Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2991 - 3000 af 4136

      NYT: Firmaernes indenlandske salg faldt i august

      10. oktober 2017, Firmaernes samlede salg, ekskl. energi, faldt 1,6 pct. fra juli til august, hvilket primært skyldtes, at det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 1,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Faldet skete på trods af en moderat fremgang inden for branchegruppen , industri, ., Stigning i industrien, Industrien, steg 4,5 pct. fra juli til august. Navnlig gruppen , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, havde medvind, men også , møbelindustri, og , trykkerier mv., havde tryk på. Fra tre-månedersperioden marts-maj til juni-august faldt , industrien, 0,7 pct. Den største nedgang i denne gruppe skete i , medicinalindustrien, . Udviklingen inden for industrien er nærmere beskrevet i , Industriens produktion og omsætning august 2017,, Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:390, . , Hoteller og restauranter, steg 1,9 pct. fra juli til august. Begge undergrupper steg, men , hoteller mv., havde den største stigning. Derimod faldt gruppen samlet med 2,6 pct. fra marts-maj til juni-august. , Fremgang i byggebranchen, Sammenligner man med samme måned sidste år (ikke-sæsonkorrigeret), steg, bygge og anlæg, med 5,2 pct. Stigningen bygger navnlig på fremgang i gruppen , byggeentreprenører, . For , hoteller og restauranter, faldt salget 0,1 pct. Faldet skete trods en fremgang i , restauranter, , mens , hoteller mv., gik tilbage. Antallet af overnatninger er beskrevet i , Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. august 2017,, Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:392, ., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for juni 2017 er revideret fra 311,1 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:364, til 310,9 mia. kr. i denne offentliggørelse, mens det for juli revideres fra 314,7 mia. kr. til 314,5 mia. kr. Der er således både for juni og juli en nedjustering på 0,2 mia. kr. svarende til 0,1 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, 2017,  , 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Januar, 283,0, 289,3, 310,6,  , 266,6, 266,2, 291,1, Februar, 284,9, 296,4, 304,3,  , 254,3, 267,1, 271,7, Marts, 294,4, 279,2, 312,8,  , 300,9, 287,4, 328,2, April , 289,2, 291,6, 301,6,  , 290,1, 292,0, 289,5, Maj, 288,9, 295,1, 309,5,  , 279,1, 290,0, 311,2, Juni, 293,1, 298,1, 310,9,  , 312,5, 318,6, 332,8, Juli, 290,6, 295,6, 314,5,  , 276,7, 270,0, 285,7, August, 293,7, 296,8, 309,5,  , 279,9, 293,1, 305,7, September, 291,9, 298,7, .,  , 301,9, 311,0, ., Oktober, 290,1, 300,3, .,  , 302,1, 304,6, ., November, 292,3, 305,1, .,  , 294,9, 313,1, ., December, 290,1, 314,1, .,  , 326,4, 349,1, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Juli , 2017, Aug. , 2017, Æn-, dring,  , Mar. 2016, - maj 2017, Juni 2017, - aug. 2017, Æn-, dring,  , Aug., 2016, Aug., 2017, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 314,5, 309,5, -1,6, 924,0, 934,9, 1,2, 293,1, 305,7, 4,3, I alt inkl. energi mv., 347,2, 342,1, -1,5,  , 1.020,4, 1.031,9, 1,1, 320,6, 334,6, 4,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,8, 9,9, 1,1, 28,2, 29,3, 3,8, 8,9, 10,0, 12,9, Industri, 61,7, 64,5, 4,5, 192,2, 190,7, -0,7, 65,8, 66,3, 0,8, Bygge og anlæg, 21,8, 21,1, -3,2, 65,3, 64,7, -1,0, 20,5, 21,6, 5,2, Handel, 115,0, 114,9, -0,1, 340,0, 343,5, 1,0, 110,0, 116,3, 5,8, Handel med biler og motorcykler, 12,5, 12,4, -1,3, 37,0, 37,4, 1,1, 10,9, 11,9, 8,7, Engroshandel, 74,2, 74,1, -0,2, 219,3, 221,2, 0,9, 71,0, 75,1, 5,7, Detailhandel, 28,3, 28,5, 0,7, 83,8, 85,0, 1,4, 28,0, 29,3, 4,9, Transport, 34,3, 34,8, 1,6, 105,6, 103,6, -1,9, 31,2, 34,6, 10,8, Hoteller og restauranter, 4,8, 4,8, 1,9, 15,0, 14,6, -2,6, 5,3, 5,3, -0,1, Information og kommunikation, 14,3, 14,2, -0,4, 43,1, 42,9, -0,5, 12,7, 12,2, -3,6, Finansiering og forsikring, 6,0, 5,7, -4,9, 17,0, 17,6, 3,8, 4,1, 4,8, 18,2, Ejendomshandel og udlejning, 5,4, 5,1, -4,3, 16,4, 17,4, 5,7, 3,1, 3,1, 0,1, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg august 2017, 10. oktober 2017 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24507

      NYT: Flybrancher tabte salg for 18 mia. kr. i 2020

      Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 339,6 mia. kr. , Januar 2021, -0,2 % , December 2020 - januar 2021, Se tabel, 12. marts 2021, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., mistede salg for året 2020 med 22,3 mia. kr. eller 0,6 pct. sammenlignet med 2019. Salget er opgjort i faktiske tal altså tal, der er ikke-sæsonkorrigeret. De hårdest ramte brancher er relateret til flytransport, hvor branchen for ruteflyvninger tabte 65 pct. af salget, og branchen for serviceydelser i forbindelse med luftfart tabte 60 pct. af salget. Samlet blev tilbagegangen for de to brancher 18 mia. kr. Branchen for hoteller tabte 50 pct. kr. eller 7 mia. kr., når data for året 2020 sammenlignes med 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, , data fra brancher der ikke er underlagt diskretionshensyn. Branchen for distribution af elektricitet har et mindsket salg grundet brancheskift., Udviklingen fra december 2020 til januar 2021, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., faldt 0,2 pct. eller 0,5 mia. kr. fra december 2020 til januar 2021, når salget er korrigeret for sæsonudvikling og effekten af handelsdage. Denne udvikling er primært båret af salget i industrien, bygge og anlæg samt transport, men også landbruget har haft en pæn fremgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fremgang i landbrug, byggeri i januar 2021 trods samlet fald, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., opgjort ikke-sæsonkorrigeret i januar 2021 var 6,9 pct. eller 23,7 mia. kr. mindre end salget i januar 2020. Der ses dog fremgang inden for landbruget på 8,6 pct., bygge og anlæg på 7,3 pct., Indberetning af moms under COVID-19, Firmaernes salg bygger på firmaernes momsbetalinger, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. Under COVID-19 er indbetalingsfristerne blevet udskudt, hvilket har påvirket statistikkens datagrundlag. Fristen for at indberette moms for første og andet halvår af 2020 samt tredje og fjerde kvartal for 2020 var 1. marts 2021, og disse data er med i den offentliggørelse. Datagrundlaget i denne offentliggørelse er dermed igen på normalt niveau., Imputeringsmodellen, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger en momsindberetning, beregnes en værdi, der er baseret på deres tidligere momsindberetninger. For de brancher, der er særligt hårdt ramt under COVID-19, er det valgt at arbejde med en model, der bygger på supplerende indikatorer. Her benyttes bl.a. allerede offentliggjorte tal som , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for oktober, november og december 2020 er revideret fra hhv. 331,2 mia. kr., 331,6 mia. kr. og 338,8 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:60, til hhv. 339,5 mia. kr., 340,1 mia. kr. og 340,1 mia. kr. i denne offentliggørelse. Det er en opjustering på hhv. 8,3 mia. kr., 8,5 mia. kr. og 1,3 mia. kr. svarende til hhv. 2,5 pct., 2,6 pct. og 0,4 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2019, 2020, 2021,  , 2019, 2020, 2021,  , mia. kr., I alt, 4.028,3, 3.989,9,  ,  , 4.021,8, 3.999,5,  , Januar, 329,1, 351,8, 339,6,  , 316,9, 341,7, 318,0, Februar, 331,7, 335,9, .,  , 295,3, 305,4, ., Marts, 325,5, 338,2, .,  , 326,8, 344,0, ., April , 336,7, 310,5, .,  , 330,9, 305,7, ., Maj, 332,7, 308,4, .,  , 334,1, 297,8, ., Juni, 331,0, 328,3, .,  , 332,4, 339,1, ., Juli, 338,5, 331,4, .,  , 323,5, 318,6, ., August, 335,1, 329,4, .,  , 325,3, 311,0, ., September, 338,0, 336,4, .,  , 342,4, 346,3, ., Oktober, 353,0, 339,5, .,  , 371,9, 354,2, ., November, 342,5, 340,1, .,  , 351,7, 348,2, ., December, 334,4, 340,1, .,  , 370,7, 387,6, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Dec., 2020,  , Jan., 2021,  , Æn-, dring,  , Aug.2020, - okt., 2020, Nov.2020 , - jan. , 2021, Æn-, dring,  , Jan., 2020,  , Jan., 2021,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 340,1, 339,6, -0,2, 1, 005,3, 1, 019,8, 1,4, 341,7, 318,0, -6,9, I alt inkl. energi mv., 393,3, 396,4, 0,8, 1, 150,9, 1, 179,6, 2,5, 393,4, 382,8, -2,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,7, 11,7, 20,2, 29,8, 31,8, 6,9, 9,1, 9,8, 8,6, Industri, 67,9, 69,9, 2,9, 196,3, 205,4, 4,6, 73,3, 64,8, -11,6, Bygge og anlæg, 25,8, 27,6, 6,9, 76,7, 79,7, 3,9, 20,4, 21,9, 7,3, Handel, 127,4, 123,5, -3,1, 382,6, 379,0, -0,9, 118,0, 111,6, -5,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Motorcykler, 16,2, 14,4, -11,1, 46,1, 46,0, -0,3, 14,0, 12,7, -9,3, Engroshandel, 79,9, 78,5, -1,7, 238,2, 237,1, -0,4, 76,0, 70,7, -7,0, Detailhandel, 31,4, 30,6, -2,4, 98,3, 96,0, -2,4, 28,1, 28,2, 0,6, Transport, 36,0, 37,3, 3,6, 101,6, 107,7, 6,0, 39,0, 36,5, -6,4, Hoteller og restauranter, 3,4, 1,8, -45,3, 13,4, 9,0, -32,6, 4,6, 1,5, -67,2, Information og kommunikation, 16,4, 16,4, 0,2, 48,5, 49,1, 1,3, 17,3, 17,5, 1,4, Finansiering og forsikring, 7,4, 6,8, -7,0, 20,3, 21,9, 7,6, 8,3, 7,7, -7,5, Ejendomshandel og udlejning, 7,7, 7,3, -4,2, 20,0, 21,5, 7,5, 10,0, 11,0, 10,0, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 339,6 mia. kr. , Januar 2021, -0,2 % , December 2020 - januar 2021, Se tabel, Firmaernes køb og salg januar 2021, 12. marts 2021 - Nr. 88, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2021, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31661

      NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

      5. juni 2025, Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2022 en gennemsnitlig indkomst før skat på 430.700 kr. Indkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, var 473.900 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige indkomst for personer i befolkningen med en mellemlang videregående uddannelse 453.000 kr., mens den for personer med en lang videregående uddannelse var 660.100 kr. Indkomsten for kunstnere med lang videregående uddannelse var dermed 28 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen for personer med samme uddannelsesniveau. 60 pct. af kunstnerne i Danmark havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2022, mens dette var tilfældet for 27 pct. af den danske befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, og , www.statistikbanken.dk/indkp107, Kunstnernes gennemsnitsindkomst i 2023 er på niveau med 2019, Kunstnernes gennemsnitsindkomst var den samme i 2023 som i 2019, mens medianindkomsten steg med 2 pct. Til sammenligning oplevede befolkningen en vækst i gennemsnitsindkomsten på 3 pct. i samme periode. I 2020, under COVID-19 pandemien, stagnerede den gennemsnitlige indkomst før skat for kunstnerne med hhv. 444.500 kr. i 2019 og 438.100 kr. i 2020. Kunstområdet , Film og TV, oplevede et fald i gennemsnitsindkomsten fra 718.000 kr. i 2019 til 585.900 kr. 2020, svarende til 18 pct. Fra 2019 til 2020 steg medianindkomsten for kunstnerne fra 352.200 kr. til 364.200 kr. svarende til 3 pct., hvilket var det samme som for befolkningen generelt. I 2021, hvor der blandt andet blev uddelt hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnerne til 473.800 kr. (8 pct.) og medianindkomsten til 385.400 kr. (6 pct.). Herefter faldt gennemsnitsindkomsten til 435.900 kr. i 2022, mens medianindkomsten faldt til 360.500 kr. I 2023 steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnere til 444.000 kr., hvilket er på niveau med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Indkomst fra kunstnerisk virke påvirket af COVID-19, Mange kunstneres indkomst er sammensat af flere forskellige kilder, der både kan være indkomst fra kunstnerisk virke og andre typer indkomster. Et eksempel er en forfatter, der udover at skrive bøger, har job som underviser. For at belyse dette forhold er indkomstgrundlaget for kunstnerne i statistikken opdelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der kan henføres til kunstnerisk virke. For kunstnere, hvor 75-100 pct. og 1-24 pct. af deres indkomst var fra kunstnerisk virke, faldt gennemsnitsindkomsten mellem 2019 og 2020. Gennemsnitsindkomsten for kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt fra 610.300 kr. i 2019 til 573.000 kr. i 2020, svarende til et fald på 6 pct. For kunstnere med 1-24 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt gennemsnitsindkomsten med 5 pct. i samme periode. I 2021 steg gennemsnitsindkomsten for alle grupper af kunstnere med mellem 5 og 10 pct., mens den faldt med mellem 7 og 15 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. Udviklingen i kunstnernes indkomst er opgjort for populationen dannet i 2023, som fastholdes i perioden 2019-2023. Det er dermed de samme kunstnere der følges i perioden med undtagelse af personer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre i de enkelte år, fx hvis de er bosat i udlandet. Oplysninger om kunstnerpopulationens uddannelsesniveau er opgjort i 2022., Kunstnere i Danmark 2023, 5. juni 2025 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=55838

      NYT: Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

      14. maj 2025, I landbruget drives det store flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder det daglige arbejde. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4 pct. af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8 pct., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Antal bedrifter fordelt efter ejerformer,  , 2014, 2017, 2020, 2024,  , antal bedrifter, Alle ejerformer, 37, 950, 34, 731, 33, 148, 28, 235, Enkeltmandsvirksomhed, 33, 389, 29, 783, 27, 965, 23, 530, Interessentskab, 2, 857, 3, 003, 2, 540, 2, 207, Selskab, 1, 499, 1, 692, 2, 291, 2, 128, Andre virksomhedsformer, 205, 253, 352, 370,  , pct., Enkeltmandsvirksomhed, 88,0, 85,8, 84,4, 83,3, Interessentskab, 7,5, 8,6, 7,7, 7,8, Selskab, 3,9, 4,9, 6,9, 7,5, Andre virksomhedsformer, 0,5, 0,7, 1,1, 1,3, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Interessentskaber, En anden konkurrent til enkeltmandsvirksomheder er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere ejere (interessenter) driver bedriften i fællesskab og normalt hæfter personligt og solidarisk for dens forpligtelser. I de seneste ti år har andelen af I/S-bedrifter ret konstant ligget på 7-8 pct. og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder., Antal bedrifter fordelt efter størrelse,  , Alle bedrifter, 0-19,9 ha, 20-49,9 ha, 50-99 ha, 100-199,9 ha , 200 ha, og derover,  , antal bedrifter, 2014, 37, 950, 16, 789, 8, 063, 5, 216, 4, 567, 3, 315, 2024, 28, 235, 12, 883, 5, 283, 3, 336, 3, 058, 3, 675,  , pct., 2014, 100,0, 44,2, 21,2, 13,7, 12,0, 8,7, 2024, 100,0, 45,6, 18,7, 11,8, 10,8, 13,0, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, Antal bedrifter er reduceret med en fjerdedel på ti år, Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11 pct. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13 pct. af alle bedrifter. Uanset denne udvikling er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024, 14. maj 2025 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51018

      NYT: Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

      15. januar 2021, Ændret 04. marts 2021 kl. 08:00, Siden offentliggørelsen er tallene for kommunernes udgifter til forsikrede ledige 0g 'andet' ændret. Rettelsen skyldes en ny indberetning fra en kommune. Derudover er kategorien 'andet' i regionernes figur rettet, da administration af sundhedsområdet tidligere ikke var taget med. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 382,8 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 17,0 mia. kr. fra 2020 i løbende priser eller 4,7 pct. 26,8 pct. af budgettet går i 2021 til børn og unge, hvoraf folkeskolen mv. med 57,2 mia. kr. er den største post. Der er budgetteret med 28,8 mia. kr. til dagtilbud og 16,5 mia. kr. til børn og unge med særlige behov. 21,5 pct. af budgettet går til ældre og voksne med særlige behov. Heraf går 47,9 mia. kr. til ældre og 34,3 mia. kr. til voksne med særlige behov. Overførsler til personer udgør 20,9 pct. af budgettet. Heraf er der afsat 27,8 mia. kr. til førtidspensioner og 10,9 mia. kr. til kontant- og uddannelseshjælp, som er de største enkelte poster inden for området. Budgetterne for 2021 er de første, hvor påvirkningen af COVID-19-pandemien kan være indarbejdet, eftersom budgetterne for 2020 blev vedtaget i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Nettodriftsudgifter til dagpenge stiger, Kommunernes budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge til forsikrede ledige stiger med 4,, 7, mia. kr. til 14,9 mia. kr. Det svarer til en stigning på 4, 6, pct. og kommer efter fire år, hvor de budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge har ligget stabilt. Næstefter udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige stiger nettodriftsudgifterne mest til førtidspensioner, der stiger med i alt 2,7 mia. kr. til 27,8 mia. kr. Seniorpension er ny i budget 2021 og udgør 1,4 mia. kr., Regionernes sociale tilbud og specialundervisning, Regionerne har pligt til at levere en række tilbud inden for de sociale tilbud og specialundervisningen. Disse ydelser købes af kommunerne, og området finansieres derfor næsten helt af indtægterne. Det giver en markant forskel på området, hvis man ser på bruttodriftsudgifterne, som er 4,2 mia. kr. i 2021, og nettodriftsudgifterne, som er på 0,1 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunernes anlægsudgifter, Nettoanlægsudgifterne stiger med 3,3 mia. kr. i forhold til budget 2020 og udgør 19,5 mia. kr. i budget 2021. De fordeler sig med 4,5 mia. kr. til folkeskolen mv., 4,4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 2,4 mia. kr. til dagtilbud, 0,7 mia. kr. til forsyningsvirksomheder samt 7,6 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen mv. udgør 22,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 0,6 mia. kr. i forhold til 2020. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 22,5 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 1,0 mia. kr. i forhold til 2020. Tilsammen udgør de to områder 45,3 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2021., Kommunernes budgetter,  , 2020, 2021, Ændring,  , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 445,4, 462,2, 16,8, 3,8, Driftsindtægter i alt (2), 56,1, 54,0, -2,1, -3,8, Statsrefusion i alt (3), 23,6, 25,5, 1,9, 8,2, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 365,7, 382,8, 17,0, 4,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 205,9, 219,3, 13,4, 6,5, Bruttoanlægsudgifter (5), 21,1, 22,9, 1,8, 8,3, Anlægsindtægter (6), 4,9, 3,4, -1,6, -31,8, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16,2, 19,5, 3,3, 20,6, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunale og regionale budgetter 2021, 15. januar 2021 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32232

