Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 8631 - 8640 af 9266

    NYT: Rekordstort udbud trækker kornpriserne ned

    15. februar 2017, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt med 14 pct. for byg og 9 pct. for hvede, i forhold til 2015. Prisen er under 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 101,53 kr. i 2016, svarende til et fald på 16,21 kr. i forhold til 2015. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen., Kapitelstakster i 400 år, I dag bruges kapitelstakster primært til beregning af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Kapitelstakster kan dog føres tilbage til 1600-tallet og har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser til kirken, fx betalinger af tiende, og blev oprindeligt bestemt af domkapitlerne, deraf navnet. , Byg dyrest på Fyn med omliggende øer, Prisen på byg faldt 14 pct. i forhold til året før. Der var fald i alle områder. Det største fald i prisen var i Nordjylland, hvor prisen faldt med 16 pct. i forhold til året før. Prisen på Fyn var højest med 104,34 kr. pr. 100 kg. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 12 pct., mens den faldt 15 pct. på Lolland-Falster med omliggende øer, begge i forhold til året før. Ligesom året før, var der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2016., Hvede dyrest i Vestjylland, Prisen på hvede faldt med 9 pct. Prisfaldet var størst på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 10 pct. Faldet i Nordjylland gør, at Vestjylland nu er dyrest at købe hvede i med 105,78 kr. pr. 100 kg. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2016, hvilket også var tilfældet i 2012-2015. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad du dyrker på arealerne - hertil lægges den grønne støtte. I 2017 er den almindelige betalingsrettighed beregnet til en støtte på 1.885 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 585 kr. pr. hektar, ifølge Miljø og Fødevareministeriet. Til sammenligning var den samlede støtte i 2016 på 1.890 kr. pr. hektar. Støtten kan variere fra ansøger til ansøger, og skal derfor blot ses som vejledende., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2015, 2016, Ændring,  , 2015, 2016, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,74, 101,53, -14,  , 112,58, 102,46, -9, Sjælland med omliggende øer, 116,70, 102,24, -12,  , 107,92, 99,03, -8, Lolland-Falster med omliggende øer, 120,20, 102,39, -15,  , 107,76, 96,87, -10, Bornholm, 103,32, 91,95, -11,  , 99,72, 93,19, -7, Fyn med omliggende øer, 119,23, 104,34, -12,  , 115,01, 104,99, -9, Sønderjylland, 118,33, 100,17, -15,  , 113,73, 104,08, -8, Østjylland, 117,87, 101,93, -14,  , 113,74, 104,22, -8, Vestjylland, 115,93, 101,53, -12,  , 116,05, 105,78, -9, Nordjylland, 118,39, 99,89, -16,  , 116,08, 104,61, -10, Kapitelstakster 2016, 15. februar 2017 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23487

    Nyt

    NYT: Fortsat fald i jordbrugets gæld og renter

    26. oktober 2021, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2020 opgjort til 294 mia. kr. og er derfor for første gang i mange år under 300 mia. kr. Gælden er blevet mindre de seneste fire år i streg, siden den i 2016 udgjorde omkring 350 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Resultater fra driften har muliggjort større afdrag i flere år, For både landbrug og gartnerier har 2020 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 260:, 2020 gav gode økonomiske resultater for landbrug, og nr. 367: , 2020 var et godt år for gartnerierne, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af realkredit- og bankgæld., Jordbrugets gæld, oversigtstabel,  , 2010, 2012, 2014, 2016, 2018, 2020,  , mia. kr., I alt, 355, 353, 352, 349, 334, 294, Realkredit, 261, 258, 255, 252, 243, 225, Bank, 70, 68, 71, 68, 59, 43, Andet, 24, 26, 27, 29, 32, 27, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt også, Både lavere gæld, men også lidt lavere betalt rente, gjorde, at jordbrugets samlede renteudgifter faldt 1 mia. kr. til 5,5 mia. kr. i 2020. Især jordbrugets renteudgifter til realkredit (inkl. administrationsbidrag) er faldet de seneste ti år: Fra 6,8 mia. kr. i 2010 til 2,6 mia. kr. i 2020. Men også renteudgifter til banker er faldet: Fra 3,5 mia. kr. i 2010 til 2,0 mia. kr. i 2020. Endelig har øvrige renteudgifter (fx vedrørende personlige lån, varegæld og moms/skattegæld) været uændret 0,8 mia. kr. Udviklingen har betydet, at realkredit i 2020 udgør under halvdelen af jordbrugets samlede renteudgifter mod godt 60 pct. i 2010., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2020, 26. oktober 2021 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34712

    Nyt

    NYT: Svineprisen trækker jordbrugets bytteforhold op

    20. februar 2020, Jordbrugets bytteforhold blev forbedret i fjerde kvartal 2019, hvilket primært skyldes de store prisstigninger på svin. Landmændenes salgspriser på animalske salgsprodukter steg 10,0 pct. i fjerde kvartal i forhold til tredje kvartal 2019, mens salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 5,0 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 0,9 pct. Jordbrugets bytteforhold er et mål for forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Stigende svinepriser kan ses i industrien og hos forbrugeren, De kraftigt stigende svinepriser kan nu også ses i industrien og hos forbrugeren, hvor de seneste prisindeks for slagteriindustrien viser en stigende tendens (se, Producent- og importprisindeks for varer januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:64, og, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:38, )., Stigningen i jordbrugets salgsprodukter skyldes svinepriserne, I forhold til fjerde kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 12 pct. hvilket skyldtes, at svin steg med 60 pct., mens der var et fald på de andre animalske salgsprodukter og korn. Grunden til at svin slår så meget igennem, skyldes at svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og derfor har stor betydning for den samlede prisudvikling., Prisindeks på forbrug i produktionen er lavere end salgspriserne, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018 og 0,9 pct. fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019. Faldet skyldtes primært lavere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 3. kvt. , 2019, 4. kvt. , 2019, 4. kvt. 2018 , - 4. kvt. 2019, 3. kvt. 2019, - 4. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 104, 110, 14,3, 5,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 107, 113, 12,2, 5,0, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 105, 101, -5,8, -3,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 103, 102, -18,1, -1,5, Raps , 33, 104, 105, 0,1, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 98, 0,1, -6,5, Animalske salgsprodukter, 692, 109, 120, 24,0, 10,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 92, 92, -1,6, 0,7, Svin , 308, 128, 145, 60,2, 13,6, Fjerkræ , 26, 99, 96, -3,7, -2,2, Mælk , 195, 111, 111, -9,0, 0,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 102, -1,9, -0,9, Forbrug i produktionen, 876, 103, 102, -2,2, -1,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 119, 120, 1,5, 1,0, Gødningsstoffer , 37, 88, 88, -7,8, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 94, -4,0, -4,0, Foderstoffer, 297, 99, 97, -4,6, -2,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 105, 0,3, 0,0, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,3, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2019, 20. februar 2020 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30149

    Nyt

    NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

    7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25512

    Nyt

    NYT: Priserne på korn stiger drastisk i 2021

    11. februar 2022, Prisen på byg og hvede - kapitelstaksterne - er steget kraftigt i 2021 sammenlignet med året før. Byg er steget med 29 pct. og hvede med 18 pct. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Priserne følger verdensmarkedet, Der kan være flere årsager til prisstigningerne på korn. I en række europæiske lande, herunder Danmark, var høsten i 2021 ringere end i 2020, og i USA var høsten i 2021 påvirket af tørke. Noget tilsvarende gjorde sig gældende i vigtige kornproducerende lande som Canada, Rusland og Ukraine. Højere priser på energi har givetvis også spillet en rolle. Disse forhold har i kombination ført til højere verdensmarkedspriser på korn, som så har påvirket det danske marked for korn. Læs om den danske høst 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:420, . Se tal om høsten i europæiske lande hos , Eurostat, og USA fra , Videnscenter Demetra, . , Byg og hvede har de største andele af kornarter i Danmark, Byg og hvede er de danske landmænds foretrukne valg af afgrøder. I 2021 dyrkede de hvede på 538.000 ha og byg på 622.000 ha. Øvrige kornarter udgjorde kun 200.000 ha og bestod hovedsageligt af rug og havre. Se flere detaljer om landmændenes valg af afgrøde på , www.statistikbanken.dk/afg5, . , Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2020, 2021, Ændring, 2020, 2021, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 108,39, 139,83, 29,0, 119,79, 141,08, 17,8, Sjælland med omliggende øer, 106,62, 136,69, 28,2, 116,23, 137,17, 18,0, Lolland-Falster med omliggende øer, 109,12, 139,52, 27,9, 114,20, 135,50, 18,7, Bornholm, 94,07, 131,70, 40,0, 106,48, 127,85, 20,1, Fyn med omliggende øer, 105,85, 141,73, 33,9, 120,02, 141,50, 17,9, Sønderjylland, 108,04, 136,47, 26,3, 122,22, 143,30, 17,2, Østjylland, 109,64, 143,40, 30,8, 120,87, 144,25, 19,3, Vestjylland, 108,36, 136,53, 26,0, 124,23, 143,36, 15,4, Nordjylland, 110,06, 142,34, 29,3, 123,38, 143,11, 16,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2021, 11. februar 2022 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38278

    Nyt

    NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

    12. juni 2018, Jordbrugets bytteforhold blev forringet med 6 procentpoint fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 6,7 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen kun faldt med 0,3 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisen på svin og mælk faldt, I forhold til fjerde kvartal 2017 er salgsprisindekset faldet med 6,7 pct., hvilket skyldtes et fald i prisen på 0,6 pct. på vegetabilske produkter og ikke mindst et fald på 10 pct. på prisen af animalske salgsprodukter. Faldet i animalske salgsprodukter skyldes primært lavere priser på svin og mælk, der faldt med hhv. 8,0 pct. og 10,7 pct. i forhold til kvartalet før., Bytteforholdet også ringere end i første kvartal 2017, Bytteforholdet er faldet med 4,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 5,5 pct., og det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det samlede fald i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 69 pct. af det samlede salg. Priserne på svin, mælk og pelsskind trak de samlede salgspriser ned, mens priserne på kvæg trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen ligger højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 4 pct. i forhold til 2015, hvilket svarer til indeks 96. Det skyldes, at priserne på salgsprodukter er faldet siden 2015, mens udgifterne til produktionsfaktorerne er de samme som i 2015. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 96 med basisåret 2015, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 100, som er det samme som basisåret 2015., Jordbrugets forbrug og investeringer er faldet minimalt de seneste år, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Prisen på foderstoffer faldt med 1,3 pct. i forhold til året før. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2017, 1. kvt. , 2018, 1. kvt. 2017 , - 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, - 1. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 96, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 103, 96, -5,5, -6,7, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 96, 95, -2,9, -0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 95, 96, 2,2, 1,7, Raps , 33, 104, 102, -9,7, -2,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 92, 97, -8,8, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 107, 96, -6,5, -10,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 102, 103, 10,6, 1,8, Svin , 308, 105, 97, -11,4, -8,0, Fjerkræ , 26, 98, 97, 2,3, -1,0, Mælk , 195, 126, 112, -1,4, -10,7, Æg , 10, 94, 94, -1,9, 0,0, Pelsskind , 104, 54, 64, -11,9, 17,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 100, -0,8, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 100, 100, -0,4, 0,2, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 107, 109, 2,9, 1,7, Gødningsstoffer , 37, 92, 94, 0,9, 2,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 94, 96, -1,3, 1,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 104, 102, -1,1, -1,4, Investeringsgoder, 124, 103, 100, -2,9, -3,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25513

    Nyt

    NYT: Højere priser på raps og korn

    14. maj 2021, Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før, men nærmer sig i 2021 igen samme prisniveau. Prisudviklingen på det danske marked følger dermed de af FAO (Food and Agriculture Organization) offentliggjorte indeks for , korn og vegetabilske olier, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris10, Byg og hvede fylder mest på markerne, Byg og hvede er de mest udbredte afgrøder på de danske marker, se , det dyrkede areal, , og det meste anvendes til foder, se , anvendelse af korn, . Raps anvendes både til foder (primært som rapskager), til fødevarer (rapsolie) og til biobrændsel. , Jordbrugets bytteforhold forringet, I første kvartal 2021 blev bytteforholdet forringet 1,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin og de andre animalske salgsprodukter. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg 5,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 1,7 pct. Samlet set var prisen på jordbrugets salgsprodukter næsten uændret, mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 1,7 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2020, 1. kvt. , 2021, 1. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, 4. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 100, 99, -10,2, -1,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 104, -9,0, -0,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 113, 5,3, 5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 105, 112, 6,4, 7,5, Raps , 33, 108, 115, 4,0, 5,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 119, 3,8, 4,7, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -14,0, -1,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 87, -6,4, -3,5, Svin , 308, 109, 108, -29,6, -0,7, Fjerkræ , 26, 93, 90, -5,4, -3,2, Mælk , 195, 114, 112, -3,1, -2,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 105, 1,3, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 103, 105, 1,4, 2,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 108, 114, -3,1, 5,2, Gødningsstoffer , 37, 81, 83, -4,7, 2,7, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,5, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 105, 3,8, 3,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 106, 0,5, -0,1, Investeringsgoder, 124, 104, 104, 0,5, -0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2021, 14. maj 2021 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31916

    Nyt

    NYT: Jordbrugets gæld næsten uændret i 2021

    1. november 2022, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2021 opgjort til 297 mia. kr., hvilket var 3 mia. kr. eller 1 pct. mere end i 2020. Set over de seneste ti år er jordbrugets gæld reduceret med ca. 50 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor andel variabelt forrentede realkreditlån, Ved udgangen af 2021 udgjorde realkreditlån med variabel rente 83 pct. af de samlede realkreditlån til jordbruget. Andelen er lavere end i 2010 og 2015, men klart højere end for husholdningernes realkreditlån. For husholdninger udgør variabelt forrentede realkreditlån 48 pct., hvor de samlede realkreditlån udgør 2.052 mia. kr. ved udgangen af 2021, eller ni gange udlånet til jordbruget, se , statistikbanktabel DNRUDDKS, ., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2021,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 229,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 17, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 83, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt til under 5 mia. kr., Siden 2014 er jordbrugets renteudgifter faldet hvert år. Her spiller både lavere renteniveau og bedre indtjening på bedrifterne ind. Jordbrugenes økonomi i 2021 er belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:250, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:353, samt , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:354, . Jordbrugets samlede renteudgifter var for første gang i statistikserien under 5 mia. kr., hvoraf realkreditrenter og bidrag udgjorde 51 pct. Renteudgifterne er dermed mere end halveret i ft. 2010-12, men må forventes at stige allerede i 2022 som følge af højere renteniveau. Den gennemsnitlige rente på jordbrugets gæld blev på 1,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2021, 1. november 2022 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41797

    Nyt

    NYT: Jordbrugets bytteforhold tangerer laveste niveau

    12. maj 2022, De voldsomme prisændringer for jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug i produktion betyder, at forholdet herimellem, kaldet bytteforholdet, i første kvartal 2022 med indeks 91 tangerer det laveste niveau i det seneste årti i starten af 2016. Det skyldes især en kraftig stigning i jordbrugets købspriser på foder, gødning og energi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og oksekød ligger alle i højeste niveau i perioden siden 2010. Prisindekset for korn er højest med indeks 167 i marts 2022, når 2015 er lig 100, efterfulgt af mælk i indeks 144 og kvæg i indeks 126. Derimod ligger svin i prisindeks 96, men her skal man blot tilbage til 2020, hvor priserne var særdeles høje., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen er kraftigt opadgående, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Prisen på energi er steget 92 pct. i forhold til 2015, mens kunstgødning er steget med 54 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct., hvilket bl.a. kan relateres til usikkerhed om verdensproduktionen af korn og proteinafgrøder som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på foder betyder forringet bytteforhold, Svineproducenterne mærker de stigende priser på især foder, hvilket betyder en mindre indtjening, da salgspriserne endnu ikke er steget tilsvarende. Det har betydet et voldsomt forringet bytteforhold, hvilket har medført et fald i svinebestanden. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. april 2022 viser et fald i bestanden på 5 pct., men antallet af søer fald med 6 pct., se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2022, 1. kvt. , 2022, 1. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022, 4. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 91, -7,3, -2,0, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 108, 111, 7,0, 2,9, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 139, 24,0, 19,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 136, 149, 32,3, 9,3, Raps , 33, 135, 163, 42,0, 20,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 125, 4,5, 18,8, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -0,3, -2,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 117, 124, 41,2, 5,9, Svin , 308, 92, 91, -16,0, -2,0, Fjerkræ , 26, 95, 100, 10,9, 4,7, Mælk , 195, 127, 141, 26,0, 10,9, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 122, 15,4, 5,0, Forbrug i produktionen, 876, 118, 124, 17,2, 5,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 163, 177, 48,2, 8,4, Gødningsstoffer , 37, 141, 154, 84,9, 9,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, 0,2, -0,1, Foderstoffer, 297, 118, 130, 24,3, 10,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 108, 110, 2,5, 1,2, Investeringsgoder, 124, 107, 109, 4,4, 1,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2022, 12. maj 2022 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36320

    Nyt

    NYT: Detailsalget fortsætter fremgang i juni

    Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +1,4 %, Maj - juni 2020, Se tabel, 27. juli 2020, Detailsalget steg med 1,4 pct. i juni sammenlignet med maj. Denne stigning er korrigeret for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Det ser altså ud til, at danskernes forhøjede forbrug efter genåbningen af detailhandlen er fortsat ind i juni måned. Den høje detailomsætning i maj og juni betyder endvidere, at det samlede detailsalg i perioden april-juni var 4,3 pct. højere end i perioden januar-marts., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Endnu en stor stigning i salget af beklædning i juni, Det tyder på, at danskerne for alvor har haft behov for at friske garderoben op efter genåbningen af detailhandlen. Salget af varer i gruppen , beklædning mv., er steget med 21,6 pct. i juni sammenlignet med maj. Omsætningen af tøj ramte i juni måned sit højeste niveau i 2020, og tøjsalget er dermed tilbage på niveau med tiden før restriktioner mod COVID-19. Det ligger dog fortsat under niveauet i juni 2019. Omsætningen i varegruppen , andre forbrugsvarer, steg ydermere med 1,7 pct., mens salget af , fødevarer og andre, dagligvarer faldt med 2,1 pct. fra maj til juni., Detailomsætningen i juni 2020 overgår juni 2019, Detailsalget var i juni 2020 6,6 pct. højere end i juni 2019, hvis man udelukkende korrigerer for prisudvikling. Denne stigning skyldes, at omsætning af varegrupperne , andre forbrugsvarer, samt , fødevarer og andre, dagligvarer er øget med hhv. 12,5 pct. og 2,8 pct. sammenlignet med juni 2019. Omsætningen af varer i gruppen , beklædning mv., var 3,7 pct. lavere i juni 2020 end juni 2019., Forskellig udvikling i detailhandlen i Danmark og Sverige under COVID-19, Økonomiske følger af tiltag mod spredning af COVID-19 er et emne, der har fyldt meget i den offentlige debat siden virussens udbredelse i Danmark. I det følgende sammenlignes udvikling i detailhandlen i Danmark og Sverige, med henblik på at opnå et indblik i tiltagenes økonomiske konsekvenser. Præmisset for sammenligningen er, at den indledende spredning af COVID-19 i Danmark og Sverige er sammenlignelig, mens de efterfølgende tiltag i de to lande i høj grad adskiller sig fra hinanden. , Se , Pandemic, Shutdown and Consumer Spending: Lessons from Scandinavian Policy Responses to COVID-19, ., Set over hele perioden marts-maj 2020 har Danmark og Sverige oplevet fald i detailomsætningen på hhv. 0,1 pct. og 1 pct. Faldet i omsætning er altså en smule mindre i Danmark. Detailhandlen i de to lande har dog gennemgået meget forskellige forløb i perioden marts-maj 2020., Tiltag mod COVID-19 medførte indledningsvist, et større fald i detailomsætningen i Danmark end i Sverige. I Danmark var detailomsætningen således 3,7 pct. lavere i marts 2020 sammenlignet med marts 2019, mens detailomsætningen i Sverige var 0,2 pct. lavere i marts 2020 end marts 2019. Det tyder dog på, at udviklingen i højere grad er vendt i Danmark end i Sverige. Sammenlignet med maj 2019 var detailomsætningen i Danmark 6,6 pct. højere i maj 2020, mens den svenske detailomsætning var 0,8 pct. højere i maj 2020 end i maj 2019., I både Sverige og Danmark har interessen for internethandel været stigende i de seneste år. COVID-19 pandemien har dog accelereret denne udvikling yderligere. Det er især danskerne, som i højere grad har handlet på nettet. I perioden marts-maj 2020 er salget i netbutikker således 33,8 pct. højere i Danmark end i den tilsvarende periode i 2019, mens nethandlen i Sverige er vokset med 23,5 pct. i marts-maj 2020 sammenlignet med de samme måneder året før. , Kilde: Egne beregninger på data fra , Eurostat (pr 23. juli 2020)., Blandet udvikling i øvrige indikatorer for detailhandlen, En foreløbig offentliggørelse af , konjunkturbarometrenes nøgleindikatorer for juli 2020, tyder på, at COVID-19 ikke længere har nogen nævneværdig negativ indflydelse på detailbranchen. Konjunkturindikatorerne for detailhandlen er således steget yderligere og rammer i juni måned sit højeste punkt siden maj 2019., Denne tendens viser sig også i virksomhedernes aftagende bekymring for afvikling. De foreløbige tal for juli måned viser, at 91 pct. af de adspurgte virksomheder vurderede, at de ikke var i risiko for at skulle afvikle virksomheden inden for de næste tre måneder som følge af COVID-19. I april 2020, hvor Danmarks Statistik begyndte at spørge om effekten af COVID-19, angav blot 58 pct. af virksomhederne, at der ikke var nogen risiko for, at COVID-19 ville føre til afvikling af virksomheden. I maj og juni måned var det hhv. 74 og 78 pct. af de adspurgte virksomheder, som ikke var bekymrede for afvikling inden for tre måneder., Forbrugerforventningerne for juli steg samlet en smule sammenlignet med juni. Den positive udvikling gjaldt ikke købelysten, som faldt for første gang siden april. Købelysten er dog fortsat på niveau med tiden før indførelsen af tiltag mod COVID-19, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:283, ., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving,  , 2020,  , 2020,  , Jan.,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj.*,  , Jun.*,  ,  , Jan., -mar., Apr., -jun.*,  , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 105,0, 105,0, 100,2, 100,8, 110,6, 112,1,  , 103,4, 107,8, Fødevarer og andre dagligvarer, 100,2, 100,6, 103,3, 102,0, 105,2, 103,0,  , 101,4, 103,4, Beklædning mv., 93,6, 93,8, 48,3, 38,9, 80,0, 97,3,  , 78,6, 72,1, Andre forbrugsvarer, 112,6, 112,1, 108,5, 113,2, 123,0, 125,1,  , 111,1, 120,4,  , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,4, 0,0, -4,6, 0,6, 9,7, 1,4,  , -1,2, 4,3, Fødevarer og andre dagligvarer, -0,3, 0,4, 2,7, -1,2, 3,1, -2,1,  , 1,4, 2,0, Beklædning mv., 0,8, 0,1, -48,5, -19,5, 105,6, 21,6,  , -15,7, -8,3, Andre forbrugsvarer, 0,9, -0,4, -3,3, 4,3, 8,7, 1,7,  , -1,0, 8,4, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling,  , 2019, 2020,  , 2019, 2020,  , Apr.,  , Maj.,  , Jun.,  , Apr.,  , Maj.*,  , Jun.*,  ,  , Apr., -Jun., Apr., -Jun.*,  , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 104,5, 108,5, 105,9, 101,8, 114,1, 112,9,  , 106,3, 109,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 100,4, 103,1, 101,6, 102,9, 111,0, 104,5,  , 101,7, 106,1, Beklædning mv., 93,5, 100,0, 111,3, 38,8, 81,7, 107,2,  , 101,6, 75,9, Andre forbrugsvarer, 111,4, 116,0, 109,3, 114,5, 124,5, 123,0,  , 112,2, 120,7,  , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 3,2, -0,8, -1,2, -2,7, 5,2, 6,6,  , 0,3, 3,1, Fødevarer og andre dagligvarer, 6,2, -1,7, -2,7, 2,5, 7,7, 2,8,  , 0,4, 4,4, Beklædning mv., -3,9, -5,3, 2,8, -58,4, -18,3, -3,7,  , -2,0, -25,3, Andre forbrugsvarer, 1,8, 1,1, -0,6, 2,8, 7,3, 12,5,  , 0,8, 7,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +1,4 %, Maj - juni 2020, Se tabel, Detailomsætningsindeks juni 2020, 27. juli 2020 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2020, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30883

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation