Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

3,4 pct. flere fødte i første kvartal 2021

Befolkningens udvikling 1. kvt. 2021

Antallet af levendefødte var i første kvartal 2021 steget med 3,4 pct. i forhold til første kvartal 2020. Det svarer til 498 flere fødte end i første kvartal 2020 og et samlet antal fødte i første kvartal 2021 på 15.148. Opgjort på måneder varierede andelen inden for kvartalet, idet antallet fødte i marts 2021 var 7,2 pct. højere end i marts 2020. I januar og februar 2021 var antallet af fødte hhv. 3,1 pct. højere og 0,2 pct. lavere end antallet i de tilsvarende måneder i 2020. Februar 2020 havde dog også 29 dage mod 28 i 2021.

LevendefødteKilde: www.statistikbanken.dk/bev3a

Antallet af fødte varierer generelt fra måned til måned

Opgørelse af befolkningsbevægelserne på månedsbasis er påvirket af antallet af dage i de enkelte måneder, men antallet af fødte varierer generelt hen over året. Gennem de seneste fem år har der været flest fødte i enten juli eller august og færrest fødte i februar eller december (set inden for de enkelte år) med en gennemsnitlig forskel på 1.029 flere levendefødte i måneden med flest fødte i forhold til måneden med færrest fødte (inden for det enkelte år). I samme lys er en stigning på 7,2 pct. i marts 2021 ikke enestående højt, idet fx fødselstallet i marts 2016 var 6,5 pct. højere end marts det forgående år, og i 2016 var antal fødte i maj og juli også hhv. 1o,1 og 10,5 pct. højere end de samme måneder året før.

Andelen af døde varierede også henover månederne i første kvartal 2021

14.251 personer døde i årets første kvartal, hvilket er 1,4 pct. flere end samme kvartal sidste år. I forhold til gennemsnittet af første kvartal 2016-2020 er antal døde i første kvartal 2021 dog 2,1 pct. lavere. Opgjort på måneder varierede også andelen af døde inden for kvartalet, idet antal døde i januar 2021 var 12,5 pct. højere end januar 2020, mens antallet var hhv. 0,6 pct. og 8,0 pct. lavere i februar og marts 2021 i forhold til de tilsvarende måneder 2020.

DødeKilde: www.statistikbanken.dk/bev3a

Befolkningens bevægelser

De øvrige to bevægelser med betydning for befolkningstilvæksten, indvandring og udvandring, fortsætter mønstret fra 2020 med at være markant lavere end i tilsvarende kvartaler fra tidligere år, idet indvandringen er 22,1 pct. og udvandringen 28,2 pct. lavere end første kvartal 2020. Samlet set er Danmarks befolkning i løbet af første kvartal 2021 vokset med 0,06 pct. og udgør 5.843.347 personer 1. april. 2021.

Befolkningens bevægelser, 1. kvt.Kilde: www.statistikbanken.dk/bev22

Nyt fra Danmarks Statistik

11. maj 2021 - Nr. 176

Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. august 2021

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR).

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Befolkningstal

Anden information

Seneste nyt om Befolkning