Gå til sidens indhold

13.000 flere lønmodtagere i september

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2021

I september steg antallet af lønmodtagere med 13.000 personer, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. sammenlignet med august. I september var der dermed 2.882.000 lønmodtagere, når der er taget højde for almindelige sæsonbevægelser. Det er 81.000 flere end umiddelbart inden den første nedlukning pga. COVID-19 i foråret 2020. I sektoren virksomheder og organisationer er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 51.000 personer siden februar 2020, og i sektoren offentlig forvaltning og service er antallet af lønmodtagere steget med 29.000 i samme periode.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/lbesk03

Samme antal lønmodtagere i hoteller og restauranter som før COVID-19

Fra august til september steg antallet af lønmodtagere i branchen hoteller og restauranter med 4.000 personer. Det svarer til en stigning på 3,1 pct. Efter store udsving i antallet af lønmodtagere i branchen siden første nedlukning, var der i september samme antal lønmodtagere, 121.000, som i februar 2020.

Færre lønmodtagere i sundhed og socialvæsen i september

I branchen sundhed og socialvæsen var der, fra den første nedlukning i foråret 2020 frem til juni 2021, en markant stigning i antallet af lønmodtagere, hvorefter lønmodtagerbeskæftigelsen i juli, august og september samlet er faldet med 7.000 personer. I september 2021 var der 537.000 personer i sundhed og socialvæsen. Det er 3.000 færre lønmodtagere end i august, men 26.000 flere end i februar 2020. Udviklingen i branchen, som omfatter lønmodtagerjob både i det private og i det offentlige, skal ses i sammenhæng med COVID-19-relaterede aktiviteter som test, smitteopsporing og vaccination.

Personer med lønmodtagerjob i udvalgte brancher, sæsonkorrigeret. Udvikling i forhold til februar 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk03

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret

 

Februar
2020
 

August
2021*
 

September 2021*

 

Udvikling
feb. 2020
- sept. 2021

 

antal

udvikling
i pct. ift. md. før

antal

i pct.

I alt

2801516

2869196

2882039

0,4

80523

2,9

Landbrug, skovbrug og fiskeri

42506

41963

42204

0,6

-302

-0,7

Råstofindvinding

4466

3920

3899

-0,5

-567

-12,7

Industri

309970

312355

314209

0,6

4239

1,4

Energiforsyning

11191

11525

11607

0,7

416

3,7

Vandforsyning og renovation

11910

12551

12597

0,4

687

5,8

Bygge og anlæg

168975

178717

179379

0,4

10404

6,2

Handel

437074

445077

446501

0,3

9427

2,2

Transport

142112

137592

138860

0,9

-3252

-2,3

Hoteller og restauranter

120644

117359

121019

3,1

375

0,3

Information og kommunikation

112124

118033

119610

1,3

7486

6,7

Finansiering og forsikring

84003

84964

85264

0,4

1261

1,5

Ejendomshandel og udlejning

41382

42522

42716

0,5

1334

3,2

Videnservice

153574

161887

163487

1,0

9913

6,5

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service

156086

157147

158281

0,7

2195

1,4

Offentlig administration, forsvar og politi

148762

158449

158994

0,3

10232

6,9

Undervisning

224845

227100

227229

0,1

2384

1,1

Sundhed og socialvæsen

510568

539515

537010

-0,5

26442

5,2

Kultur og fritid

57710

55776

56126

0,6

-1584

-2,7

Andre serviceydelser mv.

63153

62341

62577

0,4

-576

-0,9

Uoplyst aktivitet

459

404

472

..

..

..

*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk03

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret

 

Februar
2020
 

August
2021*
 

September 2021*

 

Udvikling
feb. 2020
- sept. 2021

 

antal

udvikling
i pct. ift. md. før

antal

i pct.

I alt

2801516

2869196

2882039

0,4

80523

2,9

Offentlig forvaltning og service

834457

864047

863585

-0,1

29128

3,5

Virksomheder og organisationer1

1966600

2004745

2017982

0,7

51382

2,6

Uoplyst sektor

459

404

472

..

..

..

*Foreløbige tal.
1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).
Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk04

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19

Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket siden marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der er blevet sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen siden foråret 2020 har været behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Dette skyldes dels, at udviklingerne fra måned til måned kan være langt større end sædvanligt, dels at nogle ansatte, særligt i perioderne med omfattende nedlukninger, har længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette har der metodemæssigt været kompenseret for, ved at justere grænserne for, hvor lange fraværsperioder, der medtages. Usikkerheden er større, jo større udsvingene i tallene er, og jo mere omfattende nedlukningen er.

Det statslige undervisningsområde

Den statslige undervisningssektor har det sidste par år været påvirket af en tendens til ændrede indberetningsmønstre. Det ses især over sommermånederne. Samtidig har området i perioden med COVID-19 været påvirket af nedlukningen som følge af COVID-19, særligt i forhold til anvendelsen af løsere tilknyttede ansatte.

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere i august nedjusteret med 1.o00 personer før sæsonkorrektion. Revisionen, der er normal for statistikken, er lille og skyldes alene, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt.

Nyt fra Danmarks Statistik

22. november 2021 - Nr. 412

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. december 2021

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation