Gå til sidens indhold

Avanceret teknologi indtager de danske marker

Præcisionslandbrug 2018

Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem.

Præcisionslandbrug - udbredelse efter bedrifter og areal. 2018

Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse

Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m.

Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang

Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen.

Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten

Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder.

Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi

Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark.

Barrierer for brug af præcisionsteknologi. 2018

Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere

Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu.

Landmænd med efteruddannelse er i teten

36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse.

Brug af præcisionslandbrug og efteruddannelse. 2018

Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug

Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber.

Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar.

Ejerskab til udstyr til de præcisionsteknologier, der anvendes på bedriften. 2018

Få anvender billeddata fra rummet

4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål.

Brug af fotos fra satellitter og droner efter anvendelse. 2018

Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018

 

Bedrifter

 

antal

pct.

Bedrifter i alt med dyrket areal

32833

100

Anvender fotos fra satelitter/droner

1465

4

Type af fotos

 

 

Fra satelitter

1177

4

Fra droner

251

1

Ved ikke satelitter/droner

186

1

Formål med brug af fotos fra satelitter/droner

 

 

Gradueret gødskning

521

2

Gradueret planteværn

193

1

Udsæd/såsæd

121

0

Overvågning af afgrødernes tilstand

835

3

Udarbejde dræningplaner

445

1

Til andre formål

585

2

Traktor/mejetærsker med RTK GPS

6388

19

Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov

1902

6

Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning

4589

14

Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner

642

2

I alt med præcisionsteknologi

7698

23

Uden præcisionsteknologi

25136

77

Nyt fra Danmarks Statistik

8. oktober 2018 - Nr. 380

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. oktober 2019

Kontakt

Kilder og metode

Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 11.171 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Landbrugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 28.753 bedrifter med dyrket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersøgelsens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstationer o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2023. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker.

RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstationer. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med mindre nøjagtighed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis navigering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvælstofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv.


Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation