Arbejdsomkostninger stiger mest i USA

Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2020

I årets tredje kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 2,4 pct. på årsbasis. De 27 EU-medlemslande uden Stortritannien havde samlet set en stigning i arbejdsomkostningerne på 1,6 pct. i samme periode. I Euroområdet steg arbejdsomkostningerne med 1,4 pct. i forhold til tredje kvartal 2019, mens stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets tredje kvartal var mindst med 1,3 pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne til en vis grad stadig er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne

Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne.

Storbritannien stadig stærkt påvirket af COVID-19 i tredje kvartal

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde ligesom det foregående kvartal den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 14,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 1,8 pct. i Tyskland. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time i årets tredje kvartal med 1,2 pct. på årsbasis og lå dermed kun en smule under stigningen i Danmark.

Ungarn har højeste stigning i EU

Med en stigning på 5,9 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 havde Ungarn den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne steg med 5,6 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 11,3 pct. i årets tredje kvartal, efterfulgt af Cypern med et fald på 6,2 pct. i samme periode.

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Reviderede tal for Danmark for andet kvartal 2020

Det skal bemærkes at tal for udviklingen i de danske arbejdsomkostninger for andet kvartal 2020, der blev offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:358 23. september 2020, er reviderede som følge af en fejl i opgørelsen af antal arbejdstimer for medarbejdere, der grundet COVID-19 har været hjemsendt med lønkompensation uden mulighed for at arbejde.

COVID-19 medfører øget usikkerhed

Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende især andet og tredje kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af lønmodtagernes arbejdstid, der er hjemsendt og ikke kan arbejde fuldt ud. Også i tredje kvartal er der en vis påvirkning, dog i langt mindre grad end i kvartalet før.

Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation.

Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov

Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste tre kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set.