Gå til sidens indhold

Ledigheden faldende et halvt år i træk

Arbejdsløsheden (md.) november 2020

Fra oktober til november faldt bruttoledigheden med 3.200 til 127.700. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er sjette måned i træk med fald i bruttoledigheden, hvilket efterfølger tre måneder med markante stigninger som følge af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse). Hermed ligger brutto-ledigheden for november 24.100 højere, end den gjorde i februar, umiddelbart inden landet blev ramt af COVID-19. De tal, der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigerede med mindre andet er nævnt.

Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku100m

Antallet af nettoledige faldt også fra oktober til november

Fra oktober til november faldt antallet af nettoledige med 3.100 til 113.200. Samtidig faldt antallet af aktiverede ledige med 100 til 14.500 i november. Nettoledigheden er bruttoledigheden fraregnet ledige, der er i aktivering.

Stigning i bruttoledigheden efter COVID-19-nedlukningen

Efter COVID-19-nedlukningen i midten af marts steg bruttoledigheden kraftigt frem til maj måned. Fra maj til november er bruttoledigheden faldet, men bruttoledigheden lå i november stadig 24.100 højere end i februar.

177.000 ledige ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

I november var der 177.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 5,8 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Det svarer til et fald på 13.000 siden august. AKU-ledigheden sammenlignes typisk tre måneder tilbage, fordi månedstallene er beregnet som gennemsnit af observationer fra den foregående måned, måneden selv samt en fremskrivning for den efterfølgende måned.

Opgørelse af brutto- og AKU-ledigheden

Bruttoledigheden måler antallet af 16-65-årige, der på grund af ledighed modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse (omregnet til fuldtid), mens AKU-ledigheden opgøres på baggrund af interviews i en stikprøve blandt 15-74-årige personer, og hvor de ledige selv oplyser, at de ikke har et arbejde men søger og kan påbegynde et arbejde. AKU-ledigheden kan især anvendes til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande.

Det seneste ledighedsfald er ligeligt fordelt mellem de to køn

Fra oktober til november faldt bruttoledigheden med 1.900 fuldtidspersoner for mænd og med 1.300 for kvinder. Det medførte fald på 0,1 procentpoint i begge køns ledighedsprocenter til hhv. 4,4 pct. for mændene og 4,6 pct. for kvinderne i november.

Faldende ledighed for samtlige aldersgrupper

Fra oktober til november faldt bruttoledigheden for samtlige aldersgrupper. Målt i procentpoint var det de 25-29-årige og 50-59-årige med fald på 0,2 procentpoint, der faldt mest. Herefter fulgte de 16-24-årige, de 30-39-årige og de 40-49-årige, alle med fald på 0,1 procentpoint. Endelig havde de 60-65-årige en uændret ledighedsprocent fra oktober til november. Herefter var det i november endnu en gang de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent, nu med 1,9 pct., mens de 25-29-årige fortsat havde den højeste ledighedsprocent, nu med 7,9 pct. af arbejdsstyrken.

Det bør dog bemærkes, at faldet i ledighedsprocenten for den ældste aldersgruppe til stadighed undervurderes, fordi flere og flere 65-årige kan indgå i bruttoledigheden, som følge af den gradvise stigning i folkepensionsalderen, mens arbejdsstyrken, som er nævneren i beregningen af ledighedsprocenterne, i nærværende offentliggørelse er blevet fastlåst på samme niveau for samtlige måneder i 2020.

Ledighedsprocenten er ikke faldet i Byen København eller i Nordjylland

Fra oktober til november faldt ledigheden, målt i procentpoint, i samtlige landsdele på nær Byen København og Nordjylland, hvor ledighedsprocenterne var uændrede. På Bornholm, i Vest- og Sydsjælland, på Fyn og i Sydjylland faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint, mens de resterende seks landsdele havde fald på 0,1 procentpoint i deres ledighedsprocenter fra oktober til november.

Byen København havde i november landets klart højeste ledighedsprocent med 5,7 pct. Herefter fulgte Nordjylland og Københavns omegn med hhv. 4,9 og 4,8 pct. ledige. I den anden ende af skalaen finder man nu den laveste ledighedsprocent i Vestjylland med 3,4 pct., efterfulgt af Nordsjælland med 3,5 pct.

Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige

 

Ledige

Ledigheds-pct.1

 

2020

2020

 

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

 

1.000 personer

pct.

Bruttoledige

137,0

134,4

130,9

127,7

4,8

4,7

4,6

4,5

Nettoledige

123,4

120,0

116,4

113,2

4,3

4,2

4,1

4,0

Dagpengemodtagere

105,1

103,4

100,5

98,1

Kontanthjælpsmodtagere

18,2

16,7

15,9

15,1

Aktiverede

13,6

14,3

14,6

14,5

Dagpengemodtagere

8,9

9,6

9,9

10,0

Kontanthjælpsmodtagere

4,7

4,8

4,6

4,5

Mænd

70,6

68,8

66,9

64,9

4,8

4,7

4,5

4,4

Kvinder

66,4

65,6

64,1

62,8

4,8

4,8

4,7

4,6

16-24 år

9,0

8,4

8,0

7,8

2,2

2,1

2,0

1,9

25-29 år

26,4

25,4

24,8

24,3

8,6

8,3

8,1

7,9

30-39 år

36,7

36,3

35,6

34,8

6,4

6,3

6,2

6,1

40-49 år

26,2

25,4

24,7

23,9

4,0

3,9

3,8

3,7

50-59 år

26,9

26,4

25,6

24,9

4,1

4,0

3,9

3,7

60-65 år2

11,8

12,4

12,2

12,1

4,6

4,8

4,7

4,7

Byen København

25,9

25,8

25,5

25,3

5,8

5,8

5,7

5,7

Københavns omegn

13,6

13,5

13,3

13,0

5,1

5,0

4,9

4,8

Nordsjælland

8,3

8,1

7,9

7,7

3,7

3,6

3,6

3,5

Bornholm

1,0

0,9

0,8

0,8

6,0

5,4

4,9

4,7

Østsjælland

4,8

4,8

4,7

4,6

3,8

3,8

3,8

3,7

Vest- og Sydsjælland

12,8

12,4

12,0

11,6

4,8

4,6

4,5

4,3

Fyn

12,0

11,6

11,2

10,9

5,2

5,1

4,9

4,7

Sydjylland

15,0

14,6

14,0

13,3

4,3

4,2

4,0

3,8

Østjylland

21,7

21,1

20,5

19,8

4,9

4,7

4,6

4,5

Vestjylland

7,6

7,5

7,3

7,0

3,7

3,6

3,5

3,4

Nordjylland

14,4

14,1

13,7

13,6

5,1

5,0

4,9

4,9

AKU-ledige

190,0

177,0

6,3

5,8

1 For bruttoledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i 2020 i forhold til de 16-65-årige i arbejdsstyrken ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med reference til ultimo november 2019. For AKU-ledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den løbende opgørelse af arbejdsstyrken ifølge selvsamme AKU-undersøgelse.
2 Fra og med januar 2019 medtælles der flere og flere ledige 65-årige i denne gruppe. Det skyldes den gradvise ændring af folkepensionsalderen.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07, aus08, aku100m og aku101m.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Følger af COVID-19-nedlukningen

En af reaktionerne på udbruddet af COVID-19-pandemien var en midlertidig suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser for landets dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i perioden fra 12. marts til 26. maj 2020. De seneste lovgivningsmæssige tiltag på området kan følges på star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/.

Hvis man havde fastholdt tilknytningen til den internationale ILO-definition af ledighed, ville en konsekvens af den omtalte midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser være, at bruttoledigheden gik i nul fra 12. marts til 26. maj 2020. For at det skulle give mest mulig mening at følge konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet ved hjælp af den månedlige bruttoledighedsstatistik, valgte Danmarks Statistik (i samråd med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR) at inkludere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i bruttoledigheden på trods af suspenderingen af jobsøgnings- og rådighedskravene i denne periode. En anden reaktion på COVID-19 har været, at midlertidigt fravær fra ledighed, som følge af sygdom mv. i foråret og sommeren 2020 blev registreret i langt mindre omfang end tidligere. Det må formodes, at såvel den midlertidige suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser, som den mindre registrering af midlertidigt fravær fra ledighed, kan have medført en vis overvurdering af bruttoledigheden.

Ny midlertidig arbejdsfordelingsordning

Fra og med 14. september 2020 blev det muligt at deltage på en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning. Ordningen indbefatter blandt andet, at man har ret til forhøjede dagpenge i de perioder, hvor man ikke får udbetalt løn. Da man ikke skal være aktivt jobsøgende, mens man er på denne ordning, har Danmarks Statistik (i samråd med STAR) valgt at udelade samtlige personer på denne ordning fra bruttoledigheden. STAR oplyser, at der ved udgangen af november var 8.310 personer på den nye arbejdsfordelingsordning.

Manglende oplysninger om kontanthjælpsmodtagerne fra 13 kommuner

Som følge af kommunernes overgang fra gammelt (KMD Aktiv) til nyt (KY) indberetningssystem, mangler der pt. oplysninger om de ledige kontanthjælpsmodtagere fra 13 kommuner for november. Derfor har Danmarks Statistik valgt at forlænge ledighedsforløbene for de ledige kontanthjælpsmodtagere for disse kommuner. For ti af kommunerne er ledighedsforløbene forlænget fra 1. oktober til 30. november, mens det for de resterende tre kommuner har været nødvendigt at forlænge forløbene fra 31. august til 30. november. I august 2020 udgjorde de ledige kontanthjælpsmodtagere fra de 13 kommuner 2,2 pct. af landets samlede bruttoledighed.

Ny ferielov

Som følge af den nye ferielov er der ikke nogen, der har kunnet nå at optjene feriedagpenge til afholdelse i september. Dette resulterer i et drastisk fald i antallet af feriedagpengemodtagere fra august til september. Faldet i feriedagpengemodtagerne må forventes at betyde, at flere personer end ellers i stedet modtager almindelige dagpenge i september og de efterfølgende måneder, hvilket igen, isoleret set, må forventes at medføre en stigning i bruttoledigheden fra og med september.

Ny opregning i AKU

Fra andet kvartal 2019 er der for kvartalstallenes vedkommende indført en ny opregning for at kvalitetsforbedre AKU-tidsserien. Der anvendes mere aktuel hjælpe-information end hidtil, herunder data fra Beskæftigelse for lønmodtagere. De nye tidsserier går tilbage til 2008, idet flere af de nye datakilder starter i dette år. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret. Månedstallene justeres til kvartalstallenes nye niveau, indtil en tilsvarende opregning kan gennemføres på månedstallene. For de seneste måneder uden kvartalstal er månedstallene forbundet med ekstraordinær usikkerhed. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: Ny opregning 2019 - teoretisk (pdf) og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: Ny opregning 2019 - faktisk (pdf).

Nyt fra Danmarks Statistik

8. januar 2021 - Nr. 3

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. januar 2021

Kontakt

Kilder og metode

Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation