Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2961 - 2970 af 4136

NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

25. marts 2022, I 2021 var der et overskud på 58,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et underskud på 4,3 mia. kr. Overskuddet skyldes bl.a. en stigning i indtægterne på 32,5 mia. kr. fra selskabsskatten og 18,9 mia. kr. fra moms. Derudover var indtægterne fra pensionsafkastskatten høje i både 2020 og 2021 med et niveau på hhv. 48,2 mia. kr. og 63,1 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,4 mia. kr. i 2020 og 11,9 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne faldt med 15 pct., men niveauet er stadig højt, Subsidierne faldt med 10,8 mia. kr. i forhold til 2020, så de udgjorde 62,9 mia. kr. i 2021. Det er et fald på 15 pct., men niveauet er stadig historisk højt og kun overgået af 2020. Årsagen er hjælpepakkerne til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off17, Svagt stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 387,6 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 1,7 mia. kr. i forhold til 2020. Ændringen er et resultat af både stigninger og fald i en række sociale ydelser. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge faldt med 3,2 mia. kr., mens udgifterne til pensioner steg med 5,2 mia. kr. Derudover er der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021 marts-version, 25. marts 2022 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39650

NYT: Stort offentligt overskud i 2019

25. marts 2020, I 2019 var der et overskud på 85 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er det største siden 2007, hvor overskuddet lød på 87 mia. kr. Det store overskud i 2019 skyldes især de kraftigt stigende aktiekurser, som gav staten 63 mia. kr. i indtægter fra pensionsafkastskatten. Disse indtægter er steget med 49 mia. kr. i forhold til 2018, hvor det offentlige overskud var på 11 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 2,1 pct, Det offentlige forbrug udgjorde 558 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 11 mia. kr. eller 2,1 pct. i forhold til 2018, og det svarer til udviklingen fra 2017 til 2018. Offentligt forbrug omfatter især udgifter til , løn, , , forbrug af varer og tjenester, samt , afskrivninger, , mens de sociale ydelser ikke indgår i forbruget., Stigende udgifter til pensioner øgede de sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2018 med 10 mia. kr., så de i 2019 udgjorde 366 mia. kr. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med 8 mia. kr. Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, hvilket også er tilfældet for en række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service, , , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*, , , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 023, 102, 1, 023, 168, 1, 037, 764, 1, 057, 201, 1, 071, 460, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 352, 337, 354, 732, 359, 664, 361, 994, 371, 661, 2., Kapitaludgifter, 87, 275, 82, 981, 76, 759, 86, 948, 80, 168, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 198, 76, 980, 71, 010, 74, 394, 73, 809, 2.2, Kapitaloverførsler, 17, 077, 6, 000, 5, 749, 12, 554, 6, 359, A., Udgifter i alt, 1, 110, 377, 1, 106, 149, 1, 114, 524, 1, 144, 150, 1, 151, 628, 3., Driftsindtægter, 1, 093, 729, 1, 106, 993, 1, 146, 622, 1, 155, 316, 1, 235, 103, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 313, 55, 720, 56, 356, 58, 477, 59, 119, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 19, 998, 21, 219, 20, 667, 20, 876, 22, 154, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 789, 23, 747, 27, 306, 33, 417, 29, 571, 3.4, Løbende skatter, 955, 262, 966, 120, 1, 003, 055, 1, 002, 133, 1, 080, 329, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 18, 788, 18, 501, 18, 398, 17, 909, 17, 894, 3.6, Andre løbende overførsler, 19, 578, 21, 688, 20, 841, 22, 504, 26, 038, 4., Kapitalindtægter, -10, 427, -3, 078, 971, -462, 1, 401, B., Indtægter i alt, 1, 083, 302, 1, 103, 915, 1, 147, 593, 1, 154, 853, 1, 236, 505, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 70, 626, 83, 824, 108, 857, 98, 114, 163, 644, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A), , , , , , , (fordringserhvervelse, netto), -27, 076, -2, 234, 33, 070, 10, 704, 84, 877, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Ændring af tidligere udmeldt fremrykning af nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet (der dækker perioden 2017-2019) bliver derfor offentliggjort 30. september 2020 i stedet for 30. juni 2020. Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (regnskabsstatistikken for byerhverv - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , NR udgivelsesplan 2020, ., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019 marts-version, 25. marts 2020 - Nr. 114, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30271

NYT: Fortsat stort overskud på de offentlige finanser

24. marts 2023, I 2022 var der et overskud på 93,0 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er på samme niveau som året før, hvor overskuddet var på 91,0 mia. kr. I 2021 skyldes overskuddet bl.a. høje indtægter fra pensionsafkastskatten på 63,8 mia. kr. I 2022 var indtægterne fra pensionsafkastskatten kun på 11,3 mia. kr. Det blev imidlertid delvist opvejet af stigninger i provenuet fra andre skatter, hvor personlige indkomstskatter steg med 26,6 mia. kr., og indtægterne fra moms steg med 15,1 mia. kr. Sammen med et fald i de samlede offentlige udgifter, gav det et stort overskud i 2022. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne faldt med 38 pct. og er dermed tilbage på niveauet før COVID-19, Subsidierne faldt med 23,8 mia. kr. i forhold til 2021, så de udgjorde 39,5 mia. kr. i 2022. Det er et fald på 38 pct., og det betyder, at udgifterne til subsidier nu er på samme niveau som årene før COVID-19. Årsagen til de høje subsidier i 2020 og 2021 er hjælpepakkerne til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off17, Svagt faldende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 387,1 mia. kr. i 2022. Det er et fald på 0,9 mia. kr. i forhold til 2021. Ændringen er et resultat af både stigninger og fald i en række sociale ydelser. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge faldt med 6,3 mia. kr., mens udgifterne til pensioner steg med 3,0 mia. kr. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022 marts-version, 24. marts 2023 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45508

NYT: Offentligt forbrug på 546 mia. kr. i 2018

3. juni 2019, Det offentlige forbrug var 546,2 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser (dvs. blandt andet ikke korrigeret for inflation) i forhold til året før. Offentligt forbrug er ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, og de siger derved noget om størrelsen på den offentlige sektor. Omfordelingen i samfundet via sociale overførsler (fx folkepension og SU) samt subsidier til virksomheder indgår ikke i det offentlige forbrug, men er derimod en del af de samlede offentlige udgifter. Social beskyttelse (43 pct.), sundhedsvæsen (16 pct.) og undervisning (13 pct.) er blandt de største , offentlige udgiftsposter, . Disse tre poster udgør hhv. 24, 31 og 18 pct af det , offentlige forbrug, ., Kilde: Offentligt forbrug på. , www.statistikbanken.dk/off24, og offentlige udgifter på , www.statistikbanken.dk/off29, . Beskrivelser af de forskellige COFOG-formål findes i klassifikationen , COFOG V.1.0, ., Overskud på 12,4 mia. kr. i 2018, I 2018 var der et overskud på 12,4 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er 19,1 mia. kr. mindre end i 2017. Det reducerede overskud skyldes primært lavere skatteindtægter som følge af, at 2018 var et relativt dårligt aktieår, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:111, . Siden finanskrisen i 2009 har der kun været overskud på saldoen i 2017 og 2018, når der tages højde for ekstraordinære indtægter og udgifter af engangskarakter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Udgifterne til folkepension er steget, Udgifterne til folkepension steg med 4,7 mia. kr. eller 3,6 pct. fra 2017 til 2018. Derimod faldt udgifterne til efterløn, fleksydelse og overgangsydelse samlet set med 2,7 mia. kr eller 21,9 pct. Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge udgjorde 15,6 mia. kr. i 2018, hvilket er et fald på 0,7 mia. kr. i forhold til 2017. , Revisioner, I forhold til marts-versionen udgivet 22. marts 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:111, , , er den offentlige saldo forbedret med 1,1. mia. kr. Det skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder: Skatteindtægterne er nedjusteret med 0,3 mia kr. på baggrund af nye tal fra Skatteministeriet og SKAT. Endvidere bygger denne opgørelse på endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt nye informationer om bl.a. universiteter og erhvervsskoler. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 (juni-version), 3. juni 2019 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28032

