Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Beholdningen af løvtræ er steget mest

Ressourceregnskab for skov 2016

I de danske skove stod træer med en samlet vedmasse på 132 mio. kubikmeter i 2016. Det er 15 pct. mere end i 2006. I løbet af de ti år (2006-2016) er beholdningen af vedmasse af løvtræ vokset mest med 23 pct., mens vedmassen af nåletræ er vokset 7 pct. Den største stigning i vedmassen er sket i Region Sjælland. Vedmasse er en betegnelse for volumen af træernes faste ved, som udnyttes til tømmer, brænde og flis, når træerne fældes.

Vedmasse, beholdning (primo året) efter træart

Den årlige tilvækst af nåletræ er størst, men hugsten er tilsvarende stor

Nåletræernes tilvækst af vedmasse er næsten alle år større end løvtræernes, men der sker samtidig en større reduktion af vedmassen af nåletræ ved hugst hvert år. Beholdningen af vedmasse af nåletræ stiger derfor kun lidt. Læs mere om hugsten i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:455. Beholdningen af vedmasse af løvtræ er steget, fordi træernes tilvækst har været større end reduktionerne i vedmassen hvert år i perioden. Vedmassen reduceres gennem hugst, men også gennem fx trædød og stormfald.

Vedmasse, tilvækst (brutto) og reduktioner efter træart

Vedmassen har en økonomisk værdi på 15,8 mia. kr.

Skovene har værdi på mange måder. Nogle af de vigtigste er værdien af biodiversitet og økosystemer, lagring af kulstof, rekreativ værdi og økonomisk (markedsmæssig) værdi. Vedmassen har en økonomisk værdi, som kan estimeres ud fra priserne på tømmer, brænde og flis og en række antagelser. Værdien af vedmassen er beregnet til 15,8 mia. kr. i 2016. Løvtræ udgør 61 pct. af vedmassens værdi - til sammenligning udgør løvtræ 57 pct. af den fysiske beholdning.

Ressourceregnskabet for skov omfatter foreløbig kun en værdisætning af vedmassen. Markedsværdien af skovens arealer er ikke medtaget pga. manglende datagrundlag. Skovens ikke-markedsmæssige værdier er ikke medtaget, fordi de kun kan værdisættes med eksperimentelle metoder.

Skovarealet uændret i de seneste år

Vedmasseressourcens størrelse og udvikling skal naturligvis ses i sammenhæng med skovarealet. Skovarealet har været stigende over de sidste 100 år i Danmark, se Nyt fra Danmarks Statistik 2017:455, men de seneste år har væksten været aftagende. Fra 2015 til 2016 er skovarealet uændret. Skovarealet er fra 2006 til 2016 vokset 4 pct., altså noget mindre end væksten i vedmassen (15 pct.). I ressourceregnskabet for skov indgår det skovareal, som Danmark indrapporterer under Kyoto-aftalen, som var på 6.378 km2 i 2016.

Løvtræ på Sjælland, nåletræ i Jylland

Region Midtjylland har 36 pct. af skovarealet og også mest vedmasse med 32 pct. Region Sjælland har 23 pct. af den danske vedmasse (målt i m3) på kun 15 pct. af det danske skovareal. Normalt er der mere vedmasse pr km2 i løvskov end i nåleskov. I Region Sjælland er 79 pct. af vedmassen løvtræ, i Region Midtjylland er det 41 pct.

Vedmasse og skovareal efter regioner. 2016

Ressourceregnskab for skov er en del af det grønne nationalregnskab

Ressourceregnskab for skov er en del af udbygningen af Grønt nationalregnskab for Danmark (dst.dk/groentnr). Se også Ressourceregnskab for fisk og skaldyr.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. november 2017 - Nr. 459

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. juni 2020

Kontakt

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Grønt nationalregnskab