Højeste lønstigninger til ansatte i kommunerne
26. februar 2016
I fjerde kvartal 2015 havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 1,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. I samme periode var der en ens stigning på 1,5 pct. i gennemsnitstimelønnen for ansatte i regionerne og ansatte i virksomheder og organisationer. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i fjerde kvartal på 0,8 pct. på årsbasis. I forhold til kvartalet før er lønudviklingen på årsbasis samlet set især aftaget i regionerne med 1,0 procentpoint og for de kommunalt ansatte med 0,2 procentpoint. I virksomheder og organisationer og i staten er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal.
Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode
I fjerde kvartals midterste måned, november, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2015:595). Lønnen er i fjerde kvartal sidste år altså steget mere end priserne på tværs af sektorer.
Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer
I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for finansiering og forsikring og inden for ejendomshandel og udlejning, der med 2,3 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til fjerde kvartal 2014. De blev efterfulgt af ansatte inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med en årlig stigning på 1,9 pct. i perioden. Ansatte inden for kultur, fritid og anden service havde derimod med 0,1 pct. en næsten uændret gennemsnitsløn i virksomheder og organisationer i forhold til fjerde kvartal det foregående år.
Kultur og rengøring steg mest inden for offentlig forvaltning og service
I staten var lønstigningen for de ansatte inden for kultur og fritid med 0,9 pct. højest i fjerde kvartal 2015. Inden for statslig forskning og udvikling aftog gennemsnitstimelønnen en smule med 0,2 pct. i samme periode.
Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for rengøring og anden operationel service med 2,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for sundhedsvæsen med 1,5 pct. i samme periode.
Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche
|
2015 |
Årlig ændring |
||
|
3. kvt. |
4.kvt. |
3. kvt. 2014 |
4. kvt. 2014 |
|
|
|
- 3. kvt. 2015 |
- 4. kvt. 2015 |
|
1. kvt. 2005 = 100 |
pct. |
||
Virksomheder og organisationer i alt1 |
128,3 |
128,7 |
1,5 |
1,5 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
130,5 |
130,9 |
1,9 |
1,9 |
Bygge og anlæg |
125,9 |
126,5 |
1,4 |
1,8 |
Handel og transport mv. |
125,7 |
126,3 |
0,9 |
1,0 |
Information og kommunikation |
130,5 |
130,9 |
2,0 |
1,8 |
Finansiering og forsikring |
138,1 |
138,7 |
2,3 |
2,3 |
Ejendomshandel og udlejning |
126,8 |
127,3 |
2,4 |
2,3 |
Erhvervsservice |
129,6 |
130,0 |
2,0 |
1,7 |
Undervisning og sundhed mv. |
124,5 |
125,1 |
1,4 |
1,6 |
Kultur, fritid og anden service |
121,9 |
122,5 |
0,2 |
0,1 |
Staten i alt |
129,6 |
129,9 |
0,8 |
0,8 |
Forskning og udvikling |
131,6 |
131,1 |
0,3 |
-0,2 |
Statslig administration, forsvar og politi |
127,8 |
128,1 |
0,8 |
0,5 |
Undervisning |
128,4 |
128,2 |
0,4 |
0,8 |
Kultur og fritid |
130,3 |
129,1 |
1,4 |
0,9 |
Kommuner og regioner i alt |
131,0 |
131,5 |
2,0 |
1,6 |
Rengøring og anden operationel service |
135,6 |
137,9 |
2,4 |
2,0 |
Kommunal og regional administration |
128,5 |
129,0 |
2,0 |
1,9 |
Undervisning |
132,3 |
132,4 |
2,0 |
1,8 |
Sundhedsvæsen |
129,8 |
129,1 |
2,5 |
1,5 |
Sociale institutioner |
130,2 |
130,7 |
1,7 |
1,7 |
Kultur og fritid |
133,2 |
134,4 |
2,0 |
1,7 |
Regioner i alt |
132,0 |
131,4 |
2,5 |
1,5 |
Kommuner i alt |
130,1 |
130,9 |
1,9 |
1,7 |
1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret. |
Lønindeks 4. kvt. 2015
26. februar 2016 - Nr. 91
Næste udgivelse: 31. maj 2016
Alle udgivelser i serien: Lønindeks
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
- Sysette Holde Rasmussen, tlf. 40 27 21 96
Kilder og metode
Det standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Lønindekset belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte). Populationen for indekset er ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det standardberegnede lønindeks foreligger ikke i sæsonkorrigeret form.