Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Færre studenter går direkte til videregående studier

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2017

De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddannelse i 2017, valgte ikke at fortsætte direkte på en uddannelse. Til sammenligning var det 84 pct., der ikke fortsatte direkte videre i 2016 og 83 pct. i 2007.

Ej påbegyndt videregående uddannelse tre måneder efter afgang fra gymnasial uddannelse

Flere mænd kommer hurtigt i gang, flere kvinder er i gang efter to år

I 2015 valgte 17 pct. af kvinderne at fortsætte direkte på en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 19 pct. af mændene. Hvis man ser på situationen to år senere, har billedet vendt sig. Fra 2015-årgangen var 73 pct. af kvinderne i gang med en uddannelse i efteråret 2017, mens det samme kun gjaldt for 67 pct. af mændene. De sidste par år ses der for begge køn en stigning i andelen, der ikke er i gang med en uddannelse, to år efter gymnasiet blev færdiggjort. 

Ej påbegyndt videregående uddannelse to år efter afgang fra gymnasial uddannelse

Hurtige startere søger mod universitetet

Universiteterne og professionshøjskolerne er de mest søgte uddannelsessteder direkte efter en gymnasial uddannelse. Tre ud af fire vælger at starte på en bacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Det er også de uddannelsesniveauer, der ses en stigende søgning til, idet andelen, der har påbegyndt en bacheloruddannelse, er steget fra 45 pct. i 2007 til 49 pct. i 2017, mens andelen, der er startet på de mellemlange videregående uddannelser, i samme periode er steget 6 procentpoint til 24 pct. i 2017. Andelen, der vælger at tage en erhvervsuddannelse direkte efter gymnasiet, er derimod markant faldende. I 2007 startede 25 pct. på erhvervsuddannelserne, mens det i 2017 kun var 14 pct. De korte videregående uddannelser har ligget stabilt i perioden med en andel på 11 til 13 pct.

Påbegyndt videre uddannelse tre måneder efter gennemført gymnasial uddannelse

Professionshøjskolerne er blevet populære hos mændene

Der er sket et skift i, hvilke uddannelser de to køn vælger efter gymnasiet. Flere mænd vælger nu de mellemlange uddannelser, mens andelen, som vælger en bacheloruddannelse ligger stabilt. I perioden 2007 til 2017 er mellem 50-52 pct. startet på universitetet hvert år, mens andelen, som er startet på en mellemlang uddannelse er steget fra 13 pct. i 2007 til 20 pct. i 2017. For kvinder er det derimod anderledes. Her ses der i samme periode både en 6 procentpoints stigning i andelen, der startede på en bacheloruddannelse og på en mellemlang videregående uddannelse. I 2017 valgte 47 pct. af kvinderne valgte at starte direkte på en bacheloruddannelse, mens 21 pct. startede på en mellemlang videregående uddannelse.

Nyt fra Danmarks Statistik

17. maj 2018 - Nr. 195

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. august 2019

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se www.dst.dk/disced-15.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information