54 pct. af virksomhederne i den private sektor bruger mindst én af de avancerede teknologier, som indgår i årets undersøgelse om it-anvendelse i virksomheder. Den mest udbredte teknologi er internetforbundne sensorer, som anvendes af hver tredje virksomhed. Teknologien bruges fx i vareproduktionen eller til overvågning. 16 pct. af virksomhederne bruger satellitbaserede tjenester, som omfatter brugen af signaler fra satellitter, fx positioneringssignaler (GPS). Big data analyseres i 14 pct. af virksomhederne, og 10 pct. anvender service- eller industrirobotter. 3D print og kunstig intelligens er de mindst udbredte af de teknologier, der indgik i undersøgelsen. De anvendes kun af hver tyvende virksomhed.
22 pct. af de virksomheder, der anvender avanceret teknologi, er fra handel og transport. Det er især teknologier som internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester og big data analyser, som denne branche anvender. Robotteknologi og 3D print bruges især af virksomheder inden for industri m.v., som udgør 12 pct. af virksomhederne, der anvender avanceret teknologi.
Der er stor forskel på anvendelsen af robotter mellem små og store virksomheder inden for industri mv. Mens der er industrirobotter i 30 pct. af alle virksomheder i denne branche, så er andelen 22 pct. blandt små virksomheder med 10-49 ansatte og hele 65 pct. blandt de største virksomheder med mindst 250 ansatte. Hver fjerde af de største virksomheder inden for industri mv. anvender servicerobotter, mens det kun er 2 pct. blandt de små virksomheder. Servicerobotter bruges til lagerstyring i 67 pct. af virksomhederne inden for industri mv. med servicerobotter, og omkring 20 pct. anvender servicerobotter til monteringsopgaver eller transport.
5 pct. af alle virksomheder anvender kunstig intelligens i 2018. Det er på samme niveau som sidste år. Men i branchen for information og kommunikation steg anvendelsen af maskinlæring fra 13 pct. i 2017 til 18 pct. i 2018. I de øvrige brancher var der ikke ændringer i forhold til sidste års niveau.
Sensorer er forbundet med internettet til opsamling og videregivelse af informationer. De benyttes i forbindelse med måling, styring og overvågning inden for flere områder. En tredjedel af alle virksomheder anvender internetforbundne sensorer. Da denne teknologi kan bruges til mange forskellige formål, er anvendelsen fordelt nogenlunde ligeligt på brancherne. Dog er anvendelsen mest udbredt inden for information og kommunikation, hvor 44 pct. anvender denne teknologi.
Anvendelsen af de avancerede teknologier er mest udbredt inden for industri mv. samt information og kommunikation, hvor lige over 60 pct. af virksomhederne bruger mindst én avanceret teknologi, og hver ottende virksomhed har mindst tre avancerede teknologier. Blandt alle virksomheder anvender 7 pct. mindst tre avancerede teknologier. 55 pct. af virksomhederne indenfor handel og transport bruger mindst én avanceret teknologi. Den relativt store andel skyldes, at mange virksomheder indenfor transport anvender satellitbaserede tjenester, som også omfatter GPS.
Der er stor forskel på anvendelsen af avancerede teknologier mellem store og små virksomheder. 87 pct. af de største virksomheder anvender mindst én af de avancerede teknologier, mens det gælder for 50 pct. af de små virksomheder. Tendensen gælder også for anvendelsen af flere teknologier, da 37 pct. af de største virksomheder anvender mindst tre avancerede teknologier, mens dette kun er tilfældet for 5 pct. af de små virksomheder.
|
|
Branche |
Antal ansatte |
|||||||
|
Virksom- |
Industri |
Bygge og |
Handel og |
Info. og |
Erhvervs- |
10 - 49 |
50 - 99 |
100 - 249 |
250+ |
|
pct. |
|||||||||
Avancerede teknologier i årets undersøgelse: |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Internetforbundne sensorer |
35 |
34 |
25 |
38 |
44 |
33 |
32 |
45 |
51 |
61 |
Satellitbaserede tjenester |
16 |
9 |
28 |
17 |
10 |
14 |
14 |
20 |
25 |
35 |
Big data analyse |
14 |
11 |
5 |
14 |
29 |
16 |
11 |
16 |
25 |
46 |
Robotter (industri- eller servicerobotter) |
10 |
32 |
2 |
5 |
3 |
5 |
7 |
17 |
25 |
33 |
Industrirobotter |
7 |
30 |
1 |
1 |
1 |
3 |
5 |
15 |
20 |
25 |
Servicerobotter |
3 |
4 |
1 |
4 |
2 |
2 |
2 |
4 |
8 |
16 |
3D-print |
6 |
16 |
2 |
3 |
5 |
7 |
5 |
11 |
12 |
16 |
Kunstig intelligens |
5 |
5 |
2 |
4 |
18 |
7 |
4 |
7 |
8 |
20 |
Hvor mange avancerede teknologier bruger virksomheden: |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Ingen |
46 |
39 |
54 |
45 |
38 |
50 |
50 |
30 |
23 |
13 |
Mindst 1 |
54 |
61 |
46 |
55 |
62 |
50 |
50 |
70 |
77 |
87 |
Mindst 2 |
22 |
29 |
14 |
19 |
30 |
22 |
17 |
32 |
46 |
62 |
Mindst 3 |
7 |
12 |
3 |
5 |
13 |
7 |
5 |
10 |
17 |
37 |
Mindst 4 |
2 |
4 |
1 |
1 |
3 |
2 |
1 |
2 |
5 |
18 |
Mindst 5 |
0,4 |
1,0 |
0,0 |
0,2 |
1,0 |
0,6 |
0,2 |
0,9 |
1,0 |
6,0 |
Mindst 6 |
0,0 |
0,1 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,1 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
1,4 |
Anm.: Spørgsmål om 3D print, Big data analyse og satellitbaserede tjenester er stillet i 2018, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 2017. |
Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. september 2019
Virksomhedernes besvarelser er indsamlet februar-juni i året i en spørgeskemabaseret undersøgelse blandt ca. 4.000 virksomheder med mindst ti ansatte.