Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Mange job med lønkompensation i hovedstaden

Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020

I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet, idet de fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation alle ligger i hovedstadsområdet. Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job, idet 43,8 pct. af de private job i april var omfattet af lønkompensationsordningen. Det hænger sammen med, at mange job i kommunen har tilknytning til luftfart. Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 pct., fulgt af Frederiksberg med 15,5 pct. Lavest ligger Kalundborg med 4,3 pct. og Samsø med 4,8 pct.

Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata

Hver femte med lønkompensation er under uddannelse

I april var der 215.900 lønmodtagere, der havde et job, som er støttet under lønkompensationsordningen. Af disse var 39.300 eller 18 pct. under uddannelse. Det er en lidt større andel end generelt blandt lønmodtagere i det private, der omfatter sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor 15 pct. var under uddannelse. Se nærmere under Særlige forhold ved denne opgørelse vedrørende afgrænsningen.

Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata.

Stor andel uden en erhvervsuddannelse

Når man ser bort fra uddannelsessøgende, var der blandt personerne med lønkompenserede job forholdsvis flere, der ikke har en erhvervsuddannelse, men kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse, end blandt lønmodtagere i det private som helhed. Blandt samtlige ikke uddannelsessøgende lønmodtagere i det private har 24 pct. alene en grundskole eller gymnasial uddannelse, mens det gælder for 31 pct. af lønmodtagerne med lønkompenserede job. Til gengæld er der færre med en lang videregående uddannelse, der har et lønkompenseret job. 13 pct. af samtlige lønmodtagere eksklusive uddannelsessøgende har en lang videregående uddannelse, og det gælder kun for 8 pct. af de lønmodtagere, som har et lønkompenseret job.

Erhvervsfagligt uddannede er største gruppe

Personer med en erhvervsfaglig uddannelse udgjorde 39 pct. af de ikke-uddannelsessøgende lønmodtagere med lønkompenserede job og var dermed den største gruppe.

Yderligere oplysninger

Danmarks Statistik har også udgivet eksperimentelle statistikker, der relaterer sig til personer, der har et job med lønkompensation. Disse tal er ikke begrænset til job i en bestemt periode eller afgrænset til personer, der findes i Beskæftigelse for lønmodtagere. Derfor afviger totaler og fordelinger fra denne opgørelse.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Data er fra Beskæftigelse for lønmodtagere og Erhvervsstyrelsen

Denne opgørelse belyser lønmodtagere i job, hvor arbejdsgiveren har modtaget lønkompensation i forbindelse med COVID-19. Lønmodtagere, hvis job ifølge Erhvervsstyrelsens data har modtaget støtte under lønkompensationsordningen, er koblet med statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere på jobniveau. Et job i Beskæftigelse for lønmodtagere regnes som støttet, hvis jobbet overlapper i tid med en støtteperiode i Erhvervsstyrelsens data for lønkompensation. Opgørelsen omfatter job i det private, dvs. virksomheder og organisationer. Denne sektorgruppe omfatter private virksomheder, private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder med markedsmæssig produktion.

Den geografiske opgørelse er foretaget på baggrund af antal støttede job i pct. af samtlige job ud fra arbejdsstedets beliggenhedskommune. Erhvervsstyrelsens tal ændrer sig hurtigt, idet der løbende foretages sagsbehandling. Tallene i denne udgivelse er således et billede af situationen, som den ser ud med de oplysninger, der er modtaget ved udarbejdelsen.

Opgørelsen fordelt på uddannelse fremkommer ved kobling med Danmarks Statistiks elevregister og register over højeste fuldførte uddannelse og omfatter personer, som har et job, der er støttet under lønkompensationsordningen.

Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020

 

Andel

 

pct.

I alt

11,0

Kommuner med højeste andel job med lønkompensation

 

Tårnby

43,8

Rødovre

18,8

Frederiksberg

15,5

Vallensbæk

14,7

København

14,2

 

 

Kommuner med laveste andel job med lønkompensation

 

Odsherred

5,4

Nordfyn

5,3

Gladsaxe

5,2

Samsø

4,8

Kalundborg

4,3

Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata

Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020

 

I alt

Under
uddannelse

Ikke under uddannelse

 

tusinde

pct. af dem,
som ikke er
under udd.

Højeste fuldførte uddannelse i alt

215,9

39,3

176,6

100,0

Grundskole eller gymnasial uddannelse

87,3

32,8

54,5

30,8

Erhvervsfaglig uddannelse

71,0

1,6

69,4

39,3

Kort eller mellemlang videregående.

37,4

4,7

32,7

18,5

Lang videregående uddannelse.

13,4

0,1

13,5

7,7

Uoplyst uddannelse

6,5

0,1

6,4

.3,6

 

procent af alle med lønkompensation

 

I alt

100,0

18,2

81,8

 

Anm. Kort og mellemlang videregående uddannelse indeholder også bacheloruddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også ph.d. og forskeruddannelse. Grundskole og gymnasial uddannelse indeholder også adgangsgivende uddannelsesforløb.
Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata.

Nyt fra Danmarks Statistik

23. juni 2020 - Nr. 244

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Seneste nyt om Beskæftigelse