      NYT: Firmaernes salg stiger

      13. maj 2015, Firmaernes , samlede salg, var 1,4 pct. højere i marts end i februar, mens det indenlandske salg var 2,3 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter en stigning på 0,4 pct. fra januar til februar. I første kvartal 2015 er det samlede salg steget med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014., Højeste industrisalg siden før 2009, Målt i faktiske tal var industriens salg i alt i marts 2015 på sit højeste niveau siden seriens begyndelse i 2009. Det stemmer godt overens med udviklingen i industriens omsætning (IO) i den stikprøvebaserede statistik , Industriens produktion og omsætning, . Kvaliteten af de registerbaserede tal for , Firmaernes køb og salg, (FIKS) vurderes at være høj for industriens område, da 92 pct. af omsætningen stammer fra virksomheder, der indberetter moms hver måned., Stigende omsætning i alle tre sektorer - sæsonkorrigeret, Inden for , industri, , , bygge og anlæg, samt , handel, fortsatte fremgangen fra februar også i marts. Industrien oplevede en pæn stigning på 4,0 pct. efter en stigning på 1,1 pct. fra januar til februar. , Bygge og anlæg, havde en stigning på 1,3 pct. efter en stigning på 3,4 pct. i februar. For , handel, udgjorde stigningen 1,5 pct. efter en stigning på 0,3 pct. i februar. Tallene for bygge og anlæg skal anvendes med forsigtighed, da ca. 45 pct. af omsætningen i første kvartal er imputeret i denne opgørelse., Markant fremgang for bygge og anlæg det seneste år, Det samlede salg opgjort eksklusive energi mv. i marts 2015 er 7,0 pct. større end i marts 2014 i faktiske tal. Bygge og anlæg er steget med hele 24,0 pct., mens handel er steget med 4,5 pct., og industri med 5,4 pct. , Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg 2,8 pct. fra december til januar, og med 0,4 pct. fra januar til februar. Stigningen i januar er øget med 0,6 procentpoint, mens stigningen i februar er øget med 0,3 pct. i forhold til seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Feb. , 2015, Mar. , 2015, Æn-, dring,  , Okt. 2014, - dec. 2014, Jan. 2015, - mar. 2015, Æn-, dring,  , Mar., 2014, Mar., 2015, Æn-dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 288,7, 292,8, 1,4,  , 852,5, 869,2, 1,9,  , 279,1, 298,7, 7,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,9, 9,7, -2,2,  , 26,3, 29,3, 11,4,  , 9,5, 10,2, 6,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 92,4, 93,7, 1,4,  , 275,4, 275,4, 0,0,  , 94,3, 100,1, 6,2, Råstofindvinding, 3,4, 3,5, 5,0,  , 12,4, 10,6, -14,2,  , 3,6, 3,5, -3,0, Industri, 60,3, 62,7, 4,0,  , 179,1, 182,5, 1,9,  , 63,0, 66,5, 5,4, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 28,8, 27,5, -4,4,  , 83,9, 82,2, -2,0,  , 27,6, 30,1, 9,0, Bygge og anlæg, 21,0, 21,3, 1,3,  , 56,1, 62,6, 11,5,  , 15,3, 19,0, 24,0, Handel og transport mv., 142,8, 144,5, 1,2,  , 426,6, 431,1, 1,1,  , 141,5, 149,6, 5,8, Handel, 106,9, 108,6, 1,5,  , 318,4, 322,2, 1,2,  , 108,5, 113,4, 4,5, Handel med biler og motorcykler, 10,4, 10,6, 2,3,  , 29,8, 31,3, 5,3,  , 10,2, 11,7, 14,6, Engroshandel, 68,0, 70,0, 2,9,  , 207,3, 206,8, -0,2,  , 72,6, 75,1, 3,5, Detailhandel, 28,6, 28,0, -2,1,  , 81,4, 84,0, 3,2,  , 25,8, 26,7, 3,5, Transport, 31,4, 31,6, 0,6,  , 95,1, 95,6, 0,6,  , 29,2, 32,2, 10,4, Hoteller og restauranter, 4,5, 4,4, -1,4,  , 13,1, 13,4, 2,2,  , 3,8, 4,0, 5,5, Information og kommunikation, 13,7, 13,7, -0,4,  , 41,0, 41,2, 0,5,  , 14,2, 14,4, 1,8, Finansiering og forsikring, 4,8, 4,9, 2,1,  , 14,4, 14,5, 0,8,  , 4,0, 4,6, 14,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,9, 4,8, -3,3,  , 14,9, 14,6, -1,8,  , 2,9, 3,0, 2,3, Erhvervsservice, 25,5, 25,6, 0,5,  , 76,8, 76,1, -0,9,  , 23,3, 26,0, 11,8, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,5, -5,4,  , 7,6, 7,7, 2,4,  , 2,4, 2,4, -2,5, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 3,2, 0,1,  , 9,7, 9,4, -3,4,  , 2,9, 3,0, 3,6, I alt inkl. energi mv., 320,9, 323,9, 0,9,  , 948,8, 962,0, 1,4,  , 310,4, 332,3, 7,1, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg marts 2015, 13. maj 2015 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19069

      NYT: Fortsat stigning i firmaernes værditilvækst

      12. juni 2015, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 3 pct. til 839 mia. kr. fra 2012 til 2013. Firmaernes værditilvækst var dermed, efter tilbageslaget i 2009, næsten på niveau med 2008, hvor værditilvæksten var på 850 mia. kr. Værditilvæksten i de fleste brancher var tæt på eller lidt over niveauet i 2008, dog ikke inden for råstofindvinding og bygge og anlæg. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Værditilvækst pr. ansat steg med 18 pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 3 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i råstofindvinding med 18 pct. og transport med 16 pct. Den eneste branche, hvor der skete et fald, var i erhvervsservice med 1 pct., Resultat før skat steg med 2 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 5 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 2 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 242 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 8 mia. kr. til 211 mia. kr., de finansielle nettoindtægter steg fra 25 mia. kr. til 33 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter faldt fra 9 mia. kr. til minus 2 mia. kr. Den største absolutte stigning skete inden for industri og genbrug med 14 mia. kr. og ejendomshandel og udlejning med 6 mia. kr. , Nettoinvesteringerne steg med 27 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med 27 pct. eller 24 mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne op på 112 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i industri og genbrug, hvor 26 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 17 pct. af de samlede investeringer kan henføres til transport., Regnskabsstatistik,  , Råstof-, indvinding, Industri og , genbrug, Bygge, og , anlæg, Handel, Transport, Hotel, og restaurant, Informa-, tion og, kommu-, nikation, Ejendoms-handel , og udlejning, Erhvervs-, service , mv., I alt , 2013, I alt , 2012,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 57, 759, 200, 1, 216, 344, 52, 154, 70, 285, 3, 137, 3, 126,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 10,1, 57,8, 55,5, 76,0, 22,8, 32,7, 30,3, 18,7, 31,7, 55,0, 54,8, Løn, pension mv., 3,8, 17,0, 26,2, 10,3, 12,5, 31,2, 30,5, 12,0, 34,5, 16,6, 16,4, Andre ordinære omkostninger, 39,2, 16,6, 12,6, 10,6, 61,9, 29,9, 30,9, 29,2, 27,5, 21,6, 22,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ordinært resultat, 46,9, 8,5, 5,7, 3,0, 2,8, 6,3, 8,2, 40,0, 6,3, 6,7, 6,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, 1,7, 2,9, -0,4, 0,5, -0,8, -1,8, 0,2, -1,7, 3,5, 1,1, 0,8, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, -0,7, 0,3, 0,0, -0,1, 0,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, 48,5, 11,4, 5,3, 3,4, 2,0, 4,5, 7,8, 38,6, 9,8, 7,7, 7,6,  , mia. kr., Aktiver i alt, 152, 726, 109, 705, 438, 45, 206, 714, 612, 3, 706, 3, 639, Investeringer, netto, 8, 29, 4, 13, 19, 2, 12, 12, 14, 112, 88,  , pct., Værditilvækst, 72,8, 29,0, 33,8, 14,5, 19,5, 40,9, 47,5, 58,9, 45,7, 26,7, 26,1, Bruttoavance, 89,8, 41,3, 43,8, 23,2, 76,9, 66,7, 69,3, 80,5, 67,6, 44,2, 44,5, Soliditet, 40,8, 51,2, 30,3, 41,5, 39,1, 29,7, 40,5, 38,3, 55,4, 44,2, 43,3, Overskudsgrad, 1, 47,0, 8,4, 3,7, 2,8, 2,2, 3,7, 7,8, 38,6, 3,2, 5,9, 5,7, Egenkapitalens forrentning, 1, 22,9, 19,1, 15,7, 9,9, 2,4, 3,0, 11,0, 9,0, 4,9, 10,7, 10,7, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2013, 12. juni 2015 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19487

