Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Flest indvandrere og efterkommere i Tingbjerg

Sogne 1. januar 2020

79 pct. af personerne bosiddende i Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune 1. januar 2020 var indvandrere eller efterkommere. Det er det klart højeste andel blandt alle landets sogne. På de efterfølgende pladser kommer Gellerup Sogn i Aarhus Kommune og Vollsmose Sogn i Odense Kommune begge med 67 pct., Haralds Sogn i Gladsaxe Kommune med 55 pct. og Brøndby Strand Sogn i Brøndby Kommune med 53 pct. Ud af de 20 sogne med højeste andel indvandrere og efterkommere ligger 11 sogne i eller omkring København og fem sogne i Aarhus.

De 20 sogne med højeste andel indvandrere og efterkommere. 1. januar 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/kmsta001.

Tre sogne i Danmark har ingen indvandrere og efterkommere

I Agerø Sogn i Morsø Kommune, Nordlunde Sogn i Lolland Kommune og Alstrup Sogn i Vesthimmerland Kommune bor der ingen indvandrere og efterkommere. De 20 sogne med laveste andel indvandrere og efterkommere ligger alle på 1,3 pct. eller derunder. Tre af sognene ligger på Sjælland, et på Lolland og resten i Jylland.

De 20 sogne med laveste andel indvandrere og efterkommere. 1. januar 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/kmsta001.

Vesterbro Sogn er landets folkerigeste

Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn. Her bor 46.091 personer 1. januar 2020. Det er 39 pct. flere end i det næststørste sogn, der er Islands Brygge, som også ligger i Københavns Kommune. Først på 15. pladsen ses et sogn uden for Sjælland, nemlig Vor Frue Sogn i Aarhus Kommune med 17.107 personer.

De 20 sogne med flest indbyggere. 1. januar 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/km1.

Bågø Sogn er landets folkefattigste

Bågø Sogn er landets mindste sogn rent indbyggermæssigt. Her bor der kun 29 personer 1. januar 2020. På de efterfølgende pladser kommer Agerø Sogn, Trans Sogn, Nyord Sogn, Mandø Sogn og Engbjerg Sogn. I alle disse sogne bor der mindre end 40 personer. Med undtagelse af Trans Sogn og Engbjerg Sogn, der ligger i Jylland ved Lemvig, er de fire andre nævnte sogne alle øer.

De 20 sogne med færrest indbyggere. 1. januar 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/km1.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. februar 2020 - Nr. 57

Hent som PDF
Næste udgivelse: 17. februar 2021

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR).

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer