Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4051 - 4060 af 4612

    NYT: Hver femte har været i jobbet i mindre end et år

    20. februar 2025, I fjerde kvartal 2024 havde 22,2 pct. af de 15-74-årige beskæftigede påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det foregående år, hvilket svarer til 680.000 personer. Dette er et fald på 0,5 procentpoint siden fjerde kvartal 2023 og 1,8 procentpoint siden fjerde kvartal 2022, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede. Jobomsætningen ligger imidlertid stadig 1,1 procentpoint højere end i fjerde kvartal 2019, lige før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre de beskæftigede er, desto mere jobmobile er de, viser tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen. I fjerde kvartal 2024 havde 51,8 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og mere end hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe 65-74 år havde omkring 7,8 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen , Handel og transport mv, ., hvor 30,1 pct. var nye i deres stilling, efterfulgt af , Erhvervsservice, med 22,5 pct. Den laveste jobomsætning var i , Finansiering og forsikring,, hvor 8,1 pct. var nye i jobbet. I , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde 59,5 pct. været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 15-74-årige, 4. kvartal 2024,  , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,5*, 10,6*, 17,5, 59,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19,4, 21,6, 25,7, 33,3, Bygge og anlæg, 19,8, 18,0, 32,7, 29,5, Handel og transport mv., 30,1, 24,8, 25,1, 20,0, Information og kommunikation, 16,2, 26,9, 28,8, 28,2, Finansiering og forsikring, 8,1, 22,7, 25,4, 43,8, Ejendomshandel og udlejning, 21,7, 23,7, 30,9, 23,8, Erhvervsservice, 22,5, 22,1, 28,2, 27,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 20,8, 21,1, 28,5, 29,6, Kultur, fritid og anden service, 19,8, 24,8, 26,3, 29,1, Note: * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed grundet få observationer, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Lavest jobomsætning i Region Midtjylland, I fjerde kvartal 2024 var jobomsætningen lavest i Region Midtjylland med 20,7 pct., mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden havde den højeste med henholdsvis 23,2 pct. og 23,1 pct. Samtidig havde Region Sjælland og Region Nordjylland de højeste andele af beskæftigede med mere end ni år i deres nuværende job., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2024, 20. februar 2025 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51117

    Nyt

    NYT: Stort set uændret AKU-ledighed i de seneste to år

    19. februar 2020, Ændret 05. maj 2020 kl. 12:40, Ledighedsprocenten for gruppen videregående uddannelse var angivet til 3,8 pct. ved offentliggørelsen i stedet for 4,0 pct. Berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I de seneste to år har andelen af AKU-ledige i arbejdsstyrken ligget på nogenlunde samme niveau. Efter en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til forrige kvartal lå AKU-ledigheden blandt de 15-64-årige i fjerde kvartal 2019 på 5,2 pct. AKU-ledigheden har ligget på det niveau siden slutningen af 2017. Kigger man på ledigheden over en længere periode kan man se, at AKU-ledigheden toppede med 8,5 pct. i andet kvartal 2012 og er faldet markant frem til slutningen af 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal for AKU (, Arbejdskraftundersøgelsen), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101K, ., Svag stigning i ungdomsledighed det seneste år, For de 15-24-årige er AKU-ledigheden steget fra 9,4 pct. i fjerde kvartal 2018 til 9,6 pct. i fjerde kvartal 2019. Kigger man derimod over en længere årrække kan man se, at fra fjerde kvartal 2011 frem til fjerde kvartal 2019 er ungdomsledigheden faldet med 5,8 procentpoint fra 15,4 pct. , AKU-ledighed, 15-24-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 4. kvt., Årstal, Andel af ungdomsledighed,  , pct., 2009, 14,0, 2010, 15,4, 2011, 15,4, 2012, 14,1, 2013, 13,9, 2014, 12,6, 2015, 11,5, 2016, 11,6, 2017, 10,3, 2018, 9,4, 2019, 9,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku111K, ., Højest ledighed blandt de med grundskole som højest fuldførte uddannelse, Hvis man kigger på ledighed i relation til højest fuldførte uddannelse, var der i fjerde kvartal 2019 flest AKU-ledige i gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse (9,1 pct.). For gruppen med gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser , samt for gruppen med en videregående uddannelse, som højest fuldførte uddannelse, var AKU-ledigheden 4,0 pct. i 2019. Kigger man på en 10-årig periode har både gruppen med grundskole og gruppen med gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser oplevet et markant fald i AKU-ledigheden. I samme periode er AKU-ledigheden stort set uændret for gruppen med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. , Ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigeret,  , 4. kvt. 2009, 4. kvt. 2019, Udvikling,  , pct., Højest fuldførte uddannelse:,  ,  ,  , Grundskole, 11,4, 9,1, -2,3, Gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser, 6,6, 4,0, -2,6, Videregående uddannelser, 3,9, 4,0, 0,1, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Arbejdskraftundersøgelsens, database., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2019, 19. februar 2020 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30090

    Nyt

    NYT: Dansk ledighed ligger under EU's gennemsnit

    10. august 2016, I første kvartal 2016 udgjorde AKU-ledigheden 6,5 pct. af arbejdsstyrken i Danmark. Dermed placerer Danmark sig under EU's gennemsnitlige ledighedsprocent på 9,3 pct. Tjekkiet havde den laveste ledighed på 4,4 pct., mens Grækenland havde den højeste på 25,1 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey., Danmarks ledighed placerer sig i midten sammenlignet med nabolande, Med en ledighedsprocent på 6,5 i første kvartal 2016 placerer Danmark sig i midten i forhold til vores EU-nabolande og Norge. Således har Tyskland en ledighedsprocent på 4,6, mens Norge har en ledighedsprocent på 4,9. Både Sverige og Finland har højere ledighedsprocenter på hhv. 7,8 og 9,8. (Finland ligger dermed over EU-gennemsnittet)., Fortsat faldende ledighed i EU, EU's gennemsnitlige ledighedsprocent er faldet fra 2015 til 2016 med 1,0 procentpoint. I Danmark er ledigheden faldet med 0,3 procentpoint i samme periode. Ledigheden er faldet mest i Cypern (3,6 procentpoint), Spanien (2,8 procentpoint) og Kroatien (2,7 procentpoint). Kun i Letland og Østrig er ledighedsprocenten steget. I Letland er den steget med 0,1 procentpoint og i Østrig med 0,4 procentpoint. , Ledighedsprocent i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2015 - 1. kvt. 2016,  , 1. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016 , Ændring , 1. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , pct., procentpoint, EU , 10,3, 9,3, -1,0, Cypern, 17,9, 14,3, -3,6, Spanien, 23,9, 21,1, -2,8, Kroatien, 18,3, 15,6, -2,7, Slovakiet, 12,5, 10,4, -2,1, Bulgarien, 10,7, 8,7, -2,0, Grækenland, 26,9, 25,1, -1,8, Ungarn, 7,8, 6,1, -1,7, Irland, 10,2, 8,5, -1,7, Tjekkiet, 6,0, 4,4, -1,6, Litauen, 10,1, 8,5, -1,6, Polen, 8,7, 7,1, -1,6, Portugal, 14,3, 12,9, -1,4, Luxembourg, 7,3, 5,9, -1,4, Slovenien, 9,9, 9,0, -0,9, Italien, 13,2, 12,3, -0,9, Malta, 5,8, 5,0, -0,8, Rumænien, 7,6, 6,8, -0,8, Sverige, 8,5, 7,8, -0,7, Nederlandene, 7,5, 6,9, -0,6, Tyskland, 5,1, 4,6, -0,5, Storbritannien, 5,6, 5,1, -0,5, Belgien, 8,8, 8,4, -0,4, Danmark, 6,8, 6,5, -0,3, Frankrig, 10,9, 10,8, -0,1, Finland, 9,9, 9,8, -0,1, Estland, 6,7, 6,7, 0,0, Letland, 10,4, 10,5, 0,1, Østrig, 5,9, 6,3, 0,4 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2016, 10. august 2016 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20880

