Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3061 - 3070 af 4176

NYT: Fondenes støtte til kulturelle formål steg i 2019

7. december 2020, Danske fonde og fondslignende foreninger bevilgede 3,0 mia. kr. i 2019 til kulturelle formål, hvilket er en stigning på 1,2 mia. kr. svarende til 67 pct. i forhold til 2018. Bevillingerne blev især givet til dansk kulturarv, scenekunst og musik. De samlede bevillinger til dansk kulturarv, der primært blev givet til museer, var 1,7 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2018. Bevillingerne til scenekunst og musik blev fordoblet fra 0,3 mia. kr. i 2018 til 0,6 mia. kr. i 2019. De øvrige områder inden for kultur fik samlet bevillinger på 0,6 mia. kr. i 2019, hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til 2018. De øgede bevillinger i 2019 til de øvrige kulturområder blev bl.a. givet til visuel kunst og design, fx arkitektur., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, og , fond06, ., Støtte til kultur fordelt mellem almene fonde mv. og erhvervsdrivende fonde, Det var især de almene fonde og fondslignende foreninger, der øgede bevillingerne til kulturelle formål. Bevillingerne fra disse typer af fonde steg fra 0,6 mia. kr. i 2018 til 1,5 mia. kr. i 2019. De øgede bevillinger blev primært givet til museer og scenekunst. De erhvervsdrivende fonde øgede deres bevillinger til kulturelle formål med 0,2 mia. kr., så de samlede bevillinger fra denne fondstype udgjorde 1,4 mia. kr. i 2019., Bevillinger til videnskabelige formål var på samme niveau som i 2018, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2019 tilsagn om samlede bevillinger på 19,7 mia. kr. Det udgjorde en stigning på 2,7 mia. kr. i forhold til 2018. Videnskabelige formål blev støttet med 8,0 mia. kr., hvilket var på samme niveau som i 2018. Halvdelen af bevillingerne til videnskabelige formål blev givet til sundhedsvidenskab og en fjerdedel til naturvidenskab. De resterende bevillinger blev fordelt til områder inden for jordbrug og veterinær, teknik, samfund, humaniora og tværfaglig videnskab. , 12 pct. af de samlede bevillinger støttede social- og sundhedsformål, Støtte til social- og sundhedsformål udgjorde hhv. 1,4 mia. kr. og 0,9 mia. kr. eller samlet 12 pct. af bevillingerne i 2019. Støtten blev primært givet til områder inden for sundhedsfremme og forebyggelse samt sociale indsatser rettet mod udsatte personer. , Halvdelen af uddelingerne fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskab, De erhvervsdrivende fonde uddelte samlet 12,6 mia. kr. i 2019, hvoraf halvdelen blev givet til videnskabelige formål. Bevillingerne fra de erhvervsdrivende fonde blev derudover fordelt til kultur (11 pct.), uddannelse og folkeoplysning (11 pct.), internationale humanitære formål (9 pct.) samt erhvervsfremme- og regionaludvikling (5 pct.). De almene fonde og fondslignende foreninger uddelte bevillinger for 7,1 mia. kr. i 2019, hvor de største bidrag gik til videnskab (23 pct.), kultur (22 pct.) og sociale formål (13 pct.). , Få fonde uddelte hovedparten af bevillingerne, Hovedparten af bevillingerne var overordnet koncentreret på relativt få fonde. De ti fonde med de største samlede bevillinger dækkede 59 pct. af alle uddelte midler i 2019. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor de ti fonde med de største bevillinger til dette formål stod for 84 pct. af uddelingerne. Bevillingerne fra de ti fonde med de største uddelinger til kulturelle formål udgjorde til sammenligning 59 pct. af de samlede bevillinger til dette formål og var dermed mere spredt end uddelingerne til videnskabelige formål. , Bevillinger og udbetalinger fordelt på fondstyper og formål, , 2018, 2019, , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger, , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 77, 136, 16, 996, 12, 720, 78, 886, 19, 677, 15, 975, Erhvervsdrivende fonde, 27, 814, 11, 324, 7, 026, 21, 178, 12, 594, 9, 753, Almene fonde mv., 49, 323, 5, 672, 5, 694, 57, 708, 7, 083, 6, 223, Videnskabelige formål, 11, 531, 8, 093, 5, 018, 5, 316, 7, 994, 6, 429, Kulturelle formål, 8, 095, 1, 766, 2, 084, 15, 076, 2, 956, 2, 695, Sociale formål, 20, 262, 1, 431, 1, 269, 24, 307, 1, 355, 1, 453, Natur- og miljøformål, 476, 589, 567, 1, 358, 914, 501, Sundhedsformål, 6, 709, 832, 875, 6, 351, 953, 1, 007, Uddannelses- og, , , , , , , folkeoplysningsformål, 17, 629, 1, 358, 856, 13, 321, 1, 846, 1, 269, Erhvervsfremme- og, , , , , , , regionaludviklingsformål, 3, 523, 776, 544, 1, 095, 755, 545, Internationale humanitære formål, 1, 567, 1, 567, 824, 1, 138, 1, 740, 915, Religiøse formål, 106, 31, 22, 311, 12, 71, Andre formål, 7, 239, 553, 661, 10, 613, 1, 152, 1, 091, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ fond01, ., Fondes aktiviteter 2019, 7. december 2020 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2021, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32064

NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.092 mia. i 2015

4. september 2014, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.092 mia. kr. i 2015. De samlede udgifter er fordelt med 44 pct. til social beskyttelse, som dermed er det største udgiftsområde. Sundhedsvæsenet lægger beslag på 15 pct. af udgifterne og ender som nummer to. Generelle offentlige tjenester, som bl.a. indeholder renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet er nummer tre med 13 pct. af udgifterne. De resterende udgifter er fordelt på en lang række mindre områder., Forslag til finanlov 2015 på nationalregnskabsform, De offentlige budgetter for 2015 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finanslov for finansåret 2015 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 59,9 mia. kr. i 2015, Der er budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. i løbende priser i 2015. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finanslov for 2014 budgetteret med et underskud på 38,4 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 548,9 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 548,9 mia. kr. i 2015 i løbende priser. Til sammenligning blev der budgetteret med et offentligt forbrug på 538,5 ved fremlæggelsen af forslag til finanslov for 2014., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og , service, , , 2015*, 1, , , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 036, 623, 1.1, Løbende overførsler, 473, 184, 2., Kapitaludgifter, 54, 894, 2.1, Kapitalakkumulation, 41, 623, 2.2, Kapitaloverførsler, 13, 271, A., Udgifter i alt, 1, 091, 517, 3., Driftsindtægter, 1, 020, 463, 3.1, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 40, 816, 3.3, Løbende skatter, 912, 079, 3.4, Andre løbende overførsler, 14, 920, 4., Kapitalindtægter, 11, 175, B., Indtægter i alt, 1, 031, 639, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), -16, 160, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A), , , (fordringserhvervelse, netto), -59, 878, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service, , , 2015*, 1, , , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 352, 539, 2., Forbrug af fast realkapital, 38, 102, 3., Forbrug i produktionen , 190, 357, 4., Andre produktionsskatter og -subsidier, netto, -6, 663, 5., Produktion (1+2+3+4), 574, 335, 6., Sociale ydelser i naturalier, 27, 207, 7, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 8., Forbrugsudgift (5+6-7), 548, 893, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2015, 4. september 2014 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18973

NYT: Stort set uændret svinebestand

6. november 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 2 pct. højere end 1. juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,9 mio., hvilket er 0,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.023.000 søer 1. oktober, hvilket er 0,5 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 594.000 andre drægtige og 209.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 222.000. Der var 2.589.000 pattegrise, det betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.871.000 smågrise - en stigning på 2,6 pct., mens der var 3.134.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første tre kvartaler af året blev der eksporteret ca. 9 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 14 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort i maj/juni. Tyskland har den største bestand på 28,1 mio., Spanien den næststørste på 27,0 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,8 mio. Herefter kommer Danmark og Nederlandene med hver (12,6 mio.) og Polen. (11,6 mio.). Se flere tal i , Eurostats database, ., Svinebestanden, , 2014, 2015, Ændring, 1. okt. 2014, , 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., - 1. okt. 2015, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 49, 0,4, Avlsorner , 12, 11, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, -5, -0,5, Gylte , 189, 199, 191, 191, 186, -3, -1,6, Andre drægtige , 593, 603, 597, 593, 594, 1, 0,2, Diegivende , 210, 208, 210, 210, 209, -1, -0,5, Golde , 36, 36, 37, 37, 34, -2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 207, 199, 202, 217, 222, 15, 7,2, Pattegrise ved søerne , 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, -12, -0,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 150, 2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, -98, -3,0, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 599, 12, 739, 12, 696, 12, 526, 12, 773, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2015, 6. november 2015 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19657

NYT: Vi sorterer fortsat mere affald til genanvendelse

10. marts 2021, I takt med flere beholdere og ordninger til sortering af husholdningsaffald, stiger mængderne af affald indsamlet til genanvendelse, mens mængderne af affald til forbrænding falder. Husholdningerne sendte omtrent 1,7 mio. ton affald til genanvendelse i 2019, svarende til halvdelen af husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,5 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Haveaffald fylder mest i husholdningernes genanvendelige affald, Størstedelen af det affald, som husholdningerne sorterer til genanvendelse, er haveaffald. Med 742.000 ton i 2019, udgør haveaffald 42 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 8 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, papir, glas, pap, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Ændrede vaner giver mere pap og mindre papir til genanvendelse, Husholdningerne sorterede 84.000 ton pap til genanvendelse i 2019, hvilket er en stigning med 147 pct. siden 2011. Vi udsorterer især mere papemballage, fx som følge af mere nethandel. I den samme periode ses et fald i mængderne af papiraffald indsamlet til genanvendelse. I 2019 indsamledes 133.000 ton papiraffald fra husholdninger, et fald på 37 pct. sammenlignet med 2011. Mindskede mængder papiraffald kan blandt andet ses i sammenhæng med faldende oplagstal af trykte medier, herunder dagblade og tidsskrifter i papirform i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Den samlede mængde affald stiger, I 2019 skabte vi i Danmark i alt 12,7 mio. ton affald, hvilket er 2 pct. mere end i 2018. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald, eller 28 pct. af de samlede affaldsmængder i 2019. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2019 på 5 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 4,2 mio. ton affald, svarende til 33 pct. Stigningen i affaldsmængder ses primært i bygge- og anlægsbranchen og øvrige erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2019, 10. marts 2021 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34686

NYT: Antallet af landbrug falder, især i Jylland

20. maj 2016, Antallet af bedrifter med landbrug og gartneri faldt i 2015 med 3,5 pct. i forhold til 2014. Nedgangen rammer især landbruget i Jylland, hvor faldet er på 4,5 pct. mod 1,0 pct. i det øvrige Danmark. Den regionale forskel i udviklingen kan skyldes, at gældskrisen i landbruget især rammer bedrifter med husdyr, og husdyrbrug befinder sig hovedsageligt i Jylland., Antal bedrifter fordelt efter størrelse, , Hele landet, Øerne, Jylland, , 1985, 2014, 2015, Ændring, 1985, -2015, 1985, 2014, 2015, 1985, 2014, 2015, , antal bedrifter, pct., antal bedrifter, Alle bedrifter, 92, 354, 37, 950, 36, 637, -60,3, 28, 814, 11, 206, 11, 098, 63, 540, 26, 744, 25, 538, 0,0-4,9 ha, 2, 888, 2, 014, 2, 286, -20,8, 1, 777, 603, 691, 1, 111, 1, 411, 1, 596, 5,0-9,9 ha, 15, 416, 7, 835, 7, 506, -51,3, 6, 174, 2, 462, 2, 631, 9, 242, 5, 373, 4, 875, 10,0-19,9 ha, 24, 051, 6, 941, 6, 490, -73,0, 7, 196, 1, 780, 1, 672, 16, 855, 5, 161, 4, 818, 20,0-29,9 ha, 17, 284, 3, 798, 3, 535, -79,5, 4, 949, 1, 284, 1, 076, 12, 335, 2, 515, 2, 459, 30,0-49,9 ha, 18, 590, 4, 264, 4, 018, -78,4, 4, 831, 1, 336, 1, 170, 13, 759, 2, 928, 2, 848, 50,0-99,9 ha, 11, 336, 5, 216, 4, 945, -56,4, 2, 907, 1, 487, 1, 637, 8, 429, 3, 729, 3, 308, 100,0 ha og over, 2, 789, 7, 882, 7, 856, 181,7, 980, 2, 255, 2, 221, 1, 809, 5, 627, 5, 635, Antallet af landbrug er mere end halveret på 30 år, I løbet af 30 år er antallet af bedrifter faldet med 60 pct., og denne udvikling er omtrent den samme i Jylland og på Øerne. I begge egne af landet ser man også den samme tendens i retning af flere store bedrifter på mindst 100 ha. Bedrifter med mindst 100 ha er den eneste størrelsesgruppe, som er steget i perioden 1985-2015. Heraf er antallet af bedrifter på mindst 400 ha steget fra 100 til 900. , Landbrugsaktiviteten er ikke faldet tilsvarende, Selv om der er blevet langt færre bedrifter, så er landbrugsaktiviteten ikke faldet tilsvarende. Således er fx landbrugsarealet kun faldet med 6 pct. siden 1985, og høsten af korn var 18 pct. større i perioden 2010-2014 sammenlignet med perioden 1983-1987. Kvægbestanden er faldet med 40 pct., men det skal ses i lyset af, at mælkeydelsen for malkekøerne næsten er fordoblet og produktionen af mælk er dermed uændret. Svinestanden er endvidere steget med rundt regnet en tredjedel i perioden., Lignende udvikling i Sverige som i Danmark, Det svenske landbrug har gennem årene gennemgået en lignende udvikling som i Danmark, dog med et noget mindre fald i antal bedrifter. Fra 1985 til 2013 er antallet af svenske bedrifter faldet med lidt under 40 pct. mod 60 pct. for Danmark. I samme periode er andelen af store landbrug med mindst 100 ha steget fra 3 pct. til 10 pct., hvor den samme andel i Danmark steg fra 3 til 20 pct. fra 1985 til 2013. I 2013 havde Sverige i alt 67.000 landbrug mod 39.000 i Danmark., Antal bedrifter i Sverige fordelt efter størrelse, , 1985, 1990, 2005, 2007, 2010, 2013, Ændring, 1985-2013, , antal bedrifter, pct., Alle bedrifter, 109, 029, 96, 560, 75, 808, 72, 609, 71, 091, 67, 146, -38,4, 0,0-4,9 ha, 17, 865, 14, 957, 14, 486, 14, 038, 11, 601, 10, 142, -43,2, 5,0-9,9 ha, 22, 110, 19, 020, 14, 117, 13, 701, 13, 943, 13, 857, -37,3, 10,0-19,9 ha, 24, 660, 20, 832, 14, 147, 13, 493, 13, 008, 12, 439, -49,6, 20,0-29,9 ha, 14, 423, 12, 177, 7, 583, 7, 122, 6, 603, 6, 022, -58,2, 30,0-49,9 ha, 15, 536, 14, 223, 8, 862, 8, 259, 7, 490, 6, 778, -56,4, 50,0-99,9 ha, 10, 923, 11, 348, 9, 569, 8, 957, 8, 205, 7, 368, -32,5, 100,0 ha og over, 3, 512, 4, 003, 6, 099, 6, 165, 6, 456, 6, 605, 88,1, Kilde: Statistiska centralbyrån., Landbrugs- og gartneritællingen 22. maj 2015, 20. maj 2016 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21902

NYT: Firmaernes salg stiger

13. maj 2015, Firmaernes , samlede salg, var 1,4 pct. højere i marts end i februar, mens det indenlandske salg var 2,3 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter en stigning på 0,4 pct. fra januar til februar. I første kvartal 2015 er det samlede salg steget med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014., Højeste industrisalg siden før 2009, Målt i faktiske tal var industriens salg i alt i marts 2015 på sit højeste niveau siden seriens begyndelse i 2009. Det stemmer godt overens med udviklingen i industriens omsætning (IO) i den stikprøvebaserede statistik , Industriens produktion og omsætning, . Kvaliteten af de registerbaserede tal for , Firmaernes køb og salg, (FIKS) vurderes at være høj for industriens område, da 92 pct. af omsætningen stammer fra virksomheder, der indberetter moms hver måned., Stigende omsætning i alle tre sektorer - sæsonkorrigeret, Inden for , industri, , , bygge og anlæg, samt , handel, fortsatte fremgangen fra februar også i marts. Industrien oplevede en pæn stigning på 4,0 pct. efter en stigning på 1,1 pct. fra januar til februar. , Bygge og anlæg, havde en stigning på 1,3 pct. efter en stigning på 3,4 pct. i februar. For , handel, udgjorde stigningen 1,5 pct. efter en stigning på 0,3 pct. i februar. Tallene for bygge og anlæg skal anvendes med forsigtighed, da ca. 45 pct. af omsætningen i første kvartal er imputeret i denne opgørelse., Markant fremgang for bygge og anlæg det seneste år, Det samlede salg opgjort eksklusive energi mv. i marts 2015 er 7,0 pct. større end i marts 2014 i faktiske tal. Bygge og anlæg er steget med hele 24,0 pct., mens handel er steget med 4,5 pct., og industri med 5,4 pct. , Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg 2,8 pct. fra december til januar, og med 0,4 pct. fra januar til februar. Stigningen i januar er øget med 0,6 procentpoint, mens stigningen i februar er øget med 0,3 pct. i forhold til seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Feb. , 2015, Mar. , 2015, Æn-, dring, , Okt. 2014, - dec. 2014, Jan. 2015, - mar. 2015, Æn-, dring, , Mar., 2014, Mar., 2015, Æn-dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 288,7, 292,8, 1,4, , 852,5, 869,2, 1,9, , 279,1, 298,7, 7,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,9, 9,7, -2,2, , 26,3, 29,3, 11,4, , 9,5, 10,2, 6,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 92,4, 93,7, 1,4, , 275,4, 275,4, 0,0, , 94,3, 100,1, 6,2, Råstofindvinding, 3,4, 3,5, 5,0, , 12,4, 10,6, -14,2, , 3,6, 3,5, -3,0, Industri, 60,3, 62,7, 4,0, , 179,1, 182,5, 1,9, , 63,0, 66,5, 5,4, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 28,8, 27,5, -4,4, , 83,9, 82,2, -2,0, , 27,6, 30,1, 9,0, Bygge og anlæg, 21,0, 21,3, 1,3, , 56,1, 62,6, 11,5, , 15,3, 19,0, 24,0, Handel og transport mv., 142,8, 144,5, 1,2, , 426,6, 431,1, 1,1, , 141,5, 149,6, 5,8, Handel, 106,9, 108,6, 1,5, , 318,4, 322,2, 1,2, , 108,5, 113,4, 4,5, Handel med biler og motorcykler, 10,4, 10,6, 2,3, , 29,8, 31,3, 5,3, , 10,2, 11,7, 14,6, Engroshandel, 68,0, 70,0, 2,9, , 207,3, 206,8, -0,2, , 72,6, 75,1, 3,5, Detailhandel, 28,6, 28,0, -2,1, , 81,4, 84,0, 3,2, , 25,8, 26,7, 3,5, Transport, 31,4, 31,6, 0,6, , 95,1, 95,6, 0,6, , 29,2, 32,2, 10,4, Hoteller og restauranter, 4,5, 4,4, -1,4, , 13,1, 13,4, 2,2, , 3,8, 4,0, 5,5, Information og kommunikation, 13,7, 13,7, -0,4, , 41,0, 41,2, 0,5, , 14,2, 14,4, 1,8, Finansiering og forsikring, 4,8, 4,9, 2,1, , 14,4, 14,5, 0,8, , 4,0, 4,6, 14,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,9, 4,8, -3,3, , 14,9, 14,6, -1,8, , 2,9, 3,0, 2,3, Erhvervsservice, 25,5, 25,6, 0,5, , 76,8, 76,1, -0,9, , 23,3, 26,0, 11,8, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,5, -5,4, , 7,6, 7,7, 2,4, , 2,4, 2,4, -2,5, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 3,2, 0,1, , 9,7, 9,4, -3,4, , 2,9, 3,0, 3,6, I alt inkl. energi mv., 320,9, 323,9, 0,9, , 948,8, 962,0, 1,4, , 310,4, 332,3, 7,1, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg marts 2015, 13. maj 2015 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19069

NYT: Arbejdsomkostningerne stiger mest i Danmark

22. juni 2016, I årets første kvartal steg arbejdsomkostningerne 1,9 pct. pr. time i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal 2015, mens stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 1,8 pct. I euroområdet alene var stigningen ligeledes på 1,8 pct. i perioden. Også i USA steg arbejdsomkostningerne med 1,8 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Sammenlignet med den årlige udvikling i fjerde kvartal 2015 var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time øget med 0,2 procentpoint i Danmark og med 0,7 procentpoint i euroområdet. I de 28 EU-medlemslande tilsammen og i USA aftog væksten i arbejdsomkostningerne pr. time derimod i forhold til den årlige udvikling i det foregående kvartal med 0,2 og 0,1 procentpoint., Danske arbejdsomkostninger stiger markant mindre end svenske og tyske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I første kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 3,5 pct. i Sverige og 3,3 pct. i Tyskland. De svenske og tyske arbejdsomkostninger pr. time steg i årets første kvartal dermed markant mere end de danske. Derimod lå arbejdsomkostningerne pr. time i Storbritannien gennemsnitligt på næsten samme niveau som i første kvartal 2015. Væksten på årsbasis i Storbritannien var kun på 0,1 pct. i perioden., Højest stigning i Bulgarien og Rumænien - størst fald i Italien, Med en stigning på 7,7 pct. fra første kvartal 2015 til samme kvartal i år havde Bulgarien og Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Umiddelbart derefter fulgte Estland og Litauen med en årlig stigning i perioden på 7,0 pct. Også i det tredje af de baltiske lande, Letland, var væksten i arbejdsomkostningerne med 5,8 pct. på årsbasis fortsat høj., I Italien, Portugal og Slovenien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis derimod i første kvartal. Med hele 2,0 pct. i forhold til første kvartal 2015 aftog de italienske arbejdsomkostninger pr. time mest i perioden. De blev efterfulgt af faldende arbejdsomkostninger i Portual og Slovenien, der aftog med hhv. 1,2 pct. og 0,8 pct i samme periode. Der foreligger ikke tal for Grækenland i hverken første kvartal eller fjerde kvartal 2015, men de græske arbejdsomkostninger har stort set uafbrudt været faldende igennem de seneste fem til seks år., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks, også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2014, 2015, 2016, , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , pct., EU-28, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, Euroområdet, 1,2, 2,0, 1,1, 1,8, Belgien, 0,8, 0,2, 0,1, 0,2, Bulgarien, 7,2, 7,2, 6,0, 7,7, Cypern, -1,4, -1,7, -0,4, 0,2, Danmark, 2,1, 1,4, 1,7, 1,9, Estland, 5,3, 4,2, 5,3, 7,0, Finland, 0,7, 2,1, 1,1, 1,2, Frankrig, 0,4, 1,3, 1,1, 2,4, Grækenland, -0,7, -6,4, .., .., Irland, 0,1, 0,6, -0,3, 1,3, Italien, -0,2, 1,4, -0,7, -2,0, Kroatien, -0,1, 2,7, 0,5, .., Letland, 5,8, 7,4, 8,5, 5,8, Litauen, 5,2, 6,0, 4,9, 7,0, Luxemburg, 0,2, 1,1, -0,3, 0,5, Malta, 4,3, 1,8, 1,6, 3,4, Nederlandene, 4,1, 0,8, -1,0, 1,4, Polen, 2,5, 5,3, 3,5, 3,6, Portugal, -3,4, 4,5, 2,3, -1,2, Rumænien, 7,2, 7,1, 9,1, 7,7, Slovakiet, 4,5, 4,1, 5,7, 2,9, Slovenien, 1,5, 3,4, 0,5, -0,8, Spanien, -0,3, 0,7, 0,7, 0,7, Storbritannien, 2,3, 3,3, 4,7, 0,1, Sverige, 3,1, 2,4, 2,9, 3,5, Tjekkiet, 3,4, 2,6, 8,3, 1,2, Tyskland, 1,9, 3,1, 1,9, 3,3, Ungarn, 3,3, 3,5, 4,1, 4,8, Østrig, 2,9, 4,1, 5,0, 0,9, USA, 2,3, 2,8, 1,9, 1,8, Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2016, 22. juni 2016 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21537

NYT: Lånerne vendte tilbage til bibliotekerne i 3. kvt.

24. november 2021, Fysiske og digitale udlån fra biblioterne er samlet set steget med 1,7 mio. udlån fra andet til tredje kvartal 2021 - en stigning på 29 pct. Stigningen skyldes vækst i de fysiske udlån, der voksede med 50 pct. fra 3,8 mio. til 5,7 mio. Til gengæld er de digitale udlån fra eReolen faldet med 9 pct. De fysiske biblioteker genåbnede i april 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:298, , hvilket kan forklare væksten i det fysiske udlån. Siden pandemiens start i første kvartal 2020 er udlån fra eReolen steget 17 pct., mens fysiske udlån er faldet med 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Sammenlignet med tredje kvartal sidste år er digitale udlån steget 10 pct., Sammenlignes der med tredje kvartal sidste år er udlånene samlet set på nogenlunde samme niveau. Der blev udlånt 3 pct. flere materialer i tredje kvartal 2020 sammenlignet med 2021. Kigges der nærmere på hhv. fysiske og digitale udlån var de fysiske udlån faldet med 7 pct., mens digitale udlån er steget med 10 pct. Bibliotekerne var åbne i hele tredje kvartal i både 2020 og 2021 og det kan derfor tyde på, at lånerne i højere grad gør brug af eReolen i 2021., Folkeskoleelevers brug af eReolen steg under nedlukningerne, Børn og unges biblioteksbrug har også været påvirket af nedlukningerne. Det afspejles i deres lån fra eReolen i fritiden og i forbindelse med skolearbejde i de kvartaler, hvor de fysiske biblioteker har været helt eller delvist nedlukket. I andet kvartal 2020 samt første og andet kvartal 2021 var hhv. 71 pct., 87 pct. og 65 pct. af de udlån, der blev foretaget af 6-16-årige, digitale. Hvor to tredjedele af alle udlån var digitale i andet kvartal 2021, er det i tredje kvartal mindre end halvdelen. Generelt stiger antallet af udlån fra eReolen med alderen op til ti år, hvorefter anvendelsen falder stødt. Det er de 15- og 16-årige, der anvender eReolen mindst., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS) og eReolen., Flere udlån pr. låner på folkebibliotekerne end på eReolen, I tredje kvartal 2021 blev der udlånt 5,7 mio. fysiske materialer af lidt over 500.000 lånere. Det svarer til, at hver låner i gennemsnit har lånt 11 materialer. Fra eReolen blev der i snit lånt fem materialer pr. låner. Det lavere antal gennemsnitlige udlån på eReolen kan skyldes, at lånerne på eReolen er begrænset af kommunale kvoter for, hvor meget den enkelte må låne. For de 6-16-årige er det gennemsnitlige antal fysiske og digitale udlån hhv. otte og fire materialer i tredje kvartal. Det er i højere grad piger, der låner flere fysiske materialer, mens forskellen på køn er mindre, når det kommer til digitale lån fra eReolen. I resten af befolkningen er det særligt kvinder mellem 30-49 år, der låner mere end gennemsnittet både fysisk og digitalt. , Individbaserede biblioteksudlån kvt. 3. kvt. 2021, 24. november 2021 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36423

NYT: Firmaernes salg fortsætter faldende tendens

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,7 mia. kr., oktober 2023, -0,4%, september 2023 - oktober 2023, Se tabel, 15. december 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,4 pct. fra september til oktober, mens det , indenlandske salg, steg 1,5 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for august-oktober sammenlignes med de foregående tre måneder, faldt salget med 0,6 pct. I samme periode steg, indenlandsk salg, 0,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fald inden for industri og transport, Salget inden for , industri, og, transport, faldt med hhv. 2,0 pct. og 2,1 pct. fra september til oktober. Der var ligeledes nedgang i branchegruppen bestående af de primære erhverv , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor salget faldt 5,1 pct. Omvendt var der fremgang inden for både , bygge og anlæg, på 4,2 pct., , hoteller og restauranter, på 4,1 pct. samt , information og kommunikation, på 4,0 pct., Nedgang i forhold til sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for oktober 2023 og oktober 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 3,3 pct. Over halvdelen af faldet lå inden for , transport, , hvor der var en nedgang på 20,7 pct. Der er samme tendens, når man ser på årets første 10 måneder og sammenligner med samme periode i 2022. Her var der et fald i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, på 3,9 pct. og et fald inden for , transport, på 22,4 pct., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for september var 439,6 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 436,4 mia. kr. Det er en ændring på minus 0,7 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, 2023, , 2021, 2022, 2023, , mia. kr., Januar, 337,1, 416,5, 443,8, , 310,9, 391,7, 424,5, Februar, 342,5, 430,2, 433,5, , 305,2, 387,8, 389,1, Marts, 372,8, 447,3, 446,4, , 391,5, 471,4, 472,4, April , 369,0, 451,1, 441,5, , 358,0, 438,6, 419,4, Maj, 369,6, 463,1, 439,2, , 356,5, 456,0, 430,3, Juni, 376,0, 463,7, 443,6, , 404,1, 488,1, 471,4, Juli, 378,5, 465,9, 431,4, , 355,5, 429,8, 394,0, August, 378,8, 477,7, 434,9, , 363,3, 467,2, 425,6, September, 391,0, 480,8, 436,4, , 405,8, 502,3, 448,3, Oktober, 396,2, 458,4, 434,7, , 402,7, 463,6, 448,3, November, 411,9, 448,5, ., , 430,0, 466,9, ., December, 402,3, 453,5, ., , 465,2, 508,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Sep., 2023, , Okt., 2023, , Æn-, dring, , Maj, 2023, - Juli, 2023, Aug., 2023 , -Okt. , 2023, Æn-, dring, , Okt., 2022, , Okt., 2023, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 436,4, 434,7, -0,4, 1, 314,1, 1, 306,0, -0,6, 463,6, 448,3, -3,3, I alt inkl. energi mv., 541,2, 543,7, 0,5, 1, 627,5, 1, 635,7, 0,5, 739,7, 548,4, -25,9, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,1, 10,6, -5,1, 35,3, 33,4, -5,4, 12,0, 10,2, -15,5, Industri, 86,4, 84,6, -2,0, 260,2, 256,4, -1,4, 90,0, 84,8, -5,8, Bygge og anlæg, 31,0, 32,3, 4,3, 96,4, 94,6, -1,8, 33,6, 34,7, 3,1, Handel, 157,5, 156,7, -0,5, 467,8, 474,1, 1,4, 160,7, 160,2, -0,3, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 19,2, 19,1, -0,2, 54,8, 56,3, 2,8, 16,4, 19,5, 18,5, Engroshandel, 104,0, 102,8, -1,2, 308,9, 313,3, 1,4, 109,4, 106,0, -3,1, Detailhandel, 34,3, 34,7, 1,2, 104,1, 104,5, 0,4, 34,8, 34,7, -0,4, Transport, 56,7, 55,5, -2,1, 171,4, 165,3, -3,5, 69,9, 55,4, -20,7, Hoteller og restauranter, 7,1, 7,4, 4,1, 20,8, 21,6, 3,7, 6,6, 7,6, 15,5, Information og kommunikation, 19,8, 20,6, 4,0, 59,7, 60,2, 0,8, 19,7, 21,2, 7,8, Finansiering og forsikring, 9,7, 10,1, 3,6, 29,6, 29,8, 0,6, 9,5, 10,6, 11,5, Ejendomshandel og udlejning, 6,8, 7,3, 6,5, 21,9, 21,4, -2,0, 11,2, 11,2, -0,8, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,7 mia. kr., oktober 2023, -0,4%, september 2023 - oktober 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg oktober 2023, 15. december 2023 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46393

NYT: Firmaernes salg steg i august

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 471,1 mia. kr. , august 2022, +2,5% , juli 2022 - august 2022, Se tabel, 13. oktober 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 2,5 pct. fra juli til august, mens det , indenlandske salg, steg 2,6 pct. Når udviklingen i juni-august sammenlignes med de foregående tre måneder, steg firmaernes salg ekskl. energi med 2,7 pct. I samme periode steg det indenlandske salg med 0,5 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Denne statistik opgøres i løbende priser, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stigning inden for landbrug mv. samt finansiering og forsikring, Udviklingen i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, viser, at der var relative store stigninger i to brancher sammenlignet med de øvrige. Det er dels landbrug, skovbrug og fiskeri og dels finansiering og forsikring, som steg med hhv. 13 pct. og 19,5 pct. fra juli til august. Brancherne industri og handel havde en beskeden fremgang i salget på hhv. 3,3 pct. og 1,1 pct., Fortsat store stigninger i det faktiske salg, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 27,1 pct., når august 2022 sammenlignes med august 2021. Stigningen er især båret af stigninger inden for brancherne transport og industri, der havde stigninger på hhv. 64,7 og 36,8 pct. Dette skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Faldende forventninger til anskaffelse af større forbrugsgoder, Udviklingen i salget af større forbrugsgoder og mere varige goder som fx vaskemaskine eller lignende findes i branchen , detailhandel med forbrugerelektronik, , men afspejles også i undersøgelsen af forbrugertilliden. Forbrugertillidsindikatoren for september måned viser et fald i forventningerne til køb af større forbrugsgoder, og denne udvikling kan blive afspejlet i salget i branchen for forbrugerelektronik i de kommende måneder. Information om forbrugertillidsindikatoren findes i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:322, ., Kilde: Indenlandsk salg i branchen "47004 Detailh. med forbrugerelektronik" fra tabel , www.statistikbanken.dk/fiks33, Følgende beregninger er foretaget: Indeksberegning hvor samme måned sidste år = 100. Forbrugertillidsindikator: Spørgsmålet "Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket" fra "Forbrugerforventninger (nettotal) efter indikator og tid" i tabel , www.statistikbanken.dk/forv1, Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for juli var 457,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik 2022:312, og revideres i denne offentliggørelse til 459,5 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2020, 2021, 2022, , 2020, 2021, 2022, , mia. kr., Januar, 359,8, 340,2, 420,1, , 342,3, 311,1, 391,4, Februar, 336,4, 343,3, 430,5, , 305,5, 305,5, 387,9, Marts, 333,7, 372,3, 447,8, , 344,8, 391,7, 472,1, April , 309,8, 367,5, 448,0, , 305,9, 358,2, 437,9, Maj, 308,3, 368,1, 461,1, , 297,7, 356,7, 456,0, Juni, 326,5, 374,9, 462,3, , 339,9, 404,2, 488,1, Juli, 333,7, 377,9, 459,5, , 319,1, 355,9, 425,8, August, 330,9, 378,3, 471,1, , 311,3, 363,5, 461,8, September, 334,4, 392,1, ., , 346,9, 405,9, ., Oktober, 341,3, 395,5, ., , 355,3, 403,0, ., November, 340,0, 411,2, ., , 349,3, 430,4, ., December, 344,6, 408,0, ., , 390,8, 465,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Juli, 2022, , Aug., 2022, , Æn-, dring, , Marts, 2022, - maj, 2022, Juni, 2022 , -Aug. , 2022, Æn-, dring, , Aug., 2021, , Aug., 2022, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 459,5, 471,1, 2,5, 1, 356,9, 1, 392,8, 2,7, 363,5, 461,8, 27,1, I alt inkl. energi mv., 714,5, 870,3, 21,8, 1, 986,5, 2, 250,0, 13,3, 435,2, 819,3, 88,2, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,0, 10,2, 13,0, 31,7, 30,1, -5,0, 9,6, 9,9, 3,6, Industri, 91,6, 94,6, 3,3, 271,3, 277,1, 2,1, 69,8, 95,5, 36,8, Bygge og anlæg, 31,4, 31,4, 0,2, 92,6, 94,4, 1,9, 26,9, 31,1, 15,6, Handel, 162,8, 164,6, 1,1, 487,1, 490,9, 0,8, 135,0, 164,5, 21,9, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 16,8, 17,1, 1,8, 48,1, 50,4, 5,0, 14,9, 16,8, 12,7, Engroshandel, 111,1, 112,3, 1,0, 333,2, 335,3, 0,6, 86,4, 112,2, 29,8, Detailhandel, 34,9, 35,2, 0,9, 105,9, 105,1, -0,7, 33,7, 35,5, 5,5, Transport, 78,5, 79,2, 0,9, 208,9, 233,1, 11,6, 48,5, 79,9, 64,7, Hoteller og restauranter, 6,5, 6,6, 1,3, 18,8, 19,6, 4,2, 6,3, 7,0, 11,0, Information og kommunikation, 18,0, 18,4, 2,5, 54,8, 54,8, -0,0, 15,2, 16,1, 6,2, Finansiering og forsikring, 8,4, 10,0, 19,5, 25,3, 26,9, 6,6, 7,2, 8,6, 19,4, Ejendomshandel og udlejning, 7,3, 6,8, -6,1, 21,5, 21,5, 0,0, 4,7, 4,3, -9,3, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 471,1 mia. kr. , august 2022, +2,5% , juli 2022 - august 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2022, 13. oktober 2022 - Nr. 349, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39942

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation