Deleøkonomi er mindre udbredt i Danmark end i EU

It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, EU-tal

Når det handler om at leje værelse eller lejlighed fra andre privatpersoner via internettet, så ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af nye tal fra Eurostat, som viser, at 10 pct. af danskerne købte overnatning fra private personer i 2017. Storbritannien ligger i top med hele 34 pct., og gennemsnittet for EU er 17 pct. Samkørsel eller biludlejning fra private som deleøkonomisk aktivitet er mindre udbredt end overnatning. Også her ligger Danmark med 7 pct. lidt under EU-gennemsnittet på 8 pct. Danmarks Statistik offentliggør i dag en afgrænsning af deleøkonomien i rapporten Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?

Ny afgrænsning af deleøkonomien offentliggøres i dag

Rapporten Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles? introducerer en afgrænsning af begrebet deleøkonomi til statistiske formål, kortlægger eksisterende definitioner, gennemgår hvordan og i hvilket omfang deleøkonomiske aktiviteter påvirker de eksisterende statistikker og opstiller et forslagskatalog til fremtidige tiltag til måling af deleøkonomien.

De øvrige nordiske EU-lande ligger også under EU-gennemsnittet

I Finland, Norge og Sverige ligger borgernes køb af overnatninger hos private via internettet også under EU-gennemsnittet. Et resultat, der umiddelbart kan virke overraskende i betragtning af, at de nordiske lande har en digitaliseringsgrad, der ligger betydeligt over EU-gennemsnittet.

Færre danskere med høj indkomst deltager i deleøkonomien

For EU som helhed gælder det, at borgernes deltagelse i deleøkonomien stiger med indkomsten. I mange lande er andelen, der køber privat overnatning som deleøkonomisk aktivitet, markant højere blandt den fjerdedel, som har de højeste indkomster sammenlignet med den fjerdedel, som har de laveste indkomster. Denne sammenhæng ses i langt mindre grad i Danmark, hvor køb af overnatninger hos private er næsten lige udbredt i højeste og laveste indkomstkvartil. Det er samtidigt især i gruppen med de højeste indkomster, at anvendelse af deleøkonomien er væsentligt mere udbredt blandt borgere i de andre EU lande (22 pct.) i forhold til danskerne (11 pct.).

Besparelse og bekvemmelighed driver deleøkonomien

Den danske undersøgelse stiller spørgsmål til årsagerne bag anvendelsen af deleøkonomiske tjenester. De fleste danske brugere angiver 'besparelse' og 'bekvemmelighed' som de to vigtigste fordele ved deleøkonomien. To ud af tre brugere peger både på økonomiske fordele og bekvemmelighed, mens kun en mindre andel nævner årsager som 'oplevelse' og 'fællesskab.

Miljøhensyn og fællesskab er også vigtigt, når man deler bil

Mens 'besparelse' og 'bekvemmelighed' er de to vigtigste grunde til at bruge både overnatning og transport, er der forskel på betydningen af 'miljøhensyn' blandt brugere af de to deleøkonomiske tjenester. En væsentlig større andel af danskere, der bruger samkørsel eller lejer bil fra andre privatpersoner, angiver 'hensyn til miljøet' som en vigtig grund til at bruge deleøkonomiske transporttjenester. 'Følelse af fællesskab' synes også at have større betydning for denne gruppe sammenlignet med gruppen, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner. For den sidstnævnte gruppe er 'oplevelse' en vigtigere årsag end 'miljøhensyn'.

Flere tal om deleøkonomien

Tidligere udgivelser om deleøkonomiens udbredelse i Danmark findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: Nyt fra Danmarks Statistik 2017:266 - Hver femte deltager i deleøkonomien, Bag Tallene - Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien, og Nyt fra Danmarks Statistik 2015:560 - Deleøkonomi: hver tiende køber privat overnatning.