Gå til sidens indhold

Industrien bruger mere energi

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2018

Energiforbruget på industriarbejdspladser i Danmark er steget fra 2016 til 2018, hvor det udgjorde 98,8 mio. Gigajoule (GJ) for virksomheder med mindst 20 ansatte. Stigningen i det opgjorte energiforbrug fra 2016 til 2018 er på knap 6 pct., hvoraf den reelle stigning vurderes at være mellem 4 og 5 pct., mens resten afspejler inddragelse af nye, supplerende data. Udviklingen kan ses i lyset af en mængdemæssig stigning i industriproduktionen på 7 pct., og den mangeårige tendens til højere energieffektivitet synes således overordnet at fortsætte.

Industriens energiforbrug efter branche og tidKilde: www.statistikbanken.dk/enebr.

Især stigende forbrug i energitunge brancher

Den største stigning i energiforbruget ses inden for den energikrævende branche plast- glas-, og betonindustri, som alene står for lidt over en fjerdedel af energiforbruget i industrien. Her viser energiforbruget en procentuel stigning på 14 pct. og en nominel stigning på 3,2 mio. GJ, altså over halvdelen af den samlede registrerede stigning i energiforbruget på 5,3 mio. GJ. Den mængdemæssige stigning i aktiviteten var her på 10 pct. fra 2016 til 2018, bl.a. påvirket af høj aktivitet i byggeriet.

Den næststørste stigning i energiforbruget ses hos olieraffinaderier mv. med hhv. 9 pct. og 1,4 mio. GJ. Inden for fødevareproduktionen, som repræsenterer en fjerdedel af industriens energiforbrug, ses en stigning i energiforbruget på 3 pct. og en stigning i produktionen på 4,5 pct. Ved sammenligning med produktion og energiforbrug er det vigtigt at være opmærksom på, at danske industrivirksomheders produktion i udlandet tæller med, mens det målte energiforbrug alene er det, som anvendes i Danmark.

Træ og affald fylder mere i energiforbruget

Der er overordnet ikke sket de store ændringer i energiforbrugets sammensætning. Naturgas og elektricitet er fortsat de største energityper. Den største stigning ses for træ og affald med 2 mio. GJ, men det skyldes i et vist omfang, at datakvaliteten er forbedret på disse områder. Den måske lidt overraskende stigning for kul og koks kan ses i sammenhæng med, at disse brændsler især anvendes i betonindustrien, hvor der som nævnt var et stigende energiforbrug.

Industriens energiforbrug efter energitype og tidKilde: www.statistikbanken.dk/enetype.

Industriens energimæssige Danmarkskort

Aalborg, Kalundborg og Fredericia er de kommuner, hvor industrien har sit største energiforbrug i kraft af placeringen af særligt energitunge produktioner med cementfremstilling og olieraffinering. Over 50 pct. af industriens energiforbrug anvendtes i kun ni kommuner, hvilket giver udfordringer i energiforsyningen. To tredjedele af industriens energiforbrug er i Jylland og en tredjedel på Øerne.

Industriens energiforbrug efter kommune. 2018Kilde: www.statistikbanken.dk/enegeo.

Nyt fra Danmarks Statistik

23. august 2019 - Nr. 308

Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. august 2021

Kontakt

Kilder og metode

Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation