Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,5 år for mænd og 83,6 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,2 år for mænd og 0,4 år for kvinder siden sidste år. COVID-19-pandemien, der ramte Danmark i foråret 2020, har dermed ikke påvirket dødeligheden i et omfang, der gør, at udviklingen afviger fra den generelle tendens siden starten af 1990'erne, hvor middellevetiden er steget næsten hvert eneste år.
Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 85,2 år, hvilket er 1,6 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd fra Bornholm, der med 78,3 år har den laveste middellevetid. Det er 1,2 år mindre end landsgennemsnittet for mænd.
|
Mænd |
|
|
Kvinder |
|
år |
|
|
år |
Hele landet |
79,5 |
|
Hele landet |
83,6 |
Nordsjælland |
80,3 |
|
Nordsjælland |
85,2 |
Østsjælland |
80,2 |
|
Vestjylland |
84,0 |
Vestjylland |
80,1 |
|
Østjylland |
83,9 |
Østjylland |
79,9 |
|
Fyn |
83,8 |
Sydjylland |
79,7 |
|
Sydjylland |
83,7 |
Nordjylland |
79,6 |
|
Københavns omegn |
83,6 |
Københavns omegn |
79,2 |
|
Østsjælland |
83,5 |
Fyn |
79,0 |
|
Nordjylland |
83,2 |
Byen København |
78,5 |
|
Byen København |
83,0 |
Vest- og Sydsjælland |
78,4 |
|
Bornholm |
82,4 |
Bornholm |
78,3 |
|
Vest- og Sydsjælland |
82,1 |
Middellevetiden ovenfor gælder for nyfødte, men beregnes også for alle øvrige alderstrin, som forventede restlevetider. Fx giver de nyeste beregninger en middelrestlevetid på 22,3 år for 60-årige mænd og 25,4 år for 60-årige kvinder. En mand, som er 60 år gammel, kan altså forvente at leve, til han er 82,3 år, mens en 60-årig kvinde i gennemsnit bliver 85,4 år. De 60-årige har i sagens natur overlevet de første 60 år, mens nyfødte fortsat vil have en sandsynlighed for at dø, inden de bliver 60. Derfor er den forventede levetid, for personer som ér 60 år samlet set også højere end middellevetiden for 0-årige.
Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2021 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2019-2020. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve.
Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. februar 2022
Statistikken om vielser og skilsmisser baseres på oplysninger i det Centrale Personregister (CPR), der indeholder oplysninger om civilstandsændringer, som folkeregistrene har indberettet til CPR. Statistikken over vielser og skilsmisser omfatter kun de par, hvoraf mindst én af parterne har bopæl i Danmark. I vielser hvor den ene part er uoplyst, fordi vedkommende ikke har haft bopæl i Danmark, er det ikke muligt at afgøre personens køn. I disse tilfælde vil vielsen blive opgjort som en vielse med par af forskelligt køn, og antallet af vielser med par af samme køn kan derfor være undervurderet