Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3051 - 3060 af 4176

NYT: Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

29. marts 2021, På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stor stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser,, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Underskud på den offentlige saldo, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, 29. marts 2021 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31971

NYT: Industriens salg er steget

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 327,0 mia. kr. , September 2020, +2,1 % , August - september 2020, Se tabel, 13. november 2020, Firmaernes salg ekskl. energi, steg 2,1 pct. fra august til september. Det , indenlandske salg ekskl. energi, steg i samme periode med 1,2 pct., når salget er korrigeret for sæsonudvikling og effekten af handelsdage. Stigningen trækkes op af industrien, der bidrog med et plus på 5,5 pct. samt transport, der bidrog med et plus på 8,7 pct. Udviklingen set over året viser, at branchen for camping steg markant mens dens erhvervshovedgruppe, der er hoteller og restauranter, faldt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Varierende udvikling for de enkelte erhvervshovedgrupper, I faktiske tal faldt salget med 1,9 pct. eller 6,5 mia. kr., når september 2020 sammenlignes med samme måned sidste år, og når salget ikke er korrigeret for sæsonudvikling og effekten af handelsdage. Udviklingen dækker over markante udsving for de enkelte erhvervshovedgrupper. Byggeri bidrog til, at faldet i salget ikke blev så markant med en stigning på 4,1 pct. Omvendt faldt salget i transport samt finansiering og forsikring med hhv. 12,5 pct. og 16,4 pct., Salget faldt for hoteller og restauranter men fremgang for camping, Sammenlignes september 2019 med september 2020 faldt salget i erhvervshovedgruppen for hoteller og restauranter med 36,6 pct. svarende til 2,3 mia. kr. Opdeles erhvervshovedgruppen på dens brancher ses, at salget i branchen for hoteller faldt 53,8 pct., mens salget i branchen for camping steg på 27,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, og et special udtræk., Usikkerhed omkring momsopgørelse, Opgørelsen af , Firmaernes salg ekskl. energi, for marts og efterfølgende måneder er behæftet med større usikkerhed end normalt for de firmaer, der angiver moms halvårligt. Forklaringen er, at disse firmaer har fået udsat fristen til angivelse af moms. Brancher der typisk har mange firmaer, der angiver moms halvårligt, er fx frisør- og skønhedssaloner. , Imputeringsmodellen, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger momsangivelser, beregnes en værdi, der er baseret på deres tidligere momsangivelser. Datagrundlaget for firmaer, der angiver moms halvårligt er mindre end normalt, hvilket medfører, at udviklingen i momsangivelserne ikke kan sammenlignes med tidligere perioder. Derfor er beregningen udbygget med supplerende indikatorer, herunder allerede offentliggjorte tal for , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2018, 2019, 2020, , 2018, 2019, 2020, , mia. kr., Januar, 316,8, 328,8, 349,6, , 303,0, 316,4, 339,1, Februar, 310,9, 331,8, 335,3, , 276,3, 295,3, 305,1, Marts, 310,6, 325,3, 336,7, , 308,4, 326,8, 342,5, April , 319,6, 336,6, 308,9, , 312,8, 330,8, 303,8, Maj, 322,5, 332,8, 306,8, , 323,9, 333,9, 296,5, Juni, 319,9, 330,2, 325,9, , 334,1, 332,3, 337,3, Juli, 319,8, 339,0, 321,9, , 299,1, 323,3, 308,6, August, 328,0, 334,3, 320,2, , 323,4, 325,3, 303,0, September, 322,5, 338,5, 327,0, , 321,0, 342,4, 335,9, Oktober, 326,2, 352,2, ., , 343,8, 372,0, ., November, 326,1, 342,6, ., , 341,3, 351,6, ., December, 326,5, 335,1, ., , 356,0, 370,4, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Aug., 2020, , Sept., 2020, , Æn-, dring, , Apr., - juni, 2020, Juli , - sept. , 2020, Æn-, dring, , Sept., 2019, , Sept., 2020, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 320,2, 327,0, 2,1, 941,5, 969,1, 2,9, 342,4, 335,9, -1,9, I alt inkl. energi mv., 366,2, 374,1, 2,2, 1, 075,0, 1, 107,6, 3,0, 385,5, 379,4, -1,6, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,6, 9,9, 3,0, 29,2, 29,1, -0,2, 10,8, 10,7, -0,8, Industri, 62,3, 65,7, 5,5, 199,4, 192,3, -3,5, 74,1, 71,5, -3,4, Bygge og anlæg, 23,9, 24,7, 3,5, 74,5, 72,2, -3,1, 26,6, 27,7, 4,1, Handel, 124,6, 123,1, -1,1, 343,4, 370,1, 7,8, 122,5, 125,8, 2,7, Handel med biler og, , , , , , , , , , Motorcykler, 14,5, 14,9, 2,6, 34,7, 44,7, 29,0, 13,8, 14,6, 6,0, Engroshandel, 78,8, 77,9, -1,2, 217,3, 232,4, 6,9, 80,4, 81,7, 1,6, Detailhandel, 31,2, 30,4, -2,8, 91,4, 92,9, 1,7, 28,4, 29,6, 4,4, Transport, 31,0, 33,7, 8,7, 98,6, 96,8, -1,8, 37,9, 33,2, -12,5, Hoteller og restauranter, 3,5, 3,5, -0,0, 8,4, 10,8, 28,6, 6,2, 3,9, -36,6, Information og kommunikation, 15,7, 16,4, 4,3, 45,4, 48,1, 5,8, 16,0, 16,4, 2,7, Finansiering og forsikring, 6,9, 6,2, -10,3, 20,8, 20,1, -3,7, 7,2, 6,0, -16,4, Ejendomshandel og udlejning, 6,2, 6,5, 4,6, 18,3, 19,0, 3,6, 4,4, 4,8, 7,8, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 327,0 mia. kr. , September 2020, +2,1 % , August - september 2020, Se tabel, Firmaernes køb og salg september 2020, 13. november 2020 - Nr. 421, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2020, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31182

NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34755

NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32237

NYT: Provenuet fra bundskatten stiger markant

4. december 2018, Provenuet fra bundskatten steg i 2017 med 14,1 mia. kr., svarende til 14,5 pct. i forhold til året før. Stigningen var en væsentlig årsag til, at provenuet fra de samlede indkomstskatter med 400,1 mia. kr., for første gang var over 400 mia. kr. Bundskatten udgjorde 111,3 mia. kr., og var dermed den næststørste provenukilde, kun overgået af kommuneskatten, der udgjorde 237,9 mia. kr. i 2017. Den tredjestørste provenukilde blandt indkomstskatterne var sundhedsbidraget, der faldt med 8,5 mia. kr. Indkomstskatterne udgør størstedelen af de samlede slutskatter, der desuden omfatter ejendomsværdiskat og aktieskat, der i 2017 udgjorde hhv. 3 pct. og 5 pct., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2017 med 4,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2017 med stigende beskæftigelse og en økonomisk vækst på 2,3 pct., opgjort i løbende priser. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrækkes forøges, mens sundhedsbidraget udfases. I 2017 betød denne omlægning en forøgelse af det samlede skatteprovenu. De skattepligtige indkomster var 1.161,8 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 400,1 mia. kr., Topskatten udgør 4 pct. af provenuet fra indkomstskatterne, I 2017 steg provenuet fra topskatten med 0,6 mia. kr. til 17,6 mia. kr. Topskatten udgør 4 pct. af de samlede indkomstskatter., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2017 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 9,08 pct. til 10,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 3 pct. til 2 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,30 pct. til 8,75 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 30.000 kr., Indkomster og fradrag, , 2016, 2017*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 281,1, 1, 323,0, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -41,2, -37,4, 9,2, 3. Ligningsmæssige fradrag, 116,5, 122,8, 5,4, 4. Overført underskud, 0,5, -1,0, -, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 123,9, 1, 161,8, 3,4, 6. Aktieindkomst, 51,6, 52,8, 2,3, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen, , 2016, 2017*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 436,7, 452,3, 3,6, A-skat, 382,8, 396,0, 3,4, B-skat, 19,9, 20,3, 2,0, Aktieskat, 8,9, 9,3, 4,4, Frivillige indbetalinger, 19,6, 21,9, 11,7, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 4,2, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,5, 0,7, -53,3, 2. Overført restskat, 1, 3,1, 3,2, 3,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,1, 0,0, 4. Slutskatter, 418,0, 434,6, 4,0, Indkomstskatter, 384,4, 400,1, 4,1, Bundskat, 97,2, 111,3, 14,5, Topskat, 17,0, 17,6, 3,5, Udligningsskat, 0,2, 0,2, 0,0, Sundhedsbidrag, 27,9, 19,2, -31,2, Skat for begrænset skattepligt, 2,4, 2,6, 8,3, Kirkeskat, 6,3, 6,4, 1,6, Kommuneskat, 230,0, 237,9, 3,4, Virksomhedsskat, 3,4, 4,1, 20,6, Forskerskat, 1,4, 1,5, 7,1, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,5, -0,7, 53,3, Aktieskat, 19,7, 20,3, 3,0, Ejendomsværdiskat, 13,9, 14,1, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 82,0, 84,8, 3,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 17,7, 16,6, -6,2, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 198, 5, 241, 0,8, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.700 kr. i 2014 og under 19.000 kr. i 2015 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2017, 4. december 2018 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28230

NYT: Firmaernes salg faldt men fortsat på et højt niveau

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 362,2 mia. kr. , april 2021, -3,5 % , marts 2021 - april 2021, Se tabel, 15. juni 2021, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 3,5 pct. fra marts til april, og det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 4,1 pct. Faldet i det samlede salg ekskl. energi kommer efter en stor stigning i marts. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. I 2020 og 2021 har restriktionerne grundet COVID-19 medført store udsving i firmaernes salg, hvilket har påvirket det normale sæsonmønster. Udviklingen i de sæsonkorrigerede tal for , Firmaernes samlede salg ekskl. energi, skal derfor tolkes med en vis varsomhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Brancherne transport og industri har haft fremgang over tre måneder, Brancherne indenfor transport har haft en tilbagegang på 3,2 pct. i april måned. Set over tre måneder havde disse brancher dog en fremgang på 7,6 pct. Brancherne indenfor industri havde en tilbagegang i april på 3,5 pct., men en samlet fremgang set over de sidste tre måneder på 9,0 pct, når denne periode sammenlignes med den foregående periode på tre måneder., Brancherne for rådgivning solgte godt i årets fire første måneder, Brancherne inden for juridisk bistand, skatte-, regnskabs- og ledelsesrådgivning har haft god fremgang i en årrække. Salget i perioden januar-april har været konstant stigende siden 2017 med et gennemsnit på 6,4 pct. pr. år. Den største fremgang var fra 2019 til 2020 med en stigning i salget på 8,2 pct. Siden 2017 er salget i disse brancher steget fra 16,3 mia. kr. til 20,9 mia. kr. opgjort på perioden januar-april., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, , særudtræk på brancherne: 127-niveau (69001, 69002) og detaljeret niveau (702100, 702200), Brancher med mange kvartals- og halvårsindberettere, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger en momsindberetning, beregnes en værdi for salget, der er baseret på deres tidligere momsindberetninger. For de brancher, der er særligt hårdt ramt under COVID-19, arbejdes der med en model, der bygger på supplerende indikatorer. Her benyttes bl.a. allerede offentliggjorte tal som , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for marts var 365,7 mia. kr. i den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik 2021:178, og, revideres i denne offentliggørelse , op til 375,1 mia. kr. , Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2019, 2020, 2021, , 2019, 2020, 2021, , mia. kr., Januar, 329,8, 352,9, 332,4, , 316,9, 341,6, 309,2, Februar, 331,8, 336,3, 340,5, , 295,3, 305,2, 303,2, Marts, 324,6, 336,7, 375,3, , 326,8, 343,9, 388,7, April , 335,9, 309,1, 362,2, , 330,9, 305,2, 353,9, Maj, 332,8, 308,2, ., , 334,1, 297,4, ., Juni, 331,6, 328,4, ., , 332,4, 338,7, ., Juli, 338,6, 330,5, ., , 323,5, 317,8, ., August, 334,8, 328,5, ., , 325,4, 310,3, ., September, 337,8, 335,3, ., , 342,5, 345,4, ., Oktober, 352,6, 338,7, ., , 371,9, 354,2, ., November, 342,6, 339,8, ., , 351,8, 348,1, ., December, 336,1, 341,8, ., , 370,9, 387,8, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Marts, 2021, , April, 2021, , Æn-, dring, , Nov.2020, - jan., 2020, Feb.2020 , - april , 2021, Æn-, dring, , April, 2020, , April, 2021, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 375,3, 362,2, -3,5, 1, 014,0, 1, 078,0, 6,3, 305,2, 353,9, 16,0, I alt inkl. energi mv., 435,8, 411,8, -5,5, 1, 174,6, 1, 247,7, 6,2, 350,7, 403,9, 15,2, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,0, 9,8, -11,1, 30,1, 30,6, 1,9, 9,9, 9,4, -5,0, Industri, 76,9, 74,2, -3,5, 202,0, 220,1, 9,0, 62,3, 69,9, 12,1, Bygge og anlæg, 29,0, 28,6, -1,1, 79,9, 84,6, 6,0, 24,4, 28,0, 14,8, Handel, 143,3, 135,6, -5,4, 379,2, 406,4, 7,2, 106,8, 131,2, 22,8, Handel med biler og, , , , , , , , , , Motorcykler, 16,0, 15,4, -3,6, 46,2, 46,1, -0,3, 9,2, 14,3, 55,3, Engroshandel, 90,2, 87,2, -3,2, 237,2, 258,6, 9,0, 68,9, 83,7, 21,5, Detailhandel, 37,2, 32,9, -11,4, 95,7, 101,7, 6,3, 28,7, 33,2, 15,6, Transport, 40,7, 39,4, -3,2, 107,5, 115,6, 7,6, 34,0, 39,6, 16,3, Hoteller og restauranter, 2,0, 3,0, 55,3, 9,5, 7,5, -20,8, 2,3, 3,0, 30,7, Information og kommunikation, 16,7, 17,0, 1,8, 49,2, 50,8, 3,1, 14,6, 15,4, 5,3, Finansiering og forsikring, 7,5, 7,1, -5,1, 21,8, 21,5, -1,3, 7,3, 7,2, -0,7, Ejendomshandel og udlejning, 7,2, 7,3, 2,1, 22,3, 21,5, -3,5, 9,7, 10,7, 10,3, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 362,2 mia. kr. , april 2021, -3,5 % , marts 2021 - april 2021, Se tabel, Firmaernes køb og salg april 2021, 15. juni 2021 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31664

NYT: Vi sorterer fortsat mere affald til genanvendelse

10. marts 2021, I takt med flere beholdere og ordninger til sortering af husholdningsaffald, stiger mængderne af affald indsamlet til genanvendelse, mens mængderne af affald til forbrænding falder. Husholdningerne sendte omtrent 1,7 mio. ton affald til genanvendelse i 2019, svarende til halvdelen af husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,5 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Haveaffald fylder mest i husholdningernes genanvendelige affald, Størstedelen af det affald, som husholdningerne sorterer til genanvendelse, er haveaffald. Med 742.000 ton i 2019, udgør haveaffald 42 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 8 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, papir, glas, pap, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Ændrede vaner giver mere pap og mindre papir til genanvendelse, Husholdningerne sorterede 84.000 ton pap til genanvendelse i 2019, hvilket er en stigning med 147 pct. siden 2011. Vi udsorterer især mere papemballage, fx som følge af mere nethandel. I den samme periode ses et fald i mængderne af papiraffald indsamlet til genanvendelse. I 2019 indsamledes 133.000 ton papiraffald fra husholdninger, et fald på 37 pct. sammenlignet med 2011. Mindskede mængder papiraffald kan blandt andet ses i sammenhæng med faldende oplagstal af trykte medier, herunder dagblade og tidsskrifter i papirform i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Den samlede mængde affald stiger, I 2019 skabte vi i Danmark i alt 12,7 mio. ton affald, hvilket er 2 pct. mere end i 2018. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald, eller 28 pct. af de samlede affaldsmængder i 2019. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2019 på 5 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 4,2 mio. ton affald, svarende til 33 pct. Stigningen i affaldsmængder ses primært i bygge- og anlægsbranchen og øvrige erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2019, 10. marts 2021 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34686

NYT: Firmaernes salg uændret i februar

15. april 2015, Firmaernes , samlede salg, var 0,1 pct. højere i februar end i januar og dermed næsten uændret, mens det indenlandske salg var 1,4 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi og korrigeret for normale sæsonudsving. Den lille stigning i det samlede salg kommer efter en stigning på 2,2 pct. fra december til januar. Stigningen i det indenlandske salg kommer efter en stigning på 1,7 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder (december 2014 til februar 2015) er det samlede salg faldet med 0,5 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (september til november 2014), og det indenlandske salg er ligeledes faldet med 0,5 pct., Stor stigning inden for bygge og anlæg, Industri, har haft en stigning i salget på 0,6 pct. fra januar til februar, efter en stigning på 0,8 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder er salget inden for industri faldet med 1,7 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Handel, har haft et fald i salget på 0,4 pct. fra januar til februar, mens der var en stigning på 0,9 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder er handel faldet med 2,4 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Bygge og anlæg, har haft en stigning i salget på 3,7 pct. fra januar til februar efter en stigning på 2,9 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder er salget steget med 4,3 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Udviklingen i faktiske tal, Salget i februar 2015 er 1,8 pct. større end i februar 2014. Bygge og anlæg er steget med 13,4 pct., og handel er faldet med 2,7 pct., mens industri er faldet med 0,2 pct. , Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi faldt 3,1 pct. fra november til december, men steg med 2,2 pct. fra december til januar. Faldet fra november til december er justeret op fra minus 3,2 pct. til minus 3,1 pct., mens stigningen fra december til januar er justeret op fra 2,1 pct. til 2,2 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2013, 2014, 2015, , 2013, 2014, 2015, , mia. kr., Januar, 275,2, 276,7, 284,9, , 263,0, 263,9, 265,1, Februar, 270,4, 280,3, 285,3, , 239,7, 249,0, 253,6, Marts, 264,3, 281,7, , , 262,7, 279,0, , April , 279,0, 277,5, , , 279,1, 277,7, , Maj, 275,0, 281,2, , , 276,2, 276,2, , Juni, 277,7, 275,9, , , 282,1, 285,6, , Juli, 276,1, 279,3, , , 264,7, 268,9, , August, 278,2, 281,5, , , 272,0, 269,5, , September, 273,5, 282,2, , , 280,9, 297,7, , Oktober, 276,9, 283,3, , , 295,7, 302,7, , November, 275,5, 287,6, , , 278,7, 284,0, , December, 276,6, 278,8, , , 303,4, 312,8, , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Jan. , 2015, Feb. , 2015, Æn-, dring, , Sept. 2014, - nov. 2014, Dec. 2014, - feb. 2015, Æn-, dring, , Feb., 2014, Feb., 2015, Æn-dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 284,9, 285,3, 0,1, , 853,1, 849,0, -0,5, , 249,0, 253,6, 1,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,1, 11,5, 3,7, , 26,9, 30,5, 13,4, , 8,4, 10,4, 23,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 89,0, 92,2, 3,6, , 273,3, 274,9, 0,6, , 87,5, 92,6, 5,8, Råstofindvinding, 3,5, 3,4, -2,7, , 12,1, 10,6, -11,8, , 4,2, 3,4, -20,3, Industri, 59,2, 59,6, 0,6, , 180,6, 177,6, -1,7, , 54,1, 54,0, -0,2, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 26,3, 29,2, 11,1, , 80,6, 86,7, 7,6, , 29,2, 35,2, 20,8, Bygge og anlæg, 19,1, 19,9, 3,7, , 55,2, 57,6, 4,3, , 14,6, 16,6, 13,4, Handel og transport mv., 141,9, 140,2, -1,2, , 427,2, 421,7, -1,3, , 127,6, 126,3, -1,0, Handel, 104,8, 104,4, -0,4, , 320,8, 313,1, -2,4, , 96,6, 94,0, -2,7, Handel med biler og motorcykler, 10,2, 10,2, 0,3, , 29,8, 30,2, 1,6, , 8,3, 8,9, 6,7, Engroshandel, 68,2, 66,7, -2,2, , 209,9, 202,1, -3,7, , 65,5, 61,5, -6,1, Detailhandel, 26,4, 27,5, 4,0, , 81,1, 80,7, -0,5, , 22,8, 23,6, 3,7, Transport, 32,6, 31,3, -3,7, , 93,6, 95,3, 1,8, , 27,7, 28,8, 4,2, Hoteller og restauranter, 4,5, 4,4, -2,2, , 12,8, 13,3, 3,4, , 3,3, 3,5, 5,6, Information og kommunikation, 13,5, 13,5, 0,0, , 41,2, 40,4, -2,0, , 11,7, 11,8, 1,1, Finansiering og forsikring, 5,0, 4,8, -3,9, , 14,4, 14,4, 0,0, , 3,5, 3,8, 7,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,7, 4,9, 2,7, , 14,0, 14,9, 6,6, , 3,2, 2,9, -9,2, Erhvervsservice, 24,7, 25,3, 2,3, , 76,4, 74,7, -2,1, , 20,4, 22,1, 8,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,7, 2,7, 0,3, , 7,7, 7,9, 2,1, , 2,7, 2,9, 8,7, Kultur, fritid og anden service, 3,0, 3,2, 5,4, , 9,4, 9,2, -1,8, , 2,8, 2,7, -0,5, I alt inkl. energi mv., 314,7, 317,9, 1,0, , 945,8, 946,3, 0,1, , 282,4, 292,2, 3,5, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg februar 2015, 15. april 2015 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18744

NYT: Statens momsindtægter stiger

21. september 2017, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 51,9 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket er 1,4 mia. kr. højere end i andet kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I andet kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 105,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,1 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til kontanthjælp faldt med 0,6 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Omvendt steg udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge med 0,2 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Samlet set udgør udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 8,7 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 10 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne. , Underskud på den offentlige saldo, Der er et underskud på de offentlige finanser på 0,4 mia. kr. i andet kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forringet med 2,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgør 82,4 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 3,9 pct. af BNP. I løbet af første halvår 2017 er nettogælden faldet med 11,1 mia. kr. på trods af et underskud på de offentlige finanser på 8,6 mia. kr. Nedbringelsen af gælden skyldes primært kursfald på statens gæld samt en positiv kursudvikling på statens børsnoterede selskaber. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver, opgjort i markedsværdi., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 9,6 mia. kr. i andet kvartal, så den udgør 775,5 mia. kr. svarende til 36,3 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2017:141, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, 21. september 2017 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26664

NYT: Euroområdet stiger mest

23. september 2020, Ændret 18. december 2020 kl. 14:10, Desværre var stigningen i de danske arbejdsomkostninger angivet til 0,7 pct. på årsbasis, hvor der skulle have stået 1,6 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 19 Euro-lande med 4,1 pct. på årsbasis. Næsten tilsvarende steg arbejdsomkostningerne pr. time i de 27 EU-medlemslande samlet set med 4,0 pct. i samme periode. I USA steg arbejdsomkostningerne i forhold til andet kvartal 2019 med 2,7 pct., mens stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets andet kvartal var klart mindst med kun , 1,6, pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne i varierende grad er kraftigt påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den aktuelle økonomiske krise. Opgørelserne er derfor forbundet med noget større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Danmarks handelspartnere også markant påvirket af COVID-19, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde klart den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 22,8 pct. i forhold til andet kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 4,6 pct. i Tyskland. I Sverige faldt arbejdsomkostningerne pr. time derimod i årets andet kvartal med 3,7 pct. på årsbasis., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2019, 2020, , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,6, 2,9, 3,6, 4,0, Euroområdet, 2,2, 2,6, 3,3, 4,1, Danmark, 1,6, 2,2, 2,3, 1,6, Sverige, 2,5, 2,7, 2,9, -3,7, Tyskland, 1,7, 2,8, 3,4, 4,6, Storbritannien, 1,6, 3,8, 5,6, 22,8, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Rumænien har igen højeste stigning i EU, Med en stigning på 17,5 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 havde Rumænien klart den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,0 pct. i samme periode. I en række andre lande derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern faldt arbejdsomkostningerne mest med 8,6 pct. i årets andet kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 4,9 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende andet kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af lønmodtagernes arbejdstid, der er hjemsendt og ikke kan arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste to kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2020, 23. september 2020 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31236

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation