Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3001 - 3010 af 4136

NYT: Firmaernes salg steg i august

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 471,1 mia. kr. , august 2022, +2,5% , juli 2022 - august 2022, Se tabel, 13. oktober 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 2,5 pct. fra juli til august, mens det , indenlandske salg, steg 2,6 pct. Når udviklingen i juni-august sammenlignes med de foregående tre måneder, steg firmaernes salg ekskl. energi med 2,7 pct. I samme periode steg det indenlandske salg med 0,5 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Denne statistik opgøres i løbende priser, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stigning inden for landbrug mv. samt finansiering og forsikring, Udviklingen i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, viser, at der var relative store stigninger i to brancher sammenlignet med de øvrige. Det er dels landbrug, skovbrug og fiskeri og dels finansiering og forsikring, som steg med hhv. 13 pct. og 19,5 pct. fra juli til august. Brancherne industri og handel havde en beskeden fremgang i salget på hhv. 3,3 pct. og 1,1 pct., Fortsat store stigninger i det faktiske salg, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 27,1 pct., når august 2022 sammenlignes med august 2021. Stigningen er især båret af stigninger inden for brancherne transport og industri, der havde stigninger på hhv. 64,7 og 36,8 pct. Dette skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Faldende forventninger til anskaffelse af større forbrugsgoder, Udviklingen i salget af større forbrugsgoder og mere varige goder som fx vaskemaskine eller lignende findes i branchen , detailhandel med forbrugerelektronik, , men afspejles også i undersøgelsen af forbrugertilliden. Forbrugertillidsindikatoren for september måned viser et fald i forventningerne til køb af større forbrugsgoder, og denne udvikling kan blive afspejlet i salget i branchen for forbrugerelektronik i de kommende måneder. Information om forbrugertillidsindikatoren findes i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:322, ., Kilde: Indenlandsk salg i branchen "47004 Detailh. med forbrugerelektronik" fra tabel , www.statistikbanken.dk/fiks33, Følgende beregninger er foretaget: Indeksberegning hvor samme måned sidste år = 100. Forbrugertillidsindikator: Spørgsmålet "Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket" fra "Forbrugerforventninger (nettotal) efter indikator og tid" i tabel , www.statistikbanken.dk/forv1, Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for juli var 457,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik 2022:312, og revideres i denne offentliggørelse til 459,5 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2020, 2021, 2022, , 2020, 2021, 2022, , mia. kr., Januar, 359,8, 340,2, 420,1, , 342,3, 311,1, 391,4, Februar, 336,4, 343,3, 430,5, , 305,5, 305,5, 387,9, Marts, 333,7, 372,3, 447,8, , 344,8, 391,7, 472,1, April , 309,8, 367,5, 448,0, , 305,9, 358,2, 437,9, Maj, 308,3, 368,1, 461,1, , 297,7, 356,7, 456,0, Juni, 326,5, 374,9, 462,3, , 339,9, 404,2, 488,1, Juli, 333,7, 377,9, 459,5, , 319,1, 355,9, 425,8, August, 330,9, 378,3, 471,1, , 311,3, 363,5, 461,8, September, 334,4, 392,1, ., , 346,9, 405,9, ., Oktober, 341,3, 395,5, ., , 355,3, 403,0, ., November, 340,0, 411,2, ., , 349,3, 430,4, ., December, 344,6, 408,0, ., , 390,8, 465,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Juli, 2022, , Aug., 2022, , Æn-, dring, , Marts, 2022, - maj, 2022, Juni, 2022 , -Aug. , 2022, Æn-, dring, , Aug., 2021, , Aug., 2022, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 459,5, 471,1, 2,5, 1, 356,9, 1, 392,8, 2,7, 363,5, 461,8, 27,1, I alt inkl. energi mv., 714,5, 870,3, 21,8, 1, 986,5, 2, 250,0, 13,3, 435,2, 819,3, 88,2, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,0, 10,2, 13,0, 31,7, 30,1, -5,0, 9,6, 9,9, 3,6, Industri, 91,6, 94,6, 3,3, 271,3, 277,1, 2,1, 69,8, 95,5, 36,8, Bygge og anlæg, 31,4, 31,4, 0,2, 92,6, 94,4, 1,9, 26,9, 31,1, 15,6, Handel, 162,8, 164,6, 1,1, 487,1, 490,9, 0,8, 135,0, 164,5, 21,9, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 16,8, 17,1, 1,8, 48,1, 50,4, 5,0, 14,9, 16,8, 12,7, Engroshandel, 111,1, 112,3, 1,0, 333,2, 335,3, 0,6, 86,4, 112,2, 29,8, Detailhandel, 34,9, 35,2, 0,9, 105,9, 105,1, -0,7, 33,7, 35,5, 5,5, Transport, 78,5, 79,2, 0,9, 208,9, 233,1, 11,6, 48,5, 79,9, 64,7, Hoteller og restauranter, 6,5, 6,6, 1,3, 18,8, 19,6, 4,2, 6,3, 7,0, 11,0, Information og kommunikation, 18,0, 18,4, 2,5, 54,8, 54,8, -0,0, 15,2, 16,1, 6,2, Finansiering og forsikring, 8,4, 10,0, 19,5, 25,3, 26,9, 6,6, 7,2, 8,6, 19,4, Ejendomshandel og udlejning, 7,3, 6,8, -6,1, 21,5, 21,5, 0,0, 4,7, 4,3, -9,3, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 471,1 mia. kr. , august 2022, +2,5% , juli 2022 - august 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2022, 13. oktober 2022 - Nr. 349, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39942

NYT: Arbejdsomkostningerne stiger mest i Danmark

22. juni 2016, I årets første kvartal steg arbejdsomkostningerne 1,9 pct. pr. time i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal 2015, mens stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 1,8 pct. I euroområdet alene var stigningen ligeledes på 1,8 pct. i perioden. Også i USA steg arbejdsomkostningerne med 1,8 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Sammenlignet med den årlige udvikling i fjerde kvartal 2015 var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time øget med 0,2 procentpoint i Danmark og med 0,7 procentpoint i euroområdet. I de 28 EU-medlemslande tilsammen og i USA aftog væksten i arbejdsomkostningerne pr. time derimod i forhold til den årlige udvikling i det foregående kvartal med 0,2 og 0,1 procentpoint., Danske arbejdsomkostninger stiger markant mindre end svenske og tyske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I første kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 3,5 pct. i Sverige og 3,3 pct. i Tyskland. De svenske og tyske arbejdsomkostninger pr. time steg i årets første kvartal dermed markant mere end de danske. Derimod lå arbejdsomkostningerne pr. time i Storbritannien gennemsnitligt på næsten samme niveau som i første kvartal 2015. Væksten på årsbasis i Storbritannien var kun på 0,1 pct. i perioden., Højest stigning i Bulgarien og Rumænien - størst fald i Italien, Med en stigning på 7,7 pct. fra første kvartal 2015 til samme kvartal i år havde Bulgarien og Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Umiddelbart derefter fulgte Estland og Litauen med en årlig stigning i perioden på 7,0 pct. Også i det tredje af de baltiske lande, Letland, var væksten i arbejdsomkostningerne med 5,8 pct. på årsbasis fortsat høj., I Italien, Portugal og Slovenien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis derimod i første kvartal. Med hele 2,0 pct. i forhold til første kvartal 2015 aftog de italienske arbejdsomkostninger pr. time mest i perioden. De blev efterfulgt af faldende arbejdsomkostninger i Portual og Slovenien, der aftog med hhv. 1,2 pct. og 0,8 pct i samme periode. Der foreligger ikke tal for Grækenland i hverken første kvartal eller fjerde kvartal 2015, men de græske arbejdsomkostninger har stort set uafbrudt været faldende igennem de seneste fem til seks år., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks, også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2014, 2015, 2016, , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , pct., EU-28, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, Euroområdet, 1,2, 2,0, 1,1, 1,8, Belgien, 0,8, 0,2, 0,1, 0,2, Bulgarien, 7,2, 7,2, 6,0, 7,7, Cypern, -1,4, -1,7, -0,4, 0,2, Danmark, 2,1, 1,4, 1,7, 1,9, Estland, 5,3, 4,2, 5,3, 7,0, Finland, 0,7, 2,1, 1,1, 1,2, Frankrig, 0,4, 1,3, 1,1, 2,4, Grækenland, -0,7, -6,4, .., .., Irland, 0,1, 0,6, -0,3, 1,3, Italien, -0,2, 1,4, -0,7, -2,0, Kroatien, -0,1, 2,7, 0,5, .., Letland, 5,8, 7,4, 8,5, 5,8, Litauen, 5,2, 6,0, 4,9, 7,0, Luxemburg, 0,2, 1,1, -0,3, 0,5, Malta, 4,3, 1,8, 1,6, 3,4, Nederlandene, 4,1, 0,8, -1,0, 1,4, Polen, 2,5, 5,3, 3,5, 3,6, Portugal, -3,4, 4,5, 2,3, -1,2, Rumænien, 7,2, 7,1, 9,1, 7,7, Slovakiet, 4,5, 4,1, 5,7, 2,9, Slovenien, 1,5, 3,4, 0,5, -0,8, Spanien, -0,3, 0,7, 0,7, 0,7, Storbritannien, 2,3, 3,3, 4,7, 0,1, Sverige, 3,1, 2,4, 2,9, 3,5, Tjekkiet, 3,4, 2,6, 8,3, 1,2, Tyskland, 1,9, 3,1, 1,9, 3,3, Ungarn, 3,3, 3,5, 4,1, 4,8, Østrig, 2,9, 4,1, 5,0, 0,9, USA, 2,3, 2,8, 1,9, 1,8, Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2016, 22. juni 2016 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21537

NYT: Lånerne vendte tilbage til bibliotekerne i 3. kvt.

24. november 2021, Fysiske og digitale udlån fra biblioterne er samlet set steget med 1,7 mio. udlån fra andet til tredje kvartal 2021 - en stigning på 29 pct. Stigningen skyldes vækst i de fysiske udlån, der voksede med 50 pct. fra 3,8 mio. til 5,7 mio. Til gengæld er de digitale udlån fra eReolen faldet med 9 pct. De fysiske biblioteker genåbnede i april 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:298, , hvilket kan forklare væksten i det fysiske udlån. Siden pandemiens start i første kvartal 2020 er udlån fra eReolen steget 17 pct., mens fysiske udlån er faldet med 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Sammenlignet med tredje kvartal sidste år er digitale udlån steget 10 pct., Sammenlignes der med tredje kvartal sidste år er udlånene samlet set på nogenlunde samme niveau. Der blev udlånt 3 pct. flere materialer i tredje kvartal 2020 sammenlignet med 2021. Kigges der nærmere på hhv. fysiske og digitale udlån var de fysiske udlån faldet med 7 pct., mens digitale udlån er steget med 10 pct. Bibliotekerne var åbne i hele tredje kvartal i både 2020 og 2021 og det kan derfor tyde på, at lånerne i højere grad gør brug af eReolen i 2021., Folkeskoleelevers brug af eReolen steg under nedlukningerne, Børn og unges biblioteksbrug har også været påvirket af nedlukningerne. Det afspejles i deres lån fra eReolen i fritiden og i forbindelse med skolearbejde i de kvartaler, hvor de fysiske biblioteker har været helt eller delvist nedlukket. I andet kvartal 2020 samt første og andet kvartal 2021 var hhv. 71 pct., 87 pct. og 65 pct. af de udlån, der blev foretaget af 6-16-årige, digitale. Hvor to tredjedele af alle udlån var digitale i andet kvartal 2021, er det i tredje kvartal mindre end halvdelen. Generelt stiger antallet af udlån fra eReolen med alderen op til ti år, hvorefter anvendelsen falder stødt. Det er de 15- og 16-årige, der anvender eReolen mindst., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS) og eReolen., Flere udlån pr. låner på folkebibliotekerne end på eReolen, I tredje kvartal 2021 blev der udlånt 5,7 mio. fysiske materialer af lidt over 500.000 lånere. Det svarer til, at hver låner i gennemsnit har lånt 11 materialer. Fra eReolen blev der i snit lånt fem materialer pr. låner. Det lavere antal gennemsnitlige udlån på eReolen kan skyldes, at lånerne på eReolen er begrænset af kommunale kvoter for, hvor meget den enkelte må låne. For de 6-16-årige er det gennemsnitlige antal fysiske og digitale udlån hhv. otte og fire materialer i tredje kvartal. Det er i højere grad piger, der låner flere fysiske materialer, mens forskellen på køn er mindre, når det kommer til digitale lån fra eReolen. I resten af befolkningen er det særligt kvinder mellem 30-49 år, der låner mere end gennemsnittet både fysisk og digitalt. , Individbaserede biblioteksudlån kvt. 3. kvt. 2021, 24. november 2021 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36423

NYT: Firmaernes salg fortsætter faldende tendens

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,7 mia. kr., oktober 2023, -0,4%, september 2023 - oktober 2023, Se tabel, 15. december 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,4 pct. fra september til oktober, mens det , indenlandske salg, steg 1,5 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for august-oktober sammenlignes med de foregående tre måneder, faldt salget med 0,6 pct. I samme periode steg, indenlandsk salg, 0,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fald inden for industri og transport, Salget inden for , industri, og, transport, faldt med hhv. 2,0 pct. og 2,1 pct. fra september til oktober. Der var ligeledes nedgang i branchegruppen bestående af de primære erhverv , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor salget faldt 5,1 pct. Omvendt var der fremgang inden for både , bygge og anlæg, på 4,2 pct., , hoteller og restauranter, på 4,1 pct. samt , information og kommunikation, på 4,0 pct., Nedgang i forhold til sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for oktober 2023 og oktober 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 3,3 pct. Over halvdelen af faldet lå inden for , transport, , hvor der var en nedgang på 20,7 pct. Der er samme tendens, når man ser på årets første 10 måneder og sammenligner med samme periode i 2022. Her var der et fald i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, på 3,9 pct. og et fald inden for , transport, på 22,4 pct., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for september var 439,6 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 436,4 mia. kr. Det er en ændring på minus 0,7 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, 2023, , 2021, 2022, 2023, , mia. kr., Januar, 337,1, 416,5, 443,8, , 310,9, 391,7, 424,5, Februar, 342,5, 430,2, 433,5, , 305,2, 387,8, 389,1, Marts, 372,8, 447,3, 446,4, , 391,5, 471,4, 472,4, April , 369,0, 451,1, 441,5, , 358,0, 438,6, 419,4, Maj, 369,6, 463,1, 439,2, , 356,5, 456,0, 430,3, Juni, 376,0, 463,7, 443,6, , 404,1, 488,1, 471,4, Juli, 378,5, 465,9, 431,4, , 355,5, 429,8, 394,0, August, 378,8, 477,7, 434,9, , 363,3, 467,2, 425,6, September, 391,0, 480,8, 436,4, , 405,8, 502,3, 448,3, Oktober, 396,2, 458,4, 434,7, , 402,7, 463,6, 448,3, November, 411,9, 448,5, ., , 430,0, 466,9, ., December, 402,3, 453,5, ., , 465,2, 508,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Sep., 2023, , Okt., 2023, , Æn-, dring, , Maj, 2023, - Juli, 2023, Aug., 2023 , -Okt. , 2023, Æn-, dring, , Okt., 2022, , Okt., 2023, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 436,4, 434,7, -0,4, 1, 314,1, 1, 306,0, -0,6, 463,6, 448,3, -3,3, I alt inkl. energi mv., 541,2, 543,7, 0,5, 1, 627,5, 1, 635,7, 0,5, 739,7, 548,4, -25,9, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,1, 10,6, -5,1, 35,3, 33,4, -5,4, 12,0, 10,2, -15,5, Industri, 86,4, 84,6, -2,0, 260,2, 256,4, -1,4, 90,0, 84,8, -5,8, Bygge og anlæg, 31,0, 32,3, 4,3, 96,4, 94,6, -1,8, 33,6, 34,7, 3,1, Handel, 157,5, 156,7, -0,5, 467,8, 474,1, 1,4, 160,7, 160,2, -0,3, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 19,2, 19,1, -0,2, 54,8, 56,3, 2,8, 16,4, 19,5, 18,5, Engroshandel, 104,0, 102,8, -1,2, 308,9, 313,3, 1,4, 109,4, 106,0, -3,1, Detailhandel, 34,3, 34,7, 1,2, 104,1, 104,5, 0,4, 34,8, 34,7, -0,4, Transport, 56,7, 55,5, -2,1, 171,4, 165,3, -3,5, 69,9, 55,4, -20,7, Hoteller og restauranter, 7,1, 7,4, 4,1, 20,8, 21,6, 3,7, 6,6, 7,6, 15,5, Information og kommunikation, 19,8, 20,6, 4,0, 59,7, 60,2, 0,8, 19,7, 21,2, 7,8, Finansiering og forsikring, 9,7, 10,1, 3,6, 29,6, 29,8, 0,6, 9,5, 10,6, 11,5, Ejendomshandel og udlejning, 6,8, 7,3, 6,5, 21,9, 21,4, -2,0, 11,2, 11,2, -0,8, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,7 mia. kr., oktober 2023, -0,4%, september 2023 - oktober 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg oktober 2023, 15. december 2023 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46393

NYT: Højeste antal smågrise i ti år

9. februar 2018, Der var 6,0 mio. fravænnede smågrise under 50 kg 1. januar 2018, hvilket er det højeste antal i de seneste ti år. En meget stor andel af smågrisene eksporteres, primært til Tyskland og Polen. I 2017 var der en eksport på ca. 13,6 mio. smågrise, og det svarer til omkring 43 pct. af den totale produktion af svin i Danmark. I løbet af de seneste ti år er eksporten af smågrise fordoblet, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet omkring 15 pct., Flere søer, Den samlede svinebestand var på 12,8 mio. svin 1. januar 2018, hvilket er en stigning på 4,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der var 1.034.000 søer 1. januar, hvilket er 3,2 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der ses stigning i alle kategorier af søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 225.000, hvilket er et fald på 3,8 pct. Der var 2.596.000 pattegrise, hvilket er en stigning på 6,2 pct. Derudover var der 5.957.000 smågrise og 3.002.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 4,9 pct. og 3,3 pct. , Økonomisk gode år i 2016 og 2017, I 2016 og 2017 har priserne på grisekød været gode, og det har kunnet ses i producenternes regnskaber, hvor de seneste opgørelser fra 2016 viser et driftsresultat på 969.000 kr. (, www.statistikbanken.dk/JORD2, ), , mens de havde et underskud i både 2014 og 2015. De højere priser på grisekød i 2017 vil betyde et betydeligt bedre år end 2016. Prisen toppede med 11,60 kr. pr. kg. i midten af 2017. Herefter er prisen faldet, og med den aktuelle notering på 8,50 kr. pr. kg tyder det på et ringere driftsresultat for 2018. På længere sigt vil den seneste aftale mellem Danmark og Kina, som har åbnet det kineske marked for eksport af pølser og andet forarbejdet kød, kunne trække i positiv retning., Svinebestanden, , 2017, 2018, Ændring, 1. jan. 2017, , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2018, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 281, 12, 228, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 551, 4,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 002, 1, 014, 1, 013, 1, 023, 1, 034, 32, 3,2, Gylte , 187, 190, 187, 185, 192, 5, 2,7, Andre drægtige , 578, 581, 584, 590, 594, 16, 2,8, Diegivende , 202, 207, 208, 212, 211, 9, 4,5, Golde , 35, 36, 34, 36, 37, 2, 5,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 234, 216, 215, 225, 225, - 9, -3,8, Pattegrise ved søerne , 2, 445, 2, 520, 2, 543, 2, 599, 2, 596, 151, 6,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 677, 5, 697, 5, 832, 5, 941, 5, 957, 280, 4,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 906, 2, 764, 2, 847, 2, 890, 3, 002, 96, 3,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 336, 12, 386, 12, 401, 12, 600, 12, 578, •, •, Svinebestanden 1. januar 2018, 9. februar 2018 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2018, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25248

NYT: Øget økonomisk modstandskraft i danske firmaer

31. maj 2017, Ændret 09. juni 2017 kl. 09:00, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i tallet for nettoinvesteringerne, som er omtalt i femte afsnit samt i tabellen. Tallet er ændret fra 154 mia. kr. til 164 mia. kr. De korrigerede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Soliditetsgraden steg i næsten alle hovederhverv i 2015. Soliditetsgraden, som udtrykker hvor stor en del af et firmas aktiver, der ejes af firmaet selv, steg samlet fra 45,4 pct. i 2014 til 46,2 pct. i 2015. Kun inden for , transport, har der været et fald, som i høj grad skyldes, at en stor koncern har foretaget omstruktureringer, hvor aktiviteter er udskilt til andre brancher. Soliditetsgraden var størst i , erhvervsservice mv., (57,0 pct.) og , industri og forsyning, (52,5 pct.) og mindst i , transport, (30,3 pct.). Fra 2010 til 2015 er soliditetsgraden samlet steget fra 41,6 til 46,2 pct. Det betyder, at danske virksomheder samlet set har forbedret deres økonomiske modstandskraft., Værditilvæksten er steget i alle hovederhverv, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 7 pct. til 988 mia. kr. fra 2014 til 2015. Den største stigning var inden for , ejendomshandel og udlejning, med 10 pct. til 47 mia. kr. og inden for , industri og forsyning, med 9 pct. til 282 mia.kr. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet. , Værditilvækst pr. ansat steg med 8 pct. i industri og forsyning, Værditilvæksten pr. ansat steg med 5 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i , råstofindvinding, med 10 pct. samt , industri og forsyning, med 8 pct. , Resultat før skat steg med 6 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 18 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 6 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 311 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 10 mia. kr. til 245 mia. kr., de finansielle nettoindtægter steg fra 27 mia. kr. til 69 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter faldt fra 31 mia. kr. til minus 3 mia. kr. Ekstraordinære nettoindtægter er fx salg af virksomheder. Den største absolutte stigning i resultatet før skat var inden for , industri og forsyningsvirksomhed, med 24 mia. kr., mens det største absolutte fald var inden for , transport, med 32 mia. kr. , Nettoinvesteringerne steg med , 27, pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med , 27, pct., svarende til , 34, mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne op på, 164, mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor , 37, pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens , 16, pct. af de samlede investeringer kan henføres til , råstofindvinding, og , 15, pct. til, transport, ., Regnskabsstatistik, , Råstof-, indvin, ding, , Industri, og for-, syning, , Bygge, og , anlæg, , Handel, , Trans-, port, , Hotel, og, restau-, rant, , Informa, tion og, kommu-, nikation, , Ejen, doms-, handel , og udlej-, ning, Erhvervs-, service , mv., , I alt , 2015, , I alt , 2014, , , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 52, 1, 008, 232, 1, 297, 390, 57, 174, 77, 314, 3, 601, 3, 454, , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, , , , , , , , , , , , , Vareforbrug mv., 10,9, 59,4, 56,7, 75,6, 28,6, 31,7, 30,6, 17,2, 31,1, 55,8, 55,7, Løn, pension mv., 4,2, 14,9, 25,0, 10,1, 14,7, 30,9, 29,6, 11,9, 34,2, 16,2, 16,2, Andre ordinære omkostninger, 91,6, 17,6, 11,8, 10,3, 51,6, 30,1, 32,7, 26,8, 25,4, 21,2, 21,3, , , , Ordinært resultat, -6,7, 8,1, 6,5, 4,0, 5,0, 7,3, 7,1, 44,2, 9,2, 6,8, 6,8, , , , Finansielle indtægter, netto, -32,8, 4,2, 0,0, 0,5, 0,6, -0,3, 2,3, 5,5, 8,6, 1,9, 0,8, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,2, -0,1, -3,1, 2,1, 0,1, -0,1, 0,9, , , , Resultat før selskabsskat, -39,5, 12,4, 6,5, 4,5, 5,8, 7,0, 6,3, 51,8, 17,8, 8,6, 8,5, , mia. kr., Aktiver i alt, 437, 1, 544, 128, 845, 437, 47, 234, 739, 670, 5, 080, 4, 567, Investeringer, netto, 26, 60, 5, 15, 25, 2, 14, 5, 12, 164, 129, , pct., Værditilvækst, 60,9, 28,0, 33,1, 15,2, 26,0, 41,3, 45,1, 61,5, 47,8, 27,4, 26,7, Bruttoavance, 84,7, 39,7, 42,9, 23,6, 70,5, 67,2, 68,9, 81,0, 68,1, 43,0, 43,4, Soliditetsgrad, 40,4, 52,5, 33,7, 43,8, 30,3, 33,8, 42,8, 42,7, 57,0, 46,2, 45,4, Overskudsgrad, 1, -6,7, 8,2, 4,7, 3,8, 5,2, 5,4, 6,4, 42,5, 6,2, 6,1, 6,0, Egenkapitalens forrentning, 1, -9,8, 14,4, 21,2, 12,0, 16,8, 13,0, 6,4, 11,6, 11,4, 10,9, 11,3, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015, 31. maj 2017 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser., Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24191

NYT: Firmaernes salg steg i august

9. oktober 2015, Firmaernes samlede salg var 0,9 pct. højere i august end i juli, mens det indenlandske salg var 0,1 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter et fald på 1,8 pct. fra juni til juli. Stigningen i det indenlandske salg på 0,1 pct. følger efter en stigning på 0,1 pct. fra juni til juli. I de seneste tre måneder (juni til august) er det samlede salg steget 0,2 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (marts til maj), mens det indenlandske salg er faldet med 0,4 pct., Udviklingen i handel med personbiler siden 2009, Hvis man ser på udviklingen i omsætningen for branchegrupperne for salg af biler og lette motorkøretøjer, følger udviklingen pænt antal nyregistreringer af personbiler. Begge statistikker viser således en stadig stigning i bilsalget siden 2009., Små stigninger i handel og industri, Industri, har haft en stigning i omsætningen på 0,9 pct. fra juli til august efter et fald på 4,0 pct. fra juni til juli. , Handel, har haft en stigning i salget på 0,3 pct. fra juli til august, mens der var et fald på 1,6 pct. fra juni til juli. I de seneste tre måneder er salget inden for , industri, og , handel, næsten uændret i forhold til de forudgående tre måneder., Udviklingen i faktiske tal, Firmaernes samlede salg er i faktiske tal 2,7 pct. højere end i august sidste år. , Bygge og anlæg, er steget med 4,6 pct., , industri, er steget med 2,7 pct., og , handel, er faldet med 1,2 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg i sæsonkorrigerede tal med 1,4 pct. fra maj til juni og faldt med 1,8 pct. fra juni til juli. Stigningen fra maj til juni er justeret ned fra 2,0 pct. til 1,4 pct., mens faldet fra juni til juli er justeret ned fra minus 1,6 pct. til minus 1,8 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Juli , 2015, Aug. , 2015, Æn-, dring, , Mar. 2015, - maj. 2015, Jun. 2015, - aug. 2015, Æn-, dring, , Aug. 2014, Aug., 2015, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 288,5, 291,0, 0,9, , 871,6, 873,1, 0,2, , 270,0, 277,3, 2,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,1, 8,1, 0,4, , 26,1, 24,9, -4,7, , 9,0, 7,7, -14,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 91,3, 93,8, 2,8, , 270,6, 277,4, 2,5, , 83,5, 89,6, 7,2, Råstofindvinding, 1,7, 1,4, -15,4, , 4,5, 4,9, 10,0, , 4,9, 1,4, -71,0, Industri, 60,2, 60,7, 0,9, , 183,3, 183,5, 0,1, , 57,6, 59,1, 2,7, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 29,5, 31,7, 7,6, , 82,8, 88,9, 7,4, , 21,1, 29,0, 37,6, Bygge og anlæg, 18,5, 18,8, 1,7, , 57,5, 56,3, -2,1, , 18,1, 18,9, 4,6, Handel og transport mv., 146,5, 147,2, 0,5, , 440,2, 441,8, 0,4, , 140,9, 143,8, 2,1, Handel, 108,0, 108,3, 0,3, , 325,8, 326,1, 0,1, , 106,7, 105,5, -1,2, Handel med biler og motorcykler, 10,9, 11,2, 2,7, , 32,1, 33,0, 2,8, , 8,9, 10,0, 13,2, Engroshandel, 69,4, 69,1, -0,4, , 211,0, 209,9, -0,5, , 69,5, 66,8, -3,9, Detailhandel, 27,7, 28,0, 1,0, , 82,7, 83,2, 0,6, , 28,4, 28,6, 0,8, Transport, 34,3, 34,8, 1,3, , 101,0, 103,2, 2,2, , 29,5, 33,9, 15,0, Hoteller og restauranter, 4,2, 4,1, -2,0, , 13,4, 12,5, -6,6, , 4,7, 4,5, -4,1, Information og kommunikation, 13,6, 14,9, 9,9, , 42,0, 42,5, 1,1, , 11,2, 12,9, 14,9, Finansiering og forsikring, 5,1, 5,1, 0,4, , 14,8, 15,3, 3,3, , 4,1, 4,1, 0,4, Ejendomshandel og udlejning, 4,8, 4,8, 0,7, , 14,5, 14,7, 1,3, , 3,2, 3,2, 0,0, Erhvervsservice, 26,0, 25,6, -1,5, , 75,1, 76,8, 2,3, , 20,1, 21,6, 7,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,5, 2,4, -1,8, , 7,9, 7,5, -4,9, , 2,5, 2,4, -1,2, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 3,2, -0,3, , 10,1, 9,7, -3,7, , 3,4, 3,4, 1,9, I alt inkl. energi mv., 319,6, 324,1, 1,4, , 958,8, 967,0, 0,8, , 295,9, 307,7, 4,0, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg august 2015, 9. oktober 2015 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19575

NYT: Forpagtning i landbruget runder 1 mio. ha

7. maj 2019, Forpagtning bliver stadig mere udbredt i landbruget. Langt de fleste landmænd ejer det meste af den jord, de dyrker, og selveje har været en væsentlig del af landbrugernes identitet siden de store landboreformer i slutningen af det 18. århundrede. Men i de seneste årtier har forpagtning været i fremgang og rundede i 2018 1 mio. ha svarende til næsten 40 pct. af landbrugsarealet. I 1982 var blot 17 pct. af jorden forpagtet., Bedrifter efter forpagtningsgrad. 2018, , Forpagtet areal i pct. af hele bedriftens areal, , Uden , forpagtning, 0,1-49,9 pct. , 50-99,9 pct., 100 pct. , I alt, , antal bedrifter, Bedrifter, 17, 370, 10, 692, 4, 536, 1, 515, 34, 114, Landmænd under 40 år , 902, 700, 463, 256, 2, 321, Bedrifter med husdyr, 8, 539, 7, 057, 2, 975, 657, 19, 228, Store kvægbrug (mindst 200 dyr), 232, 1, 618, 532, 75, 2, 457, Store svinebrug (mindst 5.000 dyr), 295, 461, 141, 43, 940, Bedrifter drevet som selskab, 1, 071, 288, 185, 348, 1, 893, , ha, Areal i alt, 427, 519, 1, 306, 044, 672, 636, 226, 254, 2, 632, 453, Gennemsnitligt areal, 25, 122, 148, 149, 77, Forpagtet areal, . , 317, 942, 459, 875, 226, 254, 1, 004, 072, Gennemsnitligt forpagtet areal, . , 30, 101, 149, 29, 4 pct. af bedrifterne forpagter al deres jord, Det er ikke mange bedrifter, som forpagter al deres jord. Langt det almindeligste er, at en landmænd forpagter jord i tilgift til den jord, han ejer. Der er imidlertid 1.500 landmænd, som forpagter al den jord, de dyrker, og i alt 6.000 landmænd forpagter mindst 50 pct. af bedriftens areal.. Disse bedrifter er gennemgående ret store med omkring 150 ha i gennemsnit mod knap 80 ha for alle bedrifter. Der er også relativt mange bedrifter med en ung landmand (under 40 år) ved roret, og ligeledes indeholder gruppen forholdsvis mange store kvægbrug og bedrifter drevet i selskabsform., Forpagtning eller selveje?, De forholdsvis mange unge landmænd med forpagtet jord skal givetvis ses i sammenhæng med de store kapitalkrav, som knytter sig til etablering af egen bedrift. Forpagtning ses dermed som et godt alternativ til selveje. Læs nærmere om , fordele og ulemper ved forpagtning, ifølge SEGES, som er et fagligt videnscenter under Landbrug og Fødevarer., Bedrifter med høj forpagtning er i vækst, Bedrifter, som forpagter mindst 50 pct. af den jord, de dyrker har været støt stigende gennem årene fra 8 pct. af alle bedrifter i 1982 til 18 pct. i 2018. Ser man alene de bedrifter, som forpagter al deres jord, så er denne gruppe i samme periode steget fra 2 til godt 4 pct. De besidder tilsammen knap 9 pct. af landbrugsarealet., Landbrugs- og gartneritællingen 18. maj 2018, 7. maj 2019 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25860

NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

25. oktober 2017, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29381

NYT: Offentligt overskud på 28,8 mia. kr. i 1. kvt. 2025

Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, 27. juni 2025, I første kvartal 2025 var der et overskud på de offentlige finanser på 28,8 mia. kr., hvilket er 19,9 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2024. De offentlige udgifter udgjorde 350,3 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 116,1 mia. kr. og aflønning af ansatte med 106,4 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,1 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 55,6 mia. kr. i første kvartal 2025. Dermed udgjorde nettoformuen 754,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 28,8 mia. kr., samt omvurderinger på det offentliges lange gældsudstedelser på 22,8 mia. kr. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 123,8 mia. kr. i løbet af det sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med , 5,4, mia. kr. i første kvartal 2025 til 888,6 mia. kr. ØMU-gælden udgjorde dermed 28, ,6, pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2025. Faldet i ØMU-gælden , kan hovedsagligt tilskrives , et fald i kommuner og regioners lån med kort løbetid., ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2024 blevet nedjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2024 nu opgjort til 9,2 mia. kr. mod 8,9 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes, at Landsbyggefonden lægges ind i sektoren offentlig forvaltning og service fra og med første kvartal 2023. , Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, 27. juni 2025 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49687

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation