Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3141 - 3150 af 4176

NYT: Firmaernes salg i august er forsat på et højt niveau

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 371,3 mia. kr. , august 2021, 1,2 % , juli 2021 - august 2021, Se tabel, 13. oktober 2021, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 1,2 pct. fra juli til august. Udviklingen var båret af et stigende salg inden for brancherne transport på 3,0 pct., industri på 0,7 pct. samt bygge og anlæg på 4,0 pct. Det , indenlandske salg ekskl. energi, steg med 1,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. I denne offentliggørelse ses nærmere på branchen teater, musik og kunst, der forsat er under niveauet før COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Salget stadig lavt i brancherne inden for teater, musik og kunst, Tallene for første halvår 2021 viste, at salget inden for brancherne teater, musik og kunst fortsat er lavere end i 2020 og dermed endnu ikke har nået tilbage på niveauet før COVID-19. Samlet har der været et fald på 48 pct. eller 1,1 mia. kr., når første halvår af 2021 sammenlignes med første halvår af 2019. Ved samme sammenligning ses, at teater- og koncertvirksomhed har lidt et fald på 49 pct. Omvendt ses, at salget inden for kunstnerisk skaben steg med 15 pct. Kunstnerisk skaben omfatter selvstændigt udøvende kunstnere, hvis værker kan ses eller høres, men som ikke fremføres af kunstneren selv, fx billedkunst, design, musik, koreografi og skrivevirksomhed mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, Stor stigning i de faktiske tal i august, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viste, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 15,5 pct., når august 2021 sammenlignes med august 2020. Stigningen er båret af stigninger inden for brancherne i transport og industri, der havde stigninger på hhv. 52,8 og 14,5 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for juli var 366,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:332, og, revideres i denne offentliggørelse , op til 366,9 mia. kr. , Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2019, 2020, 2021, , 2019, 2020, 2021, , mia. kr., Januar, 330,5, 353,9, 333,7, , 316,9, 341,4, 309,2, Februar, 332,3, 336,9, 341,8, , 295,3, 304,8, 304,0, Marts, 325,4, 337,6, 376,5, , 326,8, 343,9, 389,1, April , 336,9, 310,2, 368,1, , 330,9, 305,0, 357,7, Maj, 332,0, 307,2, 367,6, , 334,1, 297,0, 356,2, Juni, 330,3, 325,6, 373,5, , 332,4, 338,5, 402,5, Juli, 338,1, 331,0, 366,9, , 323,5, 318,2, 348,2, August, 334,3, 327,9, 371,3, , 325,4, 310,6, 358,7, September, 337,7, 335,5, ., , 342,5, 346,0, ., Oktober, 352,8, 339,9, ., , 372,0, 354,7, ., November, 342,8, 340,4, ., , 351,8, 348,5, ., December, 335,9, 343,2, ., , 371,0, 389,5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Juli, 2021, , Aug., 2021, , Æn-, dring, , Mar.2021, -maj , 2021, Juni2021 , - aug. , 2021, Æn-, dring, , Aug., 2020, , Aug., 2021, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 366,9, 371,3, 1,2, 1, 112,1, 1, 111,7, -0,0, 310,6, 358,7, 15,5, I alt inkl. energi mv., 433,5, 451,9, 4,2, 1, 259,3, 1, 316,3, 4,5, 351,8, 429,7, 22,2, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,4, 8,7, -7,3, 30,0, 29,1, -3,2, 9,6, 8,5, -11,5, Industri, 71,7, 72,2, 0,7, 228,8, 218,9, -4,3, 61,3, 70,2, 14,5, Bygge og anlæg, 26,5, 27,5, 4,0, 83,2, 81,5, -2,0, 23,9, 27,2, 13,5, Handel, 135,7, 135,1, -0,4, 418,6, 407,2, -2,7, 121,8, 134,2, 10,2, Handel med biler og, , , , , , , , , , Motorcykler, 16,2, 16,1, -0,8, 48,5, 47,9, -1,1, 13,8, 14,9, 8,0, Engroshandel, 86,0, 85,6, -0,5, 265,8, 258,0, -2,9, 76,0, 85,1, 12,0, Detailhandel, 33,5, 33,5, -0,1, 104,3, 101,3, -2,9, 32,0, 34,2, 6,9, Transport, 46,5, 47,9, 3,0, 121,2, 138,8, 14,5, 31,3, 47,9, 52,8, Hoteller og restauranter, 5,2, 5,1, -3,0, 10,5, 15,0, 42,6, 5,2, 5,7, 8,4, Information og kommunikation, 16,6, 17,2, 3,4, 50,7, 51,2, 1,1, 13,6, 15,3, 12,3, Finansiering og forsikring, 7,8, 8,5, 8,8, 22,9, 24,5, 7,0, 5,7, 7,1, 24,7, Ejendomshandel og udlejning, 6,5, 7,2, 10,2, 21,8, 20,2, -7,3, 3,9, 4,9, 25,4, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 371,3 mia. kr. , august 2021, 1,2 % , juli 2021 - august 2021, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2021, 13. oktober 2021 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2021, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32919

NYT: Skatterne steg mere end indkomsterne

1. december 2016, Indkomstskatteprovenuet steg i 2015 med 4,7 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2015 med en vækst opgjort i løbende priser på 2,5 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2015 medførte en fortsat nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget, som blev mere end modsvaret af en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten. De skattepligtige indkomster var 1.087,1 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 370,3 mia. kr., Bundskatten steg 22 pct., Stigningen i indkomstskatterne skyldtes en stigning i bundskatten på 15,0 mia. kr. svarende til 21,8 pct. og et fald i sundhedsbidraget på 7,5 mia. kr. svarende til 17,3 pct. Desuden steg kommuneskatten med 7,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct., og andre indkomstskatter steg tilsammen 2,2 mia. kr. svarende til 8,3 pct. Herudover steg aktieskatten i 2015 med 6,3 mia. kr. svarende til 44,7 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,2 mia. kr. svarende til 1,5 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2015 bl.a., at udskrivningsprocenten for bundskatten blev sat op fra 6,83 pct. til 8,08 pct., og udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 5 pct. til 4 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 7,65 pct. til 8,05 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 26.800 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2015 blev hævet til 43.400 kr. og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 459.200 kr., Indkomster og fradrag, , 2014, 2015*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 207,2, 1, 246,6, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -45,2, -44,5, 1,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 108,2, 115,1, 6,4, 4. Overført underskud, 1,0, 0,1, -90,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 054,8, 1, 087,1, 3,1, 6. Aktieindkomst, 35,2, 53,7, 52,6, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen, , 2014, 2015*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 401,4, 424,0, 5,6, A-skat, 353,9, 368,7, 4,2, B-skat, 22,1, 23,2, 5,0, Aktieskat, 2,2, 4,6, 109,1, Frivillige indbetalinger, 16,5, 22,2, 34,5, § 55 udbetalinger, -0,3, -0,2, 33,3, Godtgørelse vedr. grøn check, 5,5, 4,2, -23,6, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,4, 0,0, 2. Overført restskat, 1, 3,7, 3,8, 2,7, 3. Hævede opsparede overskud, 2,2, 2,0, -9,1, 4. Slutskatter, 381,1, 404,3, 6,1, Indkomstskatter, 353,6, 370,3, 4,7, Bundskat, 68,9, 83,9, 21,8, Topskat, 15,1, 16,5, 9,3, Udligningsskat, 0,3, 0,3, 0,0, Sundhedsbidrag, 43,3, 35,8, -17,3, Skat for begrænset skattepligt, 2,0, 2,3, 15,0, Kirkeskat, 6,0, 6,1, 1,7, Kommuneskat, 214,8, 221,8, 3,3, Virksomhedsskat, 3,3, 3,6, 9,1, Forskerskat, 1,2, 1,3, 8,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,4, 0,0, Aktieskat, 14,1, 20,4, 44,7, Ejendomsværdiskat, 13,4, 13,6, 1,5, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 77,1, 79,4, 3,0, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,7, 17,9, -4,3, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 104, 5, 139, 0,7, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2012 og 2013 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2015, 1. december 2016 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23082

NYT: Udlånet af trykte bøger falder støt

3. juli 2015, Folkebibliotekernes udlån af trykte bøger var 3 pct. lavere i 2014 end året før. Der blev udlånt 27,6 mio. bøger i 2014, hvilket er godt 1 mio. bøger færre end året før. Dermed fortsætter udviklingen gennem de senere år med en årlig nedgang på 2-3 pct. i udlånet af trykte bøger., Stigning i udlån af e-bøger, Udviklingen i folkebibliotekernes udlån af trykte bøger skal ses i lyset af et betydeligt og stigende udlån af elektroniske materialer. I 2014 var udlånet af e-bøger 1,6 mio. Tallet kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene for 2013 og tidligere, da der er en ændring i indsamlingsmetode og materialekategorier fra og med 2014. Tallet indikerer dog, at niveauet i udlånet af e-bøger er højere end året før., Størst fald i udlån af trykte bøger i region Sjælland, Der er kun mindre regionale forskelle i bogudlånets udvikling. Det største fald i udlånet af bøger er sket i Region Sjælland, hvor udlånet af trykte bøger var 3,9 mio. i 2014. Det svarer til 85 pct. af udlånet i 2010. Faldet var mindst i Region Hovedstaden, hvor udlånet af trykte bøger var 9,3 mio. bøger, hvilket svarer til 91 pct. af udlånet i 2010. I de tre jyske regioner har bogudlånet udviklet sig stort set ens, idet bogudlånet i de tre regioner i 2014 udgjorde mellem 88 pct. og 89 pct. af udlånet i 2010., Størst fald i udlån af musik, Med et fald på 3 pct. er trykte bøger den materialekategori, der havde den mindste årlige ændring i udlån. Størst fald i udlånet var der for musik (primært cd'ere), hvor der med 2 mio. udlån blev udlånt næsten en fjerdedel mindre musik i 2014 end året før. Musikudlånet er faldet til under halvdelen af niveauet i 2010, hvor der var 5 mio. udlån. Udlånet af multimedieoptagelser faldt med 21 pct., mens lydbøger og film faldt med hhv. 10 pct. og 9 pct., Fortsat mange besøg på bibliotekerne, Selv om bibliotekernes udlån i stigende grad foregår elektronisk, holder det ikke danskerne væk fra bibliotekerne. Der var knap 36 mio. besøgende på folkebibliotekerne sidste år, hvilket er på niveau med året før. Der blev afholdt 18.600 arrangementer og 2.800 udstillinger. Derudover blev der gennemført 9.100 undervisningstimer for bibliotekernes brugere., Der skal tages forbehold for, at der gennem de senere år har været enkelte folkebiblioteker, som har oplyst, at biblioteket deler lokaler med eksempelvis kommunens borgerservice. De indberettede besøgstal for disse biblioteker omfatter også besøgende til borgerservice., En femtedel af danskerne kommer aldrig på folkebiblioteket, I kulturvaneundersøgelsen 2012 svarede danskerne, at 1 pct. kommer på folkebiblioteket dagligt, 5 pct. kommer ugentligt, 71 pct. kommer månedligt eller sjældnere, mens 22 pct. aldrig kommer på biblioteket. Blandt dem der svarede, at de aldrig kommer på biblioteket, svarede halvdelen, at de ikke kommer, fordi det ikke interesserer dem. Lidt mindre end en fjerdedel kommer ikke, fordi de ikke har tid, 7 pct. svarede, at der er for langt til biblioteket, 6 pct. svarede, at de foretrækker at bruge bibliotekets tilbud via nettet og 5 pct. svarede, at de ikke ved, hvilke aktiviteter der er på biblioteket., Flere besøg på forskningsbibliotekerne, Forskningsbibliotekerne havde 5,2 mio. besøgende i 2014, og det er 13 pct. flere end året før. Dermed fortsætter udviklingen i antal besøgende på forskningsbibliotekerne gennem de senere år., Aktiviteter på forskningsbibliotekerne, , 2011, 2012, 2013, 2014, Hovedbibliotek åbningstid (timer pr. uge), 1, 326, 1, 411, 1, 438, 1, 525, Filialers åbningstid (timer pr. uge), 1, 452, 2, 300, 3, 102, 3, 102, Besøg (tusinde), 4, 078, 4, 570, 4, 638, 5, 224, Udstillinger, 119, 188, 149, 184, Arrangementer, 248, 231, 353, 319, Undervisning (timer), 8, 307, 8, 974, 10, 328, 10, 706, Personale (årsværk), 1, 351, 1, 310, 1, 331, 1, 269, I samme periode hvor antallet af besøgende er steget, er antallet af årsværk faldet et par pct. hvert år. I 2014 var antallet af årsværk således 1.269 svarende til 5 pct. færre end i 2013. En del af forklaringen på faldet er, at der har fundet sammenlægninger sted mellem en række forskningsbiblioteker i de senere år. Det er også en del af baggrunden for væksten i åbningstiden. Der blev afholdt 319 arrangementer, 184 udstillinger og knap 11.000 undervisningstimer for biblioteksbrugere., Biblioteker 2014, 3. juli 2015 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19538

NYT: Firmaernes salg steg svagt i september

9. november 2016, Med en lille stigning i firmaernes , samlede salg, fra august til september på 0,8 pct. og en stigning i det , indenlandske salg, på 2,0 pct. var firmaernes salg i september lidt større end i august. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Udviklingen i udvalgte erhverv, Den overordnede stabile situation skyldes ændringer inden for brancherne. Således steg , bygge og anlæg, og , ejendomshandel og udlejning, begge med 5,3 pct., mens , finansiering og forsikring, faldt 2,0 pct., Årlig udvikling i faktiske tal, Fra september 2015 til september 2016 steg salget inden for erhvervsgruppen , handel med biler og motorcykler, med 10,7 pct. Den største årlige ændring fandt sted i branchen , ejendomshandel og udlejning, , hvor salget faldt med 17,4 pct. Dette fald skal ses i lyset af, at der i september 2015 var en usædvanlig høj aktivitet, som har normaliseret sig i september 2016., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det betyder, at salget for august 2016 er ændret fra 291,0 mia. kr. i sidste offentliggørelse til 294,7 mia. kr. Det er en stigning på 3,7 mia. kr. Dette skyldes, at statistikken over firmaernes køb og salg revideres i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved estimater erstattes af aktuelle indberetninger., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2014, 2015, 2016, , 2014, 2015, 2016, , mia. kr., Januar, 278,0, 284,1, 291,0, , 266,2, 267,9, 267,5, Februar, 280,0, 283,6, 293,7, , 251,2, 255,1, 267,1, Marts, 279,6, 296,8, 279,1, , 281,1, 301,8, 287,0, April , 280,3, 289,9, 293,4, , 280,3, 290,8, 292,2, Maj, 281,5, 290,2, 295,5, , 278,5, 279,7, 289,0, Juni, 276,8, 295,2, 298,0, , 288,0, 313,3, 316,8, Juli, 282,1, 290,7, 292,5, , 269,6, 278,4, 269,6, August, 282,4, 293,1, 294,7, , 270,0, 280,3, 292,7, September, 285,6, 291,4, 297,1, , 297,9, 302,3, 310,2, Oktober, 287,0, 289,0, ., , 304,2, 301,7, ., November, 288,1, 292,4, ., , 285,9, 295,4, ., December, 283,6, 294,0, ., , 315,4, 327,4, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Aug. , 2016, Sept. , 2016, Æn-, dring, , Apr. 2016, - juni 2016, Juli 2016, - sept. 2016, Æn-, dring, , Sept., 2015, Sept., 2016, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 294,7, 297,1, 0,8, 886,8, 884,4, -0,3, 302,3, 310,2, 2,6, I alt inkl. energi mv., 325,0, 327,3, 0,7, , 975,8, 974,6, -0,1, 330,0, 337,5, 2,3, Heraf:, , , , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,6, 8,5, -1,8, 25,9, 25,6, -1,4, 8,6, 9,2, 7,9, Industri, 64,2, 64,1, -0,1, 189,3, 191,7, 1,3, 67,9, 70,2, 3,4, Bygge og anlæg, 19,8, 20,9, 5,3, 62,6, 61,4, -2,0, 22,0, 23,9, 8,7, Handel, 108,4, 108,7, 0,2, 331,0, 325,1, -1,8, 109,8, 112,4, 2,4, Handel med biler og motorcykler, 11,6, 12,0, 3,1, 35,9, 35,2, -1,9, 11,1, 12,3, 10,7, Engroshandel, 69,6, 69,0, -0,8, 212,4, 207,3, -2,4, 72,8, 73,4, 0,9, Detailhandel, 27,2, 27,7, 1,8, 82,7, 82,7, -0,1, 25,9, 26,7, 3,1, Transport, 31,4, 31,9, 1,8, 90,7, 94,9, 4,5, 33,9, 32,4, -4,5, Hoteller og restauranter, 4,6, 4,8, 3,2, 14,4, 14,2, -2,0, 5,0, 5,3, 5,0, Information og kommunikation, 14,7, 14,7, -0,1, 43,0, 43,2, 0,5, 14,0, 15,3, 8,9, Finansiering og forsikring, 5,3, 5,2, -2,0, 16,5, 16,1, -2,5, 5,0, 5,0, 1,7, Ejendomshandel og udlejning, 5,0, 5,3, 5,3, 15,7, 15,6, -0,5, 4,1, 3,4, -17,4, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., , Firmaernes køb og salg september 2016, 9. november 2016 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21808

NYT: 4,7 mia. kr. mere til ældre og førtidspensioner

23. januar 2020, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 13,1 mia. kr. fra 2019. Kommunernes udgifter til sociale opgaver er budgetteret til i alt 205,9 mia. kr., hvilket er en forøgelse på 7,8 mia. kr. Blandt de sociale opgaver er ældreområdet den største udgiftspost og stiger med 2,4 mia. kr., mens udgifterne til voksne med særlige behov stiger med 1,8 mia. kr. Førtidspensioner og personlige tillæg tilføres 2,3 mia. kr. mere end 2019, mens det reducerede budget til kontante ydelser bl.a. skyldes et fald i udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp på 1,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Reduceret budget på velfærdsområder i nogle kommuner, 41 kommuner har budgetteret med lavere udgifter på specifikke sociale opgaver i deres budget for 2020 sammenlignet med 2019. Selvom kommunerne samlet set budgetterer med 2,4 mia. kr. yderligere til ældreområdet, er der otte kommuner, som reducerer deres budget til området. Den største reduktion foretages af Aarhus med 88 mio. kr. Aarhus har til gengæld budgetteret med stigende udgifter til voksne med særlige behov, mens ni kommuner har reduceret deres budget hertil, heriblandt Faxe og København. Aarhus, Odense, København og Esbjerg prioriterer flere ressourcer til børn og unge med særlige behov, mens hele 21 kommuner reducerer deres budget til området. Dagtilbud mv. til børn og unge budgetteres lavere i 11 kommuner, herunder i flere kommuner i hovedstadsområdet, bl.a. Gentofte, Roskilde og Lyngby-Taarbæk. Reduktionerne siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt modtagerne vil opleve forringet service. Ændringer i budgetterede udgifter kan også afspejle fx færre børn, ældre eller personer med særlige behov. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Nettodriftsudgifter på 1 mia. kr. om dagen, Kommunernes nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. fremkommer ved at fraregne driftsindtægter og statsrefusion fra kommunernes bruttoudgifter. De samlede nettodriftsudgifter stiger med 3,7 pct. Kommunernes anlægsudgifter (netto) stiger med 1 mia. kr. til 16,2 mia. kr. Den største anlægspost er folkeskoler, der i 2020 er budgetteret til 3,3 mia. kr., Kommunernes budgetter, , 2019, 2020, Ændring, Ændring i pct., , mia. kr., , Bruttodriftsudgifter (1), 432,9, 445,4, 12,5, 2,9, Driftsindtægter i alt (2), 56,3, 56,1, -0,2, -0,3, Statsrefusion i alt (3), 24,0, 23,6, -0,4, -1,6, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 352,6, 365,7, 13,1, 3,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 198,0, 205,9, 7,8, 3,9, Bruttoanlægsudgifter (5), 20,3, 21,1, 0,9, 4,3, Anlægsindtægter (6), 5,1, 4,9, -0,1, -2,7, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 15,2, 16,2, 1,0, 6,7, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, . , Kommunale og regionale budgetter 2020, 23. januar 2020 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30210

NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

8. november 2024, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2023, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49719

NYT: Hovedstadsområdet brugte mest på børn og unge

20. april 2017, I 2016 brugte kommunerne på landsplan 29 pct. af deres udgifter på børn- og ungeområdet. Fordelt på regioner havde Hovedstadens kommuner den højeste udgiftsandel på 30 pct., mens kommunerne i Syddanmark og Nordjylland med 27 pct. havde den mindste udgiftsandel til børn- og ungeområdet. Forskelle mellem kommuner kan bl.a. skyldes geografiske forhold, befolkningssammensætning og forskellige andele af børn i institutioner., Fordelingen på landsplan af de kommunale udgifter, På landsplan var andelen af udgifter til , børn og unge, den største udgiftspost i 2016 med 29 pct. Andelen af udgifter til , overførsler, og udgifter til , voksne med særlige behov, var begge på 21 pct. Resten fordelte sig med 11 pct. til , administration, , 8 pct. til , sundhed, og 10 pct. til , andet, , bl.a. , folkebiblioteker, samt , transport og infrastruktur, . , Kommunerne i Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland havde den højeste udgiftsandel til , overførsler, på 22 pct., mens Hovedstadens kommuner lå lavest med 17 pct., 234,5 mia. kr. til serviceområdet, Der blev i 2016 brugt 234,5 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 67,8 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 11,0 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 19,7 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,6 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,6 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,2 mia. kr., Regionernes udgifter går til sygehuse, På landsplan udgjorde regionernes bruttodriftsudgifter til , sygehuse, 71 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter, mens , sygesikring, udgjorde 17 pct. Tilsammen udgjorde de to sundhedsområder 88 pct. af regionernes samlede bruttodriftsudgifter i regnskab 2016. Resten var fordelt mellem , sociale tilbud og specialundervisning, på 3 pct., , regional udvikling, på 2 pct. og 7 pct. til , andet, ., Fordelingen på regioner, Region Syddanmark havde den højeste andel af udgifter til , sygehusvæsenet, på 73 pct. og Region Nordjylland den laveste på 68 pct. For , sygesikring, havde regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland den højeste andel på 18 pct., og Region Hovedstaden den laveste på 16 pct. Forskellene kan ligesom med kommunerne skyldes forskelle i bl.a. befolkningssammensætningen og konteringspraksis i de enkelte regioner. , Kommunernes regnskaber, , 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 413, 603, 412, 630, 415, 310, 420, 989, Driftsindtægter i alt (2), 64, 308, 64, 484, 62, 556, 63, 867, Statsrefusion i alt (3), 33, 954, 29, 501, 29, 435, 27, 313, Nettodriftsudgifter (4 = 1-2-3), 315, 341, 318, 644, 323, 319, 329, 810, Nettoanlægsudgifter (5), 16, 654, 15, 877, 14, 548, 15, 418, Renteudgifter, netto (6), 497, 589, 377, -226, Afdrag på lån, netto (7), -1, 523, 58, 529, 647, Generelle tilskud, netto, 1, (8), 85, 158, 85, 075, 82, 791, 84, 195, Skatter (9), 249, 214, 254, 351, 259, 724, 267, 528, 1, Inkl. kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne., Kommuner og regioners regnskaber 2016, 20. april 2017 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2018, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24108

NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19533

NYT: Firmaernes salg faldt i april

23. juni 2015, Firmaernes , samlede salg, var 1,8 pct. lavere i april end i marts. Det indenlandske salg faldt med 3,1 pct. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Faldet i det samlede salg kommer efter en stigning på 1,8 pct. fra februar til marts. I de seneste tre måneder (februar til april 2015) er det samlede salg steget med 1,6 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Størst andel af beregnet omsætning inden for landbrug, Firmaernes køb og salg udarbejdes på baggrund af virksomhedernes momsoplysninger, som bliver indberettet månedligt, kvartalsvist eller halvårligt afhængigt af størrelse. I , landbrug, skovbrug og fiskeri, og i , bygge og anlæg, indberetter mange kvartalsvist eller halvårligt, og derfor bliver en stor andel af omsætningen i første omgang beregnet (imputeret) i de månedlige opgørelser. Disse værdier bliver efterfølgende revideret i de fremtidige opgørelser af firmaernes køb og salg og er behæftet med særlig stor usikkerhed. , Faldende omsætning i flere sektorer - sæsonkorrigeret, Inden for , industri, , , bygge og anlæg, samt , handel, var der fald fra marts til april. , Industri, oplevede et fald på 1,4 pct. efter en stigning på 4,1 pct. fra februar til marts. , Bygge og anlæg, havde et fald på 2,5 pct. efter en stigning på 0,7 pct. i marts. For , handel, udgjorde faldet 3,6 pct. efter en stigning på 2,8 pct. i marts. Salget indenfor t, ransport, er til gengæld steget med 3,3 pct. fra marts til april efter en stigning på 0,8 i marts., Markant fremgang for bygge og anlæg det seneste år, Det samlede salg opgjort eksklusive energi mv. i april 2015 er 2,9 pct. større end i april 2014 i faktiske tal. , Bygge og anlæg, er steget med 7,3 pct., mens , handel, er faldet med 2,9 pct., og , industri, er steget med 7,0 pct. , Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg 0,2 pct. fra januar til februar, og med 1,8 pct. fra februar til marts. Stigningen i februar er mindsket med 0,2 procentpoint, mens stigningen i marts er øget med 0,4 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Mar. , 2015, Apr. , 2015, Æn-, dring, , Nov. 2014, - jan. 2015, Feb.. 2015, - apr. 2015, Æn-, dring, , Apr., 2014, Apr., 2015, Æn-dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 293,4, 288,1, -1,8, , 855,9, 869,7, 1,6, , 277,9, 285,9, 2,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 8,3, -5,1, , 26,1, 26,3, 0,7, , 10,3, 8,4, -19,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 94,3, 93,1, -1,3, , 272,8, 280,2, 2,7, , 87,6, 91,6, 4,5, Råstofindvinding, 3,5, 3,2, -10,4, , 11,9, 10,0, -15,7, , 4,2, 3,2, -24,9, Industri, 62,8, 61,9, -1,4, , 178,6, 185,1, 3,7, , 56,8, 60,8, 7,0, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 27,9, 28,0, 0,2, , 82,3, 85,0, 3,4, , 26,6, 27,6, 3,8, Bygge og anlæg, 19,2, 18,7, -2,5, , 55,3, 57,1, 3,2, , 15,6, 16,8, 7,3, Handel og transport mv., 144,9, 141,9, -2,1, , 426,2, 428,6, 0,6, , 141,5, 141,7, 0,1, Handel, 109,0, 105,0, -3,6, , 315,9, 320,0, 1,3, , 108,3, 105,1, -2,9, Handel med biler og motorcykler, 10,7, 10,5, -1,8, , 30,4, 31,5, 3,7, , 9,9, 10,7, 7,9, Engroshandel, 70,9, 67,7, -4,6, , 204,2, 206,7, 1,2, , 71,7, 68,2, -4,9, Detailhandel, 27,4, 26,9, -1,8, , 81,3, 81,8, 0,6, , 26,6, 26,2, -1,5, Transport, 31,8, 32,8, 3,3, , 97,1, 96,1, -1,0, , 29,1, 32,5, 11,9, Hoteller og restauranter, 4,1, 4,0, -2,2, , 13,2, 12,5, -5,1, , 4,2, 4,1, -2,0, Information og kommunikation, 13,7, 13,7, 0,0, , 41,1, 41,0, -0,2, , 12,1, 12,6, 4,3, Finansiering og forsikring, 4,9, 4,9, 0,6, , 14,5, 14,6, 0,8, , 5,2, 5,4, 3,7, Ejendomshandel og udlejning, 4,7, 4,7, 0,4, , 14,8, 14,3, -3,3, , 8,4, 7,7, -8,9, Erhvervsservice, 28,7, 28,0, -2,4, , 82,0, 85,1, 3,8, , 22,7, 26,9, 18,7, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,5, 2,5, 2,6, , 7,6, 7,6, -0,1, , 2,2, 2,3, 7,2, Kultur, fritid og anden service, 3,3, 3,3, 1,0, , 9,7, 9,9, 2,8, , 3,0, 3,3, 8,5, I alt inkl. energi mv., 324,9, 319,2, -1,7, , 950,1, 964,8, 1,6, , 308,7, 316,7, 2,6, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg april 2015, 23. juni 2015 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19070

NYT: De populære musikinstrumenter ligger fast

23. januar 2020, Rækkefølgen blandt musikskolernes seks mest populære instrumenter ligger fast år efter år. På førstepladsen siden sæson 2012/2013 ligger klaverspil, mens akustisk guitar, slagtøj og sang indtager de efterfølgende pladser. På en femteplads ligger violin, og på sjettepladsen elguitar. De efterfølgende placeringer i sæson 2018/2019 er besat af saxofon, elbas og tværfløjte. Disse tre instrumenter har siden 2012/2013 også været at finde på top-ti; dog ikke på de samme placeringer i hver sæson. For de seneste sæsoner, dvs. 2017/2018 og 2018/2019 har cello besat tiendepladsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/muskol02, ., De mest populære fag fylder ni tiendedele af instrumentundervisningen, De ti mest populære instrumentfag i sæson 2018/2019 omfatter tilsammen næsten 90 pct. af musikskoleelevernes samlede instrument- og sangundervisning. , De ti mest populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2018/2019, , Placering, i sæson, Elever, , , Andel, Instrumentfag, 2017/2018, , , drenge, piger, , , 1.000, , pct., Alle instrumenter, , 46,2, , 45, 55, , , , , , , Top-ti i alt, , 40,9, , 45, 55, , , , , , , Klaver, 1, 13,9, , 32, 68, Akustisk guitar, 2, 8,3, , 58, 42, Slagtøj, 3, 5,0, , 83, 17, Sang, 4, 4,4, , 18, 82, Violin, 5, 3,3, , 26, 74, El-guitar, 6, 1,5, , 84, 16, Saxofon, 7, 1,3, , 59, 41, El-bas, 8, 1,2, , 75, 25, Tværfløjte, 9, 1,0, , 11, 89, Cello, 10, 0,9, , 28, 72, Kilde: , www.statistikbanken.dk/muskol02, ., Klaver er det mest populære instrument - men ikke over alt, Bortset fra i 13 kommuner er klaver det mest populære instrument i landets kommuner. Dog må klaveret se sig overhalet af den akustiske guitar i Dragør, Rødovre, Vallensbæk, Ballerup, Rudersdal, Hillerød, Bornholm, Kerteminde, Fredericia samt Esbjerg og Fanø Kommuner. I Morsø Kommune er det mest populære instrument violin og i Mariagerfjord Kommune kommer sang ind på førstepladsen over instrumentfag., Sjældne fag - truede orkesterinstrumenter, I den anden ende af skalaen finder vi de truede orkesterinstrumenter, som omfatter althorn mv., bratsch, fagot, kontrabas, obo, trækbasun, tuba og valdhorn. Disse instrumenter søges sjældent direkte af musikskoleeleverne. Det er desuden instrumenter, der mangler danske ansøgere til på konservatorierne og i de professionelle danske orkestre. Tilsammen omfatter disse otte instrumenter godt 1.000 elever. Dette antal har ligget stabilt de seneste sæsoner, og svarer til godt 2 pct. af den samlede instrument- og sangundervisning. , Den typiske elev er en 12-årig pige, der spiller klaver, Musikskolernes elever spænder aldersmæssigt meget bredt, men 80 pct. af instrumenteleverne er i alderen fra 7 til 18 år. Til instrumentundervisningen er der flest 12-årige - 4.500 elever - og 55 pct. af disse er piger. Også for de 12-årige er klaver det mest populære instrument, og i sæsonen 2018/2109 spillede 42 pct. af de 12-årige piger klaver. , Musikskoler tilbyder andet end instrumentundervisning ..., I sæsonen 2018/2019 var der knap 46.200 elever, der modtog instrument- og sangundervisning på musikskolerne i Danmark. Det er et fald på 3 pct. i forhold til sæsonen før. Musikskolerne tilbød også forskolehold med 18.600 registrerede tilmeldinger i sæson 2018/2019 og sammenspilshold (fx kor og orkester) med et elevtal på 26.600 elever. Desuden blev der undervist i en række andre musikfag (fx hørelære) og kreative fag inden for dans, multimedier og billedkunst. Det samlede antal aktivitetselever er 101.100, og dette udgør et fald på 1 pct. i forhold til sæsonen før. , ... og ikke kun på musikskolerne, Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er ikke i særlig høj grad dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af fx musikskolernes og undervisernes organisationer., Musikskoler 2018/2019, 23. januar 2020 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30381

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation