Gå til sidens indhold

Livskvalitet og privatøkonomi hænger sammen

Indikatorer for velfærd 2018

Der er en klar sammenhæng mellem privatøkonomiens styrke og tilfredshed med livet. Danmarks Statistik gennemførte i foråret 2018 den årlige undersøgelse af husstandendes økonomiske vilkår - i år med særligt fokus på livskvalitet. Undersøgelsen viser, at 9 pct. havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen. Blandt gruppen med økonomiske problemer angav 23 pct. samtidig, at de havde lav tilfredshed med livet. Blandt de 18 pct. af befolkningen, der havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til, var under 2 pct. utilfredse med tilværelsen.

Hvor svært eller let er det at få pengene til at slå til? 2018

Færre har ondt i privatøkonomien

I 2018 havde 76 pct. 'nogenlunde let' til 'meget let' ved at få økonomien til at løbe rundt. Det er en fremgang siden 2014, hvor andelen var nede på 71 pct. Det er dog ikke så gunstigt som før krisen, hvor samme andel var oppe på 83 pct. i 2007. I de seneste år er andelen, der angiver, at de har 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen, faldet fra 12 pct. i 2014 til 9 pct. i 2018. Men heller ikke denne andel er tilbage på niveauet før krisen, hvor kun 7 pct. af de adspurgte gav udtryk for samme grad af bekymring.

Flest pensionister har positivt syn på egen økonomi

Folkepensionister og efterlønsmodtagere havde bedst styr på deres privatøkonomi. I disse grupper var det således kun 6 pct., der havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i 2018. Den tilsvarende andel var 7 pct. for beskæftigede og 16 pct. for studerende. Blandt personer uden for arbejdsmarkedet var det 28 pct., som havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til.

Med 21 pct. var folkepensionister og efterlønnere den gruppe, hvor den største andel havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til. Dette er måske overraskende, idet pensionisterne typisk ikke har høj indkomst, men afspejler nok, at mange dels har en formue at tære på eller har lavere forbrugsbehov.

Er det svært eller let at få pengene til at slå til?

Hver syvende har ikke råd til at tage på ferie

Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen viser, at 12 pct. ikke havde haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager, mens 3 pct. fortalte, at de ikke havde råd til at holde deres bolig ordentlig varm. Herudover havde 9 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale alle regninger til tiden - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme inden for det sidste år.

En fjerdedel kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kr.

En fjerdedel svarede, at de ikke vil være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne for eksempel være udgifter til akut tandlægebehandling eller til nødvendige udskiftninger af ting, der var gået i stykker. Det er særligt unge mellem 20 og 29 år, der vil få problemer med denne type udgifter - nemlig hele 34 pct. De fleste ældre har lidt penge sat til side. Blandt personer over 65 år var det 16 pct., der ikke vil kunne betale en uforudset udgift af denne størrelse uden at skulle bede om et lån.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. december 2018 - Nr. 488

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. januar 2020

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation