Gå til sidens indhold

Bruttoledigheden faldt lidt fra maj til juni

Arbejdsløsheden (md.) juni 2020

Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 4.100 til 154.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 5,5 pct. af arbejdsstyrken. Faldet fra maj til juni kommer efter tre måneder med markante stigninger i bruttoledigheden som følge af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse'). Fra februar til maj steg bruttoledigheden således med hele 55.200, hvilket svarer til en stigning på 1,9 procentpoint til 5,6 pct. af arbejdsstyrken i maj. De tal der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigerede med mindre andet er nævnt. Til at belyse den nyeste udvikling i ledigheden henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx, hvor daglige opgørelser af nytil-komne ledighedsregistrerede vises. Disse opgørelser er, modsat denne statistik, ikke omregnet til fuldtid men derimod baseret på samtlige tilmeldte ledige uafhæn-gigt af, om disse personer modtager dagpenge, kontanthjælp eller slet ingen ydelse.

Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku100m.

175.000 ledige ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

I juni var der 175.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 5,8 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Opgørelsen af AKU-, brutto- og nettoledigheden

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed i henhold til to forskellige ledigheds-begreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse, hvor 16-65-årige, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate, omregnes til fuldtid. Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.

Anvendelsen af AKU- og bruttoledigheden

AKU kan især anvendes til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU kan ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. Bruttoledigheden er særligt velegnet til at belyse udviklingen fra måned til måned, på kommuneniveau og inden for A-kasser.

Stigning i bruttoledigheden og AKU-ledighed efter COVID-19 nedlukningen

Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er bruttoledigheden steget kraftigt. For at bruttoledigheden fortsat skulle give mest mulig mening som konjunkturindikator, har vi, jf. afsnittet om 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse', valgt at medtage dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere som bruttoledige i hele perioden på trods af, at de fra 12. marts til 26. maj hverken skulle leve op til de sædvanlige jobsøgnings- eller rådighedsforpligtelser.

AKU-ledigheden er væsentligt højere i juni end i marts, der pga. af metoden med tre måneders glidende gennemsnit er den seneste måned, som AKU-ledigheden kan sammenlignes med. Nedlukningen af samfundet har reduceret beskæftigelsen, og AKU-ledigheden er steget. Stigningen frem til juni skal blandt andet ses i lyset af, at der på trods af lønkompensationsordningen er sket en del afskedigelser i løbet af perioden, og at jobcentrenes midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelsen ophørte 26. maj. Da man skal være aktivt jobsøgende og i stand til at starte et job for at være AKU-ledig, kan ophøret af den midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelsen være en del af forklaringen på stigningen i AKU-ledigheden.

Fald i antallet af nettoledige og flere aktiverede ledige

Fra maj til juni faldt antallet af nettoledige med 5.300 til 145.500. Samtidig steg antallet af aktiverede ledige med 1.300 til 9.100 i juni.

Faldende ledighed for begge køn

Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 1.900 fuldtidspersoner for mændene, og med 2.200 for kvinderne. Det medførte, at ledighedsprocenten for mændene faldt med 0,2 procentpoint til 5,4 pct., mens den for kvinderne faldt med 0,1 procentpoint til 5,5 pct. i juni.

Faldende ledighed for samtlige aldersgrupper på nær de ældste

Fra maj til juni faldt ledigheden for samtlige aldersgrupper på nær de 60-65-årige. Her bør det dog bemærkes, at ledighedsprocenten for de 60-65-årige fra og med januar 2019 bliver påvirket i opadgående retning af den ændrede folkepensions-alder. Ændringen betyder, at flere og flere 65-årige kan fortsætte som bruttoledige, mens arbejdsstyrken til beregningen af ledighedsprocenterne for månederne i 2019 og 2020 holdes konstant. Målt i procentpoint var det de 25-29-årige med fald på 0,5 procentpoint, der oplevede det største fald i ledighedsprocenten fra maj til juni. Herefter var det i juni fortsat de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent med 2,7 pct., mens de 25-29-årige fortsat havde den højeste nu med 9,7 pct.

Faldende ledighed for samtlige landsdele

Fra maj til juni faldt ledigheden for samtlige landsdele. Målt i procentpoint var det Byen København med et fald på 0,3 procentpoint, der havde det største fald i ledighedsprocenten. Herefter fulgte Fyn, Sydjylland og Nordjylland alle tre med fald på 0,2 procentpoint. Herefter er det endnu en gang Bornholm, der har landets klart højeste ledighedsprocent, nu med 8,6 pct. i juni. Herefter følger Byen København, Nordjylland og Fyn med ledighedsprocenter på hhv. 6,5, 6,2 og 6,1 pct. I den anden ende af skalaen finder man fortsat den laveste ledighedsprocent i Nordsjælland med 4,0 pct., efterfulgt af Østsjælland med 4,3 pct. og Vestjylland med 4,4 pct. i juni.

Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige

 

Ledige

Ledigheds-pct.1

 

2020

2020

 

Mar.

Apr.

Maj

Juni

Mar.

Apr.

Maj

Juni

 

1.000 personer

pct.

Bruttoledige

117,5

152,6

158,7

154,6

4,2

5,4

5,6

5,5

Nettoledige

103,3

143,0

150,9

145,5

3,7

5,1

5,3

5,1

Dagpengemodtagere

88,1

122,0

127,0

122,4

Kontanthjælpsmodtagere

15,2

21,0

23,9

23,1

Aktiverede

14,2

9,5

7,8

9,1

Dagpengemodtagere

8,3

4,9

4,1

5,4

Kontanthjælpsmodtagere

5,8

4,6

3,7

3,7

Mænd

57,8

77,0

81,6

79,7

3,9

5,2

5,6

5,4

Kvinder

59,7

75,6

77,1

74,9

4,4

5,5

5,6

5,5

16-24 år

8,0

11,0

11,7

11,0

2,0

2,7

2,9

2,7

25-29 år

23,1

28,9

30,5

29,0

7,7

9,7

10,2

9,7

30-39 år

31,7

40,6

42,5

41,5

5,6

7,2

7,5

7,3

40-49 år

22,1

29,3

30,2

29,6

3,4

4,5

4,6

4,5

50-59 år

22,5

29,8

30,7

30,4

3,4

4,5

4,6

4,6

60-65 år2

10,1

12,8

13,1

13,1

4,2

5,3

5,4

5,4

Byen København

21,6

28,0

29,5

28,2

5,0

6,5

6,8

6,5

Københavns omegn

11,1

14,1

14,6

14,5

4,2

5,3

5,5

5,4

Nordsjælland

6,9

8,7

9,1

8,9

3,1

3,9

4,1

4,0

Bornholm

0,7

1,1

1,5

1,4

4,4

6,9

8,7

8,6

Østsjælland

4,0

5,0

5,3

5,3

3,2

4,1

4,3

4,3

Vest- og Sydsjælland

10,9

14,3

14,8

14,5

4,1

5,3

5,5

5,4

Fyn

10,9

14,1

14,5

14,1

4,8

6,1

6,3

6,1

Sydjylland

12,8

17,1

17,9

17,4

3,7

4,9

5,2

5,0

Østjylland

18,4

23,6

24,3

24,0

4,2

5,4

5,5

5,5

Vestjylland

6,6

8,9

9,3

9,1

3,2

4,3

4,5

4,4

Nordjylland

13,5

17,6

17,9

17,3

4,8

6,3

6,4

6,2

AKU-ledige

145,0

175,0

4,8

5,8

Anm.: I AKU er der indført en ny opregningsmetode, der gælder fra 2008 og frem (se 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse').
1 For bruttoledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i 2019 og 2020 i forhold til de 16-65-årige i arbejdsstyrken ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med reference til ultimo november 2018. For AKU-ledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den løbende opgørelse af arbejdsstyrken ifølge selvsamme AKU-undersøgelse.
2 Fra og med januar 2019 medtælles der flere og flere ledige 65-årige i denne gruppe. Det skyldes den gradvise ændring af folkepensionsalderen.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07, aus08, aku100m og aku101m.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Følger af COVID-19 nedlukningen

En af reaktionerne på udbruddet af COVID-19 pandemien, har været en midlertidig suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser for landets dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i perioden fra 12. marts til 26. maj 2020. De seneste lovgivningsmæssige tiltag på området kan følges på star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/.

Hvis man fastholdt tilknytningen til den internationale ILO-definition af ledighed, ville en konsekvens af den omtalte midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser være, at bruttoledigheden gik i nul fra 12. marts til 26. maj 2020. For at det skal give mest mulig mening at følge konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet ved hjælp af den månedlige bruttoledighedsstatistik, har Danmarks Statistik (i samråd med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR) dog valgt at inkludere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i bruttoledigheden på trods af suspenderingen af jobsøgnings- og rådighedskravene i denne periode.

En anden reaktion på COVID-19 har været, at midlertidigt fravær fra ledighed, som følge af sygdom mv. i de seneste måneder er blevet registreret i langt mindre omfang end tidligere. Denne ændring skyldes formentlig både en ændret registreringspraksis og mindre sygdom end tidligere som følge af generel mindre smittespredning. Det må formodes at såvel den midlertidige suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser, som den mindre registrering af midlertidigt fravær fra ledighed, kan have medført en vis overvurdering af bruttoledigheden for de seneste måneder.

Ny opregning i AKU

Fra andet kvartal 2019 er der for kvartalstallenes vedkommende indført en ny opregning for at kvalitetsforbedre AKU-tidsserien. Der anvendes mere aktuel hjælpe-information end hidtil, herunder data fra Beskæftigelse for lønmodtagere. De nye tidsserier går tilbage til 2008, idet flere af de nye datakilder starter i dette år. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret. Månedstallene justeres til kvartalstallenes nye niveau, indtil en tilsvarende opregning kan gennemføres på månedstallene. For de seneste måneder uden kvartalstal er månedstallene forbundet med ekstraordinær usikkerhed. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: Ny opregning 2019 - teoretisk og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: Ny opregning 2019 - faktisk.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. juli 2020 - Nr. 287

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2020

Kontakt

Kilder og metode

Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation