Ny prismodel
I år 2026 præsenterer Forskningsservice i Danmarks Statistik en ny prismodel, som har betydning for alle brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger - i første omgang for nye projekter, som oprettes i 2026.
Prismodellen i Danmarks Datavindue knytter tæt sammen med indførelsen af bredere projekter. Logikken er at tilbyde brede projekter med en lang levetid, som kan anvendes til flere aktiviteter inden for et afgrænset formål. Derfor vil prisen også være baseret på at en stor del er faste, årlige omkostninger i projektets levetid.
I forbindelse med muligheden for adgang til bredere projekter, vil der i det nye år blive indført ændringer i den måde data bestilles på samt ændringer for den nuværende prismodel i Forskningsservice. I den nye prismodel introducerer vi ”Datapakker”. Én datapakke indeholder en række registre, som tilhører et specifikt tema, som udtrykkes i overskriften på datapakken. Se oversigten over datapakker og hvor de enkelte registre hører til her.
Man kommer til at betale for det antal datapakker, man bliver godkendt til og for det antal projektadgange, der er på det enkelte projekt. Disse dele dækker omkostninger til dataudstilling. Derudover betales for særlige services som man bestiller (rådgivning, eksterne data og evt. populationsafgræsninger). Du kan læse mere om den nye prismodel her.
Prismodellen indføres af to omgange, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. Alle nye projekter vil fra 1. januar 2026 være under den nye prismodel. Projekter, der er oprettet før 2026 overgår først til den nye prismodel efter 1. januar 2027 på det tidspunkt den første bestilling indløber. Du kan læse mere om overgangsordningen her.
Hvis du er interesseret i at læse mere om prissætningen og de komponenter, der indgår i den nye prismodel (herunder hvilke omkostninger, der er forbundet med dataudstilling, service og diskleje), så kan du læse nærmere om dette her.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive på FSENyPrismodel@dst.dk