Gå til sidens indhold

Genåbningen giver rekordhøjt antal ledige stillinger

Ledige stillinger 2. kvt. 2021

I andet kvartal 2021 steg antallet af ledige stillinger i den private sektor til 53.500, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er en stigning på 14.000 ledige stillinger i forhold til kvartalet før og er uden sammenligning det højeste niveau af ledige stillinger siden statistikkens start i 2010. Andelen af ledige stillinger udgjorde i andet kvartal 3,0 pct. af samtlige stillinger, hvilket er 0,8 procentpoint højere end i første kvartal.

Antal ledige stillinger i den private sektor, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/lsk03

Størst fremgang inden for Information og kommunikation

Branchen information og kommunikation havde i andet kvartal, den største stigning i andelen af ledige stillinger på 2,6 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Andelen af ledige stillinger i branchen nåede dermed op på 4,5 pct., hvormed information og kommunikation samtidig var dén branche, der havde den højeste andel af ledige stillinger.

Udviklingen i andelen af ledige stillinger fordelt på brancher. 2. kvt. 2021 i forhold til 2. kvt. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/lsk01

Stigning i andelen af ledige stillinger i samtlige brancher

Brancherne handel og transport samt erhvervsservice havde i andet kvartal begge en stigning i andelen af ledige stillinger på 1,7 procentpoint til hhv. 2,9 og 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Bygge og anlæg havde en stigning i andelen på 1,5 procentpoint til 3,3 pct. For branchen industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed steg andelen af ledige stillinger med 1,1 procentpoint til 2,4 pct. Med en stigning på 0,8 procentpoint og en andel af ledige stillinger på 2,2 pct. havde branchen finansiering, forsikring og ejendomshandel både den mindste fremgang sammenlignet med året før, samt den laveste andel af ledige stillinger.

Region Syddanmark havde den største stigning i andelen af ledige stillinger

Blandt regionerne havde Region Syddanmark i andet kvartal den største stigning på 1,8 procentpoint i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal sidste år, og dermed udgjorde de ledige stillinger 3,3 pct. af samtlige stillinger i regionen. Region Hovedstaden havde med en stigning på 1,5 procentpoint ligeledes en andel af ledige stillinger på 3,3 pct. Dermed havde begge regioner kvartalets højeste andel af ledige stillinger. I Region Nordjylland steg andelen med 1,7 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,6 pct., og dermed havde regionen samtidig den laveste andel af ledige stillinger. Region Sjælland havde en stigning i andelen af ledige stillinger på 1,6 procentpoint, hvilket svarer til en andel af ledige stillinger på 2,8 pct. Laveste stigning i andelen af ledige stillinger på 1,4 procentpoint havde Region Midtjylland. Her var andelen af ledige stillinger 2,7 pct.

Udviklingen i andelen af ledige stillinger fordelt på regioner. 2. kvt. 2021 i forhold til 2. kvt. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/lsk02

Andelen af ledige stillinger steg mindst for de største arbejdssteder

For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - steg andelen af ledige stillinger med 1,1 procentpoint til 2,5 pct. ledige stillinger, sammenlignet med samme periode året før. Dermed havde de største arbejdssteder både den mindste fremgang samt laveste andel af ledige stillinger. Den største fremgang i andelen af ledige stillinger havde arbejdssteder med 10-49 ansatte. Her steg andelen med 2,1 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 3,3 pct. Både for de mindste arbejdssteder - med under 10 ansatte - samt arbejdssteder med 50-99 ansatte steg andelen af ledige stillinger med 1,5 procentpoint, til en andel på hhv. 3,8 og 2,7 pct. ledige stillinger. Dermed havde de mindste arbejdssteder kvartalets højeste andel af ledige stillinger.

Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner

 

Ledige stillinger

Andel ledige stillinger

 

2020

2021

2020

2021

 

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

antal

pct.

I alt - sæsonkorrigeret

24868

32065

36134

39476

53511

1,4

1,8

2,0

2,2

3,0

I alt - faktiske

26284

32735

33489

39300

56543

1,5

1,8

1,9

2,2

3,1

Hovedstaden

11162

12030

12991

16200

21155

1,8

1,9

2,1

2,6

3,3

Sjælland

1991

3042

2971

3067

5236

1,2

1,7

1,7

1,8

2,8

Syddanmark

5190

6366

7102

7612

12044

1,5

1,8

2,0

2,2

3,3

Midtjylland

5250

6830

6724

8435

11842

1,3

1,7

1,6

2,0

2,7

Nordjylland

1260

2614

1730

2409

3801

0,9

1,9

1,2

1,7

2,6

Uden fast arbejdssted1

1431

1853

1972

1576

2466

2,4

2,9

2,9

2,3

3,5

1 Uden fast arbejdssted er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lsk02 og lsk03

Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse

 

2. kvt. 2021

 

I alt

 

1-9
ansatte
 

10-49
ansatte
 

50-99
ansatte
 

100 +
ansatte
 

Uden fast
arbejds-
sted1

 

antal ledige stillinger

Antal ledige stillinger

56543

12535

20112

6467

14964

2466

Industri, råstofudvinding og

 

 

 

 

 

 

forsyningsvirksomhed

8368

868

2123

917

4456

5

Bygge og anlæg

6234

2239

2626

578

766

25

Handel og transport mv.

20927

5867

9415

1791

3544

309

Information og kommunikation

5514

912

2040

717

1786

58

Finansiering, forsikring og

 

 

 

 

 

 

ejendomshandel

2885

595

522

508

1240

21

Erhvervsservice

12615

2054

3386

1956

3172

2048

 

andel ledige stillinger i pct.

Andel ledige stillinger

3,1

3,8

3,3

2,7

2,5

3,5

Industri, råstofudvinding og

 

 

 

 

 

 

forsyningsvirksomhed

2,4

2,9

2,7

1,9

2,3

0,6

Bygge og anlæg

3,3

4,7

3,6

2,2

2,0

1,8

Handel og transport mv.

2,9

4,1

3,0

1,9

2,2

1,4

Information og kommunikation

4,5

4,6

5,7

4,8

3,8

1,8

Finansiering, forsikring og

 

 

 

 

 

 

ejendomshandel

2,2

2,0

2,0

3,0

2,2

3,9

Erhvervsservice

3,9

3,6

3,8

5,1

3,3

4,8

1 Se note til ovenstående tabel.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lsk01

Nyt fra Danmarks Statistik

9. september 2021 - Nr. 321

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. december 2021

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. Beveridge-kurven bygger på sæsonkorrigerede tal for andelen af ledige stillinger og for AKU-ledighedsprocenten for de 15-64-årige. Andelen af ledige stillinger opgøres kun for den private sektor, imens AKU-ledigheden dækker alle sektorer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation