Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indeks kan ændre tilskudsmodel

Det socioøkonomiske aspekt kan inddrages, når staten beregner tilskuddet til frie grundskoler, mener Frie Skolers Lærerforening. Med data fra Danmarks Statistik har foreningen lavet et oplæg til en ny tilskudsmodel som et alternativ til statens nuværende model. Det er en model, der opstiller et indeks for, hvor ressourcestærk elevsammensætningen er på de enkelte fri- og privatskoler.

12. februar 2021 kl. 9:00

Af Lone Schrøder Jeppesen

- Vi vil godt lave en lidt mere normativ model, som indbefatter en socioøkonomisk status for hver skole. For overhovedet at kunne lave den her model kræver det nogle helt objektive og faktuelle kriterier at måle på, og her bidrager Danmarks Statistik med registerdata, fortæller studentermedhjælper Kristine Juul Kjær, der står for den tekniske del af arbejdet med tilskudsmodellen.

Frie Skolers Lærerforenings første udspil til en model tager fire procent ud af statens tilskud til de frie grundskoler - den såkaldte koblingsprocent, der lige nu er på 76 procent, og fordeler dem til skolerne ud fra deres socioøkonomiske status.

Nogle af pengene skal gå til fripladser, så nogle forældre kan få deres børn på en fri- eller privatskole uden egenbetalingen. En anden del af puljen skal gå til at omfordele penge fra de skoler, der har den højeste socioøkonomiske status, til de skoler, der har den laveste socioøkonomiske status. For det tredje skal der være en incitamentspulje til de frie grundskoler, der øger andelen af elever med lav socioøkonomiske status.

Et indeks for hver skole

Tilskudsmodellens socioøkonomiske mål er baseret på en række variable: elevens herkomst og oprindelsesland, forældrenes højeste gennemførte uddannelse, forældrenes arbejdsmarkedsstatus og indkomst, forældrenes ledighedsgrad, familietype og antal børn og placering i søskendeflokken, andelen af indvandrere på skolen samt andel af børn med forældre på skolen med en mellem- eller lang videregående uddannelse.

Alle variable er vægtet ind forskelligt. Fx er elevens herkomst og oprindelsesland vægtet ind med ni procent og forældrenes højeste fuldførte uddannelse med 30 procent. De forskellige socioøkonomiske variable for hvert barn er aggregeret op på skoleniveau. Slutresultatet er et indeks for hver skole på skalaen 1-100.

- Det, som var det anderledes og sjove, var, at vi skulle vægte de enkelte variable for at lave den samlede score for hver enkelt skole. Det er ikke tit, at vi laver det, men Frie Skolers Lærerforening kom med et ret klart oplæg på, hvordan det skulle gøres. Og i vores uddannelsesstatistik kan jeg uden store problemer trække grundpopulationen på friskoler og private grundskoler i vores elevregister, forklarer chefkonsulent i DST Consulting hos Danmarks Statistik Ole Schnor.

Når der ikke er brug for en skræddersyet løsning som her, tilbyder Danmarks Statistik standardproduktet ”Børn og unge i kommunens institutioner”, der indeholder nogle af de samme variable, som dem De Frie Skolers Lærerforeninghar brugt.

Fakta #1
Børn og unge i kommunens institutioner

Med dette produkt får man et ganske detaljeret statistisk overblik over den sociale baggrund for de børn og unge der går på kommunens institutioner - en såkaldt statistisk profil. Statistikken bruges blandt andet til at analysere og planlægge tiltag, der er målrettet de enkelte institutioner. Statistikken kan udarbejdes for alle former for institutioner som børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger eller skoler.

smilende børn på græsplæne

Du kan læse mere om produktet Børn og unge i kommunens institutioner her

Forslag til finansloven for 2022

Tilskudsmodellen lægger sig op ad Børne- og Undervisningsministeriets nøgletal - den socioøkonomiske reference, der beregnes en gang om året. Men den socioøkonomiske reference er kun et mål for afgangselevernes forventede karakter, og Frie Skolers Lærerforening ønsker et mål for alle klasser på skolen. Nu skal den nye tilskudsmodel finpudses. Frie Skolers Lærerforening vil se nærmere på, hvilke fordelingsmæssige konsekvenser den har sammenlignet med statens eksisterende model. Det er planen, at den nye tilskudsmodel skal indgå i de politiske drøftelser forud for finansloven for 2022. Frie Skolers Lærerforening vil også bruge indekset internt i organisationen til andre former for statistikker.

Processen med at få udarbejdet den nye tilskudsmodel er forløbet godt, lyder det fra Kristine Juul Kjær.

- Vi har løbende været i dialog med Danmarks Statistik, som har svaret hurtigt og kommet med de data, som vi skulle bruge. Vi har ikke adgang til data på individniveau, så det er fint at udnytte Danmarks Statistiks kompetencer i forhold til at skalere variable til et samlet indeks, siger hun. 

Planen er, at Danmarks Statistik skal udarbejde indekset til Frie Skolers Lærerforening hvert år.

Fakta #2 
Frie Skolers Lærerforening

Frie Skolers Lærerforening er en fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler.

Foreningen varetager de fagpolitiske, uddannelsesmæssige og pædagogiske interesser for ansatte på cirka 500 frie grundskoler, 250 efterskoler og 70 højskoler. Foreningen organiserer ca. 10.500 medlemmer.

Læs mere om Frie Skolers Lærerforening her

Kristine Juul Kjær

Kristine Juul Kjær
Studentermedhjælper
Frie Skolers Lærerforening
Tlf. 8746 9110 
kjk@fsl.dk
Foto: Nanna Burgaard

Ole Schnor

Ole Schnor

Chefkonsulent
DST Consulting, Danmarks Statistik 
Tlf.: 3917 3936 
osc@dst.dk
Foto: Danmarks Statistik

 

Kontakt

DST Consulting