I andet kvartal 2018 var en femtedel (20,9 pct.) af alle AKU-ledige langtidsledige i Danmark. AKU-ledige beskriver ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. I EU som helhed var det mere end to femtedele af de ledige, der var langtidsledige (44,8 pct.). Blandt EU-medlemslandene var det kun Sverige (19,8 pct.) og Finland (19,9 pct.), der havde en lavere andel af langtidsledige end Danmark. Grækenland var det EU-medlemsland med den største andel langtidsledige, idet 71,9 pct. af landets ledige var langtidsledige. Langtidsledige personer er personer, der har været ledige mindst et år.
I hele EU var andelen af langtidsledige lige stor for mænd og kvinder. I Danmark var andelen størst blandt kvinderne, idet 21,5 pct. af de ledige kvinder havde været det i mindst ét år, mens dette gjaldt for 20,4 pct. af ledige mænd. I Sverige, Finland og Tyskland var det omvendt kvinderne, der havde den laveste andel af langtidsledige. Blandt disse lande var forskellen størst i Tyskland, hvor 43,6 pct. af de ledige mænd var langtidsledige, mens 38,1 pct. af de ledige kvinder var det.
I andet kvartal 2018 var andelen af langtidsledige i Danmark stort set uændret i forhold til samme kvartal året før. Andelen steg med 0,1 procentpoint til 20,9 pct. I EU som helhed, var andelen faldet fra 46,1 pct. til 44,8 pct. Bag dette moderate fald i EU-gennemsnittet for andelen af langtidsledige ligger en temmelig forskelligartet udvikling de enkelte EU-lande imellem. Andelen af langtidsledige er fx steget fra 17,9 pct. til 19,8 pct. i Sverige, mens den i Irland er faldet fra 49,0 pct. til 35,3 pct.
|
2. kvt. 2017 |
2. kvt. 2018 |
Ændring |
|
pct. |
procentpoint |
|
Sverige |
17,9 |
19,8 |
1,9 |
Finland |
21,3 |
19,9 |
-1,4 |
Danmark |
20,8 |
20,9 |
0,1 |
Luxembourg |
44,2 |
22,2 |
-22,0 |
Malta |
37,8 |
23,5 |
-14,3 |
Storbritannien |
25,8 |
26,9 |
1,1 |
Polen |
29,9 |
28,1 |
-1,8 |
Tjekkiet |
37,5 |
30,1 |
-7,4 |
Østrig |
32,8 |
30,8 |
-2,0 |
Estland |
30,4 |
32,7 |
2,3 |
Cypern |
46,4 |
33,6 |
-12,8 |
Litauen |
37,9 |
33,9 |
-4,0 |
Irland |
49,0 |
35,3 |
-13,7 |
Nederlandene |
41,1 |
40,2 |
-0,9 |
Ungarn |
41,9 |
40,3 |
-1,6 |
Letland |
39,2 |
41,5 |
2,3 |
Tyskland |
42,7 |
41,5 |
-1,2 |
Rumænien |
41,1 |
43,1 |
2,0 |
Spanien |
45,6 |
43,4 |
-2,2 |
Frankrig |
47,0 |
43,8 |
-3,2 |
Kroatien |
46,6 |
44,4 |
-2,2 |
EU |
46,1 |
44,8 |
-1,3 |
Slovenien |
51,3 |
44,8 |
-6,5 |
Portugal |
51,1 |
45,0 |
-6,1 |
Belgien |
53,8 |
51,5 |
-2,3 |
Bulgarien |
55,3 |
58,1 |
2,8 |
Italien |
60,9 |
60,6 |
-0,3 |
Slovakiet |
63,3 |
62,5 |
-0,8 |
Grækenland |
73,8 |
71,9 |
-1,9 |
Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. |
Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. januar 2019
Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande.