Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Danskerne er mere forsigtige efter finanskrisen

Finansielle konti 2017 november-version

Husholdningernes opsparing er fortsat stigende og udgjorde 12 pct. af indkomsten i 2017. Årsagen til den stigende opsparing er bl.a., at udviklingen i husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen ikke er fulgt med udviklingen i indkomsten. For hver 100 kr. danskerne havde til rådighed i 2017 brugte de 88 kr. og sparede 12 kr. op. Til sammenligning brugte danskerne i 2007 96 kr. og lagde 4 kr. til side. De danske husholdninger har således ændret deres forbrugs- og opsparingsadfærd markant efter finanskrisen.

Husholdningernes forbrugs- og opsparingskvote

Bruttoopsparingen er fire gange større end før finanskrisen

Husholdningernes bruttoopsparing består af finansiel opsparing (fordringserhvervelse, netto) og faste bruttoinvesteringer (bl.a. nybyggeri). Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde i 2017 133 mia. kr. og var dermed fire gange større end bruttoopsparingen i 2007 på 32 mia. kr. De faste bruttoinvesteringer har været svagt stigende de seneste par år, men de er stadig langt fra niveauet inden finanskrisen.

Positiv finansiel opsparing for tredje år i træk og brud med lang tradition

Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2017 har husholdningerne for tredje år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing udgjorde 33 mia. kr. i 2017. I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 411 omtales udviklingen i den samlede danske økonomis finansielle opsparing.

De seneste tre års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen.

Husholdningernes brutto- og finansielle opsparing samt bruttoinvesteringer

Husholdningernes finansielle nettoformue steg i værdi i 2017

Husholdningerne kan ændre deres finansielle nettoformue ved at købe eller sælge finansielle aktiver. De kan også optage eller tilbagebetale lån (finansielle passiver). Dette betegnes som transaktioner. Den finansielle opsparing kan også ses som forskellen mellem transaktioner i finansielle aktiver (fx pensionsformuer, aktier mv.) og finansielle passiver (fx realkreditlån og andre lån). For at beregne den finansielle nettoformue skal man udover transaktionerne også tage højde for omvurderingerne, som dækker over ændringerne i prisen på finansielle aktiver/passiver (fx kursændringer), og andre mængdemæssige ændringer.

De finansielle aktiver (eksklusive omvurderinger mv.) steg med 143 mia. kr. i 2017, mens de finansielle passiver steg med 110 mia. kr. Den finansielle opsparing i 2017 var som nævnt 33 mia. kr. Når der tages højde for omvurderinger mv., ses det, at husholdningernes finansielle nettoformue steg med 309 mia. kr. i 2017.

Pensionsformuen fylder mere end før finanskrisen

Pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 195 mia. kr., så de i alt udgjorde 3.384 mia. kr., svarende til 52 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver. I 2007 lå pensionsformuerne på 1.701 mia. kr., som svarer til 41 pct. af husholdningernes finansielle aktiver. Husholdningerne har dermed øget deres aktivandel i pensioner med 11 procentpoint siden 2007.

Aktier og indskud fylder mindre end før finanskrisen

Husholdningernes beholdning af aktier mv. steg med 163 mia. kr. i 2017. Selvom de danske husholdninger har øget deres aktiebeholdninger, udgør de kun 31 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver. Det er under niveauet i 2007, hvor andelen var 35 pct. og svarede til 1.466 mia. kr.

Danskerne havde 1.007 mia. kr. i indskud i 2017, hvilket er rekordstort, men det udgjorde blot 15 pct. af de samlede finansielle aktiver og er mindre end i 2007, hvor andelen var 19 pct. og udgjorde 811 mia. kr.

Husholdningernes aktiver og passiver 2017*

 

Primo
balance
 

Transak-
tioner
 

Omvur-
deringer
 

Andre mæng-
demæssige
ændringer

Ultimo
balance
 

Andele
ultimo
2007

Andele
ultimo
2017*

 

mia. kr.

pct.

Finansielle aktiver i alt

6145

143

237

-

6524

100

100

Indskud

977

28

2

-

1007

19

15

Aktier mv.

1883

61

102

-

2046

35

31

Pension mv.1

3189

61

134

-

3384

41

52

Øvrige aktiver

95

-7

-1

-

87

5

1

Finansielle passiver i alt

2735

110

16

-55

2806

100

100

Lån

2669

66

16

-12

2740

95

98

Øvrige passiver

66

43

-

-43

66

5

2

Finansiel nettoformue

3410

33

220

55

3718

 

 

Finansielle opsparing

-

33

-

-

-

 

 

*Foreløbige tal.

1 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Denne offentliggørelse kombinerer for første gang resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter.

Se endvidere afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 411, der udkom 7. november 2018.

Nyt fra Danmarks Statistik

8. november 2018 - Nr. 417

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. juni 2019

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.  Finansielle konti er afstemt med fordringserhvervelsen, netto, for de ikke-finansielle konti, så der er et fuldt sammenhængende nationalregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information