Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Landbrug fylder lidt mindre, byer og natur vokser

Arealdække 2018

Landbrugsareal optog 25.787 km2 eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,8 pct. mindre end i 2011. For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med fx græs og brak. Mens landbruget optager mindre plads, fylder veje og bebygget areal 4,0 pct. mere i 2018 end i 2011. Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer. Den største fremgang (7,3 pct.) har været i våde naturtyper som moser og enge. Opgørelsen indeholder ingen oplysninger om naturens tilstand eller kvalitet fx artsrigdommen. Skovarealet indgår ikke i kategorien natur, men opgøres for sig. Skovarealet er stort set uændret i perioden.

Ændringer i arealdækket efter type. 2011 til 2018Kilde: www.statistikbanken.dk/arealdk.

Det bebyggede areal vokser i takt med befolkningen

13,8 pct. af Danmark var optaget af veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader i 2018, mod 13,3 pct. i 2011. Denne type areal udgjorde i 2018 i alt 5.921 km2, hvilket svarer til 1.024 m2 pr. indbygger. Det er det samme pr. indbygger som i 2011.

Lolland er den tættest opdyrkede kommune i Danmark

Den kommune, som er tættest opdyrket, er Lolland. Her var 77,0 pct. af arealet optaget af landbrug i 2018. Dette er kun en anelse mindre end i 2011 (77,5 pct.). Den kommune, som har bidraget mest til faldet i landbrugsarealet i perioden, er Varde, hvor landbrugsarealet er mindsket med 3,2 pct. fra 716 km2 til 693 km2. I samme periode er især naturarealer, søer og vandløb kommet til at fylde mere i kommunen, om end også det bebyggede areal er vokset. Tal for arealdækket i alle kommuner kan findes på www.statistikbanken.dk/arealdk.

Danmark er det tættest opdyrkede land i EU

Det lille fald i det dyrkede areal skal ses i sammenhæng med, at Danmark er det tættest opdyrkede land i EU. Ifølge Eurostats opgørelse af arealdække er 50,6 pct. af Danmark dækket af marker, hvilket er klart den højeste andel i EU. Tallet er fra 2015 og ikke direkte sammenligneligt med arealregnskabet pga. forskelle i metode og klassifikation. Til gengæld sikrer den fælles metode en høj grad af sammenlignelighed mellem landene.

Landbrugsafgrøder som andel af samlet areal for EU-lande. 2015Kilde: LUCAS, Eurostat, http://ec.europa.eu/eurostat/product?code=lan_lcv_ovw&language=en&mode=view.

Arealdække for Danmark

 

2011
 

2018
 

 

2011
 

2018
 

 

Ændring
2011 til 2018

 

km2

 

pct.

 

km2

pct.

Areal i alt

43048

43054

 

100

100

 

6

0,0

Veje, bebygget mv.

5696

5921

 

13,3

13,8

 

226

4,0

Landbrug

26259

25787

 

61,0

59,8

 

-473

-1,8

Heraf etårige afgrøder (korn mv.)

24518

23345

 

57,0

54,2

 

-1173

-4,8

Heraf ekstensive landbrugsarealer

1321

1870

 

3,1

4,3

 

549

41,5

Heraf træafgrøder og uoplyst afgrøde

420

572

 

0,9

1,3

 

152

36,1

Skov

5635

5624

 

13,1

13,1

 

-11

-0,2

Natur

3671

3887

 

8,5

9,0

 

216

5,9

Heraf heder, klitter og anden tør natur

1467

1522

 

3,4

3,5

 

55

3,7

Heraf enge, moser og anden våd natur

2204

2365

 

5,1

5,5

 

161

7,3

Søer og vandløb

1130

1169

 

2,6

2,7

 

39

3,5

Ikke klassificeret

658

666

 

1,5

1,6

 

9

1,3

Anm.: Skov omfatter ikke områder som er kortlagt som fx vandløb, ubefæstet vej eller mose i skov, disse er talt med i hhv. vandløb, vej og våd natur. Bl.a. derfor er skovarealet i denne opgørelse mindre end det er opgjort i skovstatistikken fra Københavns Universitet.
Kilde: www statistikbanken dk/arealdk.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. januar 2020 - Nr. 26

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Grønt nationalregnskab