Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Danskernes nettoformue steg med 6 pct. i 2017

Finansielle konti 2017 juni-version

I 2017 steg husholdningernes samlede nettoformue med 6 pct., så den udgjorde 7.794 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver danskers nettoformue i gennemsnit steg 68.000 kr. til at udgøre 1.348.000 kr. Den finansielle nettoformue steg med 9 pct. i 2017 til 3.674 mia. kr. Samtidig er de faste aktiver, herunder boliger, steget med 3 pct. til 4.121 mia. kr. Væksten i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer og aktiver i pensionsformue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2017 er tre en halv gange så stor som BNP.

Husholdningernes nettoformue og samlede aktiver

Ejerboliger udgør en tredjedel af de samlede aktiver

Værdien af ejerboliger steg med 134 mia. kr. i forhold til 2016 og udgjorde 3.906 mia. kr. ved udgangen af 2017. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver på i alt 10.588 mia. kr. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 4.121 mia. kr., hvilket svarer til 713.000 kr. pr. dansker. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver.

Store værdier i pensionsformuer

Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 6 pct., så de i alt udgjorde 3.386 mia. kr., svarende til 32 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 586.000 kr.

Lånelystens niveau var uændret i 2017

Lånelystens samlede niveau i 2017 var på niveau med 2016. Til gengæld blev der optaget flere kortfristede lån ift. langfristede lån i 2017 sammenlignet med året før. I 2017 var nettolåneoptaget 53 mia. kr. svarende til 9.190 kr. pr. dansker. Ved udgangen af 2017 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.727 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 472.000 kr.

Husholdningernes nettolåneoptag

Husholdningernes aktiver og passiver. 2017*

 

Primo
balance
 

Transak-
tioner
 

Omvur-
deringer
 

Andre
ændringer
 

Ultimo
balance
 

Andele
ultimo
1995

Andele
ultimo
2017*

 

mia. kr.

pct.

Finansielle aktiver i alt

6110

147

211

-

6467

100

100

Indskud

977

34

1

-

1012

24

16

Aktier mv.

1848

60

74

-

1982

19

31

Pension mv.1

3189

60

136

-

3386

43

52

Øvrige aktiver

95

-7

-1

-

87

14

1

Finansielle passiver i alt

2739

117

16

-78

2793

100

100

Lån

2669

53

16

-12

2727

87

98

Øvrige passiver

69

64

0

-66

67

13

2

Finansiel nettoformue

3371

-

-

-

3674

 

 

Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.)2

3986

-

-

-

4121

 

 

Samlet nettoformue

7358

-

-

-

7794

 

 

*Foreløbige tal.
1 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

2 Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2016.

Nyt fra Danmarks Statistik

29. juni 2018 - Nr. 263

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. november 2018

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Tallene er med denne offentliggørelse reviderede for de tre seneste år og blevet afstemt med fordringserhvervelsen, netto, for de ikke-finansielle konti, så der er et fuldt sammenhængende nationalregnskab. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primo-status til ultimo-status belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger.
Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.
Generelt følges anbefalingerne i det europæiske nationalregnskabssystem ESA 2010.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information