    Nyt

    NYT: Aldersgennemsnittet stiger mest i landdistrikterne

    18. april 2018, I perioden fra 1. januar 2009 til 1. januar 2018 er aldersgennemsnittet i landdistrikterne steget med 3,8 år, og ligger nu på 42,2 år. I samme periode er antallet af indbyggere i landdistrikterne faldet med 46.041 eller med 6,2 pct. I alle byer med op til 99.999 indbyggere steg gennemsnitsalderen også i denne periode. Den største stigning i gennemsnitsalderen er sket i landdistrikterne og de mindste byer med op til 999 indbyggere. I Hovedstadsområdet, hvor gennemsnitsalderen faldt med 0,3 år, faldt den i begyndelsen af perioden og har ligget stabilt siden 2011 med et aldersgennemsnit på 38 år. I samme periode er antallet af indbyggere i hovedstadsområdet steget med 141.324 eller 12,1 pct. Gennemsnitsalderen i byerne med mellem 100.000 og 999.999 indbyggere, dvs. de tre store byer Aarhus, Aalborg og Odense, er stort set uændret for hele perioden., Par med børn godt repræsenteret ude på landet, Par med børn udgør den største andel og næsten halvdelen af indbyggerne i de små bebyggelser med under 25 indbyggere. Andelen falder, jo større bebyggelsen eller byen er. Par uden børn udgør næsten en tredjedel af beboerne i de små bebyggelser med under 25 indbyggere. Andelen falder også her, jo større bebyggelsen eller byen er. Enlige udgør næsten en tredjedel af familietyperne i byer på 100.000 og derover og falder til lidt mere end en sjettedel i de helt små bebyggelser med under 25 indbyggere., Meget lille fald i indbyggertallet i landdistrikterne, Fra 1. januar 2017 til 1. januar 2018 faldt antallet af indbyggere i landdistrikterne kun med 1.383 eller med 0,2 pct. Det største fald, nemlig 1.039 eller trefjerdele, er sket i bebyggelserne med mellem 1 og 99 indbyggere. Hovedstadsområdet er med en stigning på 13.207 steget med nogenlunde samme stigningsniveau som har været gældende siden 2008. Lidt over halvdelen af befolkningen, nemlig 51,9 pct., bor i byer med mindst 20.000 indbyggere., Befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct., af hele befolkningen, Indbyggere i pct. , kumuleret,  , 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, Hele landet, •, •, 5, 748, 769, 5, 781, 190, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 414, 1, 414, 5, 043, 130, 5, 076, 915, 87,7, 87,8, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 295, 686, 1, 308, 893, 22,5, 22,6, 22,5, 22,6, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 559, 122, 565, 481, 9,7, 9,8, 32,3, 32,4, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 6, 359, 873, 361, 587, 6,3, 6,3, 38,5, 38,7, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 2, 24, 2, 747, 088, 765, 755, 13,0, 13,2, 51,5, 51,9, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 2, 30, 2, 440, 741, 421, 646, 7,7, 7,3, 59,2, 59,2, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 59, 392, 466, 414, 455, 6,8, 7,2, 66,0, 66,4, 2.000-4.999 indbyggere, 176, 172, 541, 396, 527, 859, 9,4, 9,1, 75,4, 75,5, 1.000-1.999 indbyggere, 212, 216, 299, 192, 305, 747, 5,2, 5,3, 80,6, 80,8, 500-999 indbyggere, 317, 313, 222, 208, 219, 704, 3,9, 3,8, 84,5, 84,6, 250-499 indbyggere, 412, 418, 145, 492, 147, 468, 2,5, 2,6, 87,0, 87,2, 200-249 indbyggere, 178, 172, 39, 866, 38, 320, 0,7, 0,7, 87,7, 87,8, Landdistrikter, •, •, 694, 806, 693, 423, 12,1, 12,0, •, •, 1-99, •, •, 599, 835, 598, 796, 10,4, 10,4, •, •, 100-199, •, •, 94, 971, 94, 627, 1,7, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 10, 833, 10, 852, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., 2, Farum by har passeret 20.000 indbyggere i 2017., Byopgørelsen 1. januar 2018, 18. april 2018 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2019, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26794

    Nyt

    NYT: Danske unges ledighed er blandt EU's laveste

    1. maj 2019, I fjerde kvartal 2018 var 8,2 pct. af de 15-24-årige i arbejdsstyrken i Danmark ledige. Dette er væsentligt under niveauet for EU som helhed, hvor 14,7 pct. i denne aldersgruppe var ledige. I Sverige var 14,1 pct. i aldersgruppen ledige, mens det i Finland gjaldt for 12,2 pct. Tyskland var med 5,2 pct. det EU-medlemsland med den laveste ledighedsprocent blandt de 15-24-årige. De EU-medlemslande med de højeste ledighedsprocenter blandt de 15-24-årige var Grækenland med 40,0 pct. og Italien og Spanien med hhv. 34,1 og 33,5 pct., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Fald i ledighedsprocenten det seneste år i alle EU-medlemslande, Blandt 15-74-årige er ledigheden for EU-medlemslandene i gennemsnit faldet fra 7,3 pct. af arbejdsstyrken i fjerde kvartal 2017 til 6,6 pct. i fjerde kvartal 2018. Således faldt ledighedsprocenten for EU samlet med 0,7 procentpoint igennem 2018. Den danske ledighed er i samme periode faldet med 0,2 procentpoint til 4,9 pct. i fjerde kvartal 2018. Trods et fald på 2,5 procentpoint i løbet af det seneste år havde Grækenland stadig den højeste ledighedsprocent i EU. I fjerde kvartal 2018 var den 18,7 pct. , Større fald for kvinder end for mænd i Danmark, Blandt 15-74-årige mænd i Danmark var 4,9 pct. af arbejdsstyrken ledige i fjerde kvartal 2018, hvilket er uændret i forhold til samme kvartal året før. I samme periode faldt ledighedsprocenten for kvinder med 0,5 procentpoint til 4,9 pct. I Sverige var der til sammenligning et fald i ledighedsprocenten for mænd og kvinder på hhv. 0,4 procentpoint til 5,8 pct. for mænd og et fald på 0,2 procentpoint til 5,7 pct. for kvinder. For EU-medlemslandene generelt faldt ledighedsprocenten i samme periode for begge køn med 0,7 procentpoint og endte på hhv. 6,4 pct. for mænd og 6,9 pct. for kvinder i fjerde kvartal 2018. , Ledighedsprocent i EU, 15-74-årige,  , 4. kvt. 2017, 4. kvt. 2018, Ændring ,  , pct., procentpoint, EU, 7,3, 6,6, -0,7, Cypern, 10,2, 7,6, -2,6, Grækenland, 21,2, 18,7, -2,5, Kroatien, 10,9, 8,6, -2,3, Spanien, 16,6, 14,5, -2,1, Slovakiet, 7,7, 6,1, -1,6, Finland, 7,6, 6,0, -1,6, Slovenien, 5,8, 4,3, -1,5, Portugal, 8,2, 6,8, -1,4, Letland, 8,1, 6,9, -1,2, Bulgarien, 5,6, 4,7, -0,9, Estland, 5,3, 4,4, -0,9, Nederlandene, 4,3, 3,5, -0,8, Østrig, 5,3, 4,6, -0,7, Litauen, 6,7, 6,0, -0,7, Polen, 4,5, 3,8, -0,7, Belgien, 6,4, 5,7, -0,7, Irland, 6,1, 5,4, -0,7, Rumænien, 4,7, 4,1, -0,6, Malta, 4,0, 3,5, -0,5, Storbritannien, 4,2, 3,8, -0,4, Tjekkiet, 2,4, 2,0, -0,4, Sverige, 6,1, 5,7, -0,4, Italien, 11,2, 10,8, -0,4, Tyskland, 3,5, 3,2, -0,3, Ungarn, 3,8, 3,6, -0,2, Danmark, 5,1, 4,9, -0,2, Frankrig, 9,2, 9,1, -0,1, Luxembourg, 5,2, 5,3, -0,1, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2018, 1. maj 2019 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27899

    Nyt

    NYT: Økologi bliver billigere og salget stiger

    23. april 2015, Salget af økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse mv. udgjorde 6,2 mia. kr. i 2014, hvilket er 6 pct. mere end året før målt i løbende priser. Målt i mængder (tons) er salget dog steget med 8 pct., da priserne i de fleste varegrupper faldt i 2014. Stigningerne ses især inden for kød samt frugt og grøntsager. De største varegrupper er fortsat mælk, ost, æg, der udgør 35 pct. af den samlede omsætning, samt frugt og grøntsager med tilsammen 23 pct., Markante stigninger i salg af kød samt frugt og grøntsager, Omsætningen af økologisk kød steg med 21 pct. og udgør nu 508 mio. kr., svarende til 8 pct. af den samlede omsætning af økologiske varer i supermarkeder og varehuse mv. Målt i tons er stigningen også 21 pct. Mængden af svinekød alene er steget med 43 pct. , Salgsværdien af frugt og grøntsager er steget med 15 pct. fra 2013 til 2014. Frugt alene er steget med 19 pct. Målt i mængder er salget af frugt og grøntsager steget med 21 pct. da priserne i gennemsnit faldt i 2014. , Salgsværdien af mælk, ost og æg er stort set uændret i forhold til 2013, men dækker over en stigning i mængder på 6 pct., da priserne er faldet tilsvarende. Salget af økologiske fisk og skaldyr er mere end fordoblet i værdi og mængde, men fra et lavt niveau., Andelen af økologiske varer er steget, Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 7,6 pct. af det samlede salg af fødevarer i supermarkeder og varehuse i 2014 mod 7,2 pct. året før. Der er i år brugt et nyt sammenligningsgrundlag for beregningen af den økologiske markedsandel, hvilket medfører en mindre sænkning af niveauet men ikke af stigningstaksten., Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2012, 2013, 2014,  , 2012, 2013, 2014,  , tons,  , 1.000, kr., Omsætning i alt , .., .., ..,  , 5, 488, 067, 5, 833, 170, 6, 191, 252, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 29, 276, 31, 032, 30, 350,  , 765, 852, 777, 269, 765, 413, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ris , 1, 785, 2, 394, 2, 284,  , 47, 763, 68, 538, 57, 630, Pasta , 4, 104, 4, 297, 4, 197,  , 123, 811, 139, 060, 120, 825, Mel , 7, 714, 8, 961, 8, 833,  , 113, 077, 134, 772, 137, 292, Gryn, cornflakes, mysli o.l., 10, 990, 11, 030, 10, 349,  , 211, 862, 214, 231, 201, 234, Andre mel- og grynprodukter, 532, 361, 890,  , 38, 550, 26, 596, 63, 345, Kød, pålæg, indmad , 3, 509, 4, 026, 4, 887,  , 359, 970, 420, 644, 507, 705, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Okse- og kalvekød, 1, 442, 1, 618, 1, 741,  , 127, 256, 142, 556, 168, 578, Svinekød , 500, 589, 843,  , 51, 058, 60, 440, 81, 939, Pålæg, 1, 026, 1, 118, 1, 334,  , 124, 247, 137, 976, 152, 706, Fisk, skaldyr, 20, 45, 95,  , 5, 470, 8, 495, 23, 795, Mælk, ost, æg , 138, 575, 146, 377, 155, 798,  , 1, 883, 249, 2, 152, 155, 2, 142, 023, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Sødmælk, 7, 144, 8, 135, 9, 244,  , 69, 418, 77, 162, 84, 722, Letmælk, 17, 091, 18, 108, 19, 619,  , 143, 924, 156, 975, 158, 403, Minimælk, 45, 925, 47, 811, 50, 318,  , 368, 154, 390, 174, 382, 187, Skummetmælk, 34, 691, 34, 604, 34, 250,  , 263, 170, 252, 467, 244, 942, Syrnede produkter, 13, 517, 16, 096, 17, 271,  , 222, 545, 335, 573, 354, 557, Ost , 2, 458, 2, 643, 2, 417,  , 233, 466, 260, 580, 227, 793, Æg , 7, 447, 8, 454, 9, 912,  , 358, 014, 443, 466, 436, 704, Fedtstoffer, madolier , 3, 933, 4, 297, 4, 516,  , 305, 207, 307, 853, 318, 997, Heraf: Smør, blandingsprodukter , 2, 938, 3, 058, 3, 267,  , 226, 520, 209, 316, 218, 312, Frugt , 12, 652, 12, 377, 17, 570,  , 452, 798, 466, 766, 557, 193, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Citrusfrugter, friske , 3, 990, 3, 788, 5, 797,  , 91, 743, 96, 191, 128, 337, Bananer, friske , 2, 813, 3, 290, 5, 037,  , 73, 287, 83, 166, 106, 104, Æbler, friske , 2, 231, 1, 359, 2, 975,  , 54, 472, 37, 127, 63, 047, Tørret frugt, frugtpålæg , 1, 149, 1, 296, 1, 222,  , 92, 845, 95, 394, 100, 644, Grøntsager , 36, 232, 33, 389, 37, 630,  , 824, 868, 783, 265, 882, 491, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Tomater, friske , 1, 222, 1, 111, 1, 415,  , 73, 375, 70, 714, 83, 141, Gulerødder, friske , 13, 721, 12, 841, 12, 930,  , 142, 238, 144, 040, 132, 208, Kartofler, friske , 4, 651, 3, 469, 3, 890,  , 46, 977, 43, 228, 42, 050, Grøntsager, konserves , 5, 241, 5, 327, 5, 264,  , 127, 931, 122, 375, 116, 701, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 4, 132, 4, 013, 4, 938,  , 223, 782, 238, 037, 271, 728, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Syltetøj, marmelade o.l. , 718, 600, 676,  , 43, 612, 37, 473, 41, 774, Chokolade , 404, 453, 525,  , 66, 236, 72, 972, 84, 846, Is, dessert , 937, 637, 847,  , 42, 481, 34, 992, 46, 939, Krydderier, suppeterninger o.l. , 2, 905, 2, 919, 3, 052,  , 209, 245, 217, 480, 240, 488, Heraf: Ketchup, dressing, mayonnaise, 1, 059, 1, 194, 1, 192,  , 61, 244, 72, 039, 72, 369, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 510, 1, 529, 1, 528,  , 211, 448, 209, 341, 200, 014, Juice, frugtsaft o.l., 5, 691, 5, 693, 6, 339,  , 141, 710, 141, 726, 159, 393, Vin, spiritus, cider, øl o.l., 2, 477, 2, 390, 2, 458,  , 104, 467, 110, 140, 122, 012, Anm.: Undersøgelsen omfatter supermarkeder, discountforretninger, købmænd/kiosker og varehuse. Værdi er opgjort i løbende priser., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014, 23. april 2015 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2016, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19274

    Nyt

    NYT: Storkøkkeners økologisalg indhenter detailhandlen

    31. august 2016, Denne offentliggørelse er fejlbehæftet. Der var desværre fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik for opgørelserne 2015 og 2016. Resultater for 2015 er nedjusteret med 14 pct. og 2016 er nedjusteret 15 pct. Rettede tal kan findes på www.statistikbanken.dk/oeko7 og /oeko8., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice udgjorde 1.661 mio. kr. i 2015 - en markant stigning på 27 pct. i forhold til 2014. Økologiske varer udgjorde 7,6 pct. af det samlede salg af madvarer til foodservice i 2015. Dermed begynder foodservicesektoren at indhente detailhandlen, hvor den økologiske andel af fødevaresalget var 8,4 pct. i 2015. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., Flere køkkener lægger om til økologi, Den store stigning i salg af økologiske varer til foodservice skyldes til dels en tilgang af spisesteder med økologi. Antallet af spisesteder med "Det Økologisk Spisemærke" er fx steget med mere end 50 pct. fra januar 2015 til januar 2016. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er 63 pct. af spisemærkerne registreret i Region Hovedstaden pr. januar 2016. En anden faktor er spisesteder, der allerede bruger økologi, men som har intensiveret brugen. Endelig er der en stigning i det samlede salg til foodservice på 9 pct., som bidrager til omsætning af såvel økologiske som konventionelle varer. , Foodserviceleverandører med økologiske varer i sortimentet tegner sig for mere end 90 pct. af det samlede salg til foodservice, da de største grossister næsten uden undtagelse fører økologiske varer som en del af sortimentet. , Offentlige køkkener købte økologiske varer for 725 mio. kr., Den offentlige sektors køkkener stod skønsmæssigt for 44 pct. af det økologiske marked til foodservice - svarende til 725 mio. kr. Det er en stigning fra ca. 526 mio. kr. i 2014. Den offentlige sektor fordeler sig med 32 pct. af salget til offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l.) og yderligere 12 pct. til kantiner på offentlige arbejdspladser. , Den private sektor aftog de resterende 56 pct. - svarende til ca. 936 mio. kr. Heraf udgjorde kantiner på private arbejdspladser 28 pct. og hoteller, restauranter, caféer o.l. 23 pct. Endelig aftog andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away, 6 pct. af det samlede salg. , Den offentlige sektors andel af det samlede salg er steget fra 40 pct. i 2014 til 44 pct. i 2015. I den private sektor er andelen er faldet fra 60 pct. i 2014 til 56 pct. i 2015. Der er dog stor stigning i salget i kr. i begge sektorer , Lille salg af fersk kød til storkøkkenerne, Kød, fjerkræ og fisk, udgjorde kun 3 pct. af det samlede salg til foodservice. Hvis frosne varer inkluderes, kommer andelen dog op på 6 pct. Det er lidt lavere end detailhandlen, hvor de samme varer udgjorde 8 pct. af salget af økologiske varer. , Mejerivarer, udgjorde 36 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice i 2015. Herefter udgjorde , kolonialvarer, den største andel af salget med 34 pct. , Frugt og grønt, tegnede sig for 20 pct. af salget og , frostvarer, for 8 pct. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter varegrupper, Varegruppe, 2014, 2015, 2014, 2015,  , mio. kr., pct., I alt, 1, 304,3, 1, 661,4, 100,0, 100,0, Mejeri, 497,0, 599,0, 38,1, 36,1, Kolonial, 436,3, 556,8, 33,5, 33,5, Frugt og grønt, 241,9, 334,7, 18,5, 20,1, Frost, 89,3, 125,0, 6,8, 7,5, Kød, fjerkræ og fisk, 39,8, 45,9, 3,0, 2,8, Frugt og grønt inkl. frost, 257,3, 355,6, 19,7, 21,4, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 67,4, 96,3, 5,2, 5,8, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg til disse køkkener, dvs. grossistpriser ekskl. moms., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på de fem overordnede varegrupper. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter kundegrupper, Kundegruppe, 2014, 2015, 2014, 2015,  , mio. kr., pct., I alt, 1, 304,3, 1, 661,4, 100,0, 100,0, Offentlige institutioner, 392,5, 533,1, 30,1, 32,1, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 133,7, 192,3, 10,2, 11,6, Kantiner på private arbejdspladser, 324,0, 458,2, 24,8, 27,6, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 314,9, 379,9, 24,1, 22,9, Andet (fx diner transportable, take-away), 139,3, 97,9, 10,7, 5,9, Offentlig sektor i alt, 526,2, 725,4, 40,3, 43,7, Privat sektor i alt, 778,1, 936,0, 59,7, 56,3, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper., Salg af økologiske varer til foodservice 2015, 31. august 2016 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2017, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23490

    Nyt

    NYT: Nettotilflytning til Vest- og Sydsjælland

    16. august 2016, Flere er flyttet til de Vest- og Sydsjællandske kommuner det seneste år, end der er fraflyttet. I landsdelen er det kun Lolland Kommune, der ikke har flere tilflyttede end fraflyttede borgere. Omvendt ser det ud i Vest- og Sydjylland. Alle kommuner i de to landsdele, med undtagelse af Herning, Vejle og Fanø, har haft flere fraflyttede end tilflyttede borgere det seneste år. Aalborg havde den største nettotilflytning det seneste år med 816 personer, mens Frederiksberg havde 838 flere fraflyttede end tilflyttede personer., De unge flytter landsdel, Vest- og Sydsjælland samt Vest- og Sydjylland har en stor nettofraflytning blandt de 18-24-årige, når nettotilflytningen opdeles på alder. Sydjylland har dog en betydeligt større fraflytning i denne aldersgruppe end de to øvrige landsdele. Vest- og Sydsjælland har en større nettotilflytning i de fleste af de øvrige aldersgrupper end de to jyske landsdele., Flere indvandrede end udvandrede i alle kommuner, Udover nettotilflytningen er det nettoindvandringen og fødselsoverskuddet - dvs. antal fødte minus antal døde, der påvirker kommunernes folketal. Alle kommuner har det seneste år haft flere indvandrede end udvandrede. Læsø havde det færreste antal nettoindvandrede med 25 personer, men set i forhold til befolkningens størrelse - 1,4 pct. - er den største nettoindvandring af alle kommuner. Flest nettoindvandrede havde Københavns Kommune med 4.925 nettoindvandrede det seneste år - svarende til 0,8 pct. af befolkningens størrelse., Flere fødte, I andet kvartal 2016 blev der født 15.183 børn, hvilket er 1.038 - eller 7,3 pct. - flere fødte end andet kvartal sidste år. Det er det højeste andet kvartal siden 2010, hvor der blev født 15.854 børn. , Størst fødselsunderskud i Vest- og Sydsjælland, 1.781 flere døde i Vest- Sydsjællandske kommuner end der blev født det seneste år. I både Vest- og Sydjylland er der fødselsoverskud på 260 personer i Vestjylland og 179 i Sydjylland. Størst fødselsoverskud er der som altid i København by. Her blev født 12.031 børn, mens 5.315 døde, hvilket giver et fødselsoverskud på 6.716 personer., Befolkningens udvikling,  , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-tilvækst,  , Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 72, 512, 54, 907, 17, 605, 22, 112, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 470, 3, 403, 79, 218, 56, 416, 22, 802, 24, 607, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 87, 563, 59, 226, 28, 337, 32, 480, 5, 659, 715, Året 2015, 58, 205, 52, 555, 5, 650, 98, 872, 56, 340, 42, 532, 47, 536, 5, 707, 251, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 20, 194, 12, 806, 7, 388, 7, 202, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 16, 520, 12, 439, 4, 081, 5, 282, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 33, 339, 19, 768, 13, 571, 16, 031, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 901, 14, 411, 3, 490, 3, 965, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 23, 020, 12, 756, 10, 264, 9, 028, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 20, 141, 11, 893, 8, 248, 9, 605, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 36, 690, 19, 166, 17, 524, 20, 872, 5, 699, 220, 4. kvt. 2015, 14, 660, 13, 199, 1, 461, 19, 497, 12, 764, 6, 733, 8, 031, 5, 707, 251, 1. kvt. 2016, 14, 455, 14, 179, 276, 23, 642, 13, 986, 9, 656, 9, 763, 5, 717, 014, 2. kvt. 2016, 15, 183, 12, 772, 2, 411, 18, 790, 13, 551, 5, 239, 7, 442, 5, 724, 456, Anm.: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da der senere kan komme ændringer til kvartalerne som ikke når at komme med., Befolkningens udvikling 2. kvt. 2016, 16. august 2016 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20927

    Nyt

    NYT: Jobomsætningen er faldet lidt

    22. februar 2024, I fjerde kvartal 2023 havde 22,7 pct. af de beskæftigede påbegyndt deres job inden for det foregående år, hvilket svarer til 689.000 personer. Dette er et fald fra fjerde kvartal 2022 på 1,3 procentpoint, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede, som følge af meget lav ledighed. På trods af et fald i jobomsætningen fra 2022 fortsætter niveauet for jobskifte med at være højt, hvor mere end hver femte beskæftigede er startet i nyt job inden for 12 måneder, og jobomsætningen ligger 1,6 procentpoint højere end i 4. kvartal 2019, umiddelbart før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre beskæftigede er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2023 havde 54,5 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24-årige påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og knap hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe, 65-74-årige havde omkring 7,9 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Størstedelen af nye i job kommer fra uddannelse og andre jobs, Ud over at måle faktisk jobomsætning kan Arbejdskraftundersøgelsen også vise beskæftigedes socioøkonomiske status for et år siden. Dem der blev ansat i nye stillinger kom primært fra andre jobs og uddannelsesforløb. 42,6 pct. af de beskæftigede var studerende for et år siden, mens 39,5 pct. kom fra et andet job. Kun en lille andel var ledige for et år siden., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen Handel og transport mv., hvor 29,6 pct. var nye i deres stilling. Den laveste jobomsætning var i Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor 11,4 pct. var nye i jobbet, mens 50,1 pct. i denne branchegruppe havde været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 4. kvartal 2023,  , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,4, 16,9, 21,6, 50,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 16,8, 22,1, 28,6, 32,5, Bygge og anlæg, 22,0, 21,2, 28,7, 28,1, Handel og transport mv., 29,6, 25,7, 24,8, 19,9, Information og kommunikation, 24,3, 26,0, 28,4, 21,4, Finansiering og forsikring, 14,0, 20,8, 27,5, 37,7, Ejendomshandel og udlejning, 22,9, 14,4, 29,8, 32,9, Erhvervsservice, 19,5, 25,8, 29,2, 25,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 21,9, 21,3, 27,4, 29,5, Kultur, fritid og anden service, 23,6, 20,5, 26,9, 29,0, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, AKU-ledigheden for 4. kvartal 2023 er behandlet som en sæsonoutlier, fordi skift i dataindsamlingsmetode har medført en forskydning af sæsonmønsteret i forhold til det sædvanlige, og derfor ligger den ikke-sæsonkorrigerede AKU-ledighed på et noget højere niveau end normalt. Udover en forlænget dataindsamlingsmetode, der er indført i 4. kvartal for at imødegå problemer med faldende svarprocenter, er tallene også påvirket af dataindsamlingsproblemer i de sidste uger af 2023. Læs mere om , AKU-ledigheden i 4. kvartal 2023 (PDF), . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2023, 22. februar 2024 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46636

    Nyt

    NYT: Vækst i salg af økologiske varer til foodservice

    5. juli 2024, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 5 pct. fra 23,4 mia. kr. i 2022 til 24,5 mia. kr. i 2023. Væksten er dermed mindre end forrige års ekstraordinære stigning på 39 pct. Stigningen i salget omfattede især økologiske varer, som steg 13 pct., nemlig fra 3,0 mia. kr. i 2022 til 3,4 mia. kr. i 2023. Det var i nogen grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i tons kun steg 4 pct. Mængden af alle varer i tons faldt 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel høj i mejeriprodukter samt i frugt og grønt, Økologiske varer udgjorde 14 pct. af det samlede salg til foodservice i 2023 i kr. mod 13 pct. i 2022. Det er lidt højere end økologiske varers andel af detailomsætningen på 12 pct. i 2023, se , Uændret økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:119)., Der er forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 33 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, mod de 14 pct., som økologiske varer udgør i alt. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 24 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 3 pct. af varegruppens samlede salg, og , frostvarer, udgør kun 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 32 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 23 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 19 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., med 9 pct. og hos , andet, (fx take-away) med 7 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Mejeriprodukter og æg udgør en stor del af det økologiske salg, Salget af økologiske varer til foodservice i kr. (storkøkkener o.l.) adskiller sig tydeligt fra det samlede salg til foodservice, når man ser på varekurvens sammensætning. Fx udgør mejeriprodukter og æg 29 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Kød og fisk udgør derimod kun 4 pct. af det økologiske salg mod 16 pct. af det samlede salg. Der sælges også færre økologiske frostvarer men mere frugt og grønt. Mængden af solgte mejerivarer er uforandret men omsætningen steg 10 pct. grundet prisstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Lille stigning i antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.500 i 2023, hvilket er en mindre stigning på 2 pct. fra 3.440 i 2022 (ultimo årene). Stigningen er sket inden for bronzemærkerne., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2022-2023,  , Alle varer, Økologiske varer,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 23, 445, 24, 549, 811, 757, 800, 580, 2, 989, 3, 364, 114, 270, 118, 706, Kolonial, 8, 656, 9, 181, 382, 496, 379, 874, 1, 149, 1, 281, 37, 945, 40, 233, Kød og fisk, 3, 608, 3, 979, 51, 671, 53, 835, 123, 129, 1, 533, 1, 521, Mejeriprodukter og æg, 2, 740, 2, 932, 102, 675, 102, 158, 888, 974, 40, 437, 40, 502, Frugt og grønt, 2, 518, 2, 537, 120, 552, 114, 735, 522, 600, 27, 329, 28, 141, Frostvarer, 5, 923, 5, 920, 154, 362, 149, 978, 307, 380, 7, 025, 8, 308, Frugt og grønt inkl. frost, 3, 239, 3, 344, 170, 043, 163, 431, 596, 694, 30, 346, 31, 749, Kød og fisk inkl. frost, 7, 163, 7, 264, 109, 788, 107, 873, 195, 201, 2, 457, 2, 435, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2022-2023,  , Alle varer , Økologiske varer ,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 23, 445, 24, 549, 100, 100, 2, 989, 3, 364, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 164, 3, 268, 13, 13, 951, 1, 031, 32, 31, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 783, 774, 3, 3, 153, 178, 5, 5, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 172, 3, 791, 14, 15, 583, 730, 20, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 12, 767, 13, 085, 54, 53, 1, 087, 1, 174, 36, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 560, 3, 632, 15, 15, 215, 251, 7, 7, Offentlige sektor i alt, 3, 947, 4, 042, 17, 16, 1, 104, 1, 209, 37, 36, Privat sektor i alt, 19, 499, 20, 507, 83, 84, 1, 885, 2, 155, 63, 64, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2023, 5. juli 2024 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2025, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49599

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation