Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Danmark har det højeste prisniveau i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2017

Med et prisniveau på 39 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2017. Kun EFTA-landene Island, Schweiz og Norge havde endnu højere priser. De lå hhv. 66, 60 og 50 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU fandtes i Irland, Luxembourg, Sverige og Finland, som alle lå mellem 27 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings undersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2017*

Fødevarer dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU med priser på 32 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Schweiz, Norge og Island, som lå hhv. 69, 66 og 55 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 23 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol kunne fandtes i Polen og Rumænien.

Danmark og Sverige blandt de dyreste, Bulgarien billigst i EU

Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) lå på samme niveau som Sverige med hhv. 32 pct. og 30 pct. over EU's gennemsnit. Igen havde EFTA-landene Island, Norge og Schweiz et højere prisniveau på hhv. 62, 53 og 52 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2017*



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 

EU-28 = 100

 

 

EU-28 = 100

EU-28

100

100

100

 

Cypern

90

111

90

EU-151

107

106

107

 

Slovenien

84

96

82

Euroområdet

103

106

103

 

Malta

82

111

82

 

 

 

 

 

Estland

78

94

76

Danmark

139

132

132

 

Letland

73

94

70

Irland

127

124

113

 

Slovakiet

70

92

68

Luxembourg

126

124

122

 

Tjekkiet

68

83

67

Sverige

126

123

130

 

Kroatien

67

97

64

Finland

122

119

124

 

Litauen

65

81

64

Storbritannien

116

94

112

 

Ungarn

63

86

62

Nederlandene

112

101

112

 

Polen

57

69

58

Belgien

111

113

111

 

Rumænien

53

66

51

Frankrig

110

114

110

 

Bulgarien

50

76

49

Østrig

109

125

111

 

 

 

 

 

Tyskland

104

101

107

 

Tyrkiet

53

85

47

Italien

101

111

99

 

 

 

 

 

Spanien

93

96

91

 

Island

166

155

162

Portugal

86

100

82

 

Schweiz

160

169

152

Grækenland

85

107

83

 

Norge

150

166

153

* Foreløbige tal.
Kilde: Eurostat.

1 EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. december 2018 - Nr. 490

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. december 2019

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information