NYT: Firmaernes indenlandske salg faldt i august

10. oktober 2017, Firmaernes samlede salg, ekskl. energi, faldt 1,6 pct. fra juli til august, hvilket primært skyldtes, at det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 1,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Faldet skete på trods af en moderat fremgang inden for branchegruppen , industri, ., Stigning i industrien, Industrien, steg 4,5 pct. fra juli til august. Navnlig gruppen , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, havde medvind, men også , møbelindustri, og , trykkerier mv., havde tryk på. Fra tre-månedersperioden marts-maj til juni-august faldt , industrien, 0,7 pct. Den største nedgang i denne gruppe skete i , medicinalindustrien, . Udviklingen inden for industrien er nærmere beskrevet i , Industriens produktion og omsætning august 2017,, Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:390, . , Hoteller og restauranter, steg 1,9 pct. fra juli til august. Begge undergrupper steg, men , hoteller mv., havde den største stigning. Derimod faldt gruppen samlet med 2,6 pct. fra marts-maj til juni-august. , Fremgang i byggebranchen, Sammenligner man med samme måned sidste år (ikke-sæsonkorrigeret), steg, bygge og anlæg, med 5,2 pct. Stigningen bygger navnlig på fremgang i gruppen , byggeentreprenører, . For , hoteller og restauranter, faldt salget 0,1 pct. Faldet skete trods en fremgang i , restauranter, , mens , hoteller mv., gik tilbage. Antallet af overnatninger er beskrevet i , Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. august 2017,, Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:392, ., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for juni 2017 er revideret fra 311,1 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:364, til 310,9 mia. kr. i denne offentliggørelse, mens det for juli revideres fra 314,7 mia. kr. til 314,5 mia. kr. Der er således både for juni og juli en nedjustering på 0,2 mia. kr. svarende til 0,1 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2015, 2016, 2017, , 2015, 2016, 2017, , mia. kr., Januar, 283,0, 289,3, 310,6, , 266,6, 266,2, 291,1, Februar, 284,9, 296,4, 304,3, , 254,3, 267,1, 271,7, Marts, 294,4, 279,2, 312,8, , 300,9, 287,4, 328,2, April , 289,2, 291,6, 301,6, , 290,1, 292,0, 289,5, Maj, 288,9, 295,1, 309,5, , 279,1, 290,0, 311,2, Juni, 293,1, 298,1, 310,9, , 312,5, 318,6, 332,8, Juli, 290,6, 295,6, 314,5, , 276,7, 270,0, 285,7, August, 293,7, 296,8, 309,5, , 279,9, 293,1, 305,7, September, 291,9, 298,7, ., , 301,9, 311,0, ., Oktober, 290,1, 300,3, ., , 302,1, 304,6, ., November, 292,3, 305,1, ., , 294,9, 313,1, ., December, 290,1, 314,1, ., , 326,4, 349,1, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , Juli , 2017, Aug. , 2017, Æn-, dring, , Mar. 2016, - maj 2017, Juni 2017, - aug. 2017, Æn-, dring, , Aug., 2016, Aug., 2017, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 314,5, 309,5, -1,6, 924,0, 934,9, 1,2, 293,1, 305,7, 4,3, I alt inkl. energi mv., 347,2, 342,1, -1,5, , 1.020,4, 1.031,9, 1,1, 320,6, 334,6, 4,3, Heraf:, , , , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,8, 9,9, 1,1, 28,2, 29,3, 3,8, 8,9, 10,0, 12,9, Industri, 61,7, 64,5, 4,5, 192,2, 190,7, -0,7, 65,8, 66,3, 0,8, Bygge og anlæg, 21,8, 21,1, -3,2, 65,3, 64,7, -1,0, 20,5, 21,6, 5,2, Handel, 115,0, 114,9, -0,1, 340,0, 343,5, 1,0, 110,0, 116,3, 5,8, Handel med biler og motorcykler, 12,5, 12,4, -1,3, 37,0, 37,4, 1,1, 10,9, 11,9, 8,7, Engroshandel, 74,2, 74,1, -0,2, 219,3, 221,2, 0,9, 71,0, 75,1, 5,7, Detailhandel, 28,3, 28,5, 0,7, 83,8, 85,0, 1,4, 28,0, 29,3, 4,9, Transport, 34,3, 34,8, 1,6, 105,6, 103,6, -1,9, 31,2, 34,6, 10,8, Hoteller og restauranter, 4,8, 4,8, 1,9, 15,0, 14,6, -2,6, 5,3, 5,3, -0,1, Information og kommunikation, 14,3, 14,2, -0,4, 43,1, 42,9, -0,5, 12,7, 12,2, -3,6, Finansiering og forsikring, 6,0, 5,7, -4,9, 17,0, 17,6, 3,8, 4,1, 4,8, 18,2, Ejendomshandel og udlejning, 5,4, 5,1, -4,3, 16,4, 17,4, 5,7, 3,1, 3,1, 0,1, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg august 2017, 10. oktober 2017 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24507

NYT: Flybrancher tabte salg for 18 mia. kr. i 2020

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 339,6 mia. kr. , Januar 2021, -0,2 % , December 2020 - januar 2021, Se tabel, 12. marts 2021, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., mistede salg for året 2020 med 22,3 mia. kr. eller 0,6 pct. sammenlignet med 2019. Salget er opgjort i faktiske tal altså tal, der er ikke-sæsonkorrigeret. De hårdest ramte brancher er relateret til flytransport, hvor branchen for ruteflyvninger tabte 65 pct. af salget, og branchen for serviceydelser i forbindelse med luftfart tabte 60 pct. af salget. Samlet blev tilbagegangen for de to brancher 18 mia. kr. Branchen for hoteller tabte 50 pct. kr. eller 7 mia. kr., når data for året 2020 sammenlignes med 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, , data fra brancher der ikke er underlagt diskretionshensyn. Branchen for distribution af elektricitet har et mindsket salg grundet brancheskift., Udviklingen fra december 2020 til januar 2021, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., faldt 0,2 pct. eller 0,5 mia. kr. fra december 2020 til januar 2021, når salget er korrigeret for sæsonudvikling og effekten af handelsdage. Denne udvikling er primært båret af salget i industrien, bygge og anlæg samt transport, men også landbruget har haft en pæn fremgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fremgang i landbrug, byggeri i januar 2021 trods samlet fald, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., opgjort ikke-sæsonkorrigeret i januar 2021 var 6,9 pct. eller 23,7 mia. kr. mindre end salget i januar 2020. Der ses dog fremgang inden for landbruget på 8,6 pct., bygge og anlæg på 7,3 pct., Indberetning af moms under COVID-19, Firmaernes salg bygger på firmaernes momsbetalinger, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. Under COVID-19 er indbetalingsfristerne blevet udskudt, hvilket har påvirket statistikkens datagrundlag. Fristen for at indberette moms for første og andet halvår af 2020 samt tredje og fjerde kvartal for 2020 var 1. marts 2021, og disse data er med i den offentliggørelse. Datagrundlaget i denne offentliggørelse er dermed igen på normalt niveau., Imputeringsmodellen, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger en momsindberetning, beregnes en værdi, der er baseret på deres tidligere momsindberetninger. For de brancher, der er særligt hårdt ramt under COVID-19, er det valgt at arbejde med en model, der bygger på supplerende indikatorer. Her benyttes bl.a. allerede offentliggjorte tal som , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for oktober, november og december 2020 er revideret fra hhv. 331,2 mia. kr., 331,6 mia. kr. og 338,8 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:60, til hhv. 339,5 mia. kr., 340,1 mia. kr. og 340,1 mia. kr. i denne offentliggørelse. Det er en opjustering på hhv. 8,3 mia. kr., 8,5 mia. kr. og 1,3 mia. kr. svarende til hhv. 2,5 pct., 2,6 pct. og 0,4 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2019, 2020, 2021, , 2019, 2020, 2021, , mia. kr., I alt, 4.028,3, 3.989,9, , , 4.021,8, 3.999,5, , Januar, 329,1, 351,8, 339,6, , 316,9, 341,7, 318,0, Februar, 331,7, 335,9, ., , 295,3, 305,4, ., Marts, 325,5, 338,2, ., , 326,8, 344,0, ., April , 336,7, 310,5, ., , 330,9, 305,7, ., Maj, 332,7, 308,4, ., , 334,1, 297,8, ., Juni, 331,0, 328,3, ., , 332,4, 339,1, ., Juli, 338,5, 331,4, ., , 323,5, 318,6, ., August, 335,1, 329,4, ., , 325,3, 311,0, ., September, 338,0, 336,4, ., , 342,4, 346,3, ., Oktober, 353,0, 339,5, ., , 371,9, 354,2, ., November, 342,5, 340,1, ., , 351,7, 348,2, ., December, 334,4, 340,1, ., , 370,7, 387,6, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Dec., 2020, , Jan., 2021, , Æn-, dring, , Aug.2020, - okt., 2020, Nov.2020 , - jan. , 2021, Æn-, dring, , Jan., 2020, , Jan., 2021, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 340,1, 339,6, -0,2, 1, 005,3, 1, 019,8, 1,4, 341,7, 318,0, -6,9, I alt inkl. energi mv., 393,3, 396,4, 0,8, 1, 150,9, 1, 179,6, 2,5, 393,4, 382,8, -2,7, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,7, 11,7, 20,2, 29,8, 31,8, 6,9, 9,1, 9,8, 8,6, Industri, 67,9, 69,9, 2,9, 196,3, 205,4, 4,6, 73,3, 64,8, -11,6, Bygge og anlæg, 25,8, 27,6, 6,9, 76,7, 79,7, 3,9, 20,4, 21,9, 7,3, Handel, 127,4, 123,5, -3,1, 382,6, 379,0, -0,9, 118,0, 111,6, -5,5, Handel med biler og, , , , , , , , , , Motorcykler, 16,2, 14,4, -11,1, 46,1, 46,0, -0,3, 14,0, 12,7, -9,3, Engroshandel, 79,9, 78,5, -1,7, 238,2, 237,1, -0,4, 76,0, 70,7, -7,0, Detailhandel, 31,4, 30,6, -2,4, 98,3, 96,0, -2,4, 28,1, 28,2, 0,6, Transport, 36,0, 37,3, 3,6, 101,6, 107,7, 6,0, 39,0, 36,5, -6,4, Hoteller og restauranter, 3,4, 1,8, -45,3, 13,4, 9,0, -32,6, 4,6, 1,5, -67,2, Information og kommunikation, 16,4, 16,4, 0,2, 48,5, 49,1, 1,3, 17,3, 17,5, 1,4, Finansiering og forsikring, 7,4, 6,8, -7,0, 20,3, 21,9, 7,6, 8,3, 7,7, -7,5, Ejendomshandel og udlejning, 7,7, 7,3, -4,2, 20,0, 21,5, 7,5, 10,0, 11,0, 10,0, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 339,6 mia. kr. , Januar 2021, -0,2 % , December 2020 - januar 2021, Se tabel, Firmaernes køb og salg januar 2021, 12. marts 2021 - Nr. 88, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2021, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31661

NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

25. april 2025, Danmark havde i 2024 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 133,3 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af BNP. Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har Danmark kun haft underskud på de offentlige finanser i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på de offentlige finanser. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,2 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er det samme antal lande som i 2022 og 2023, hvor også 16 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 920,6 mia. kr. ved udgangen af 2024. Dette svarer til en ØMU-gæld på 31,1 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 81,0 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,4 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, I Danmark faldt ØMU-gælden med 21,5 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. april., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Estlands indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2023 data tog Eurostat via , pressemeddelelse af 22. oktober 2024, forbehold for Estlands indberetning. Forbeholdet gik ud på, at Estlands underskud i pct. af BNP på de offentlige finanser kunne være undervurderet med omkring 0,4 procentpoint. Dette forbehold er ophævet igen via , pressemeddelelse pr. 22. april 2025, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (april-indberetning), 25. april 2025 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51136

NYT: Offentligt overskud på 28,8 mia. kr. i 1. kvt. 2025

Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, 27. juni 2025, I første kvartal 2025 var der et overskud på de offentlige finanser på 28,8 mia. kr., hvilket er 19,9 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2024. De offentlige udgifter udgjorde 350,3 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 116,1 mia. kr. og aflønning af ansatte med 106,4 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,1 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 55,6 mia. kr. i første kvartal 2025. Dermed udgjorde nettoformuen 754,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 28,8 mia. kr., samt omvurderinger på det offentliges lange gældsudstedelser på 22,8 mia. kr. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 123,8 mia. kr. i løbet af det sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med , 5,4, mia. kr. i første kvartal 2025 til 888,6 mia. kr. ØMU-gælden udgjorde dermed 28, ,6, pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2025. Faldet i ØMU-gælden , kan hovedsagligt tilskrives , et fald i kommuner og regioners lån med kort løbetid., ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2024 blevet nedjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2024 nu opgjort til 9,2 mia. kr. mod 8,9 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes, at Landsbyggefonden lægges ind i sektoren offentlig forvaltning og service fra og med første kvartal 2023. , Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, 27. juni 2025 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49687

NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

5. juni 2025, Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2022 en gennemsnitlig indkomst før skat på 430.700 kr. Indkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, var 473.900 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige indkomst for personer i befolkningen med en mellemlang videregående uddannelse 453.000 kr., mens den for personer med en lang videregående uddannelse var 660.100 kr. Indkomsten for kunstnere med lang videregående uddannelse var dermed 28 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen for personer med samme uddannelsesniveau. 60 pct. af kunstnerne i Danmark havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2022, mens dette var tilfældet for 27 pct. af den danske befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, og , www.statistikbanken.dk/indkp107, Kunstnernes gennemsnitsindkomst i 2023 er på niveau med 2019, Kunstnernes gennemsnitsindkomst var den samme i 2023 som i 2019, mens medianindkomsten steg med 2 pct. Til sammenligning oplevede befolkningen en vækst i gennemsnitsindkomsten på 3 pct. i samme periode. I 2020, under COVID-19 pandemien, stagnerede den gennemsnitlige indkomst før skat for kunstnerne med hhv. 444.500 kr. i 2019 og 438.100 kr. i 2020. Kunstområdet , Film og TV, oplevede et fald i gennemsnitsindkomsten fra 718.000 kr. i 2019 til 585.900 kr. 2020, svarende til 18 pct. Fra 2019 til 2020 steg medianindkomsten for kunstnerne fra 352.200 kr. til 364.200 kr. svarende til 3 pct., hvilket var det samme som for befolkningen generelt. I 2021, hvor der blandt andet blev uddelt hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnerne til 473.800 kr. (8 pct.) og medianindkomsten til 385.400 kr. (6 pct.). Herefter faldt gennemsnitsindkomsten til 435.900 kr. i 2022, mens medianindkomsten faldt til 360.500 kr. I 2023 steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnere til 444.000 kr., hvilket er på niveau med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Indkomst fra kunstnerisk virke påvirket af COVID-19, Mange kunstneres indkomst er sammensat af flere forskellige kilder, der både kan være indkomst fra kunstnerisk virke og andre typer indkomster. Et eksempel er en forfatter, der udover at skrive bøger, har job som underviser. For at belyse dette forhold er indkomstgrundlaget for kunstnerne i statistikken opdelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der kan henføres til kunstnerisk virke. For kunstnere, hvor 75-100 pct. og 1-24 pct. af deres indkomst var fra kunstnerisk virke, faldt gennemsnitsindkomsten mellem 2019 og 2020. Gennemsnitsindkomsten for kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt fra 610.300 kr. i 2019 til 573.000 kr. i 2020, svarende til et fald på 6 pct. For kunstnere med 1-24 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt gennemsnitsindkomsten med 5 pct. i samme periode. I 2021 steg gennemsnitsindkomsten for alle grupper af kunstnere med mellem 5 og 10 pct., mens den faldt med mellem 7 og 15 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. Udviklingen i kunstnernes indkomst er opgjort for populationen dannet i 2023, som fastholdes i perioden 2019-2023. Det er dermed de samme kunstnere der følges i perioden med undtagelse af personer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre i de enkelte år, fx hvis de er bosat i udlandet. Oplysninger om kunstnerpopulationens uddannelsesniveau er opgjort i 2022., Kunstnere i Danmark 2023, 5. juni 2025 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=55838

NYT: Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

15. januar 2021, Ændret 04. marts 2021 kl. 08:00, Siden offentliggørelsen er tallene for kommunernes udgifter til forsikrede ledige 0g 'andet' ændret. Rettelsen skyldes en ny indberetning fra en kommune. Derudover er kategorien 'andet' i regionernes figur rettet, da administration af sundhedsområdet tidligere ikke var taget med. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 382,8 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 17,0 mia. kr. fra 2020 i løbende priser eller 4,7 pct. 26,8 pct. af budgettet går i 2021 til børn og unge, hvoraf folkeskolen mv. med 57,2 mia. kr. er den største post. Der er budgetteret med 28,8 mia. kr. til dagtilbud og 16,5 mia. kr. til børn og unge med særlige behov. 21,5 pct. af budgettet går til ældre og voksne med særlige behov. Heraf går 47,9 mia. kr. til ældre og 34,3 mia. kr. til voksne med særlige behov. Overførsler til personer udgør 20,9 pct. af budgettet. Heraf er der afsat 27,8 mia. kr. til førtidspensioner og 10,9 mia. kr. til kontant- og uddannelseshjælp, som er de største enkelte poster inden for området. Budgetterne for 2021 er de første, hvor påvirkningen af COVID-19-pandemien kan være indarbejdet, eftersom budgetterne for 2020 blev vedtaget i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Nettodriftsudgifter til dagpenge stiger, Kommunernes budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge til forsikrede ledige stiger med 4,, 7, mia. kr. til 14,9 mia. kr. Det svarer til en stigning på 4, 6, pct. og kommer efter fire år, hvor de budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge har ligget stabilt. Næstefter udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige stiger nettodriftsudgifterne mest til førtidspensioner, der stiger med i alt 2,7 mia. kr. til 27,8 mia. kr. Seniorpension er ny i budget 2021 og udgør 1,4 mia. kr., Regionernes sociale tilbud og specialundervisning, Regionerne har pligt til at levere en række tilbud inden for de sociale tilbud og specialundervisningen. Disse ydelser købes af kommunerne, og området finansieres derfor næsten helt af indtægterne. Det giver en markant forskel på området, hvis man ser på bruttodriftsudgifterne, som er 4,2 mia. kr. i 2021, og nettodriftsudgifterne, som er på 0,1 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunernes anlægsudgifter, Nettoanlægsudgifterne stiger med 3,3 mia. kr. i forhold til budget 2020 og udgør 19,5 mia. kr. i budget 2021. De fordeler sig med 4,5 mia. kr. til folkeskolen mv., 4,4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 2,4 mia. kr. til dagtilbud, 0,7 mia. kr. til forsyningsvirksomheder samt 7,6 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen mv. udgør 22,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 0,6 mia. kr. i forhold til 2020. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 22,5 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 1,0 mia. kr. i forhold til 2020. Tilsammen udgør de to områder 45,3 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2021., Kommunernes budgetter, , 2020, 2021, Ændring, , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 445,4, 462,2, 16,8, 3,8, Driftsindtægter i alt (2), 56,1, 54,0, -2,1, -3,8, Statsrefusion i alt (3), 23,6, 25,5, 1,9, 8,2, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 365,7, 382,8, 17,0, 4,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 205,9, 219,3, 13,4, 6,5, Bruttoanlægsudgifter (5), 21,1, 22,9, 1,8, 8,3, Anlægsindtægter (6), 4,9, 3,4, -1,6, -31,8, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16,2, 19,5, 3,3, 20,6, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunale og regionale budgetter 2021, 15. januar 2021 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32232

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation