Gå til sidens indhold

Iværksætteriet gik tilbage i tre ud af fire kommuner

Erhvervsdemografi 2015

I de fleste af landets kommuner blev der i 2015 skabt færre reelt nye firmaer end året før. I 71 kommuner faldt antallet, og i fire kommuner var det på niveau med året før. Der blev i 2015 skabt 1.500 færre nye firmaer i disse 75 kommuner end i 2014. Kun i 23 kommuner blev der skabt flere nye firmaer i 2015 end i 2014. På landsplan blev der skabt 29.900 nye firmaer, hvilket er 1.200 færre end året før. Iværksætteriet er dermed fortsat ikke nået op på niveauet før finanskrisen, hvor der i årene 2005-2008 blev skabt flere end 35.000 nye firmaer i Danmark.

Udvikling i antallet af nye firmaer

I 27 kommuner faldt antallet med mere end 10 pct.

I 27 af landets kommuner var der en tilbagegang på mere end 10 pct. i antallet af nye firmaer i 2015 i forhold til året før. Samlet set blev der skabt 800 færre nye firmaer i disse kommuner. I de fleste kommuner vest for Storebælt blev der skabt færre nye firmaer end året før, og kun syv ud af de 23 kommuner med fremgang i iværksætteriet lå her.

De nye iværksætterselskaber vinder frem

I 2014 så en ny selskabsform rettet mod iværksætteri dagens lys - de såkaldte iværksætterselskaber, der kan stiftes med en startkapital på blot 1 krone. Allerede i 2014 var der 1.105 iværksætterselskaber blandt de reelt nye firmaer. Det tal blev fordoblet i 2015, hvor 2.060 af de nye firmaer var iværksætterselskaber. Antallet af enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber blandt de nye firmaer faldt modsvarende med 1.756, men de udgjorde dog fortsat størstedelen (82 pct.) af de reelt nye firmaer i 2015.

Fald i antal nye firmaer ses inden for de fleste brancher

De fleste brancher oplevede et fald i antallet af nye firmaer i 2015. Især faldt antallet inden for finansiering og forsikring med 485 nye firmaer og erhvervsservice med 445 nye firmaer fra 2014 til 2015. Ligeledes blev der i 2015 samlet set skabt lidt mindre beskæftigelse i de nye firmaer med 196 færre fuldtidsansatte (beskæftigelse omregnet til årsværk). Dog blev der skabt mere beskæftigelse inden for industri, handel og information og kommunikation, selvom der var færre nye firmaer i disse brancher end året før.

Nye firmaer fordelt på brancher

 

Nye firmaer
 

Fuldtidsansatte
(årsværk)

 

2014

2015

2014

2015

 

antal

I alt

31089

29911

9719

9523

Landbrug, skovbrug og fiskeri

1516

1299

184

177

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

1367

1349

458

510

Råstofindvinding

18

16

1

8

Industri

1175

1102

431

481

Energiforsyning, vandforsyning og renovation

174

231

25

21

Bygge og anlæg

3260

3074

1442

1241

Handel og transport mv.

6134

5928

2948

3013

Handel

3595

3515

1424

1495

Handel med biler og motorcykler

503

528

154

198

Engroshandel

1249

1187

500

545

Detailhandel

1843

1800

769

752

Transport

933

942

391

437

Hoteller og restauranter

1606

1471

1134

1081

Information og kommunikation

2790

2656

691

773

Finansiering og forsikring

1852

1367

359

313

Ejendomshandel og udlejning

1977

2075

295

277

Erhvervsservice

7643

7198

2000

1721

Offentlig administration, undervisning og sundhed

2040

2491

817

1009

Kultur, fritid og anden service

2462

2437

492

468

Uoplyst aktivitet

48

37

35

22

Nyt fra Danmarks Statistik

28. juni 2017 - Nr. 276

Hent som PDF
Næste udgivelse: 6. juli 2018

Kontakt

Kilder og metode

Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse.
Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt.
Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation