Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

27. februar 2017

Ændret 27. februar 2017 kl. 10:36

Der er desværre konstateret fejl i figuren. Søjlen for den private sektor 4. kvt. 2016 var vist for lavt. Tallet i teksten er korrekt. Figuren er rettet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

I årets fjerde kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,2 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i fjerde kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,3 pct. på årsbasis.

Årlig ændring i timefortjenesten

Lønstigning øget i kommuner og regioner sammenlignet med tredje kvartal

Sammenlignet med det foregående kvartal er lønudviklingen i fjerde kvartal øget med 0,5 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer. For statsansatte aftog lønudviklingen på årsbasis derimod med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal.

Forbrugerpriserne steg kun 0,4 pct. i samme periode

I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,4 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2016:522). Lønnen er dermed også i årets fjerde kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne.

Højest lønvækst i sociale institutioner

Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets fjerde kvartal havde de ansatte inden for sociale institutioner i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 2,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015.

I den modsatte ende ligger de ansatte inden for kultur og fritid i staten, som med 0,9 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen.

Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

 

2016

Årlig ændring

 

3. kvt.

4. kvt.

3. kvt. 2015

4. kvt. 2015

 

 

 

- 3. kvt. 2016

- 4. kvt. 2016

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

130,5

131,1

1,7

1,8

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

133,3

134,1

2,2

2,4

Bygge og anlæg

128,6

129,4

2,1

2,2

Handel og transport mv.

127,5

128,0

1,3

1,4

Information og kommunikation

132,4

133,1

1,5

1,7

Finansiering og forsikring

141,3

142,2

2,3

2,4

Ejendomshandel og udlejning

128,6

129,4

1,3

1,5

Erhvervsservice

131,8

132,0

1,8

1,4

Undervisning og sundhed mv.

126,6

127,2

1,6

1,6

Kultur, fritid og anden service

123,5

124,9

1,1

1,8

Staten i alt

131,4

131,5

1,4

1,3

Forskning og udvikling

133,0

132,7

1,1

1,2

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

130,5

130,5

2,1

1,8

Undervisning

130,2

130,0

1,4

1,4

Kultur og fritid

131,3

130,2

0,8

0,9

Kommuner og regioner i alt

133,5

134,7

1,9

2,4

Rengøring og anden operationel service

137,6

139,9

1,4

1,5

Kommunal og regional administration

130,2

131,1

1,3

1,7

Undervisning

134,4

135,1

1,6

2,0

Sundhedsvæsen

131,8

131,9

1,6

2,2

Sociale institutioner

133,0

134,5

2,1

2,9

Kultur og fritid

135,3

137,0

1,6

2,0

Regioner i alt

134,2

134,3

1,7

2,2

Kommuner i alt

132,7

134,1

2,0

2,5

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Lønindeks 4. kvt. 2016

27. februar 2017 - Nr. 83

Hent som PDF

Næste udgivelse: 30. maj 2017

Alle udgivelser i serien: Lønindeks

Kontakt

Kilder og metode

Det standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Lønindekset belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte). Populationen for indekset er ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det standardberegnede lønindeks foreligger ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation