Gå til sidens indhold

71 pct. større forbrug på biler end i 2013

Nyregistrerede motorkøretøjer september 2019

Husholdningerne og erhvervene har i perioden januar 2013 - september 2019 købt nye personbiler for 305,7 mia. kr. brutto. Forbruget pr. måned i 2019 på 4,81 mia. kr. er 71 pct. højere end månedsgennemsnittet i 2013.

Månedligt køb af personbiler i husholdninger og erhverv i kr. og antal, sæsonkorrigerede trendværdierKilde: Egne beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/bil50.

Privat- og erhvervsleasing bærer en stor del af det større forbrug

Husholdningernes køb siden 2013 udgør 133,6 mia. kr., mens erhvervenes udgør 172 mia. kr. Det månedlige gennemsnit for husholdningerne i 2019 på 2,05 mia. kr. er 38 pct. højere end i 2013 - en relativ beskeden udvikling, der skal ses i lyset af en meget kraftig stigning i privatleasing, der ejermæssigt er indeholdt i erhvervenes køb. Stigningen i privatleasing og erhvervsleasing er ene om at bære stigningen i erhvervenes månedskøb på 109 pct. til 2,77 mia. kr. fra 2013 til 2019, idet erhvervenes køb ekskl. leasing er uændret over perioden.

Gennemsnitsbilen koster 31 pct. mere i 2019 end i 2013

Stigningen i bilforbruget hænger ikke kun sammen med, at der er solgt flere biler, men også, at de segmentmæssigt ligger 'højere' og dermed er dyrere. Gennemsnitsprisen på 243.800 kr. for de købte biler i 2019 ligger således 31 pct. højere end i 2013. Husholdningernes nye biler i 2019 koster 207.600 kr. eller 33 pct. mere end i 2013, mens erhvervenes koster 279.900 kr. eller 18 pct. mere. Udviklingen skal ses i lyset af, at prisudviklingen for biler faktisk er faldet en anelse siden 2013, viser Forbrugerprisindekset.

Vigende bilsalg i september

Tilgangen af nye personbiler i september 2019 var på 18.800 (sæsonkorrigeret). Det er 3,3 pct. færre end i august. Husholdningernes tilgang faldt med 2,0 pct., mens erhvervenes faldt med 5,1 pct. Tilgangen i perioden juli-september 2019 steg med 11,0 pct. i forhold til april-juni 2019, der dog lå ekstraordinært lavt pga. det fremrykkede bilsalg i marts, se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:146.

Månedlig tilgang af nye personbiler, sæson- og trendudviklingKilde: www.statistikbanken.dk/bil55.

Leasing står for en fjerdedel af husholdningernes nye biler

Tilgangen af nye biler i husholdningerne i september var på 9.800 i faktiske tal, og det er 29,7 pct. flere end i september sidste år. Tilgangen var fordelt på 7.600 købte og 2.200 leasede biler. Antallet af købte biler er 22,3 pct. højere end i september 2018, mens der er 64,4 pct. flere leasingbiler. Med 4.900 leasede og 1.300 købte personbiler var erhvervenes tilgang 6.200 i september 2019, hvilket er 38,9 pct. flere end i september sidste år. Antallet af købte biler er 24,8 pct. højere, mens der er 43,3 pct. flere leasede biler. Samlet set ligger leasing 49,2 pct. højere end i september sidste år, mens det samlede køb ligger 22,7 pct. højere.

222.000 nye biler de seneste 12 måneder

Den samlede tilgang de seneste 12 måneder var på 222.200 biler. Husholdningerne stod for 131.000 biler - minus 3,7 pct. i forhold til oktober 2017-september 2018 - mens erhvervene stod for 91.200, eller plus 4,9 pct.

Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal

 

September

Æn-
dring

 

Okt. 2017
- sept. 2018

Okt. 2018
- sept. 2019

Æn-
dring

 

2018

2019

 

 

 

 

 

 

antal

pct.

 

antal

pct.

Nye personbiler i alt

11986

15953

33,1

 

223030

222180

-0,4

Husholdningerne

 

 

 

 

 

 

 

Køb

6203

7586

22,3

 

117327

103892

-11,5

Privatleasing

1319

2168

64,4

 

18778

27134

44,5

Samlet tilgang

7522

9754

29,7

 

136105

131026

-3,7

Erhvervene

 

 

 

 

 

 

 

Køb

5783

8367

44,7

 

105703

118288

11,9

Ikke-leasingbiler (a)

1079

1347

24,8

 

22598

20448

-9,5

Til leasing

4704

7020

49,2

 

83105

97840

17,7

Erhvervsleasing (b)

3385

4852

43,3

 

64327

70706

9,9

Samlet tilgang (a+b)

4464

6199

38,9

 

86925

91154

4,9

Erhvervskøretøjer i alt

3083

2844

-7,8

 

39312

39314

0,0

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil5 og www.statistikbanken.dk/bil55.

Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret

 

2019

 

2019

 

Apr.
 

Maj
 

Juni
 

Juli
 

Aug.
 

Sept.
 

 

Juli-sept.
apr.-juni

Sept./
aug.

 

antal

 

pct.

Tilgang i alt

16985

16631

17959

19017

19427

18784

 

11,0

-3,3

I husholdningerne

9761

9705

10321

10661

11070

10851

 

9,4

-2,0

I erhvervene

7224

6926

7638

8356

8357

7933

 

13,1

-5,1

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55.

Nyt fra Danmarks Statistik

10. oktober 2019 - Nr. 376

Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. november 2019

Kontakt

Kilder og metode

Trenden i den månedsopgjerte figur er beregnet af sæsonkorrek-tionsprogrammet jDemetra, som benytter modellen X12-Arima.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation