Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3091 - 3100 af 4176

NYT: Virksomhedernes egenkapital vokser støt

28. november 2019, I perioden 2014-2018 steg virksomhedernes egenkapital fra ca. 2.100 mia. kr. i 2014 til 2.900 mia. i 2018, hvilket svarer til en stigning på 38 pct. Udviklingen er sket på baggrund af en vækst i omsætning på godt og vel 20 procent i samme periode. Til sammenligning har der været en lidt langsommere vækst i antallet af ansatte målt i årsværk. Her har stigningen været fra 1,16 mio. beskæftigede i 2014 til 1,29 mio. i 2018, hvilket svarer til 11 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FREGN2, ., Fremgang i beskæftigelsen i bygge og anlæg, Den foreløbige regnskabsstatistik viser, at , bygge og anlæg, i 2018 oplevede en stor stigning i beskæftigelsen. Beskæftigelsen steg i denne branche med 7.200 fuldtidsansatte, så der i alt var 143.300 beskæftigede i branchen. Samme stigning var der i branchen , videnservice, , der steg til 131.200 beskæftigede. Den største relative vækst var i branchen , energiforsyning, , der steg med 12 pct. - fra 9.400 til 10.500 årsværk. Den samlede beskæftigelse steg med 4 pct. - fra 1,24 mio. til 1,29 mio. årsværk., Over 200 nye højvækstvirksomheder skaber arbejdspladser, I perioden 2015-2018 kom der 232 nye højvækstvirksomheder til. Der er tale om nye virksomheder fra 2013 eller 2014, der i den nævnte vækstperiode har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. Til sammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser svarende til 3.600 årsværk. De fleste nye højvækstvirksomheder findes inden for branchen , handel og transport, , hvor 67 virksomheder tilsammen skabte 1.300 årsværk., Flest nye virksomheder i erhvervsservice, I 2018 blev der skabt 33.300 reelt nye virksomheder. Den branche, der stod for de fleste af disse, var , erhvervsservice, , hvor der blev skabt 8.100 nye virksomheder. Der var 1.700 årsværk beskæftiget i denne branche. Den branche, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye virksomheder, var , handel og transport, , hvor der blev skabt 2.600 årsværk i 6.100 nye virksomheder., Nye tal for Firmastatistik, Sammen med denne udgivelse offentliggøres også foreløbige 2018 tal for , Generel firmastatistik, ., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher, , Firmaer, , Fuldtids-, ansatte, Omsætning, , Årets, resultat, , 2017, 2018*, 2017, 2018*, 2017, 2018*, 2017, 2018*, , antal, mio. kr., I alt, 222, 716, 225, 095, 1, 239, 692, 1, 287, 950, 3, 847, 894, 4, 116, 401, 314, 358, 445, 854, Råstofindvinding, 220, 236, 4, 367, 4, 468, 36, 436, 32, 110, -3, 327, 66, 536, Industri, 15, 343, 15, 431, 270, 304, 277, 163, 855, 970, 875, 235, 92, 041, 179, 563, Energiforsyning, 1, 609, 1, 593, 9, 421, 10, 547, 190, 176, 324, 271, 21, 122, 50, 913, Vandforsyning og , renovation, 2, 525, 2, 496, 8, 955, 9, 077, 34, 686, 35, 888, 1, 690, 5, 270, Bygge og anlæg, 32, 643, 33, 305, 136, 146, 143, 315, 261, 230, 275, 969, 13, 946, 14, 618, Handel med biler, 7, 739, 7, 731, 39, 745, 41, 142, 174, 984, 173, 297, 5, 508, 5, 577, Engroshandel, 15, 336, 15, 097, 140, 178, 145, 238, 865, 744, 903, 999, 51, 830, 37, 356, Detailhandel, 18, 909, 18, 420, 127, 727, 130, 977, 325, 393, 343, 229, 8, 896, 4, 375, Transport, 11, 035, 11, 283, 115, 052, 116, 107, 412, 696, 463, 604, 7, 298, 7, 506, Hotel og restauranter, 14, 528, 14, 582, 60, 641, 64, 457, 61, 899, 63, 050, 2, 637, 1, 350, Information og , kommunikation, 17, 988, 18, 490, 89, 666, 92, 808, 178, 324, 187, 181, 9, 705, 3, 272, Ejendomshandel, 28, 598, 29, 047, 19, 520, 21, 263, 85, 393, 80, 069, 37, 324, 26, 255, Videnservice, 36, 220, 36, 800, 124, 004, 131, 175, 234, 540, 228, 586, 55, 260, 34, 535, Rejsebureauer mv., 18, 476, 19, 096, 91, 243, 97, 431, 126, 223, 125, 595, 9, 985, 8, 296, Reparation af, husholdningsartikler, 1, 547, 1, 488, 2, 723, 2, 781, 4, 200, 4, 317, 354, 433, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/10107, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2018, 28. november 2019 - Nr. 442, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29002

NYT: Største offentlige kvartalsoverskud i 11 år

24. september 2019, Overskuddet på den offentlige saldo var 17,2 mia. i andet kvartal 2019, hvilket er det største kvartalsvise overskud i 11 år. Det samlede overskud i første halvår 2019 var på 29,4 mia. kr. Forklaringen på det store overskud skyldes i høj grad Skatteministeriets beregning af indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten). Beregningen er 17,6 mia. kr. højere for første halvår 2019 end beløbet for samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Opjusteret overskud for første kvartal, Saldoen for første kvartal 2019 er opjusteret med samlet set 5,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især ændrede forventninger til indtægter fra PAL-skatten og selskabsskatten. Skatteministeriets beregning af PAL-skatten er foretaget på baggrund af forventningerne til udviklingen på de finansielle markeder. , Også stor stigning i den finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 19,9 mia. kr. i løbet af andet kvartal 2019, og den udgjorde 50,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo. Omvurderinger af de finansielle aktiver og passiver står for den resterende stigning på 2,7 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Stigning i kildeskatter og momsindtægter, Det offentlige kvartalsregnskab viste et sæsonkorrigeret momsprovenu på 55,0 mia. kr. i andet kvartal 2019. Det svarer til en stigning på 0,8 mia. kr. i forhold til første kvartal 2019. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I andet kvartal 2019 udgjorde kildeskatterne 110,8 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med første kvartal 2019 steg kildeskatterne med 0,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2019, 24. september 2019 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29047

NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

22. december 2014, Mens arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,5 pct. i den private sektor i Danmark i tredje kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før, var stigningen på 2,3 pct. i USA. I de 28 EU-medlemslande tilsammen var stigningen ligesom i Danmark på 1,5 pct. For euroområdet alene var stigningen på 1,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Fra årets andet kvartal til tredje kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,1 procentpoint i Danmark. Både i de 18 euro-lande og i de 28 EU-medlemslande samlet var årsstigningen i tredje kvartal derimod aftaget - med hhv. 0,4 pct. i euroområdet og 0,1 procentpoint i EU - i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode., Rumænien og Slovakiet har de højeste stigninger, Rumænien og Slovakiet havde i årets tredje kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på i begge tilfælde 6,2 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 5,8 pct. Også i Estland var stigningen i arbejdsomkostningerne i tredje kvartal fortsat relativt høj med 5,5 pct. i perioden. I Grækenland, der igennem de seneste fire år har oplevet permanente fald i arbejdsomkostningerne, steg arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal med 2,2 pct. i forhold til samme kvartal 2013., Cypern har stadig det største fald, Tre lande havde i tredje kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne fortsat mest med 1,9 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,6 pct. under niveauet for tredje kvartal 2013. I Spanien aftog arbejdsomkostningerne pr. time en smule i forhold til tredje kvartal 2013, nemlig med 0,1 pct., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,9 pct. i Sverige og 2,1 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal 1,6 pct. og dermed 0,1 procentpoint over stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2013, 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., EU, 1,1, 0,9, 1,6, 1,5, Euro-området, 1,0, 0,8, 1,6, 1,2, Belgien, 2,0, 1,9, 1,0, 0,8, Bulgarien, 8,6, 7,4, 3,2, 2,6, Cypern, -3,8, -5,1, -1,9, -1,9, Danmark, 1,8, 1,2, 1,4, 1,5, Estland, 9,4, 7,3, 7,0, 5,5, Finland, 1,7, 1,3, 3,0, 0,6, Frankrig, 0,4, 0,4, 1,0, 0,6, Grækenland, -7,8, -3,5, -3,5, 2,2, Irland, 0,3, -0,1, 1,0, 0,1, Italien, 2,2, 1,5, 1,1, 1,1, Kroatien, 0,8, 1,8, 0,2, .., Letland, 3,9, 4,9, 6,3, 5,8, Litauen, 7,3, 7,9, 5,3, 3,6, Luxemburg, 3,2, 2,4, 4,3, 3,0, Malta, 1,8, 1,6, 2,1, 1,5, Nederlandene, 3,0, 3,2, 0,5, 1,5, Polen, 1,9, 2,8, 5,1, 3,7, Portugal, 4,7, -1,5, -1,7, -1,6, Rumænien, 3,9, 3,4, 6,0, 6,2, Slovakiet, 3,6, 1,9, 5,8, 6,2, Slovenien, -5,7, 0,7, 3,0, 2,5, Spanien, 0,2, 1,1, 1,1, -0,1, Storbritannien, 1,1, 0,6, 0,5, 1,6, Sverige, 1,8, 1,7, 3,0, 2,9, Tjekkiet, 1,9, 0,0, 1,6, 1,6, Tyskland, 0,7, 0,1, 2,2, 2,1, Ungarn, 2,2, 2,4, 3,8, 3,0, Østrig, 1,7, 4,2, 4,3, 2,2, USA, 1,9, 1,9, 2,0, 2,3, Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2014, 22. december 2014 - Nr. 662, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18410

NYT: Næsten uændret salg i januar

16. marts 2016, De foreløbige tal for firmaernes samlede salg var 0,1 pct. lavere i januar end i december, mens det indenlandske salg var 0,5 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Det næsten uændrede samlede salg kommer efter en stigning på 0,8 pct. fra november til december, mens stigningen i det indenlandske salg følger efter en stigning på 0,2 pct. fra november til december. I de seneste tre måneder (november 2015 til januar 2016) er det samlede salg steget med 0,9 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (august til oktober 2015), mens det indenlandske salg er steget med 1,2 pct. De indkomne data for fjerde kvartal 2015 er i forhold til den seneste udgivelse opjusteret med 8,5-11,0 mia. kr. pr. md., Firmaernes køb og salg steg fra 2014 til 2015, Firmaernes salg for hele året er steget 2,8 pct. fra 2014 til 2015, mens købet er steget med 3,5 pct. , Udviklingen i udvalgte erhverv, Industri, har haft en stigning i salget på 2,1 pct. fra december til januar, efter en stigning på 2,1 pct. fra november til december. I de seneste tre måneder er salget inden for industri steget med 1,0 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Handel, har haft et fald i salget på 1,1 pct. fra december til januar, efter et fald på 1,0 pct. fra november til december. I de seneste tre måneder er handel steget med 1,1 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Udviklingen i faktiske tal, I faktiske tal er salg i alt eksklusive energi mv. i januar 0,3 pct. højere end i januar sidste år. , Detailhandel, er steget med 1,3 pct. og , industri, er steget med 4,8 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg i sæsonkorrigerede tal med 0,5 pct. fra oktober til november og steg med 0,8 pct. fra november til december. Stigningen fra oktober til november er justeret ned fra 0,7 pct. til 0,5 pct. Stigningen fra november til december er justeret op fra 0,4 pct. til 0,8 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Dec. , 2015, Jan. , 2016, Æn-, dring, , Aug 2015, - okt. 2015, Nov. 2015, - jan. 2016, Æn-, dring, , Jan. 2015, Jan., 2016, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 293,8, 293,6, -0,1, , 871,5, 879,0, 0,9, , 266,5, 267,4, 0,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 9,7, 10,2, , 26,2, 27,4, 4,2, , 7,5, 8,5, 13,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 98,4, 93,9, -4,6, , 277,9, 287,0, 3,3, , 84,7, 87,2, 3,0, Råstofindvinding, 1,3, 1,1, -16,1, , 4,2, 3,9, -8,5, , 1,7, 1,1, -37,0, Industri, 62,2, 63,5, 2,1, , 184,7, 186,6, 1,0, , 53,7, 56,3, 4,8, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 34,9, 29,3, -15,9, , 88,9, 96,6, 8,6, , 29,3, 29,9, 1,9, Bygge og anlæg, 19,7, 20,9, 6,2, , 58,4, 59,9, 2,5, , 13,6, 15,7, 15,3, Handel og transport mv., 146,1, 144,4, -1,2, , 434,1, 436,7, 0,6, , 134,5, 128,5, -4,4, Handel, 108,2, 106,9, -1,1, , 320,8, 324,4, 1,1, , 99,8, 95,4, -4,4, Handel med biler og motorcykler, 11,5, 11,2, -2,4, , 33,1, 34,1, 3,1, , 9,2, 9,4, 2,8, Engroshandel, 69,6, 68,1, -2,3, , 206,6, 207,5, 0,4, , 65,4, 60,4, -7,6, Detailhandel, 27,0, 27,7, 2,3, , 81,0, 82,7, 2,1, , 25,3, 25,6, 1,3, Transport, 33,2, 32,7, -1,3, , 99,7, 98,3, -1,3, , 31,0, 29,1, -5,9, Hoteller og restauranter, 4,7, 4,7, -0,5, , 13,7, 14,0, 2,4, , 3,7, 3,9, 6,8, Information og kommunikation, 14,5, 13,7, -5,4, , 42,7, 42,6, -0,1, , 14,5, 14,3, -1,6, Finansiering og forsikring, 5,3, 5,2, -1,5, , 15,4, 15,9, 3,4, , 5,6, 6,0, 6,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,9, 5,2, 5,8, , 16,6, 15,0, -9,5, , 8,3, 8,9, 8,0, Erhvervsservice, 26,4, 25,2, -4,3, , 75,4, 77,0, 2,1, , 22,3, 22,8, 2,4, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,6, -0,2, , 8,1, 8,1, -0,1, , 3,3, 3,4, 1,1, Kultur, fritid og anden service, 3,4, 3,1, -7,0, , 9,9, 9,8, -0,1, , 3,2, 3,0, -6,8, I alt inkl. energi mv., 330,0, 324,0, -1,8, , 964,6, 979,4, 1,5, , 297,5, 298,3, 0,3, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg januar 2016, 16. marts 2016 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20506

NYT: Firmaernes salg fortsat højt trods fald i august

10. oktober 2019, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 1,8 pct. fra juli til august og det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 2,0 pct. Niveauet afviger dog ikke fra det ellers rekordhøje niveau. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Salget i industrien går tilbage, mens bygge og anlæg går frem, To vigtige indikationer for konjunkturen ses i salget inden for hhv. , industrien, og , bygge og anlæg., Salget i , industrien, faldt med 4,1 pct. fra juli til august, den udvikling genfindes i statistikken over industriens produktion. Udviklingen er en konsekvens af udviklingen i bl.a. , medicinalindustri, (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:367, ), . Omvendt steg salget i , bygge og anlæg, med 4,6 pct. fra juli til august. Udviklingen i omsætningen i , bygge og anlæg, afhænger af arbejdets art (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:285, )., Kilde: Egne beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Salget stiger i forhold til året før, Hvis salget ikke korrigeres for sæsonudsving og effekten af handelsdage, var salget i august 0,6 pct. lavere end i august 2018. Salget i , industrien, var 1,8 pct. højere, når august 2019 sammenlignes med august 2018, og omtrent det samme gjaldt salget i , bygge og anlæg, , , der var 2,0 pct. højere, ., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for juli 2019 er revideret fra 336,3 mia. kr. (se den seneste opgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:339, ), til 336,9 mia. kr. Det er en opjustering på 0,6 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. , Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, 2019, , 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Januar, 301,3, 318,2, 332,5, , 287,9, 303,6, 318,5, Februar, 313,7, 312,2, 333,1, , 277,7, 277,1, 296,4, Marts, 312,1, 310,6, 325,7, , 326,1, 309,0, 327,7, April , 301,8, 319,6, 335,3, , 287,9, 313,3, 330,5, Maj, 309,5, 322,0, 331,0, , 310,2, 324,5, 333,5, Juni, 311,3, 320,9, 331,1, , 330,2, 334,6, 331,9, Juli, 310,8, 321,1, 336,9, , 285,3, 299,7, 321,1, August, 311,4, 328,7, 330,8, , 306,9, 324,1, 322,2, September, 313,5, 323,5, ., , 319,1, 321,6, ., Oktober, 315,1, 327,7, ., , 325,8, 343,9, ., November, 315,3, 327,1, ., , 327,9, 342,0, ., December, 320,1, 325,9, ., , 350,0, 356,4, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Juli, 2019, , Aug., 2019, , Æn-, dring, , Mar., 2019, - Maj., 2019, Juni , 2019, - aug. , 2019, Æn-, dring, , Aug., 2018, , Aug., 2019, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 336,9, 330,8, -1,8, 991,9, 998,8, 0,7, 324,1, 322,2, -0,6, I alt inkl. energi mv., 382,3, 376,8, -1,4, 1, 134,0, 1, 137,0, 0,3, 365,1, 362,7, -0,6, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,1, 8,5, -6,2, 26,9, 26,9, -0,1, 9,6, 8,6, -10,3, Industri, 70,2, 67,3, -4,1, 200,3, 203,2, 1,5, 67,4, 68,7, 1,8, Bygge og anlæg, 23,7, 24,8, 4,6, 75,9, 73,5, -3,1, 24,6, 25,1, 2,0, Handel, 122,7, 122,3, -0,3, 362,8, 367,3, 1,3, 120,6, 120,6, 0,0, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 14,0, 13,9, -0,1, 40,1, 41,6, 3,6, 12,7, 12,9, 1,4, Engroshandel, 78,9, 78,9, -0,1, 233,7, 236,9, 1,3, 77,6, 77,4, -0,3, Detailhandel, 29,8, 29,5, -1,1, 88,9, 88,9, -0,1, 30,2, 30,3, 0,3, Transport, 36,5, 36,6, 0,4, 108,9, 111,4, 2,3, 36,6, 36,3, -0,7, Hoteller og restauranter, 5,3, 5,3, 0,3, 16,0, 16,1, 0,2, 5,9, 5,9, 0,2, Information og kommunikation, 16,4, 16,2, -1,2, 47,8, 48,6, 1,8, 13,7, 14,2, 3,7, Finansiering og forsikring, 7,2, 7,1, -1,8, 20,9, 20,7, -0,5, 5,4, 5,7, 5,4, Ejendomshandel og udlejning, 6,5, 6,0, -7,7, 18,8, 18,9, 0,8, 4,0, 3,7, -8,8, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes køb og salg august 2019, 10. oktober 2019 - Nr. 377, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2019, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28756

NYT: Husholdninger betalte 57 pct. af de grønne afgifter

22. september 2015, De samlede miljørelaterede skatter og afgifter udgjorde 79 mia. kr. i 2014. Betalingerne fordelte sig med 45 mia. kr. fra husholdningerne og 34 mia. kr. fra virksomhederne. Husholdningernes andel af de grønne afgiftsbetalinger udgjorde dermed 57 pct. af de samlede miljørelaterede skatter og afgifter, mens virksomhederne tegnede sig for 43 pct., Virksomhederne betalte 3 pct. mindre i grønne afgifter, Den samlede betaling af miljørelaterede skatter og afgifter fra husholdninger og virksomheder under ét steg fra 2010 til 2013. Provenuet fra husholdningerne i 2014 var på samme niveau som i 2013, mens virksomhederne betalte 3 pct. mindre i miljørelaterede skatter og afgifter i 2014 sammenlignet med 2013., Hver husstand betalte 17.300 kr. i miljøskatter, Husholdningernes betalinger af miljørelaterede afgifter bestod først og fremmest af energiafgifter, 58 pct., og transportrelaterede afgifter, 37 pct. De miljøafgifter, der betegnes som forureningsafgifter og ressourceafgifter, udgjorde kun en beskeden del af de samlede miljørelaterede afgifter for både husholdninger og virksomheder. Fordelt på alle husstande svarer provenuet på 45 mia. kr. til, at hver husstand betalte 17.300 kr. i miljørelaterede skatter og afgifter. , Grønt skattetryk på 4,1 pct., Det grønne skattetryk var i 2014 på 4,1 pct., og det er et fald på 0,2 pct. point i forhold til 2013. Det grønne skattetryk beregnes som de samlede miljørelaterede skatter og afgifter (eksklusive ressourcerente) som andel af BNP. I perioden 2008-2014 har det grønne skattetryk ligget stabilt mellem 4,0 og 4,3 pct. , Industri, transport og handel betaler mest til erhvervenes grønne afgifter, Fordelt på brancher var det virksomheder inden for industri, transport og handel, der betalte mest. Det afspejler disse virksomheders energiforbrug, da afgifter på energi også for erhvervenes vedkommende udgør den største andel af de miljørelaterede skatter og afgifter. , 25 pct. fald i ressourcerentebetaling fra Nordsøen, Den såkaldte ressourcerente, der består af skatter og afgifter knyttet til udvindingen af olie og naturgas i Nordsøen, udgjorde 16 mia. kr. i 2014. Det svarer til 32 pct. af virksomhedernes samlede betaling af miljørelaterede skatter og afgifter opgjort inklusive ressourcerente. Der var et fald i betalingen af ressourcerente på 5 mia. kr. eller 25 pct. fra 2013 til 2014. Ressourcerente betales kun af branchen for råstofindvinding. , 75 mia. kr. afgifter fra energi og transport, Energiafgifterne alene udgjorde 46 mia. kr. eller 58 pct. af de miljørelaterede skatter og afgifter fra virksomheder og husholdninger. Elafgiften og den såkaldte PSO-afgift (Public Service Obligations), der begge relaterer sig til forbruget af el, bidrog med 19 mia. kr. til det samlede afgiftsprovenu. Herudover bidrog afgifter på visse olieprodukter (f.eks. dieselolie til opvarmning) med 9 mia. kr. og benzinafgifter med 7 mia. kr., mens CO, 2, -afgiften bidrog med 3,5 mia. kr. Transportafgifterne udgjorde 29 mia. kr., hvoraf de største bidrag især kom fra registreringsafgift for motorkøretøjer og vægtafgift., Grønt nationalregnskab, I Statistikbanken er der offentliggjort en ny tabel , MMS3, med miljømotiverede subsidier og andre overførsler fordelt efter brancher. Statistikken er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Statistikken kan bl.a. bruges til at belyse hver enkelt branches energiforbrug og udslip af drivhusgasser eller forurening (fra energi- og udslipsregnskabet) og de samme branchers betaling af afgifter knyttet til energiforbrug, CO2, SO2 og NO, x, ., Miljørelaterede skatter og afgifter samt ressourcerenter fordelt på erhverv og husholdninger. 2014*, , Forurening, , Energi, , Heraf, CO, 2, -afgift, Transport, , Ressource, , Miljø, i alt, Ressource-, rente, 1, I alt, , mio. kr., I alt, 2, 507, 46, 100, 3, 524, 28, 965, 1, 739, 79, 312, 15, 709, 95, 021, Husholdninger, 788, 26, 365, 1, 819, 16, 929, 1, 383, 45, 464, -, 45, 464, Erhverv i alt, 1, 720, 19, 736, 1, 704, 12, 037, 356, 33, 848, 15, 709, 49, 557, Erhvervenes investeringer mv., 67, -, -, 8, 094, -, 8, 161, -, 8, 161, Erhvervenes produktion, 1, 653, 19, 736, 1, 704, 3, 943, 356, 25, 687, 15, 709, 41, 396, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 413, 1, 094, 184, 193, 1, 1, 701, -, 1, 701, Råstofindvinding, 1, 57, 8, 6, 19, 84, 15, 709, 15, 793, Industri, 428, 4, 367, 342, 303, 41, 5, 139, -, 5, 139, Forsyningsvirksomhed, 83, 783, 52, 67, 0, 933, -, 933, Bygge og anlæg, 51, 1, 005, 132, 792, 58, 1, 905, -, 1, 905, Handel og transport mv., 423, 5, 924, 537, 1, 500, 5, 7, 852, -, 7, 852, Information og kommunikation, 16, 409, 32, 72, 0, 497, -, 497, Finansiering og forsikring, 5, 375, 23, 230, 3, 613, -, 613, Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend., 6, 224, 18, 67, 5, 302, -, 302, Boliger, 7, 117, 8, 14, 115, 254, -, 254, Erhvervsservice, 71, 1, 071, 85, 516, 7, 1, 665, -, 1, 665, Off. adm, undervisn., sundhed, 129, 3, 643, 237, 119, 92, 3, 984, -, 3, 984, Kultur, fritid, anden service, 18, 667, 47, 62, 10, 757, -, 757, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften, der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2014 miljørelaterede skatter, 22. september 2015 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20074

NYT: Højeste antal svin siden 2008

8. august 2018, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. højere 1. juli end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,9 mio. svin, hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,5 mio. svin. Det er højeste antal siden 2008., Flere søer, I faktiske tal var der 1.043.000 søer 1. juli, hvilket er 3,0 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 193.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 600.000 andre drægtige søer og 213.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,4 pattegrise, dvs. 2.632.000 pattegrise i alt, hvilket er en stigning på 3,5 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 226.000. Der var 5.976.000 smågrise og 2.983.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 2,5 pct. og 4,8 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er ændret på ti år, Sammensætningen af svinebestanden er anderledes i dag end for ti år siden, hvilket især skyldes den store eksport af levende smågrise til primært Tyskland og Polen. I 2008 udgjorde eksporten af levende svin 23 pct. af den totale produktion af svin på 27,1 mio. svin i Danmark, mens den i 2017 var på 45 pct. ud af 31,7 mio. Trods den stigende eksport af smågrise er antallet af slagtninger i Danmark ikke faldet tilsvarende. I 2008 blev der slagtet 20,8 mio. svin, mens der i 2017 blev slagtet 17,5 mio. (, www.statistikbanken.dk/ANI5, )., Der er derfor relativt færre slagtesvin, men flere svin under 50 kg og pattegrise i bestanden i dag end for ti år siden. Samtidig er der i dag lidt færre søer. Grisene vokser hurtigere, og søerne får 1,3 flere pattegrise pr. kuld, hvilket bl.a. er et resultat af avlsarbejdet., Tilsvarende er der, som følge af strukturudviklingen i landbruget også sket en betydelig stigning i det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift. I 2008 var der 2.189 svin på 5.819 bedrifter, mens det i 2017 var 3.815 svin på 3.236 bedrifter (, www.statistikbanken.dk/HDYR07, )., Økonomisk rekordår i 2017, De foreløbige regnskabsresultater for heltidsbedrifter med svin viser et driftsresultat på 1,9 mio. kr. i 2017, hvilket næsten var en fordobling i forhold til driftsresultatet i 2016 på 969.000 kr. Der var et underskud i både 2014 og 2015. Det var især bedrifter med smågrise, som havde gode driftsresultater i 2017 (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, )., Driftsresultatet for 2018 tyder imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin er faldet kraftigt i 2018. I juni 2018 var den gennemsnitlige notering på slagtesvin 8,86 kr. pr. kg. mod 11,60 kr. pr. kg. i juni 2017, hvor prisen toppede (, www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ). Derudover vil tørken i sommeren 2018 også få en væsentlig betydning for svineproducenterne, men størrelsen heraf kendes endnu ikke., Svinebestanden, , 2017, 2018, Ændring, 1. juli 2017, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2018, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 411, 3,3, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 023, 1, 034, 1, 046, 1, 043, 30, 3,0, Gylte , 187, 185, 192, 200, 193, 6, 3,2, Andre drægtige , 584, 590, 594, 592, 600, 16, 2,7, Diegivende , 208, 212, 211, 216, 213, 5, 2,4, Golde , 34, 36, 37, 38, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 215, 225, 225, 226, 226, 11, 5,1, Pattegrise ved søerne , 2, 543, 2, 599, 2, 596, 2, 660, 2, 632, 89, 3,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 832, 5, 941, 5, 957, 5, 809, 5, 976, 144, 2,5, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 847, 2, 890, 3, 002, 2, 976, 2, 983, 136, 4,8, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 383, 12, 595, 12, 635, 12, 862, 12, 882, •, •, Svinebestanden 1. juli 2018, 8. august 2018 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26496

NYT: Danmarks ØMU-gæld falder for fjerde år i træk

5. april 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 757,4 mia. kr. ved udgangen af 2018, svarende til 34,1 pct. af BNP. Ved udgangen af 2017 udgjorde ØMU-gælden 35,5 pct. af BNP. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld. ØMU-gælden er faldet hvert år siden 2014, hvor den udgjorde 44,3 pct. af BNP. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 0,5 pct. af BNP, I 2018 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 11,3 mia. kr. svarende til 0,5, pct. af BNP. I 2017 var der et overskud på ØMU-saldoen, svarende til 1,4 pct. af BNP. Dermed var overskuddet i 2018 0,9 procentpoint mindre end i 2017, hvilket især skyldes, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,5 mia. kr. i 2018. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo, , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,1, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,5, , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 757,4, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 11,3, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 26. april 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version), 5. april 2019 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27989

NYT: Malkekobestanden er større end for et år siden

25. juli 2016, Der var 572.000 malkekøer 30. juni 2016, hvilket er en stigning på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dog ses et lille fald i antallet af malkekøer i forhold til tællingen i marts, hvilket er det første fald i antallet af malkekøer siden mælkekvoternes ophør 1. april 2015., Flere slagtninger end i starten af 2015, Slagtningerne af køer er i de første fem måneder af 2016 19 pct. højre end samme periode i 2015. Det betyder, at slagtningerne af køer er tilbage på mere normalt niveau end i 2015. Her slagtede landmændene færre køer for at opbygge deres bestand af malkekøer efter mælkekvoternes ophør - se, i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Samtidig er antallet af drægtige kvier (kommende køer) faldet med 6,8 pct. til 187.000 stk. i forhold til samme tidspunkt sidste år, ., Økonomisk svære tider for mælkeproducenterne, Den stigende bestand af køer har medført en stigning i den leverede mængde mælk til mejerierne - se , i Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/ani71, . Stigningen skyldes dels det større antal køer og dels, at den enkelte ko giver mere mælk. Mælkeprisen har været generelt faldende siden foråret 2014, hvor den nåede et rekordhøjt niveau. Den faldende pris betyder, at mange mælkeproducenter har det økonomisk svært - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Stigning i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 30.juni 2016 på 1.583.000 stk., hvilket er 1,0 pct. flere end samme tidspunkt i 2015. Denne stigning skyldtes flere malkekøer samt flere tyre, stude og kvier under et år., Der var 265.000 tyre og stude samt 649.000 kvier, hvilket er en stigning på 3,5 pct. for handyrene og et fald på 0,3 pct. for kvierne. Antallet af dyr under et år er steget, mens antallet af de ældre dyr er faldet. , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, , , Animalsk produktion, udviklingen i mælkeproduktionen 3. kvt. 2015, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Kvægbestanden, , 2015, 2016, Ændring, , 30. juni , 30. sept., 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. juni 2015, - 30. juni 2016, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 1, 578, 1, 583, 15, 1,0, Tyre og stude, 257, 257, 257, 264, 265, 9, 3,5, Under ½ år, 123, 127, 121, 122, 129, 6, 4,7, ½ år-1 år, 86, 87, 98, 100, 91, 5, 5,3, 1-2 år, 35, 32, 28, 32, 34, -1, -3,5, 2 år og over, 11, 12, 10, 10, 11, 0, -1,8, Kvier, 1, 651, 651, 645, 645, 649, -2, -0,3, Under ½ år, 161, 165, 162, 163, 169, 8, 5,1, ½ år-1 år, 153, 151, 157, 161, 157, 4, 2,8, 1-2 år, 281, 279, 274, 272, 273, -8, -2,8, 2 år og over, 56, 56, 52, 49, 50, -6, -11,3, Køer, 661, 666, 664, 668, 669, 8, 1,3, Malkekøer, 561, 567, 570, 574, 572, 10, 1,9, Ammekøer, 99, 99, 94, 94, 97, -2, -2,1, Drægtige kvier , 201, 196, 192, 189, 187, -14, -6,8, 1-2 år, 167, 161, 161, 161, 159, -8, -4,8, 2 år og over, 34, 34, 32, 28, 28, - 6, -16,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2016, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 265, 451, 648, 970, 571, 642, 97, 260, 1, 583, 323, Region Hovedstaden, 5, 665, 12, 269, 9, 299, 3, 648, 30, 881, København og Nordsjælland, 1, 3, 340, 6, 051, 3, 079, 3, 151, 15, 621, Landsdel Bornholm, 2, 325, 6, 218, 6, 220, 497, 15, 260, Region Sjælland, 18, 181, 30, 997, 19, 772, 11, 788, 80, 738, Region Syddanmark, 92, 335, 255, 515, 237, 673, 27, 244, 612, 767, Landsdel Fyn, 15, 023, 37, 581, 30, 605, 6, 192, 89, 401, Landsdel Sydjylland, 77, 312, 217, 934, 207, 068, 21, 052, 523, 366, Region Midtjylland, 89, 229, 194, 817, 169, 893, 30, 843, 484, 782, Landsdel Østjylland, 26, 854, 52, 592, 39, 188, 13, 171, 131, 805, Landsdel Vestjylland, 62, 375, 142, 225, 130, 705, 17, 672, 352, 977, Region Nordjylland, 60, 041, 155, 372, 135, 005, 23, 737, 374, 155, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. juni 2016, 25. juli 2016 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20883

NYT: Skatterne steg lidt mere end indkomsterne

1. december 2017, Indkomstskatteprovenuet steg i 2016 med 3,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2016 med en vækst opgjort i løbende priser på 1,9 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2016 medførte en fortsat forøgelse af skatteprocenten for bundskatten, som provenumæssigt ikke blev modsvaret af en nedsættelse af skatteprocenten for sundhedsbidraget. De skattepligtige indkomster var 1.124,3 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 384,4 mia. kr., Provenuet for bundskatten steg 16 pct., Stigningen i indkomstskatteprovenuet skyldtes især en stigning i bundskatten på 13,1 mia. kr. svarende til 15,6 pct. og en stigning i kommuneskatten på 8,3 mia. kr. svarende til 3,7 pct. Omvendt faldt sundhedsbidraget med 7,9 mia. kr. svarende til 22,1 pct. Andre indkomstskatter steg tilsammen 0,6 mia. kr. svarende til 2,1 pct. Herudover faldt aktieskatten i 2016 med 0,8 mia. kr. svarende til 3,9 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,3 mia. kr. svarende til 2,2 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2016 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 8,08 pct. til 9,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 4 pct. til 3 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,05 pct. til 8,30 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 28.000 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2016 blev hævet til 44.000 kr., og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 467.300 kr., Indkomster og fradrag, , 2015, 2016*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 246,4, 1, 281,2, 2,8, 2. Kapitalindkomst, -44,4, -41,1, 7,4, 3. Ligningsmæssige fradrag, 115,1, 116,4, 1,1, 4. Overført underskud, 0,1, 0,6, 500,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 087,0, 1, 124,3, 3,4, 6. Aktieindkomst, 53,9, 51,7, -4,1, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen, , 2015, 2016*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 424,3, 436,4, 2,9, A-skat, 370,1, 382,7, 3,4, B-skat, 18,8, 19,7, 4,8, Aktieskat, 7,8, 8,9, 14,1, Frivillige indbetalinger, 22,2, 19,6, -11,7, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 4,2, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,5, 7,1, 2. Overført restskat, 1, 3,8, 3,0, -21,1, 3. Hævede opsparede overskud, 2,0, 2,1, 5,0, 4. Slutskatter, 404,4, 417,9, 3,3, Indkomstskatter, 370,3, 384,4, 3,8, Bundskat, 84,1, 97,2, 15,6, Topskat, 16,4, 17,0, 3,7, Udligningsskat, 0,3, 0,2, -33,3, Sundhedsbidrag, 35,8, 27,9, -22,1, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,4, 4,3, Kirkeskat, 6,1, 6,3, 3,3, Kommuneskat, 221,7, 230,0, 3,7, Virksomhedsskat, 3,6, 3,4, -5,6, Forskerskat, 1,3, 1,4, 7,7, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,5, -7,1, Aktieskat, 20,5, 19,7, -3,9, Ejendomsværdiskat, 13,6, 13,9, 2,2, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 79,3, 82,0, 3,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,1, 17,6, -2,8, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 138, 5, 198, 1,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2013 og under 18.700 kr. i 2014 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2016, 1. december 2017 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25646

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation