Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4041 - 4050 af 4612

NYT: Vækst i salg af økologiske varer til foodservice

5. juli 2024, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 5 pct. fra 23,4 mia. kr. i 2022 til 24,5 mia. kr. i 2023. Væksten er dermed mindre end forrige års ekstraordinære stigning på 39 pct. Stigningen i salget omfattede især økologiske varer, som steg 13 pct., nemlig fra 3,0 mia. kr. i 2022 til 3,4 mia. kr. i 2023. Det var i nogen grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i tons kun steg 4 pct. Mængden af alle varer i tons faldt 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel høj i mejeriprodukter samt i frugt og grønt, Økologiske varer udgjorde 14 pct. af det samlede salg til foodservice i 2023 i kr. mod 13 pct. i 2022. Det er lidt højere end økologiske varers andel af detailomsætningen på 12 pct. i 2023, se , Uændret økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:119)., Der er forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 33 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, mod de 14 pct., som økologiske varer udgør i alt. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 24 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 3 pct. af varegruppens samlede salg, og , frostvarer, udgør kun 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 32 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 23 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 19 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., med 9 pct. og hos , andet, (fx take-away) med 7 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Mejeriprodukter og æg udgør en stor del af det økologiske salg, Salget af økologiske varer til foodservice i kr. (storkøkkener o.l.) adskiller sig tydeligt fra det samlede salg til foodservice, når man ser på varekurvens sammensætning. Fx udgør mejeriprodukter og æg 29 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Kød og fisk udgør derimod kun 4 pct. af det økologiske salg mod 16 pct. af det samlede salg. Der sælges også færre økologiske frostvarer men mere frugt og grønt. Mængden af solgte mejerivarer er uforandret men omsætningen steg 10 pct. grundet prisstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Lille stigning i antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.500 i 2023, hvilket er en mindre stigning på 2 pct. fra 3.440 i 2022 (ultimo årene). Stigningen er sket inden for bronzemærkerne., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2022-2023, , Alle varer, Økologiske varer, , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 23, 445, 24, 549, 811, 757, 800, 580, 2, 989, 3, 364, 114, 270, 118, 706, Kolonial, 8, 656, 9, 181, 382, 496, 379, 874, 1, 149, 1, 281, 37, 945, 40, 233, Kød og fisk, 3, 608, 3, 979, 51, 671, 53, 835, 123, 129, 1, 533, 1, 521, Mejeriprodukter og æg, 2, 740, 2, 932, 102, 675, 102, 158, 888, 974, 40, 437, 40, 502, Frugt og grønt, 2, 518, 2, 537, 120, 552, 114, 735, 522, 600, 27, 329, 28, 141, Frostvarer, 5, 923, 5, 920, 154, 362, 149, 978, 307, 380, 7, 025, 8, 308, Frugt og grønt inkl. frost, 3, 239, 3, 344, 170, 043, 163, 431, 596, 694, 30, 346, 31, 749, Kød og fisk inkl. frost, 7, 163, 7, 264, 109, 788, 107, 873, 195, 201, 2, 457, 2, 435, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2022-2023, , Alle varer , Økologiske varer , , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 23, 445, 24, 549, 100, 100, 2, 989, 3, 364, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 164, 3, 268, 13, 13, 951, 1, 031, 32, 31, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 783, 774, 3, 3, 153, 178, 5, 5, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 172, 3, 791, 14, 15, 583, 730, 20, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 12, 767, 13, 085, 54, 53, 1, 087, 1, 174, 36, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 560, 3, 632, 15, 15, 215, 251, 7, 7, Offentlige sektor i alt, 3, 947, 4, 042, 17, 16, 1, 104, 1, 209, 37, 36, Privat sektor i alt, 19, 499, 20, 507, 83, 84, 1, 885, 2, 155, 63, 64, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2023, 5. juli 2024 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2025, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49599

Nyt

NYT: Mænd får oftere betaling for overarbejde end kvinder

6. juni 2017, 14 pct. af de beskæftigede med en lønaftale angiver at have overarbejde i den referenceuge, de spørges ind til. Der er lidt flere mænd end kvinder, der angiver at have haft overarbejde. I første kvartal 2017 har 17 pct. af mændene haft overarbejde, mens det samme gælder for 12 pct. af kvinderne. For mændenes vedkommende er det mere end hver tredje, der får betaling for overarbejdet, mens det kun gælder for hver fjerde af kvinderne. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse., Overarbejdet er ofte ubetalt, Blandt dem, der har overarbejde, angiver 36 pct. at have ubetalt overarbejde, mens 32 pct. angiver at få betaling for overarbejdet. 26 pct. forventer at afspadsere overarbejdet, og 6 pct. angiver, at de ikke ved om - eller hvordan timerne vil blive godtgjort., Kvinder afspadserer ofte overarbejdet, Ligesom med betalt overarbejde er der også en større andel af mændene end af kvinderne, der har ubetalt overarbejde. 38 pct. af mændene får ikke betaling for overarbejdet, mens der for kvinderne er tale om 33 pct. Samtidig afspadserer kvinderne oftere end mændene overarbejdet. 36 pct. af kvinderne afspadserer overarbejdet, mens det kun er hver femte mand, der angiver at have afspadseret overarbejdet. , Der betales for overarbejdet inden for bygge og anlæg, Fordelt på brancher er det især information og kommunikation og erhvervsservice, hvor der er en stor andel, der har overarbejde. Mere end hver femte inden for disse brancher angiver at have arbejdet over, mens der inden for offentlig administration kun er tale om hver tiende. , Bygge- og anlægsbranchen er den branche, hvor man oftest får betaling får overarbejdet. Halvdelen inden for bygge og anlæg angiver, at de får betalt overarbejdet. Information og kommunikation er den branche, hvor overarbejdet oftest er ubetalt, idet 49 pct. af dem, der har overarbejdet, angiver at overarbejdet er ubetalt., Andelen af personer med overarbejde - og andelen heraf der er betalt og ubetalt - fordelt på branche, , 1. kvt. 2017, , Betalt overarbejde, Ubetalt overarbejde, Overarbejde i alt, , pct., I alt, 32, 36, 14, Information og kommunikation, 29, 49, 23, Erhvervsservice, 29, 35, 22, Industri mv., 30, 41, 18, Handel og transport, 38, 44, 14, Bygge og anlæg, 50, 29, 14, Offentlig administration, 28, 29, 10, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 1. kvt. 2017, 6. juni 2017 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28414

Nyt

NYT: Arbejdsstyrken var uændret i sidste del af 2016

22. februar 2017, Arbejdsstyrken har været nogenlunde uændret i de tre sidste kvartaler af 2016. I første kvartal 2016 var der 2.921.000 personer i arbejdsstyrken, mens der i fjerde kvartal 2016 var 2.939.000 personer. Størstedelen af stigningen skete fra første til andet kvartal. Korrigeret for normale sæsonudsving er arbejdsstyrken forøget med 18.000 personer i løbet af 2016., Lavest erhvervsfrekvens for de unge, Erhvervsfrekvensen, der angiver hvor stor en andel af befolkningsgruppen, der er i arbejdsstyrken, er lavest for de unge og højest for aldersgrupperne mellem 35 og 54 år. I fjerde kvartal 2016 havde de 15-24-årige en erhvervsfrekvens på 65 pct. De 25-34-årige havde en erhvervsfrekvens på 83 pct. Grupperne af hhv. 35-44-årige samt 45-54-årige, der har de højeste andele i arbejdsstyrken, havde begge en erhvervsfrekvens på 89 pct. Den ældste gruppe, de 55-64-årige, havde den næstlaveste erhvervsfrekvens på 71 pct., 15-64-årige fordelt efter køn og alder. 4. kvt. 2016, , Befolkning, Arbejdsstyrke, Erhvervsfrekvens, , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 3, 683, 2, 929, 80, Køn, , , , Mænd, 1, 861, 1, 534, 82, Kvinder, 1, 822, 1, 396, 77, Alder, , , , 15-24 år, 734, 476, 65, 25-34 år, 700, 583, 83, 35-44 år, 733, 653, 89, 45-54 år, 813, 721, 89, 55-64 år, 703, 496, 71, Mænd har højere erhvervsfrekvens end kvinder, Mændenes erhvervsfrekvens er højere end kvindernes. Således havde mænd i alderen 15-64 år en erhvervsfrekvens på 82 pct., mens den tilsvarende andel for kvinder var 77 pct., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 4. kvt. 2016, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede tal, , Antal, Usikkerhed, Antal , 3. kvt. 2016, , , , , - 4. kvt. 2016, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 683, •, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 929, ±21, 2, 939, 2, Beskæftigede, 2, 746, ±22, 2, 747, -2, AKU-ledige, 184, ±12, 192, 3, Uden for arbejdsstyrken, 754, ±21, 740, 6, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen blev varetaget af en ny organisation fra årsskiftet, og svarprocenten var væsentlig lavere end tidligere. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. Derfor rummer denne udgivelse blot tal fra 2016. Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2016, 22. februar 2017 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23033

Nyt

NYT: Størst fraflytning fra Frederiksberg og Albertslund

9. februar 2018, Ændret 21. februar 2018 kl. 08:00, Der er desværre fejl i antallet af fødte, da der er født 23 flere børn i fjerde kvartal og 125 flere i hele 2017 end først angivet. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 15 kommuner havde i 2017 en større fraflytning end tilflytning. Størst nettofraflytning skete fra Frederiksberg og Albertslund Kommuner med hhv. 1,1 pct. og 0,8 pct. af primo-befolkningen. På tredjepladsen kom Egedal Kommune, hvor der netto fraflyttede 0,4 pct. af befolkningen. Nettofraflytningen er her summen af tilflyttede og indvandrede til kommunen minus fraflyttede og udvandrede. I alle tre kommuner var der et fødselsoverskud, der betyder, at de ikke er blandt de tre kommuner, der mistede flest indbyggere i 2017 målt i andel af befolkningen., Størst nettotilflytning til Vallensbæk, Fanø og Rødovre, Nettotilflytningen i 2017 var størst i Vallensbæk, Fanø og Rødovre Kommuner med hhv. 3,0 pct., 2,5 pct. og 2,0 pct. af primo-befolkningen. De øvrige fire ø-kommuner har også haft en nettotilflytning på mellem 0,9 pct. og 1,6 pct. af befolkningen. Størst befolkningstilvækst - dvs. inkl. fødselsoverskud - havde Vallensbæk, Rødovre og Københavns Kommuner med 3,7 pct., 2,2 pct. og 1,8 pct., 1.093 personer i befolkningen er fyldt 100 år, 939 kvinder og 154 mænd havde 1. januar 2018 rundet de 100 år. Det er 4,4 pct. færre over 100 år end i januar sidste år og 8,3 pct. flere end for fem år siden. Den ældste mand er 106 år og de ældste kvinder er 109 år., Laveste nettoindvandring i 6,5 år, 16.701 indvandrede og 15.791 udvandrede i årets fjerde kvartal. Det resulterer i en nettoindvandring på 910 personer, og dermed den laveste nettoindvandring i et kvartal siden andet kvartal 2011. I 2017 var der samlet set en nettoindvandring på 24.631 personer, hvilket er 26 pct. færre end året før., Byen København har størst andel indvandrere og efterkommere, På Bornholm er kun 7 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, mens denne andel er tre gange så stor i landsdelene Byen København og Københavns omegn. Størst andel af indvandrere og efterkommere findes i Ishøj med 39 pct. efterfulgt af Brøndby med 33 pct. og Høje-Taastrup med 29 pct. Færrest indvandrere og efterkommere findes i Rebild, Morsø og Jammerbugt Kommuner, hvor de kun udgør 6 pct. af befolkningen., 15.240, født i fjerde kvartal 2017, Der blev født , 15.240, børn i årets sidste kvartal, hvilket , er 2, pct. flere end fjerde kvartal sidste år. , 61.397, børn blev født i 2017. Det er , 217, børn - , 0,4, pct. - færre end året før., Lille stigning i antal døde for hele året, I fjerde kvartal døde 13.407 personer, hvilket er et lille fald på 0,8 pct. i forhold til samme kvartal året før. I hele 2017 døde der 437 personer flere end året før, og det er det højeste antal siden 2010., En fjerdedel af befolkningstilvæksten skyldes fødselsoverskud, I alt voksede Danmarks befolkning med 32.421 indbyggere i 2017 eller 0,56 pct. Der blev født , 8.136, flere, end der døde i løbet af 2017. Fødselsoverskuddet står dermed for en fjerdedel af befolkningstilvæksten, mens resten skyldes nettoindvandring i 2017., Befolkningens udvikling 4. kvt. 2017, 9. februar 2018 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25205

Nyt

NYT: Høj beskæftigelsesandel i Danmark

18. oktober 2017, I andet kvartal 2017 var 74,1 pct. af de 15-64-årige i Danmark i beskæftigelse. Denne beskæftigelsesfrekvens er sammen med Storbritannien den fjerdehøjeste i EU. Sverige havde med 77,1 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens Grækenland med 54,0 pct. havde den laveste beskæftigelsesfrekvens i EU. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i EU var på 67,7 pct., Højtuddannede mænd har lavere beskæftigelse i Danmark ift. EU-gennemsnit, Hvis man ser på befolkningen opdelt på uddannelse og køn ses det, at beskæftigelsesfrekvensen i Danmark ligger over EU-gennemsnittet for hvad angår alle grupper på nær højtuddannede mænd. Blandt mænd med det højeste uddannelsesniveau lå Danmark med en beskæftigelsesfrekvens på 87,3 pct., mens EU-gennemsnittet for mænd med det højeste uddannelsesniveau var 88,0 pct. For de højest uddannede kvinder, havde man i Danmark en højere beskæftigelsesfrekvens end EU-gennemsnittet. Således var 83,5 pct. af kvinder med det højeste uddannelsesniveau i Danmark beskæftigede, mens EU-gennemsnittet var 81,0 pct., Hver syvende beskæftigede i EU er midlertidigt ansat, I andet kvartal 2017 var ca. hver syvende - 14,4 pct. - af de beskæftigede i EU midlertidigt beskæftigede. I Danmark var andelen af beskæftigede, der var midlertidigt beskæftigede, til sammenligning 13,1 pct. Danmark lå også under de andre nordiske lande i EU. I Sverige var andelen af beskæftigede, der var midlertidigt beskæftigede, 16,3 pct., mens det i Finland var 17,5 pct. EU-landet med størst andel af midlertidigt ansatte blandt deres beskæftigede var Spanien med 26,9 pct., Midlertidig beskæftigelse i EU, 15-64-årige. 2. kvt. 2017, EU-lande, Andele af midlertidigt beskæftigede, , pct., Rumænien, 1,2, Litauen, 1,9, Letland, 3,0, Estland, 3,3, Bulgarien, 5,0, Malta, 5,5, Storbritannien, 5,6, Irland, 7,1, Østrig, 9,0, Ungarn, 9,2, Slovakiet, 9,5, Luxembourg, 9,6, Tjekkiet, 9,6, Belgien, 9,7, Grækenland, 12,6, Tyskland, 12,8, Danmark, 13,1, EU , 14,4, Italien, 15,6, Cypern, 16,1, Sverige, 16,3, Frankrig, 16,9, Finland, 17,5, Slovenien, 17,6, Kroatien, 21,5, Nederlandene, 21,7, Portugal, 22,1, Polen, 26,7, Spanien, 26,9, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2017, 18. oktober 2017 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25561

Nyt

NYT: Flere ansatte i udenlandsk ejede firmaer

11. oktober 2017, De udenlandsk ejede firmaers andel af de ansatte i den private sektor er steget med 2 procentpoint i 2015, svarende til 27.000. Dermed udgjorde andelen 21 pct. af de ansatte i den private sektor i 2015, hvilket svarer til 290.000 fuldtidsansatte. De lidt over 6.400 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde til gengæld kun 2 pct. af det samlede antal firmaer, mens omsætningen var på 845 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede omsætning i den private sektor., Størst andel inden for information og kommunikation, Information og kommunikation, er med 33 pct. af de ansatte den branchegruppe, hvor den største andel af medarbejderne var ansat i udenlandsk ejede firmaer. Branchen er samtidig den eneste, hvor andelen af ansatte i udenlandske firmaer falder. I , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, arbejder den næststørste andel (28 pct.) af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer. , Bygge og anlæg, havde med 7 pct. den laveste andel medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer. , Flest er ansat i svenske firmaer, 67 pct. af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land. De fleste af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer (23 pct.) arbejdede i svenske firmaer. Dernæst fulgte tyske firmaer med 14 pct., de amerikanske med 13 pct. og de britiske med 11. pct. , Andelen af beskæftigede i 2014 højere end EU gennemsnittet, I Danmark er andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i 2014 højere end EU-gennemsnittet. I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer 20 pct., hvor i mod andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i EU gennemsnitligt var 15 pct. Sammenlignet med de andre nordiske lande havde Danmark en lidt mindre andel af udenlandsk ejede firmaer end Norge og Sverige, som havde hhv. 22 pct. og 21. pct. Danmark havde dog en lidt større andel udenlandsk ejede firmaer end Finland, som havde 16 pct., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab, , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab, , 2013, 2014, 2015, 2013, 2014, 2015, 2013, 2014, 2015, , mia. kr., Omsætning, 1, 3, 627, 3, 584, 3, 692, 2, 799, 2, 763, 2, 847, 828, 822, 845, , antal, Fuldtidsansatte, 1, 390, 698, 1, 419, 471, 1, 390, 166, 1, 127, 943, 1, 156, 647, 1, 100, 088, 262, 755, 262, 824, 290, 077, Antal firmaer, 294, 652, 296, 076, 287, 557, 290, 643, 292, 216, 281, 147, 4, 009, 3, 860, 6 410, 2, Fuldtidsansatte pr. firma, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 66, 68, 45, , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 77,2, 77,1, 77,1, 22,8, 22,9, 22,9, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 81,1, 81,5, 79,1, 18,9, 18,5, 20,9, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 98,6, 98,7, 97,8, 1,4, 1,3, 2,2, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv., 2, Det har for året 2015 været muligt at identificere flere små udenlandsk ejet firmaer, hvilket er en væsentlig årsag til, der er flere udenlandsk ejede firmaer i år 2015. Da det øgede antal udenlandsk ejede firmaer er små og påvirker det defor kun i mindre grad antal ansatte og omsætning. , Udenlandsk ejede firmaer 2015, 11. oktober 2017 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2018, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24596

Nyt

NYT: Arbejdsstyrken øget med 35.000 personer

22. maj 2019, I første kvartal 2019 var der 26.000 flere beskæftigede og 9.000 flere AKU-ledige i alderen 15-64 år end i samme kvartal 2018. Denne forøgelse af arbejdsstyrken på 35.000 personer modsvares af, at antallet af personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe faldt med 26.000 i perioden. I alt var der i første kvartal 2.776.000 beskæftigede, svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det er 0,6 procentpoint højere end i samme kvartal året før. AKU-ledigheden var på 165.000 personer, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken, eller 0,2 procentpoint højere end året før. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., 21.000 flere ledige blev beskæftigede end omvendt, Der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019. Nettobevægelsen fra ledighed til beskæftigelse var på 21.000 personer. Dette dækker dog over meget større bruttobevægelser, idet 96.000 ledige i første kvartal 2018 var i beskæftigelse et år senere, mens 75.000 beskæftigede i første kvartal 2018 var ledige et år senere. Der var endnu større bruttobevægelse af personer uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. Således gik 185.000 fra at være uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, og 180.000 den modsatte vej. , I alt 281.000 nye beskæftigede, Med 96.000 fra ledighed og 185.000 fra uden for arbejdsstyrken, var i alt 281.000 af de beskæftigede i første kvartal 2019 ikke i beskæftigelse et år tidligere. Selv om de fleste af de nye beskæftigede var uden for arbejdsstyrken året forinden, var andelen af ledige, der fik job, større end andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der fik job. Således havde 62 pct. af de ledige i første kvartal 2018 job et år senere, mens 23 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken i første kvartal 2018 havde job i første kvartal 2019. , Fra uden for arbejdsstyrken til ledighed, Der var fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 32.000 flere, der gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige end modsat. 31.000 gik fra ledighed til uden for arbejdsstyrken, mens mere end dobbelt så mange, 63.000, gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige. , Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2019, 15-64-årige, , Beskæftigede , 1. kvt. 2018, AKU-ledige , 1. kvt. 2018, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2018, , 1.000 personer, Bruttobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2019, 2, 495, 96, 185, AKU-ledige 1. kvt. 2019, 75, 28, 63, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, 180, 31, 553, Nettobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2019, •, 21, 5, AKU-ledige 1. kvt. 2019, -21, •, 32, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, -5, -32, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27897

Nyt

NYT: Stigning i fondes støtte til humanitære formål

21. november 2019, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2018 tilsagn om uddelinger for i alt 17,0 mia. kr., hvilket er på samme niveau som i 2017. Der er dog sket mindre forskydninger i fordelingen af midlerne fra 2017 til 2018. Bevillingerne til internationale humanitære formål udgjorde 1,6 mia. kr. i 2018. Det svarede til en stigning på 0,9 mia. kr. i forhold til 2017. Stigningen i bevillingerne til internationale humanitære formål kom primært fra de erhvervsdrivende fonde. Til gengæld blev der bevilget 8,1 mia. kr. til videnskabelige formål, hvilket er et fald på 1,2 mia. kr. i forhold til 2017. Videnskabelige formål støttes med omkring halvdelen af fondsmidlerne. Formål inden for kultur og uddannelse samt social og sundhed blev støttet med ca. 30 pct. De resterende ca. 20 pct. blev givet til internationale humanitære formål, erhvervs- og regionaludvikling, samt natur og miljø. Dette mønster har været stabilt siden 2016, som er det første år, hvor fondes aktiviteter er opgjort., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, ., 55 pct. af midler fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskabelige formål, I 2018 uddelte de erhvervsdrivende fonde bevillinger på 11,3 mia. kr., hvoraf 6,2 mia. kr. blev bevilget til videnskabelige formål, og 2,1 mia. kr. blev bevilget til formål inden for kultur og uddannelse. De erhvervsdrivende fonde bevilgede 1,o mia. kr. til formål inden for social og sundhed., Almene fonde mv. bevilgede 1,9 mia. kr. til videnskabelige formål, Almene fonde og fondslignende foreninger gav tilsagn om uddelinger for 5,7 mia. kr. i 2018. Heraf blev der bevilget 1,9 mia. kr. til videnskabelige formål og 1,2 mia. kr. til formål inden for social og sundhed. Almene fonde og fondslignende foreninger gav også tilsagn om midler til kultur og uddannelse for 1,0 mia. kr., Den offentlige sektor er den største modtager af fondsmidler, Den største andel af fondsmidlerne blev givet til offentlige institutioner, som i 2018 modtog 63 pct. af bevillingerne. Foreninger og organisationer modtog 20 pct. Private virksomheder og individuelle personer modtog tilsammen 8 pct. De resterende midler blev bl.a. givet til interne aktiviteter i fondene. , Få fonde uddelte hovedparten af bevillinger, Hovedparten af bevillingerne var koncentreret om relativt få fonde. De ti fonde med de største bevillinger dækkede 55 pct. af alle uddelte midler i 2018, og fonde med de tyve største bevillinger dækkede 69 pct. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor 81 pct. af uddelingerne blev givet af de 20 fonde med de største uddelinger til dette formål., Den gennemsnitlige bevilling var på 210.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 80.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 210.000 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige bevilling i 2017 på 200.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling i 2018 fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr., og for de almene fonde og fondslignende foreninger var gennemsnittet 100.000 kr., I 2018 var udbetalingerne steget med 0,8 mia. kr., Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der blev givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange midler fondene rent faktisk udbetalte i referenceåret. Bevillingerne kan i nogle tilfælde blive udbetalt flere år efter, at der blev givet tilsagn om det. I 2018 blev der udbetalt 12,7 mia. kr., og det udgjorde 0,8 mia. kr. mere end i 2017. Der blev udbetalt 5,0 mia. kr. til videnskabelige formål, 2,1 mia. kr. til social og sundhed, 2,9 mia. kr. til kultur og uddannelse, 0,8 mia. kr. til internationale humanitære formål og 1,8 mia. kr. til de øvrige formål., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper, , 2017, 2018, , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger, , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 87, 263, 17, 053, 11, 865, 79, 655, 16, 996, 12, 720, Erhvervsdrivende fonde, 28, 841, 11, 446, 6, 826, 29, 534, 11, 324, 7, 026, Almene fonde mv., 58, 422, 5, 607, 5, 039, 50, 122, 5, 672, 5, 694, Videnskabelige formål, 6, 495, 9, 253, 3, 936, 11, 962, 8, 093, 5, 018, Kulturelle formål, 7, 834, 2, 182, 1, 947, 8, 703, 1, 766, 2, 084, Sociale formål, 37, 134, 1, 010, 1, 031, 20, 317, 1, 431, 1, 269, Natur og miljøformål, 677, 730, 541, 434, 589, 567, Sundhed og motionsformål, 6, 544, 886, 1, 081, 6, 678, 832, 875, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 20, 187, 620, 883, 19, 145, 1, 358, 856, Erhvervs- og regional formål, 1, 160, 657, 602, 3, 457, 776, 544, Internationale humanitære formål, 1, 072, 640, 639, 1, 595, 1, 567, 824, Religiøse formål, 21, 13, 18, 113, 31, 22, Andre formål, 6, 139, 1, 063, 1, 185, 7, 252, 553, 661, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ fond01, ., Fondes aktiviteter 2018, 21. november 2019 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2020, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28857

Nyt

NYT: Arbejdstiden i Danmark er lav i forhold til EU

18. januar 2017, For fuldtidsbeskæftigede var den faktiske ugentlige arbejdstid i Danmark den tredje laveste blandt EU-medlemslandene i tredje kvartal 2016. Fuldtidsbeskæftigede i Danmark arbejdede i gennemsnit 39,6 timer om ugen, hvilket er 1,4 timer lavere end gennemsnittet, der var på 41,0 timer om ugen, for de 28 medlemslande. Fuldtidsbeskæftigede omfatter personer, der oplyste, at de arbejdede på fuld tid., Grækenland har markant højere arbejdstid end resten af EU, Kun i Frankrig arbejdede fuldtidsbeskæftigede nævneværdigt mindre end i Danmark med et gennemsnit på 39,2 timer om ugen. Grækenland adskilte sig markant fra de øvrige EU-lande og havde med en faktisk ugentlig arbejdstid på 44,0 timer det højeste gennemsnit. , Arbejdstiden er højere end overenskomsten for danske fuldtidsbeskæftigede, Selvom Danmark lå lavt i forhold til de øvrige EU-lande, var den faktiske arbejdstid 2,6 timer højere end overenskomsten på 37 timer. Dette skyldes til en vis grad, at de selvstændige er med i opgørelsen. Men ser man på lønmodtagerne alene, havde de - med 38,6 timer - også en faktisk ugentlig arbejdstid, der lå over overenskomstniveau. , Mænd arbejder mere end kvinder i alle EU-medlemslande, I samtlige EU-medlemslande var den faktiske ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede højere for mænd end for kvinder i tredje kvartal 2016. I Danmark var forskellen 2,8 timer om ugen, hvilket var 0,2 timer mere end EU-gennemsnittet. I vores EU-nabolande var forskellen mindre - i Sverige var den 1,9 timer, og i Tyskland var den 2,3 timer ugentligt. Dette skyldes hovedsageligt, at fuldtidsbeskæftigede kvinder i nabolandene havde højere arbejdstid end danske kvinder. Forskellen var mindst i Bulgarien og Letland, hvor mænd arbejdede 0,7 timer mere end kvinder ugentligt, mens den var størst i Irland, hvor mænd arbejdede 5,1 timer mere end kvinder. I Grækenland havde både kvinder og mænd den højeste arbejdstid blandt EU-medlemslandene., Faktisk arbejdstid i EU, 15-64-årige fuldtidsbeskæftigede mænd og kvinder. 3. kvt. 2016, , Mænd, Kvinder , Forskel, , timer, EU , 42,0, 39,4, 2,6, Irland, 42,6, 37,5, 5,1, Storbritannien, 42,8, 39,2, 3,6, Grækenland, 45,3, 41,9, 3,4, Belgien, 42,7, 39,5, 3,2, Finland, 41,1, 37,9, 3,2, Malta, 41,4, 38,4, 3,0, Italien, 41,6, 38,7, 2,9, Danmark, 40,6, 37,8, 2,8, Nederlandene, 42,6, 39,8, 2,8, Frankrig, 40,4, 37,6, 2,8, Tjekkiet, 40,9, 38,4, 2,5, Cypern, 43,1, 40,6, 2,5, Polen, 43,3, 40,8, 2,5, Østrig, 42,6, 40,2, 2,4, Portugal, 42,6, 40,2, 2,4, Tyskland, 42,3, 40,0, 2,3, Spanien, 41,9, 39,6, 2,3, Slovakiet, 40,3, 38,2, 2,1, Sverige, 41,0, 39,1, 1,9, Estland, 41,5, 39,8, 1,7, Luxembourg, 41,7, 40,0, 1,7, Slovenien, 41,7, 40,0, 1,7, Litauen , 40,9, 39,4, 1,5, Ungarn, 41,2, 39,7, 1,5, Rumænien, 41,1, 40,0, 1,1, Kroatien, 40,4, 39,5, 0,9, Letland, 41,0, 40,3, 0,7, Bulgarien, 40,9, 40,2, 0,7, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2016, 18. januar 2017 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23040

Nyt

NYT: Faldende AKU-ledighed i første kvartal

20. maj 2015, Ledigheden er faldet med 10.000 personer fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015, når man korrigerer for sæsonudsving ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Dermed var der i første kvartal 179.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. Siden første kvartal 2014 er AKU-ledigheden faldet med 20.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal., Ingen opdeling af AKU-ledige i første kvartal, Det er ved denne udgivelse ikke muligt at opdele de AKU-ledige i dagpenge-/kontanthjælpsmodtagere og aktiverede, hvorfor den normale underopdeling af AKU-ledigheden ikke er mulig. Det skyldes særlige forhold, som er beskrevet i afsnittet , særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Mindre stigning i AKU-beskæftigelsen i første kvartal, AKU-beskæftigelsen steget med 6.000 personer i sæsonkorrigerede tal siden fjerde kvartal 2014. Beskæftigelsen i AKU er således steget de seneste fire kvartaler i den sæsonkorrigerede serie. I løbet af det seneste år siden første kvartal 2014 er AKU-beskæftigelsen steget med 72.000 i ikke-sæsonkorrigerede tal. I løbet af det seneste år er arbejdsstyrken steget med 52.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal., Faldende ledighed for kvinder, I løbet af det sidste år er ledighedsprocenten for kvinder faldet fra 8,0 pct. til 6,8 pct. Mændenes ledighedsprocent er faldet noget mindre fra 7,3 pct. til 6,8 pct. Beskæftigelsesfrekvenserne er steget for begge køn i det seneste år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Bruttoledigheden opdeles ikke i nettoledighed og aktivering, For en række af jobcentrene har de kommunale it-leverandører som følge af overgang til nye it-systemer ikke kunne indberette retvisende aktiveringsoplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Derfor kan underopdelingen af AKU-ledigheden i henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og aktiverede ikke foretages. Nettoledigheden benyttes også som en del af hjælpeinformationen ved beregning af AKU-ledigheden. De omtalte problemer påvirker således også til en vis grad opgørelsen af AKU i første kvartal 2015, hvor usikkerheden er større end normalt., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 1. kvt. 2015, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 1. kvt. 2014, - 1. kvt. 2015, Antal, 4. kvt. 2014, - 1. kvt. 2015, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 636, •, 16, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 846, ±18, 52, 2, 856, -5, Beskæftigede i alt, 2, 653, ±19, 72, 2, 678, 6, Heltid, 1, 984, ±22, 32, …, …, Deltid, 669, ±20, 40, …, ..., AKU-ledige, 193, ±11, -20, 179, -10, Dagpenge/kontanthjælp, …, …, …, …, …, Aktiverede, …, …, …, …, …, Studerende, …, …, …, …, …, Øvrige AKU-ledige, …, …, …, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 790, ±18, -36, 778, 6, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 1. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent , 2, , 2014, 2015, 2014, 2015, , pct., 15-64-årige i alt, 71,3, 73,0, 7,6, 6,8, Køn, , , , , Mænd, 74,3, 75,6, 7,3, 6,8, Kvinder, 68,3, 70,3, 8,0, 6,8, Alder, , , , , 15-24 år, 51,3, 54,6, 13,9, 10,6, 25-34 år, 73,8, 75,5, 9,7, 9,6, 35-44 år, 84,6, 85,1, 5,7, 5,2, 45-54 år, 83,0, 83,3, 5,5, 4,8, 55-64 år, 61,5, 64,4, 5,3, 5,2, 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2015, 20. maj 2015 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19047

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation