kr. Der var et underskud i både 2014 og 2015. Det var især bedrifter med smågrise, som havde gode driftsresultater i 2017 (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, )., Driftsresultatet for 2018 tyder imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin er faldet kraftigt i 2018. I juni 2018 var den gennemsnitlige notering på slagtesvin 8,86 kr. pr. kg. mod 11,60 kr. pr. kg. i juni 2017, hvor prisen toppede (, www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ). Derudover vil tørken i sommeren 2018 også få en væsentlig betydning for svineproducenterne, men størrelsen heraf kendes endnu ikke., Svinebestanden, , 2017, 2018, Ændring, 1. juli 2017, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2018, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 411, 3,3, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 023, 1, 034, 1, 046, 1, 043, 30, 3,0, Gylte , 187, 185, 192, 200, 193, 6, 3,2, Andre drægtige , 584, 590, 594, 592, 600, 16, 2,7, Diegivende , 208, 212, 211, 216, 213, 5, 2,4, Golde , 34, 36, 37, 38, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 215, 225, 225, 226, 226, 11, 5,1, Pattegrise ved søerne , 2, 543, 2, 599, 2, 596, 2, 660, 2, 632, 89, 3,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 832, 5, 941, 5, 957, 5, 809, 5, 976, 144, 2,5, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 847, 2, 890, 3, 002, 2, 976, 2, 983, 136, 4,8, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 383, 12, 595, 12, 635, 12, 862, 12, 882, •, •, Svinebestanden 1. juli 2018, 8. august 2018 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26496

Nyt

NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2018, 2019, 2018, 2019, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos, , , , , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31408

Nyt

NYT: Produktionen af skrabeæg stiger fortsat i Danmark

20. maj 2020, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, hvilket primært skyldtes større produktion af skrabeæg, mens produktionen af buræg falder og produktionen af økologiske æg stagnerer. Skrabeæg udgør 45 pct. af ægproduktionen, mens 30 pct. er økologiske æg, 17 pct. buræg og blot 8 pct. er fra fritgående høns., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Stort set uændret animalsk produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 0,3 pct. i første kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, at der blev slagtet færre kreaturer i Danmark., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 1. kvt. 2019, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2020, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,3, 109,0, 100,1, 102,0, 103,0, -0,3, Kvæg, 46, 108,5, 101,8, 94,5, 104,3, 100,2, -7,6, Svin, 308, 99,7, 110,2, 99,6, 97,3, 102,3, 2,7, Fjerkræ, 26, 109,1, …, …, …, 113,6, 4,2, Mælk, 2, 195, 106,3, 108,8, 102,7, 109,6, 107,0, 0,7, Æg, 10, 115,5, …, …, …, 117,3, 1,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Færre slagtninger af kreatur og svin, men flere slagtninger af fjerkræ, I første kvartal 2020 faldt slagtningerne af kvæg med 4,2 pct. og slagtningerne af svin faldt 0,6 pct., mens slagtningerne af fjerkræ steg 3,2 pct. i forhold til første kvartal 2019. Eksporten af levende kvæg steg med 8,9 pct. og levende svin med 1,1 pct.. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning til slagtning i modtagerlandet., Den totale produktion af mælk steg 0,7 pct., mens den økologiske mælk steg med 1,7 pct. i forhold til 1. kvartal sidste år., Animalsk produktion, , 2019, 2020, , Ændring, 1. kvt. 2019, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2020, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 130,0, 45,1, 37,4, 42,0, 124,5, , -4,2, Slagtninger, 1, 117,3, 39,7, 33,1, 37,9, 110,7, , -5,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,7, 5,5, 4,3, 4,1, 13,9, , 8,9, Heraf kalve, 10,9, 5,3, 3,9, 3,8, 12,9, , 18,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,4, 11,6, 9,8, 11,0, 32,5, , -5,4, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 146,6, 2, 889,4, 2, 593,0, 2, 614,2, 8, 096,6, , -0,6, Slagtninger, 1, 4, 418,5, 1, 534,1, 1, 426,5, 1, 367,1, 4, 327,8, , -2,1, Eksport af levende svin , 3, 728,1, 1, 355,3, 1, 166,4, 1, 247,1, 3, 768,8, , 1,1, Heraf smågrise, 3, 669,0, 1, 329,8, 1, 138,2, 1, 216,6, 3, 684,6, , 0,4, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 481,8, 177,7, 160,3, 156,1, 494,1, , 2,5, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 900,3, …, …, …, 26, 717,0, , 3,2, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 422,6, 485,2, 458,0, 488,7, 1, 432,1, , 0,7, Heraf økologisk, 181,0, 62,9, 58,7, 62,4, 184,0, , 1,7, ÆgSamlet produktion3, 20,3, …, …, …, 20,6, , 1,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,1, , 3,5, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,5, , -5,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 8,3, , 3,2, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 5,6, , 0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2020, 20. maj 2020 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30133

Nyt

NYT: Ringe kornhøst efter vådt forår

18. november 2024, Kornproduktionen steg 7 pct. i 2024 til 7,6 mio. tons i forhold til 2023. Resultatet var dog stadig 16 pct. under normalhøsten på 9,1 mio. tons og den næstlaveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2014-2023. Nedbør både forår og sommer, bidrog til det lave høstresultat (se , nøgletal fra DMI, ). Produktionen af raps faldt 14 pct., og bælgsæd faldt 15 pct. i forhold til 2023, begge især pga. et mindre tilsået areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vinterhvede, Udbyttet for vinterhvede blev 72 hkg/ha, hvilket er noget under normaludbyttet på 78 hk/ha. Rug lå med 59 hkg/ha kun lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha. Det samme gjaldt vårbyg med et udbytte på 55 hkg/ha mod et normaludbytte på 56 hkg/ha., Det samlede kornareal faldt med 5.000 ha til 1.230.000 i 2024. Arealet med vinterhvede faldt 12.000 ha, og havre, blandsæd og andet korn faldt 6.000 ha. Omvendt steg arealet med vårbyg med 9.000 ha og rug med 3.000 ha. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Fald i produktionen af raps og bælgsæd, Udbyttet for raps blev uændret 39 hkg/ha, lidt under normaludbyttet på 40 hkg/ha. Produktionen faldt dog 15 pct. til 700 mio. kg i 2024 pga. fald i arealet. Også produktionen af bælgsæd faldt 15 pct. til 111 mio. kg i 2024. Det skyldtes igen fald i arealet, da udbyttet steg fra 31 hkg/ha til 36 hkg/ha, hvilket dog stadig var under normaludbyttet på 38 hkg/ha., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 17.000 bedrifter med korn, Salgsværdien af det danske korn udgjorde 13,9 mia. kr. i høståret 2023, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2024 lå 17 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . 16.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvor 9.900 havde vinterhvede og 13.900 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, Gns. 2014-2023, 2022, 2023, 2024*, , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (kerne) i alt, 1, 307, 1, 235, 1, 230, 73 , 58 , 62 , 66 , 9, 575, 7, 138, 7, 602, Vinterhvede, 480 , 476 , 465 , 86 , 75 , 72 , 78 , 4, 127, 3, 576, 3, 345, Vårhvede, 18 , 12 , 11 , 49 , 38 , 40 , 48 , 88 , 47 , 44 , Rug, 109 , 109 , 112 , 64 , 57 , 59 , 61 , 700 , 616 , 662 , Triticale, 1, 5 , 4 , 4 , 63 , 66 , 65 , 61 , 34 , 28 , 25 , Vinterbyg, 64 , 57 , 59 , 72 , 65 , 65 , 66 , 460 , 375 , 381 , Vårbyg, 551 , 504 , 513 , 67 , 44 , 55 , 58 , 3, 711, 2, 212, 2, 804, Havre og blandsæd, 2, 72 , 64 , 58 , 55 , 37 , 48 , 50 , 395 , 239 , 277 , Majs til modenhed, 1, 8 , 8 , 9 , 73 , 60 , 71 , 69 , 61 , 45 , 65 , Raps i alt, 198 , 211 , 181 , 45 , 39 , 39 , 40 , 889 , 827 , 700 , Bælgsæd, 3, 39 , 42 , 31 , 43 , 31 , 36 , 38 , 168 , 132 , 111 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, 18. november 2024 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50055

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation