Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3161 - 3170 af 4176

    NYT: Vandindvinding tilbage til normal efter tørkeår

    26. november 2020, I 2019 blev der indvundet 708 mio. m, 3, grundvand, hvilket var 19 pct. mindre end i 2018. Det meste grundvand indvindes af vandværkerne og af landbruget. I 2019 var det helt overvejende landbruget, som indvandt mindre vand end i 2018. Landbrugets indvinding i 2019 var 230 mio. m, 3, , som er 38 pct. mindre end i 2018, hvor indvindingen var 372 mio. m, 3, . Det store fald skyldes et ekstraordinært stort forbrug af grundvand til markvanding i 2018, som følge af den varme og tørre sommer. Gennemsnitsnedbøren for hele landet var i 2018 595 mm vand og i 2019 905 mm, mens det ifølge DMI's vejrarkiv i gennemsnit var 783 mm i perioden 2011 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg1, ., Indvindingen af overfladevand falder, Størstedelen, 77 pct., af indvundet vand er grundvand. Resten er overfladevand fra søer og åer. Indvindingen af overfladevand faldt 6 pct. fra 2018 til 2019. Med 199 mio. m, 3, var dambrugene den helt store forbruger af indvundet overfladevand i 2019. Det svarede til 93 pct. af forbruget., Husholdningerne brugte lidt mindre vand, Vand, som indvindes af almene vandværker, bliver brugt i både husholdninger og erhverv. Husholdningernes forbrug udgjorde 65 pct. af det samlede forbrug af vandværksvand på 354 mio. m, 3, i 2019. I 2019 brugte husholdningerne 230 mio. m, 3, vand, hvilket er 3 pct. mindre end i 2018. En gennemsnitlig husstand på 2,15 personer brugte 85 m, 3, vand, hvilket svarer til 233 liter vand om dagen eller 108 liter pr. person. , Industriens forbrug af vand, Forbruget af vand i industrien har været svingende i perioden 2010 - 2019, og det lå på højeste niveau i 2019. Det skyldes primært en stigning inden for føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, som står for mere end halvdelen af industriens samlede vandforbrug. , Industriens forbrug af vand,  , 2010, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , 1.000 m, 3, Industri, 60, 471, 60, 717, 62, 815, 57, 901, 64, 626, 65, 895, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 33, 893, 33, 008, 34, 048, 30, 223, 35, 238, 37, 217, Tekstil- og læderindustri, 436, 221, 258, 226, 247, 235, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3, 649, 914, 1, 974, 1, 572, 1, 637, 1, 600, Olieraffinaderier mv., 2, 745, 4, 046, 4, 066, 4, 142, 4, 543, 4, 532, Kemisk industri, 7, 261, 7, 720, 7, 228, 6, 790, 6, 575, 6, 262, Medicinalindustri, 3, 423, 4, 260, 4, 384, 3, 896, 4, 116, 4, 013, Plast-, glas- og betonindustri, 5, 313, 6, 361, 6, 277, 6, 273, 7, 873, 7, 772, Metalindustri, 1, 812, 1, 956, 2, 362, 2, 660, 2, 549, 2, 435, Elektronikindustri, 153, 179, 208, 129, 145, 141, Fremstilling af elektrisk udstyr, 103, 102, 128, 135, 92, 90, Maskinindustri, 1, 150, 1, 486, 1, 263, 1, 289, 1, 100, 1, 102, Transportmiddelindustri, 165, 103, 143, 126, 126, 122, Møbel- og anden industri mv., 365, 363, 474, 440, 386, 375, Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, ., Industrien indvinder selv 46 pct. af sit vand, Industrien indvinder selv 46 pct. af sit vandforbrug. Fordelingen mellem købt vand og eget indvundet vand viser store udsving mellem forskellige brancher inden for industrien. De største andele af eget indvundet vand forekommer i plast-, glas- og betonindustri (79 pct.) samt i metalindustrien (68 pct.). Føde-, drikke- og tobaksvareindustri står for den største indvinding af vand med 19 mio. m3 i 2019 svarende til 52 pct. af forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, ., Industriens vandeffektivitet stiger, Effektiviteten i udnyttelse af vand kan illustreres med SDG-indikator 6.4.1, som viser bruttoværditilvæksten i forhold til vandforbruget for industrien og for erhvervene samlet set med udgangspunkt i 2010. Vandeffektiviteten i industrien har generelt været stigende siden 2010 og har udviklet sig bedre end for erhvervene som helhed. Den markante nedgang i vandeffektiviteten i 2018 afspejler bl.a. de ekstreme forhold i landbruget som følge af den tørre sommer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, og , nabp10, ., Vandregnskab 2019, 26. november 2020 - Nr. 436, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2021, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33404

    NYT: Folkepensionens andel af de sociale udgifter stiger

    25. juni 2018, Udgifterne til folkepension steg med 1,2 mia. kr. i første kvartal 2018 set i forhold til første kvartal 2017. De samlede sociale udgifter var i samme periode steget med 1,0 mia. kr. Sammenlignes første kvartal 2018 med første kvartal 2013 udgjorde folkepensionens andel af de samlede sociale udgifter 40 pct. i 2018 mod 35 pct. i 2013., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viste et momsprovenu på 49,6 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket var 1,5 mia. kr. højere end i første kvartal 2017. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I første kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 104,0 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2017, steg kildeskatterne med 2,0 mia. kr.  , Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på , 6,3 , mia. kr. i første kvartal 2018. Sammenlignet med første kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 9,4 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten var 6,8 mia. kr. lavere end niveauet for første kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 16,3 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket svarede til 0,7 pct. af BNP. Nettogælden faldt med 6,7 mia. kr. fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. Nedbringelsen af nettogælden skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på statsobligationerne. Kursreguleringer forbedrede nettogælden med samlet 13,1 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket mere end opvejede underskuddet på de offentlige finanser. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 1,6 mia. kr. i første kvartal 2018, så den udgjorde 776,6 mia. kr. svarende til 35,1 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2018, 25. juni 2018 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26667

    NYT: Markant stigning i erhvervslivets overskud i 2022

    14. juni 2024, Ændret 02. maj 2025 kl. 10:00, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelse med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 2. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød. Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023 udkommer d. 15. maj., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med , 100, mia. kr. i 2022 i forhold til året før, hvilket svarer til en stigning på 14 pct. De største stigninger i resultatet før skat var inden for , Transport, med 165 mia. kr. og , Industri og forsyning, med , 78, mia. kr., mens de største fald var inden for , Ejendomshandel og udlejning, med 90 mia. kr. og , Erhvervsservice mv., 65, mia. kr. Det samlede resultat før selskabsskat var på , 830, mia. kr., heraf steg det ordinære resultat med , 110, mia. kr. til , 644, mia. kr., mens de finansielle nettoindtægter faldt med , 11, mia. kr. til 185 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGN50, Værditilvæksten steg i næsten alle hovederhverv, Firmaernes værditilvækst steg samlet med , 14, pct. til , 1.674, mia. kr. fra 2021 til 2022. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Der var stigning i værditilvæksten i næsten alle hovederhverv. Det eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var , Ejendomshandel og udlejning, med et fald på 52 pct. til 81 mia. kr., Nettoinvesteringerne steg med 10 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med , 8, pct., svarende til , 16, mia. kr. i forhold til året før. Det bragte nettoinvesteringerne op på , 232, mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , Industri og forsyning, , hvor , 47, pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens , 11, pct. af de samlede investeringer kan henføres til , Transport, ., Nye opgørelsesmetoder, For nogle af de største firmaer, er Regnskabsstatistikken for de private byerhverv opgjort på økonomiske enheder. En økonomisk enhed er defineret som den mindst mulige kombination af juridiske enheder (CVR-numre) under det samme ejerskab, som vurderes til at fungere som en samlet enhed. I de tilfælde, hvor der er dannet økonomiske enheder bestående af flere juridiske enheder elimineres intern handel mellem de juridiske enheder, og deres regnskaber konsolideres til ét. Hermed bliver omsætningen for de økonomiske enheder lidt lavere end omsætningen i de enkeltstående juridiske enheder, men også mere retvisende for den reelle omsætning. Består en økonomisk enhed af juridiske enheder placeret i forskellige brancher, f.eks. en i industri og en i engroshandel, så vil den økonomiske enhed blive brancheplaceret i en af brancherne og i dette tilfælde i industri. Før 2022 var der kun få økonomiske enheder., Regnskabsstatistikken for de private byerhverv består af aktive firmaer efter definitionen økonomisk aktiv. Et firma kan være økonomisk aktivt ved at overskride blot én af flere tærskelværdier. Tærskelværdier beregnes og aktivitet bestemmes ud fra omsætning, varekøb, firmaernes udenlandske køb og salg, fuldtidsansatte, værditilvækst, aktiver eller lønsumsafgift. Dertil kan et firma blive aktivt såfremt det kontrollerer et andet firma, der er økonomisk aktiv. Før 2022 blev anvendt en bagatelgrænse til at sortere de inaktive firmaer fra., Regnskabsstatistik for de private byerhverv er genudgivet for perioden 2019-2022. Den er opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer og med flere store firmaer som økonomiske enheder. Flere brancher vil være påvirket af disse ændringer, når der ses på både antalsvariable og økonomiske variable. Derfor er den ikke direkte sammenlignelige med den hidtidige tidsserie, der dækker perioden 2000-2021., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2022, 14. juni 2024 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48336

    NYT: Offentligt overskud trods COVID-19

    28. september 2021, I andet kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 3,3 mia. kr. Overskuddet er fremkommet på trods af restriktioner, den delvise nedlukning af samfundet og de omfattende udgifter til test, vaccinationer og værnemidler som følge af COVID-19. Den offentlige saldo er derudover påvirket af to ekstraordinære effekter: Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 3,9 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 4,5 mia. kr. Dermed udgjorde COVID-19-hjælpepakkerne 30,7 pct. af de samlede subsidier på 14,6 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I andet kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,3 mia. kr. Således har der været udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere for samlet 0,4 mia. kr. i første halvår 2021. De samlede udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i andet kvartal 2021 med 0,7 mia. kr. til 5,2 mia. kr. Udgifterne til sygedagpenge og kontanthjælp faldt ligeledes med 0,3 mia. kr. og 0,2 mia. kr. til hhv. 4,0 mia. kr. og 3,2 mia. kr. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp faldet med 1,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr., hvilket er 8,6 pct. lavere end i første kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Nedgang i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 38,6 mia. kr. i andet kvartal 2021. Formuen faldt fra 246,8 mia. kr. til 208,2 mia. kr. Nedgangen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 29,0 mia. kr. Efter den rekordhøje stigning i nettoformuen i fjerde kvartal 2020 lå den på 262,6 mia. kr. i starten af 2021. Det giver et samlet fald i den offentlige finansielle nettoformue på 54,4 mia. kr. i første halvdel af 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første kvartal 2021 er blevet opjusteret med 3,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er saldoen i første kvartal 2021 nu opgjort til et overskud på 1,8 mia. kr. mod et underskud på 1,6 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 2,4 mia. kr. samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) på 4,6 mia. kr. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første kvartal 2021 er ligeledes opjusteret med 4,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Ekstraordinær revision af de offentlige finanser i 2020, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet i notatet: , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2021, 28. september 2021 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33225

    NYT: Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstaden

    19. april 2016, De kommunale regnskaber for 2015 viser, at de gennemsnitlige udgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig på landsplan var 38.256 kr. Ser man på kommunerne opdelt på regioner, er udgifterne i kommunerne under regionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland på næsten samme niveau, mens udgifterne i kommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er ca. 40 pct. højere., Udgiften til dagtilbud er faldet siden 2009, Udgiften til dagtilbud udgjorde 8,2 pct. af de samlede kommunale udgifter og var på 26,5 mia. kr. i 2015. Udgifterne til dagtilbud er faldet med 4,4 mia. kr. siden 2009, hvor udgifterne var på 30,9 mia. kr. i 2015-priser. Dagtilbud inkluderer dagpleje, fælles formål, integrerede institutioner, daginstitutioner, fritidshjem, klubber, særlige dagtilbud og særlige klubber, åbne pædagogiske tilbud samt tilskud til privatinstitutioner mv., Nøgletal på enkeltkommuner, Udgifter til dagtilbud mv. pr. 0-10 årig er et eksempel på Danmarks Statistiks netop offentliggjorte nøgletal for kommuneregnskaberne. Nøgletallene kan findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i statistikbanken og indeholder bl.a. samlede driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter til ældre og handicappede pr. ældre samt driftsudgifter pr. folkeskoleelev., 231,5 mia. kr. til serviceområdet, Der blev i 2015 brugt 231,5 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 63,1 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 11,6 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,0 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,5 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,6 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr., Udgifter til folkeskolen steget, Kommunernes udgifter til folkeskolen var i 2015 på 35,0 mia. kr. og udgjorde dermed en tiendedel af de samlede kommunale udgifter i regnskaberne for 2015. I 2014 lå udgifterne til folkeskolen på 34,2 mia. kr. (i 2015-priser) og i 2013 på 32,4 mia. kr. (i 2015-priser)., Lockout bidrog til lavere udgifter i 2013, En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Der er derudover også en effekt af folkeskolereformen fra august 2014 på både folkeskoleområdet og tilbud til børn og unge., Kommunernes regnskaber i årets priser,  , 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 426, 273, 413, 603, 412, 630, 415, 306, Driftsindtægter i alt (2), 65, 481, 64, 308, 64, 484, 62, 556, Statsrefusion i alt (3), 48, 616, 33, 954, 29, 501, 29, 435, Nettodriftsudgifter (4 = 1-2-3), 312, 176, 315, 341, 318, 644, 323, 315, Nettoanlægsudgifter (5), 17, 489, 16, 654, 15, 877, 14, 548, Renteudgifter, netto (6), 289, 497, 589, 377, Afdrag på lån, netto (7), -2, 431, -1, 523, 58, 529, Generelle tilskud, netto, 1, (8), 96, 472, 85, 158, 85, 075, 82, 791, Skatter (9), 232, 123, 249, 214, 254, 351, 259, 724, 1, Inkl. kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne., Kommuner og regioners regnskaber 2015, 19. april 2016 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2017, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21900

    NYT: Firmaernes salg steg i september

    9. november 2017, Firmaernes samlede salg, ekskl. energi, steg 0,6 pct. fra august til september, mens det , indenlandske salg ekskl. energi, steg 0,4 pct. Stigningen i det samlede salg i september kommer oven på et fald på 1,4 pct. fra juli til august. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Fremgangen i september skyldes navnlig en markant stigning inden for , ejendomshandel og udlejning, ., Udviklingen i udvalgte branchegrupper, Ejendomshandel og udlejning, steg 40,6 pct. fra august til september og 49,1 pct. i ikke-sæsonkorrigerede beløb fra september 2016 til september i år. Især , udlejning af erhvervsejendomme, har nydt fremgang. Stigningen i , ejendomshandel og udlejning, følger et fald i sidste måned på 4,3 pct. Ser man på perioden april-juni til juli-september faldt gruppen 0,8 pct. , Handel med biler og motorcykler, faldt 2,8 pct. fra august til september og 0,9 pct. fra april-juni til juli-september. Dermed lå salget i denne branchegruppe 5,7 pct. under niveauet for september 2016. Faldet skete efter en del omtale af afgiftsændringer. Udviklingen i , handel med biler og motorcykler, er nærmere beskrevet i, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2017, ., Sammenligning med samme måned sidste år - ikke sæsonkorrigeret, Hoteller og restauranter faldt 0,6 pct. i forhold til september 2016. , Hoteller mv., faldt, mens , restauranter, steg. Trods faldet har , hoteller, oplevet årlig fremgang siden år 2010 - se , www.statistikbanken.dk/FIKS44, ., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for juli 2017 er revideret fra 314,5 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:397, til 312,6 mia. kr. og august 2017 er revideret fra 309,5 mia. kr. til 308,4 mia. kr. i denne offentliggørelse. Dette er en nedjustering på hhv. 0,6 pct. og 0,4 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, 2017,  , 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Januar, 283,0, 289,3, 309,8,  , 266,6, 266,2, 290,4, Februar, 284,9, 296,6, 303,7,  , 254,3, 267,2, 271,0, Marts, 294,3, 279,1, 312,0,  , 300,9, 287,4, 327,5, April , 289,0, 291,6, 300,8,  , 290,1, 292,0, 288,9, Maj, 288,7, 294,8, 309,2,  , 279,1, 290,1, 311,0, Juni, 293,2, 298,1, 309,5,  , 312,5, 318,6, 331,3, Juli, 290,6, 295,5, 312,6,  , 276,7, 270,0, 283,9, August, 293,5, 296,5, 308,4,  , 279,9, 293,1, 305,3, September, 292,3, 299,6, 310,4,  , 301,9, 311,0, 315,0, Oktober, 290,4, 300,4, .,  , 302,1, 304,5, ., November, 292,1, 304,8, .,  , 294,9, 313,1, ., December, 289,9, 314,1, .,  , 326,4, 349,2, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Aug. , 2017, Sept. , 2017, Æn-, dring,  , Apr. 2017, - juni. 2017, Juli 2017, - sept. 2017, Æn-, dring,  , Sept., 2016, Sept., 2017, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 308,4, 310,4, 0,6, 919,5, 931,4, 1,3, 311,0, 315,0, 1,3, I alt inkl. energi mv., 342,2, 344,2, 0,6,  , 1.015,8, 1.032,8, 1,7, 338,5, 345,7, 2,1, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,1, 8,6, -14,7, 28,1, 28,5, 1,1, 9,7, 9,2, -4,4, Industri, 64,4, 63,9, -0,8, 192,0, 190,0, -1,0, 69,4, 67,5, -2,8, Bygge og anlæg, 21,3, 21,7, 1,9, 65,3, 64,8, -0,9, 23,6, 24,1, 2,3, Handel, 114,6, 115,7, 1,0, 338,2, 344,8, 1,9, 112,3, 115,9, 3,3, Handel med biler og motorcykler, 12,3, 12,0, -2,8, 37,0, 36,7, -0,9, 12,1, 11,4, -5,7, Engroshandel, 74,0, 75,5, 1,9, 217,1, 223,6, 3,0, 73,7, 76,9, 4,3, Detailhandel, 28,2, 28,3, 0,1, 84,1, 84,5, 0,5, 26,5, 27,6, 4,4, Transport, 33,8, 33,6, -0,5, 101,1, 100,8, -0,3, 32,6, 33,7, 3,3, Hoteller og restauranter, 4,9, 5,0, 1,3, 15,0, 14,6, -2,2, 5,5, 5,5, -0,6, Information og kommunikation, 14,3, 14,3, 0,1, 42,9, 42,9, -0,1, 15,1, 14,7, -2,8, Finansiering og forsikring, 5,8, 6,0, 3,8, 17,3, 17,7, 2,3, 4,9, 5,7, 18,3, Ejendomshandel og udlejning, 5,2, 7,3, 40,6, 17,9, 17,7, -0,8, 3,6, 5,4, 49,1, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg september 2017, 9. november 2017 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24508

    NYT: Underskud på de offentlige finanser

    25. marts 2021, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet ville dog have været højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne steg med 80 pct., Subsidierne steg med 30,6 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 80 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de massive hjælpepakker til erhvervslivet, som er indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kapitaloverførslerne steg også kraftigt, Kapitaloverførslerne steg fra 6,4 mia. kr. i 2019 til 29,4 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigende udgifter til arbejdsløshedspenge og pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 385,9 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 20,7 mia. kr. i forhold til 2019. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg med 6,3 mia. kr., og udgifterne til pensioner steg med 5,2. mia. kr. Stigningen i arbejdsløshedsdagpengene er på 39 pct. i forhold til 2019, og man skal tilbage til 2012 for at finde et lignende højt niveau. Udgifterne til pensioner har derimod været stigende over en lang årrække., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2020 marts-version, 25. marts 2021 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32044

    NYT: Lille offentligt underskud trods COVID-19

    3. juni 2021, Der var et underskud på 14,0 mia. kr. på de offentlige finanser i 2020. Underskuddet er 12,7 mia. kr. mindre end i vores offentliggørelse 25. marts 2021. Det skyldes bl.a. en opjustering af skatteindtægterne på 8,2 mia. kr., hvoraf 6,5 mia. kr. vedrører moms. Den offentlige saldo er forværret 108,2 mia. kr. i forhold til overskuddet på 94,2 mia. kr. i 2019. Underskuddet i 2020 ville have været større, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne og kapitaloverførsler steg kraftigt, Subsidierne steg med 30,1 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,0 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 79 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de hjælpepakker til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. Kapitaloverførslerne steg fra 5,1 mia. kr. i 2019 til 29,5 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Stigende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2019 med 21 mia. kr., så de i 2020 udgjorde 386 mia. kr. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge steg med hhv. 6 mia. kr. og 2 mia. kr. Derudover steg udgifterne til pensioner med 5 mia. kr. En lang række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse steg med mindre beløb., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen 25. marts 2021, er den offentlige saldo opjusteret med 12,7 mia. kr. i 2020. Det skyldes indarbejdelsen af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter samt en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 4,5 mia. kr. Skatteindtægterne er opjusteret med 8,2 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. Heraf er momsen opjusteret med 6,5 mia. kr., hvoraf de 5,8 mia. kr. alene vedrører fjerde kvartal 2020. Årsagen til revisionen er overgang fra skøn til foreløbige regnskabsdata. Korrektionen af momsprovenuet i fjerde kvartal 2020 er den største revision siden 2008. Her medførte finanskrisen en stor revision af momsprovenuet i nedadgående retning med 4,7 mia. kr. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018-2020 juni-version, 3. juni 2021 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32045

    NYT: Solidt overskud på de offentlige finanser

    2. juni 2020, I 2019 var der et overskud på 88 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er stærkt medvirkende til, at den offentlige finansielle nettoformue ved indgangen til 2020 udgjorde 143 mia. kr. (se , Nyt fra Danmark Statistik, 2020:117, ). Danmark står derfor relativt godt rustet i forhold til finansieringen af COVID-19 hjælpepakkerne, som vil betyde markant øgede subsidier (tilskud) til erhvervslivet i 2020. I 2019 var de samlede udgifter til subsidier på 38 mia. kr. COVID-19 krisen vil desuden betyde flere udgifter til indkomstoverførsler og færre skatteindtægter, som vil påvirke den offentlige saldo negativt i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 1,8 pct., Det offentlige forbrug udgjorde 557 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 10 mia. kr. eller 1,8 pct. i forhold til 2018, og det er lidt mindre end stigningen fra 2017 til 2018, som var 2,1 pct. Offentligt forbrug omfatter især udgifter til , løn, , , forbrug af varer og tjenester, samt , afskrivninger, , mens de sociale ydelser ikke indgår i forbruget., Stigende udgifter til pensioner øgede de sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2018 med 10 mia. kr., så de i 2019 udgjorde 365 mia. kr. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med 8 mia. kr. Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, hvilket også er tilfældet for en række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, ., Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen, der blev offentliggjort 25. marts 2020, er den offentlige saldo opjusteret med 3,2 mia. kr. Det skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter og en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 3,8 mia. kr. Skatteindtægterne er nedjusteret med 0,6 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019 juni-version, 2. juni 2020 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30272

    NYT: Hver ottende offentlige krone går til uddannelse

    4. november 2019, Når det offentlige bruger 100 kr., går de 13 til uddannelsesområdet. Det var derved den fjerde største udgiftspost i 2018. Undervisning på folkeskoleniveau lægger beslag på 45 pct. af disse udgifter, og det svarer til et gennemsnit på 89.871 kr. pr. elev. Til sammenligning var gennemsnittet pr. elev på ungdomsuddannelser 129.990 kr. I alt var de samlede offentlige udgifter på 1.144 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, , , uddakt20, , , uddakt30, , , uddakt35, samt , veu20, . Elever er opgjort som antal fuldtidselever., Offentligt overskud på 10,7 mia. kr. i 2018, I 2018 var der et overskud på 10,7 mia. kr., mens der i 2017 var et overskud på 33,1 mia. kr. Den lavere offentlige saldo i 2018 skyldes hovedsageligt, at de samlede udgifter steg med 30 mia. kr., hvorimod de samlede indtægter kun steg moderat. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 2,1 pct, Det offentlige forbrug var i 2018 på 546,8 mia. kr. i løbende priser. Offentligt forbrug er ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, og de siger derved noget om størrelsen på den offentlige sektor. I 2017 var det offentlige forbrug på 535,6 mia. kr. Det er en stigning på 11,2 mia. kr. eller 2,1 pct. i løbende priser. Til sammenligning var der en stigning fra 2016 til 2017 på 2,2 pct., Siden sidste offentliggørelse, Denne opgørelse af de offentlige finanser bygger på endelige og detaljerede regnskabstal for stat, kommuner og regioner. Revisionerne siden juniversionen af tallene, som udkom 3. juni 2019 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:212, , skyldes især nye oplysninger om moms samt indkomstskatter fra SKAT. Det samlede skatteprovenu er således nedjusteret med 0,4 mia. kr. i 2016 og 1,3 mia. kr. i 2018. I 2017 er skatteprovenuet derimod opjusteret med 1,4 mia. kr.  , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme af årstal. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, vil fremadrettet blive offentliggjort i marts, juni og september. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2016-2018 (november-version), 4. november 2019 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28995

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation