Gå til sidens indhold

Arbejdskraftundersøgelsen findes nu som grunddataregister under navnet AKU og kan bestilles i DDV App

Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn AKU, som indeholder data fra Arbejdskraftundersøgelsen.

30. marts 2026 kl. 14:00

AKU-registeret indeholder data fra arbejdskraftsundersøgelsen i årene 2021-2025. Denne undersøgelse er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. 

Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken, fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Ud over de gennemgående spørgsmål suppleres spørgeskemaet jævnligt med tillægsundersøgelser om en række emner, som fx handicappede på arbejdsmarkedet, arbejde og familieliv eller overgang til pension.

Undersøgelsen er især velegnet, når man ønsker:

at foretage internationale sammenligninger 
viden om ledige, der ikke er berettigede til ydelser
viden om ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige)
viden om arbejdstid.

Data opgøres kvartalsvis, og der akkumuleres ikke. Dvs. at hvis man ønsker at få data for hele året, skal man bestille alle 4 kvartaler. 

Læs mere om statistik dokumentationen.

Læs mere om metodepapiret.


Kontakt

Danmarks Datavindue
Telefon: 39 17 31 30