      NYT: Færre malkekøer

      23. april 2015, Der var 549.000 malkekøer 31. marts, hvilket er et fald på 13.000 køer eller 2,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Mælkeproducenterne har prøvet at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten., Ophør af mælkekvoten, Mælkekvoten er ophørt 1. april 2015, dagen efter denne opgørelse, hvilket betyder at fra denne dag kan mælkeproducenterne sælge al den mælk deres køer producerer, uden risiko for at skulle betale en superafgift. Det er første gang i de seneste tre år, at der har været en stigning i antallet af køer fra fjerde til første kvartal, og det forventes, at antallet af malkekøer, og dermed produktionen af mælk, vil stige i 2015 og 2016., Mælkekvoten var på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer blev kvoten overskredet med 1,8 pct., svarende til 87 mio. kg. mælk, hvilket betyder en superafgift på 181 mio. kr. til de producenter, der har leveret mere mælk end deres individuelle kvote., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. marts var den samlede kvægbestand på 1.549.000 stk., og det er et fald på 1,7 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 256.000 tyre og stude samt 648.000 kvier, hvilket er et fald på 1,6 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 0,7 pct. til 197.000. Den samlede bestand af køer var på 645.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. , Faldet i hundyrbestanden skyldes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af kvæg, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Kvæget findes overvejende i Jylland. Her er 87 pct. af alt kvæg og 89 pct. af malkekøerne, mens ammekøerne udgør den laveste andel på 78 pct., Kvægbestanden,  , 2014, 2015, Ændring,  , 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar., 31. mar. 2014, - 31. mar. 2015,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, 1, 549, -27, -1,7, Tyre og stude, 260, 262, 261, 258, 256, -4, -1,6, Under ½ år, 116, 125, 124, 115, 115, -1, -1,1, ½ år-1 år, 98, 87, 89, 101, 98, -1, -0,8, 1-2 år, 35, 38, 35, 31, 33, -2, -6,3, 2 år og over, 11, 12, 13, 11, 11, 0, 0,2, Kvier, 1, 657, 660, 661, 652, 648, -8, -1,3, Under ½ år, 157, 164, 165, 158, 155, -3, -1,7, ½ år-1 år, 157, 152, 153, 160, 160, 3, 2,0, 1-2 år, 282, 280, 278, 276, 277, -4, -1,5, 2 år og over, 61, 63, 65, 58, 56, -5, -7,6, Køer, 659, 664, 654, 643, 645, -14, -2,2, Malkekøer, 561, 563, 553, 547, 549, -13, -2,3, Ammekøer, 97, 101, 102, 96, 96, -2, -1,6, Drægtige kvier i alt, 199, 197, 193, 192, 197, -1, -0,7, 1-2 år, 162, 159, 153, 156, 163, 1, 0,9, 2 år og over, 37, 38, 40, 36, 34, - 3, -7,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. marts 2015,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 255, 646, 648, 341, 548, 634, 95, 888, 1, 548, 509, Region Hovedstaden, 5, 267, 12, 120, 8, 776, 3, 452, 29, 615, København og Nordsjælland, 1, 3, 147, 5, 987, 3, 020, 2, 918, 15, 072, Landsdel Bornholm, 2, 120, 6, 133, 5, 756, 534, 14, 543, Region Sjælland, 17, 882, 31, 024, 20, 371, 11, 632, 80, 909, Region Syddanmark, 85, 759, 254, 580, 227, 731, 26, 978, 595, 048, Landsdel Fyn, 14, 408, 37, 355, 30, 466, 5, 874, 88, 103, Landsdel Sydjylland, 71, 351, 217, 225, 197, 265, 21, 104, 506, 945, Region Midtjylland, 89, 060, 194, 464, 161, 076, 30, 618, 475, 218, Landsdel Østjylland, 26, 614, 52, 481, 37, 990, 13, 112, 130, 197, Landsdel Vestjylland, 62, 446, 141, 983, 123, 086, 17, 506, 345, 021, Region Nordjylland, 57, 678, 156, 153, 130, 680, 23, 208, 367, 719, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. marts 2015, 23. april 2015 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juli 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18809

      NYT: Vi genanvender mere affald fra husholdninger

      11. august 2016, Mængden af husholdningsaffald er stort set uændret fra 2013 til 2014, men der er mere af husholdningsaffaldet, som indsamles til genanvendelse - 1,5 mio. ton i 2014 mod 1,3 mio. ton i 2013. Det svarer til, at 44 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes. Erhvervsaffaldet har endnu højere genanvendelsesgrad. For affald fra bygge og anlæg er den 88 pct., mens 66 pct. af affaldet fra resten af erhvervene indsamles til genanvendelse., Mere affald fra bygge og anlæg, Den samlede affaldsmængde i Danmark var 11,8 mio. ton i 2014. Det er lidt mere end i 2013, hvor den var 11,1 mio. ton. Det skyldes især, at der var 0,5 mio. ton mere affald fra bygge og anlæg i 2014. Af det samlede affald stammer 3,4 mio. ton fra husholdningerne, 4,1 mio. ton er fra bygge og anlæg, mens de resterende 4,2 mio. ton kommer fra virksomheder i de øvrige erhverv., To typer affald som i stort omfang indsamles til genanvendelse er papir og pap., Papir fra husholdningerne og pap fra butikkerne, I 2014 blev der indsamlet 351.000 ton papiraffald og 381.000 ton papaffald. Papiraffaldet (bl.a. aviser og reklamer) kom især fra husholdningerne (57 pct.), mens trykkerierne er den anden store kilde til indsamlet papiraffald. Den offentlige administration bidrager med 3 pct. af papiraffaldet, hvilket svarer til 9.800 ton. , Papaffaldet indsamles især fra detailhandlen - 37 pct. kommer fra butikker og forretninger. Engroshandlen har også meget papaffald svarende til 12 pct. af den samlede mængde. Dermed står engros- og detailhandel tilsammen for halvdelen af papaffaldet. Fra husholdningerne indsamles 55.000 ton papaffald - svarende til 12 pct. af det indsamlede papaffald., Farligt affald kommer især fra bygge og anlæg samt industri, Kun 0,6 mio. ton af den samlede affaldsmængde på 11,8 mio. ton er farligt affald. Bygge og anlæg er den branchegruppe, der skaber mest farligt affald. I 2014 blev det til 241.000 ton. Det er bl.a. byggeaffald med indhold af PCB, asbest eller andre farlige stoffer. Farligt affald udgør 6 pct. af den samlede affaldsmængde fra bygge og anlæg. , Industriens farlige affald udgjorde 122.000 tons i 2014, hvilket svarer til 9 pct. af industriens samlede affaldsmængde på 1,3 mio. ton. Industriens farlige affald kommer især fra olieraffinaderier mv., kemisk industri og medicinalindustri. Til sammen havde de tre brancher 76.000 ton farligt affald i 2014 - svarende til 62 pct. af hele industriens farlige affald. Deres andel af industriens ikke-farlige affald er kun 7 pct. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien skaber 40 pct. af det ikke-farlige industriaffald men kun 3 pct. af det farlige industriaffald. , Affaldsregnskabet er en del af grønt nationalregnskab, Affaldsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks igangværende udbygning og udvikling af det grønne nationalregnskab. Affaldsregnskabet er med denne udgivelse udvidet med en opgørelse for farligt affald fordelt på brancher - også tilgængeligt i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/affald03, . Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Affaldsregnskab 2014, 11. august 2016 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2017, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24793

      NYT: Vores materialeforbrug er fortsat stigende

      20. marts 2024, Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Vi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 14,4 ton pr. indbygger i 2022. Vi brugte dermed 76 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (127 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (27,1 ton), men er højere end andre nabolande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 69,1 mio. ton i 2022. Dette svarer til 46 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af , fossil energi, var 24,1 mio. ton og , græs og halm mv., 17,5 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af de materialer vi bruger stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (114,3 mio. ton), mens 72,2 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (13,0 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,6 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2022,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 114, 72, 187, 38, 149, Biomasse, 38, 18, 56, 13, 43, Metalliske mineraler , 0, 8, 8, 6, 2, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 72, 13, 85, 4, 80, Fossil energi , 4, 28, 33, 9, 24, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 38,3 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,0 mio. ton i 2022, heraf stod træ og landbrugsafgrøder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 13,0 mio. ton i 2022, heraf var omkring en tredjedel produkter som pap og papir. Yderligere omkring en tredjedel kom fra svinekød, mejeriprodukter mv., Materialestrømsregnskab 2022, 20. marts 2024 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2025, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47920
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation