Gå til sidens indhold

Historisk fald i forbruget sendte opsparing i rekord

Sektorregnskaber 2. kvt.2020

COVID-19-nedlukningen sendte danskernes opsparing i rekord med flere længder i andet kvartal 2020. Disponibel bruttoindkomst for husholdninger mv. var omtrent uændret med en svag stigning på 0,1 pct. i årets andet kvartal, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving, mens privatforbruget tog et historisk fald på 6,2 pct. i samme periode. Dermed sparede danskerne op uden fortilfælde i årets andet kvartal.

Indkomst, forbrug og opsparingsandel i husholdningerne mv., sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn3.

Højeste opsparing i husholdningerne nogensinde målt på et kvartal

COVID-19-nedlukningen var den altoverskyggende årsag til, at danskerne tilsidesatte hele 14,5 pct. af deres disponible indkomster til opsparing i årets andet kvartal og 8,6 pct. i årets første. Til sammenligning tilsidesatte danskerne i gennemsnit 4,9 pct. af deres rådighedsbeløb i den forudgående fireårs periode. Husholdningernes bruttoopsparing, hvor også danskernes obligatoriske nettoindbetalinger til pension medregnes, endte således med at udgøre 60,7 mia. kr. i årets andet kvartal, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er den højeste bruttoopsparing, der har været opgjort for husholdningerne i de kvartalsvise sektorregnskaber siden seriens begyndelse i første kvartal 1999.

Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier

 

 

Året

 

2019

2020

 

 

2018

2019

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

 

løbende priser, mia. kr.

1

Disponibel bruttoindkomst

1102,3

1133,7

 

279,2

282,6

284,8

287,1

289,3

288,4

2

Forbrugsudgift

1052,8

1076,3

 

268,4

267,4

267,8

272,6

264,4

246,6

3

Korrektion for ændring i

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pensionskassereserver

92,8

58,3

 

15,5

13,9

13,8

15,2

15,8

18,9

4

Bruttoopsparing (1-2+3)

142,3

115,7

 

26,3

29,0

30,7

29,7

40,7

60,7

 

 

realvækst i pct. i forhold til perioden før

5

Disponibel bruttoindkomst

2,4

2,0

 

-0,1

0,9

0,7

0,6

0,7

0,1

6

Forbrugsudgift

2,7

1,4

 

1,8

-0,4

-0,1

1,5

-3,0

-6,2

 

 

pct.

7

Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3))

11,9

9,7

 

8,9

9,8

10,3

9,8

13,3

19,8

8

Opsparingsandel uden korrektion1

4,5

5,1

 

3,9

5,4

6,0

5,1

8,6

14,5

Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger.
*Foreløbige tal.
1 Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1).
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn3.

Danmarks samlede finansielle opsparing endte i solidt plus

Danmark var samlet set nettolångiver i forhold til resten af verden med en positiv fordringserhvervelse, netto på 44,5 mia. kr. overfor udlandet i årets andet kvartal. Dette kan primært tilskrives de danske husholdningers høje bruttoopsparing. Den finansielle sektors forholdsvis høje finansielle opsparing i årets første to kvartaler var primært båret af sektorens kraftigt reducerede udbytteudbetalinger, som imidlertid også afspejles i den ikke-finansielle selskabssektors negative opsparing, i årets første kvartal. Den offentlige saldo endte i underskud på 18,8 mia. kr. i andet kvartal 2020, primært som følge af udgifter til COVID-19-hjælpepakker, der udgjorde 16,0 mia. kr. i årets andet kvartal. Den eneste indenlandske sektor med negativ finansiel opsparing i årets andet kvartal var offentlig forvaltning og service.

Sektorernes fordringserhvervelse, netto

 

 

Året

 

2019

2020

 

 

2018

2019

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

 

løbende priser, mia. kr.

 

I alt

158,4

208,6

 

25,9

62,7

60,8

59,3

22,5

44,5

 

Ikke-finansielle selskaber

65,0

89,9

 

-7,3

12,8

38,9

45,6

-24,2

9,0

 

Finansielle selskaber

33,0

27,9

 

-2,1

12,5

9,2

8,2

25,7

19,6

 

Offentlig forvaltning og service

15,6

88,3

 

24,6

31,0

15,8

16,8

-1,3

-18,8

 

Husholdninger mv.

44,9

2,5

 

10,6

6,4

-3,2

-11,3

22,4

34,7

Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger.
*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkso2.

Husholdningernes finansielle nettoformue tog stærkt revanche

Danskernes finansielle nettoformue kom stærkt igen i andet kvartal 2020 efter det store fald i første kvartal 2020. Nettoformuen nåede dog ikke op på samme niveau som ved udgangen af 2019. Det var især kursværdierne på husholdningernes aktiver, der drev det store udsving i årets første halvår, hvor COVID-19-pandemien for alvor blev en realitet i Danmark og resten af verden. Danskernes passiver udviklede sig stabilt i samme periode, og dermed steg nettoformuen for husholdninger (mv.) fra 4.999 mia. kr. ved udgangen af årets første kvartal til 5.383 mia. kr. i andet kvartal 2020. Til sammenligning var niveauet 5.535 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2019.

Finansielle aktiver, passiver og finansiel nettoformue i husholdningerne mv.

 

4. kvt.
2019*

1. kvt. 2020*
 

2. kvt. 2020*
 

 

Ultimo

Tran-
sak-
tioner

Om-
vurde-
ringer

Andre
ænd-
ringer1

Ultimo

Tran-
sak-
tioner

Om-
vurde-
ringer

Andre
ænd-
ringer1

Ultimo

 

mia. kr.

Finansielle aktiver i alt

8256

4,7

-638,8

57,5

7679

48,7

467,9

-97,9

8098

Indskud

1166

-1,0

-3,6

6,7

1168

33,6

2,2

-0,4

1203

Aktier mv.

2792

2,2

-385,8

-13,5

2395

13,6

233,5

-32,7

2609

Pension mv.2

3882

49,3

-245,5

-0,8

3685

-23,6

231,5

1,0

3894

Øvrige aktiver

417

-45,8

-3,8

65,0

432

25,1

0,7

-65,7

392

Finansielle passiver i alt

2721

-17,6

-21,1

-1,8

2681

13,9

20,9

-0,6

2715

Finansiel nettoformue i alt

5535

22,4

-617,7

59,2

4999

34,7

447,0

-97,3

5383

Fordringserhvervelse, netto

 

22,4

 

 

 

34,7

 

 

 

Anm.: Omfatter husholdningerne og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger.
*Foreløbige tal.
1 Andre mængdemæssige ændringer.
2 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nksfk.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Ny opgørelse baseret på et fælles it-system med Danmarks Nationalbank

Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabets finansielle konti for første gang i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Offentliggørelsen er baseret på et nyt fælles it-system, som er udviklet i samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Systemet er udviklet med det formål at sikre konsistens i Nationalbankens og Danmarks Statistiks datagrundlag, beregninger og offentliggørelser. Læs mere om samarbejdet her Nyt samarbejde mellem Nationalbanken og Danmarks Statistik om finansielt Nationalregnskab. Det nye system danner grundlag for beregningerne fra og med 2017 og vil blive benyttet til offentliggørelserne fremover. Læs mere om hvordan hovedstørrelserne påvirkes her Overgang til nyt fælles system for finansielle konti.

Nationalregnskab

Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 2. kvt. 2020 revideret. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien.

Offentlige finanser

Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2020.

COVID-19 støtteordninger

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/knr.

Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter

Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020.

Finansielle konti

Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 2. kvt. 2020. Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under Nyeste tal.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. september 2020 - Nr. 370

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. december 2020

Kontakt

Kilder og metode

Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation