Langtidsledigheden er lav i Danmark

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2018

I andet kvartal 2018 var en femtedel (20,9 pct.) af alle AKU-ledige langtidsledige i Danmark. AKU-ledige beskriver ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. I EU som helhed var det mere end to femtedele af de ledige, der var langtidsledige (44,8 pct.). Blandt EU-medlemslandene var det kun Sverige (19,8 pct.) og Finland (19,9 pct.), der havde en lavere andel af langtidsledige end Danmark. Grækenland var det EU-medlemsland med den største andel langtidsledige, idet 71,9 pct. af landets ledige var langtidsledige. Langtidsledige personer er personer, der har været ledige mindst et år.

Kun lille forskel mellem køn

I hele EU var andelen af langtidsledige lige stor for mænd og kvinder. I Danmark var andelen størst blandt kvinderne, idet 21,5 pct. af de ledige kvinder havde været det i mindst ét år, mens dette gjaldt for 20,4 pct. af ledige mænd. I Sverige, Finland og Tyskland var det omvendt kvinderne, der havde den laveste andel af langtidsledige. Blandt disse lande var forskellen størst i Tyskland, hvor 43,6 pct. af de ledige mænd var langtidsledige, mens 38,1 pct. af de ledige kvinder var det.

Langtidsledighed i Danmark er stort set uændret fra sidste år

I andet kvartal 2018 var andelen af langtidsledige i Danmark stort set uændret i forhold til samme kvartal året før. Andelen steg med 0,1 procentpoint til 20,9 pct. I EU som helhed, var andelen faldet fra 46,1 pct. til 44,8 pct. Bag dette moderate fald i EU-gennemsnittet for andelen af langtidsledige ligger en temmelig forskelligartet udvikling de enkelte EU-lande imellem. Andelen af langtidsledige er fx steget fra 17,9 pct. til 19,8 pct. i Sverige, mens den i Irland er faldet fra 49,0 pct. til 35,3 pct.