Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Lidt flere bruttoledige i juni

Arbejdsløsheden (md.) juni 2019

Fra maj til juni steg bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner til 104.300. Ledighedsprocenten ligger dermed på 3,8 pct. af arbejdsstyrken svarende til en stigning på 0,1 procentpoint. De tal, der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigeret med mindre andet er nævnt.

Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku105.

145.000 ledige ifølge AKU

I juni var der 145.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 4,8 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Opgørelsen af AKU-, brutto- og nettoledigheden

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed i henhold til to forskellige ledighedsbegreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse, hvor 16-64-årige, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate, omregnes til fuldtid. Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.

Anvendelsen af AKU- og bruttoledigheden

Du kan anvende AKU til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU kan ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. Bruttoledigheden er særligt velegnet til at belyse udviklingen fra måned til måned, på kommuneniveau og inden for A-kasser.

Bruttoledigheden nærmest uændret i første halvår

Siden overgangen til det nye FLEUR-register i juli 2017 til januar 2019 har brutto-ledigheden haft en faldende tendens. Bruttoledigheden har været stort set uændret i 2019 indtil juni, hvor ledigheden steg lidt.

AKU-ledigheden fluktuerer meget mere end bruttoledigheden. Det store udsving henover 2016 skal dog tages med forbehold pga. en lavere svarprocent i undersøgelsen det år. AKU-ledigheden faldt i løbet af 2017. Fra starten af 2018 til marts 2019 har AKU-ledigheden haft en stigende tendens. Fra marts til juni i år er AKU-ledigheden faldet, så den nu igen ligger på samme niveau som i starten af 2018.

Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige

 

Ledige

Ledigheds-pct.1

 

2019

2019

 

Mar.

Apr.

Maj

Juni

Mar.

Apr.

Maj

Juni

 

1.000 personer

pct.

Bruttoledige

103,6

103,3

103,4

104,3

3,7

3,7

3,7

3,8

Nettoledige

85,3

84,9

85,2

86,3

3,1

3,1

3,1

3,1

Dagpengemodtagere

69,6

69,7

70,1

71,0

Kontanthjælpsmodtagere

15,8

15,3

15,2

15,2

Aktiverede

18,3

18,3

18,1

18,0

Dagpengemodtagere

9,9

10,1

10,0

10,0

Kontanthjælpsmodtagere

8,4

8,3

8,1

8,1

Mænd

50,2

50,1

50,4

50,9

3,5

3,5

3,5

3,5

Kvinder

53,4

53,2

53,0

53,4

4,0

4,0

4,0

4,0

16-24 år

7,7

7,6

7,6

7,6

1,9

1,9

1,9

1,9

25-29 år

20,4

20,4

20,5

20,6

7,0

7,0

7,1

7,1

30-39 år

27,9

27,7

27,8

28,0

5,0

4,9

4,9

5,0

40-49 år

19,8

19,8

19,6

19,7

3,0

3,0

3,0

3,0

50-59 år

19,7

19,7

19,7

20,0

3,0

3,0

3,0

3,1

60-642 år

8,1

8,1

8,1

8,3

3,8

3,8

3,9

4,0

Byen København

18,8

18,8

18,8

18,9

4,4

4,4

4,4

4,5

Københavns omegn

10,2

10,1

10,1

10,2

3,9

3,8

3,8

3,9

Nordsjælland

6,2

6,2

6,2

6,2

2,9

2,8

2,8

2,9

Bornholm

0,7

0,6

0,6

0,6

4,2

3,7

3,6

3,6

Østsjælland

3,6

3,6

3,6

3,6

3,0

3,0

3,0

3,0

Vest- og Sydsjælland

10,3

10,3

10,2

10,3

3,9

3,9

3,9

3,9

Fyn

9,3

9,3

9,3

9,5

4,2

4,1

4,1

4,2

Sydjylland

11,1

11,1

11,1

11,3

3,3

3,3

3,3

3,3

Østjylland

16,0

16,1

16,2

16,2

3,7

3,7

3,8

3,8

Vestjylland

6,0

6,1

6,0

6,0

3,0

3,0

3,0

3,0

Nordjylland

11,4

11,3

11,3

11,4

4,1

4,1

4,1

4,2

AKU-ledige

163,0

145,0

5,3

4,8

1 For bruttoledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den registerbaserede arbejdsstyrke-statistik, der senest er opgjort med reference til ultimo november 2017. For AKU-ledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den løbende opgørelse af arbejdsstyrken ifølge selvsamme AKU-undersøgelse.
2 Fra og med januar 2019 medtælles der flere og flere 65-årige i denne gruppe. Det skyldes den gradvise ændring af folke-pensionsalderen, der i første omgang betyder, at de personer der fylder 65 år i første halvår af 2019, kan fortsætte som bruttoledige til de fylder 65 ½ år.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07, aus08, aku105 og aku125.

Stigning i nettoledige dagpengemodtagere

Antallet af nettoledige dagpengemodtagere steg med 900 fuldtidspersoner fra maj til juni til 71.000, mens antallet af nettoledige kontanthjælpsmodtagere var uændret med 15.200. Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere var ligeledes uændret med hhv. 10.000 og 8.100.

Stigende ledighedsprocent for 30-39-årige og de ældre

Fra maj til juni steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for 30-39-årige, 50-59-årige og 60-64-årige til hhv. 5,0, 3,1 og 4,0 pct. For de øvrige aldersgrupper var ledighedsprocenten uændret. Særligt i forbindelse med de aldersfordelte ledighedsprocenter bør det bemærkes, at ledighedsprocenten for de 60-64-årige pt. bliver overvurderet lidt pga. den ændrede folkepensionsalder, der medfører, at personer, der fylder 65 år i første halvår af 2019, kan fortsætte som bruttoledige til de fylder 65 ½ år, mens ledighedsprocenten fortsat kun beregnes i forhold til de 60-64-årige i arbejdsstyrken.

Uændret ledighedsprocent for begge køn

Fra maj til juni steg bruttoledigheden med 500 fuldtidspersoner for mænd og med 400 for kvinder. Ledighedsprocenterne var herefter uændret på 3,5 pct. for mænd og 4,0 pct. for kvinder.

Højeste ledighedsprocent i Byen København

Den højeste ledighedsprocent findes i landsdelen Byen København, og med en stigning på 0,1 procentpoint var den 4,5 pct. i juni. Ledighedsprocenten steg ligeledes med 0,1 procentpoint i landsdelene Københavns omegn til 3,9 pct., Nordsjælland til 2,9 pct., Fyn til 4,2 pct. og Nordjylland til 4,2 pct. I de seks resterende landsdele var ledighedsprocenten uændret fra maj til juni.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. juli 2019 - Nr. 283

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. august 2019

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Se emnesiderne om arbejdsløsheden på www.dst.dk/registreretledighed og arbejdskraftundersøgelsen på www.dst.dk/akuledighed.
Informationer om revisioner i den månedlige arbejdskraftundersøgelse kan ses i statistikdokumentationen. Øvrige oplysninger findes på www.dst.dk/aku-maaned.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information