Gå til sidens indhold

Flest får støtte til handicapbil i Region Nordjylland

Støtte til handicapbil 2020

Der er væsentlige regionale forskelle i andelen af befolkningen, der modtager støtte til køb af handicapbil. Region Nordjylland var med 59 borgere pr. 100.000 indbyggere mellem 18 og 64 år den region, hvor flest modtog støtte til køb af handicapbil i 2020. Region Hovedstaden var den region, hvor den mindste andel borgere modtog støtte - 23 ud af 100.000 indbyggere. De øvrige regioner lå på hhv. 29 borgere pr. 100.000 indbyggere for Region Syddanmark, 38 for Region Midtjylland og 43 for Region Sjælland. Det er den enkelte kommune, der giver støtte til køb af handicapbil. Tendensen var der også i 2019. Dog har antallet af bevillinger pr. 100.000 indbyggere ændret sig betydeligt, særligt i Region Syddanmark der i 2019 havde 49 bevillinger pr. 100.000 indbyggere.

Bevillinger af støtte til køb af handicapbil pr. 100.000 borgere mellem 18 og 64 år. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/handbil1 og handbil2. Særkørsel med folk1a - 2020K4

Flere ansøgninger og en større andel bevillinger i Region Nordjylland

Kommunerne i Region Nordjylland havde modtaget forholdsmæssigt flest ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. I snit modtog kommunerne i alle regioner 65 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere mellem 18 og 64 år, men i Region Nordjylland var antallet 84 pr. 100.000. I Region Hovedstaden var der med 46 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere kun godt halvt så mange. Når det kommer til andelen af ansøgninger, der ender med, at der bliver bevilget støtte, så lå Region Nordjylland også højt sammenlignet med de øvrige regioner. Eksempelvis  modtog kommunerne i Region Syddanmark næsten ligeså mange ansøgninger i forhold til indbyggere som kommunerne i Region Nordjylland, men en væsentligt mindre andel fik bevilget støtte.  

Antal ansøgninger, afslag og bevillinger af støtte til køb af handicapbiler fordelt på regioner. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/handbil1 og handbil2

Fald i ansøgninger og bevillinger

I 2020 var der et fald i antallet af bevillinger med 146 ansøgninger eller ca. 11 procentpoint. Antallet af afslag er faldet tilsvarende med 138, svarende til ca. 14 procentpoint. Med andre ord var den samlede mængde ansøgninger også faldet. Dette skal ses på baggrund af, at der i 2019 var en mindre stigning i den samlede mængde ansøgninger på landsplan. Samtidig med en stigning i ansøgninger var der en tilsvarende stigning i afslag, således at den samlede mængde bevillinger stort set var uændret i forhold til 2018.

Antal ansøgninger fordelt på bevillinger og afslagKilde: www.statistikbanken.dk/handbil1 og handbil2

Nyt fra Danmarks Statistik

30. august 2021 - Nr. 304

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. august 2022

Kontakt

Kilder og metode

Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Social støtte