Søgeresultat

KONK5: Erklærede konkurser

levetid
2009M01-2026M01 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KONK5

Statistikbanktabel

Medarbejdernes arbejdsfunktion DISCO-løn 1996, v3:1996

2: Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-loen?id=df08bcfc-829a-422e-bb5b-a461f84e33b3

Medarbejdernes arbejdsfunktion DISCO-løn 1994, v2:1994

2: Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-loen?id=aa848a93-5c3e-4932-a259-85fb1f127f9a

Medarbejdernes arbejdsfunktion DISCOLØN 2004, v4:2004

2: Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for område

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-loen?id=2e456ad5-ccd0-48e3-81ff-84a1fe041a2c

NYT: Dansk ungdomsledighed blandt EU's laveste

5. august 2015, I første kvartal 2015 var AKU-ledigheden i Danmark 10,7 pct. af arbejdsstyrken for de 15-24-årige. Den danske AKU-ungdomsledighed var den fjerdelaveste i EU og dermed kun halvt så høj som EU's gennemsnitlige ungdomsledighed på 21,5 pct. Tyskland havde med 7,3 pct. den laveste ungdomsledighed i EU, mens Grækenland med 51,9 pct. havde den højeste ungdomsledighed. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., I Italien er hver fjerde unge i arbejdsstyrken, i Tyskland hver anden, I første kvartal 2015 var Nederlandene med 67,5 pct. det EU-land, som havde den højeste erhvervsfrekvens blandt de 15-24-årige. To ud af tre unge hollændere indgik dermed i arbejdsstyrken. Den næsthøjeste erhvervsfrekvens på 61,0 pct. havde Danmark. Til sammenligning udgjorde andelen for Tysklands vedkommende 50,0 pct. De unge i Italien og Bulgarien havde med 25,8 pct. de laveste erhvervsfrekvenser. EU-gennemsnittet var på 41,0 pct., Ledighedsprocenten beregnes ved at sætte antallet af ledige i forhold til arbejdsstyrken i den relevante aldersgruppe. Blandt EU's 28 medlemslande er der store forskelle på, hvor stor del af de unge, der er beskæftigede eller ledige, og som dermed indgår i arbejdsstyrken. Beskæftigede omfatter personer, der i en given uge har arbejdet minimum én betalt time, eller som har haft midlertidigt fravær fra deres arbejde. Ledige omfatter personer, som har været aktivt arbejdssøgende indenfor de seneste fire uger, og som på interviewtidspunktet kan påbegynde arbejde indenfor to uger. Erhvervsfrekvensen beregnes ved at sætte arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den relevante aldersgruppe., Faldende ungdomsledighed i EU, Siden første kvartal 2014 er AKU-ledigheden for de 15-24-årige faldet i 25 EU-medlemslande. Den samlede ledighedsprocent for alle EU-medlemslande er faldet med 2,2 procentpoint, mens der for Danmarks vedkommende har været tale om et kraftigere fald på 3,3 procentpoint. Belgien har haft det kraftigste fald på 5,9 procentpoint., Ledigheden kan også belyses gennem ledighedsratioen, hvor man sætter antallet af ledige i forhold til hele befolkningen i den relevante aldersgruppe. Siden første kvartal 2014 er ledighedsratioen for de 15-24-årige faldet i 24 af EU's medlemslande. Den gennemsnitlige ledighedsratio for alle EU-medlemslande er faldet med 0,9 procentpoint og var i første kvartal 2015 på 8,8 pct. I Danmark er ledighedsratioen faldet med 1,8 procentpoint til 6,5 pct. i første kvartal. Spanien har med et fald på 2,3 procentpoint haft det kraftigste fald, men ledighedsratioen var med 17,4 pct. i første kvartal 2015 stadig det højeste i EU., Ledighedsprocent, ledighedsratio og erhvervsfrekvens for 15-24-årige,, ikke-sæsonkorrigeret. 1. kvt.,  , Ledighedsprocent, Ledighedsratio, Erhvervsfrekvens,  ,  , Ændring,  , Ændring,  , Ændring,  , 2015, 2014 - 2015, 2015, 2014 - 2015, 2015, 2014 - 2015,  , pct., pct. point, pct., pct. point, pct., pct. point, EU , 21,5, -2,2, 8,8, -0,9, 41,0, 0,1, Tyskland, 7,3, -0,7, 3,7, -0,3, 50,0, 0,1, Østrig, 9,6, -1,8, 5,4, -1,1, 56,1, -1,5, Malta, 9,8, -3,9, 5,1, -1,9, 51,6, 0,8, Danmark, 10,7, -3,3, 6,5, -1,8, 61,0, 1,5, Nederlandene, 11,9, -2,5, 8,0, -1,6, 67,5, 0,7, Estland, 13,8, -3,6, 5,4, -1,2, 39,4, 1,4, Tjekkiet, 13,9, -2,6, 4,5, -0,6, 32,6, 1,6, Letland, 14,8, -3,4, 5,9, -1,2, 39,9, 1,0, Storbritannien, 15,2, -3,2, 8,7, -1,7, 57,4, 0,9, Luxembourg, 1, 18,9, 0,4, 6,6, 1,2, 34,8, 5,4, Slovenien, 19,2, -4,7, 6,2, -1,1, 32,2, 1,9, Ungarn, 19,4, -1,6, 5,8, -0,2, 29,7, 1,1, Litauen, 19,9, -1,3, 6,6, -0,4, 33,0, 0,1, Belgien, 20,4, -5,9, 6,2, -1,5, 30,4, 1,1, Irland, 21,5, -3,8, 7,4, -1,6, 34,5, -1,0, Bulgarien, 23,2, -3,7, 6,0, -0,8, 25,8, 0,4, Polen, 23,3, -3,9, 7,6, -1,7, 32,8, -1,2, Sverige, 23,7, -1,9, 12,4, -0,8, 52,4, 0,6, Finland, 24,6, 1,1, 11,7, 0,7, 47,7, 0,8, Rumænien, 24,7, -1,0, 7,5, 0,4, 30,6, 2,9, Frankrig, 25,5, 1,2, 9,0, 0,5, 36,5, 0,4, Slovakiet, 26,4, -5,7, 8,4, -1,5, 32,0, 1,2, Portugal, 34,4, -3,1, 11,5, -1,3, 33,4, -0,8, Cypern, 37,1, -2,5, 15,0, -0,9, 40,6, 0,4, Italien, 44,9, -1,3, 11,6, -0,8, 25,8, -1,0, Kroatien, 46,8, -2,9, 15,4, -1,5, 33,0, -1,1, Spanien, 51,4, -4,1, 17,4, -2,3, 33,9, -1,6, Grækenland, 51,9, -4,8, 14,0, -1,7, 26,9, -0,7, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey , 1, Tallene for Luxembourg er usikre og skal derfor tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2015, 5. august 2015 - Nr. 376, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19432

Nyt

NYT: Landbrugets økonomi markant forringet i 2018

21. maj 2019, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2018 er foreløbigt opgjort til 23,1 mia. kr. Det er 6,1 mia. kr. lavere end året før, svarende til en nedgang på knap 21 pct., men bedre end i 2015 og 2016. Flere faktorer har haft stor betydning for udviklingen i 2018. Tørken trak høstudbytterne ned og havde dermed en negativ indvirkning på udviklingen i mængden af den vegetabilske produktion. Det blev dog delvist udlignet af højere priser på de vegetabilske salgsprodukter. Værdien af den animalske produktion faldt også, hvilket primært skyldes lavere priser, mens mængderne steg lidt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Værdien af animalske salgsprodukter faldt 7 pct., Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter faldt med 7 pct. til 46,6 mia. kr. Det var især svin, som påvirkede værdien negativt. Værdien af svin faldt med 3,6 mia. kr. til 20,6 mia. kr. Der var en fremgang på 4 pct. i mængden fra 2017 til 2018, men prisen faldt med 17 pct., se "Priser på pelsskind og svin falder fortsat" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:67, . Overordnet set steg mængderne og priserne for kvæg, fjerkræ og æg, men udover prisfaldet på svin bidrog også lavere mælkepriser til et samlet fald i værdien på 3,5 mia. kr., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 8 pct. i værdi, Værdien af den vegetabilske produktion faldt med 8 pct. til 25,5 mia. kr., svarende til et fald på 2,3 mia. kr. Tørken i sommeren 2018 forringede høstudbytterne markant, se "Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ., Det var specielt mængden af korn- og industrifrø, som faldt i 2018. Mængden af korn faldt med 25 pct. i forhold til året før, mens prisen steg med 17 pct. Det resulterede i, at værdien af kornproduktionen faldt med 1,4 mia. kr. til 9,5 mia. kr. Værdien af industrifrø, hvilket hovedsageligt består af raps, faldt med 35 pct. til 1,3 mia. kr., Forbruget i produktionen steg med knap 1 pct., Forbruget i produktionen steg med 0,6 mia. kr. til 60,3 mia. kr. svarende til 1 pct. i 2018. Årsagen skyldtes hovedsagelig en stigning i bl.a. omkostningerne til foderstoffer og energi. Foderstofferne steg med 3 pct. til 25,5 mia. kr. og udgjorde dermed 42 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Højere priser på korn og foderstoffer øgede omkostningerne til foderstoffer, hvilket skyldes tørken i 2018. Landmændenes foderomkostning i 2018 blev påvirket af de højere priser, men den lave høst i 2018 vil også have indvirkning på foderomkostningerne i 2019. Det forventes, at det vil blive nødvendigt for mange landmænd at indkøbe ekstra foder i første halvår af 2019 for at have nok foder til deres animalske produktion. Energi steg med 7 pct. til 3,3 mia. kr. pga. højere priser., Stigning i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække, men steg i 2018 til foreløbig 7,7 mia. kr. Det skyldes, at opgørelsen af de direkte tilskud følger udbetalingstidspunktet, og ikke ansøgningstidsperioden. Skatter og afgifter steg med 3 pct. i forhold til 2017 og endte på 1,1 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2016,  , 2017*,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 21,9, 29,2, 23,1, -20,7, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 75,1, 83,6, 76,8, -8,1, B, Salgsprodukter , 70,3, 77,9, 72,1, -7,4,  , Vegetabilske produkter i alt, 25,2, 27,7, 25,5, -8,2,  , Korn, 9,8, 10,9, 9,5 , -12,6,  , Animalske produkter i alt, 45,0, 50,1, 46,6, -7,0,  , Kvæg, 3,0, 3,1, 3,3 , 5,1 ,  , Svin, 22,2, 24,2, 20,6, -14,8,  , Mælk, 12,6, 16,1, 16,0, -0,7,  , Pelsskind, 4,3, 3,8, 3,6 , -3,8, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,6, 5,3, 5,3 , -1,1, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,8, 0,4, -0,5, -230,0, E, Forbrug i produktionen i alt, 59,1, 59,9, 60,3, 0,6 ,  , Energi , 2,9, 3,0, 3,3 , 7,4 ,  , Gødningsstoffer, 2,3, 2,6, 2,7 , 2,9 ,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, -2,0,  , Foderstoffer, 25,4, 24,7, 25,5, 3,3 , F, Direkte tilskud, 7,0, 6,6, 7,7 , 16,8, G, Skatter og afgifter , 1,0, 1,0, 1,1 , 3,2 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018, 21. maj 2019 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28982

Nyt

NYT: Ringeste bytteforhold i mere end ti år

24. maj 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 6,8 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i mere end ti år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især prisfald på animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt pelsskind der trak ned, idet priserne blev halveret., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgsprodukter, Bytteforholdet er forringet med 15 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 85. Det betyder, at prisindekset for salgsprodukter er lavere end prisindekset for produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 99, og er dermed 1 pct. under basisåret 2010, som angives til indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser på salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald i prisen på pelsskind på hele 50,5 pct., mens svin faldt 2,5 pct. Prisen på kvæg steg derimod 2,5 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 6,6 pct., mens kartofler steg med 27,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til stigningen på 1,3 pct. for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 4,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 2,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,5 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der steg 12,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 5,0 pct., og mælk, der faldt med 1,1 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og dette kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset for jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,3 pct. fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016. Fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016 er det faldet 0,9 pct. Stigningen det seneste år skyldes, at investeringsgoder steg med 4,8 pct. Prisen på energi faldt 8,9 pct. og foderstoffer med 0,6 pct. i forhold til sidste år., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 1,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016, 1. kvt. 2015 , - 1. kvt. 2016, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 88, 85, -6,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 99, -6,5, -4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 115, 1,3, 2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 115, 110, -6,6, -4,2, Kartofler , 15, 161, 168, 27,4, 4,5, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 107, 7,1, 12,7, Animalske salgsprodukter, 715, 98, 94, -8,9, -4,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 125, 124, 2,5, -1,3, Svin , 340, 100, 95, -2,5, -5,0, Fjerkræ , 25, 114, 113, -0,8, -0,6, Mælk , 213, 96, 95, -0,2, -1,1, Æg , 11, 105, 104, -0,8, -0,8, Pelsskind , 81, 60, 67, -50,5, 12,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 116, 0,3, -0,9, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -0,7, -1,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 99, 94, -8,9, -4,5, Gødningsstoffer , 35, 112, 115, -2,5, 3,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 116, -0,6, -1,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 102, -5,1, -7,9, Investeringsgoder, 193, 112, 113, 4,8, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2016, 24. maj 2016 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20977

Nyt

NYT: Priser på pelsskind og svin falder fortsat

22. februar 2019, Landmændenes salgspriser på svin og pelsskind faldt igen i fjerde kvartal 2018, mens priserne på korn og mælk steg. Priserne på svin og pelsskind faldt med hhv. 2,2 og 26,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal, mens korn og mælk steg med hhv. 8,4 og 5,1 pct. Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev forringet med 1,1 pct. i forhold til tredje kvartal 2018. Sammenlignes med fjerde kvartal i 2017 giver det et fald på 6,3 pct. i bytteforholdet, der har ligget under niveau 100 i hele 2018 (2015 = 100)., Priserne på de animalske salgsprodukter faldt i forhold til året før, I forhold til fjerde kvartal 2017 faldt jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 10,6 pct. Årsagen var lavere priser på stort set alle de animalske salgsprodukter med undtagelse af fjerkræ, som steg med 1,7 pct. Priserne på svin faldt med 14,2 pct., mens mælk faldt 5,5 pct. og pelsskind faldt 34,2 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 12,1 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 31,5 pct. , Det samlede fald i priserne på jordbrugets salgsprodukter skyldtes primært de animalske salgsprodukter, da de udgør 69 pct. af det samlede salg. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Jordbrugets forbrug i produktion er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 3,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017, mens det steg med 0,7 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100), mens det i hele 2018 har ligget under 100 og i fjerde kvartal endte på 95. Til trods for de højere priser på korn i 2018 pga. tørken vil de lavere priser på animalske salgsprodukter i 2018 bidrage til et forringet bytteforhold og dermed ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017, se mere i publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2018, 4. kvt. , 2018, 4. kvt. 2017 , - 4. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, - 4. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 95, -6,3, -1,1, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 100, -2,8, -0,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 111, 107, 12,1, -3,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 115, 124, 31,5, 8,4, Raps , 33, 103, 105, 1,5, 2,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 106, 98, 6,6, -7,8, Animalske salgsprodukter, 692, 94, 95, -10,6, 1,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 96, 94, -7,1, -1,9, Svin , 308, 92, 90, -14,2, -2,2, Fjerkræ , 26, 98, 100, 1,7, 2,6, Mælk , 195, 113, 119, -5,5, 5,1, Pelsskind , 104, 50, 37, -34,2, -26,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, 3,1, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 4,0, 0,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 118, 10,2, 0,1, Gødningsstoffer , 37, 90, 95, 3,7, 5,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 98, -2,7, -1,8, Foderstoffer, 297, 100, 102, 7,7, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,6, 0,4, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -1,7, 0,5, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2018, 22. februar 2019 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27912

Nyt

NYT: Kvinders arbejdsuge er 4 timer kortere end mænds

8. marts 2023, Den normale ugentlige arbejdstid var fire timer længere for mænd end kvinder i 2022, viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), . Mænds normale ugentlige arbejdstid, dvs. ekskl. eventuelt overarbejde, var 38,3 timer, mens den var 34,2 timer for kvinder. Omtrent halvdelen af de fire timers forskel i ugentlig arbejdstid skyldtes, at 26,6 pct. af kvinderne arbejdede på deltid, mens det kun var tilfældet for 9,2 pct. af mændene. Derimod var der ingen forskel mellem mænd og kvinder, når det gælder overtids-, aften- og weekendarbejde. Der er i opgørelsen set bort fra studerende., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Hver anden kvinde vil gerne arbejde mindre end 37 timer, Betragtes de beskæftigedes ønskede arbejdstid, ville 30 pct. af mændene gerne arbejde under 37 timer om ugen, mens det gjaldt 52 pct. af kvinderne. Lidt over hver anden mand ville gerne arbejde mellem 37 og 40 timer, mens det kun var omkring 40 pct. af kvinderne. Kun 8 pct. af kvinderne ønskede at arbejde mere end 40 timer om ugen, hvorimod dette gjaldt 19 pct. af mændene. Der indsamles ikke data for årsagen til at ønske at arbejde på deltid, men betragtes den hyppigste årsag til faktisk at arbejde på deltid, var helbredet den mest udbredte forklaring blandt mænd, mens det for kvinder var af familiemæssige årsager., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Småbørnsforældre er oftere i beskæftigelse end andre, Manges forhold til arbejdsmarkedet ændrer sig, når børn kommer ind i ligningen. For at se nærmere på, hvordan disse ændringer påvirker kønsforskelle på arbejdsmarkedet, betragtes småbørnsforældre - dvs. ikke-studerende med mindst et hjemmeboende barn i alderen 0-5 år - særskilt. Denne gruppe adskiller sig blandt andet ved, at 86 pct. var i beskæftigelse mod et generelt gennemsnit på 77 pct. i 2022. 11 pct. af småbørnsforældrene var uden for arbejdsstyrken - dvs. hverken beskæftiget eller ledig. Dette gjaldt for 16 pct. af kvinderne og for 6 pct. af mændene., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Småbørnsfædre har oftere lederstillinger, småbørnsmødre har det sjældnere, Ses der bort fra studerende, havde mænd med små børn i hjemmet oftere lederstillinger end andre mænd. Således havde 24 pct. af mænd med små børn personaleledelse som arbejdsopgave, mens det gjaldt 20 pct. af mænd uden små børn i hjemmet. Omvendt forholdt det sig blandt kvinder, hvor 10 pct. af småbørnsmødre havde ledelsesansvar mod 13 pct. blandt kvinder uden små børn i hjemmet. Generelt var både mænd og kvinder hyppigere på deltid, hvis de ikke havde små børn i hjemmet. Kun 5 pct. af mændene var på deltid mod 23 pct. af kvinderne. Disse andele er for begge køns vedkommende mindre end blandt beskæftigede uden små børn i hjemmet. , Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Mænd er oftere selvstændige og har oftere ledelsesansvar, I alt havde 20 pct. af mændene personaleledelse som del af deres arbejdsopgaver mod 12 pct. af kvinderne. Blandt alle beskæftigede var 10 pct. af mændene selvstændige, mens 5 pct. af kvinderne var det. Blandt lønmodtagerne var der flere kvinder i stillinger, som forudsætter et højt vidensniveau, hvor kvinder besad 56 pct. af alle stillinger. Derudover er der også flest kvinder i kontor-, service- og salgsarbejde. Håndværks-, monterings- og transportarbejde var derimod i høj grad domineret af mænd - her var tre ud af fire stillinger besat af mænd., Hver femte kvinde var ledig eller uden for arbejdsmarkedet i 2022, Når der ses bort fra studerende, var 17 pct. af de 15-64-årige ikke-beskæftigede i 2022, dvs. enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Det gjaldt for 14 pct. af mændene og for 20 pct. af kvinderne. Både for mænd og kvinder udgør førtidspensionister med knap 50 pct. den største gruppe af ikke-beskæftigede. Blandt de ubeskæftigede var 23 pct. af mændene jobsøgende mod 15 pct. af kvinderne. Blandt både mænd og kvinder var sygdom eller handicap den hyppigste årsag til ikke at søge arbejde, uanset om personen gerne ville have et arbejde eller ej., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Situationen på arbejdsmarkedet minder om 2008 men med flere ledige, Betragtes det samlede arbejdsmarked, var der store bevægelser i 2022. Hele 71.000 personer kom i beskæftigelse, og AKU-ledigheden blev reduceret fra 152.000 til 136.000. Samlet set var 76,8 pct. af befolkningen i aldersgruppen 15-64 år i arbejde, hvilket er den højeste beskæftigelsesfrekvens siden 2008, hvor den lå på omtrent samme niveau. Ledighedsprocenten på 4,5 i 2022 var dog lidt højere end i 2008, hvor den lå på 3,7 pct. Erhvervsfrekvensen, dvs. andelen af befolkningen, som enten er beskæftiget eller ledig, var 80,4 pct. i 2022, hvilket er et procentpoint højere end i 2008. Efter finanskrisen faldt erhvervsfrekvensen og nåede sit bundniveau i 2013-2014, hvor den var nede på 76,6 pct. Herefter er den stort set steget uafbrudt., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2022, 8. marts 2023 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45167

Nyt

NYT: Formueindkomst øger nationalindkomsten

30. september 2021, Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2020 på 2.408 mia. kr. Det er en nedjustering på 2,3 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.330 mia. kr. i 2020 og er 78,6 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 87,3 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 177,9 mia. kr. i 2020, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 90,6 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse. Denne udgave af september-versionen indeholder dog ekstraordinært også en revision af bruttofaktorindkomsten (BFI) i 2020 som følge af reviderede produktionssubsidier. Se mere under , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan2, Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet, Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter fra og til udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2020 var på over 1.500 mia. kr., Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af BNI, I 2020 var nettobidraget til EU på 15,5 mia. kr., hvor de samlede udgifter var på 25,2 mia. kr. Den største udgift, den såkaldte BNI afgift, udgjorde i 2020 83 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 21 mia. kr. De resterende udgifter består bl.a. af toldopkrævninger på vegne af EU, ., For indtægterne er subsidierne den største post. Subsidierne udgør 70 pct. af de samlede indtægter fra EU. De samlede indtægter fra EU var i 2020 på 9,8 mia. kr., Hurtigt og nemt overblik over dansk økonomi, Danmarks Statistik har samlet , et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Fx indgår , den offentlige saldo, den danske udenrigshandel og selvfølgelig BNP i Danmarks Statistiks økonomiske dashboard, som du finder på vores hjemmeside: , Et overblik over dansk økonomi, . , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2019-2020. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat. Ekstraordinært er der i denne opgørelse også indarbejdet nye oplysninger om produktionssubsidier og kapitaloverførsler., Ekstraordinær revision af offentlige finanser, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af offentlige finanser september 2021 (pdf), ., Ekstra usikkerhed i 2020 pga. COVID-19, Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata for 2020 er behæftet med større usikkerhed end normalt. Erhvervsstatistikker er helt centrale kilder til opgørelsen af nationalregnskabet, som fx , firmaernes køb og salg, til de foreløbige opgørelser. Når disse statistikker samt fortolkningen og brugen af dem er udfordret som følge af de særlige omstændigheder, har det en afsmittende effekt på især de første nationalregnskabsopgørelser. Det har derfor også være nødvendigt at bruge et større omfang af supplerende indikatorer end normalt. Det er klart vanskeligere at opstille et robust helhedsbillede af økonomien i 2020 på baggrund af det øgede omfang af forskellige datakilder. Præcisionen af nationalregnskabsopgørelserne for 2020 vurderes derfor at være mindre end ønsket. På denne baggrund har Danmarks Statistik besluttet at offentliggøre 2020 på et mere aggregeret niveau af data for 2020. Der offentliggøres således på nationalregnskabets 19a2-branchegruppering og forbruget offentliggøres på nationalregnskabets 11-gruppering. Læs mere i , arbejdspapiret (pdf), i afsnittet , Revisioner af nationalregnskaberne for 2019 og 2020, ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores notater om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 20. september i statistikbanken. , Nationalregnskab (år) 2019-2020 september-version, 30. september 2021 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35395

Nyt