Antallet af sygedagpengemodtagere faldt lidt i 2024
Sygedagpenge 2024
I 2024 modtog 448.000 personer sygedagpenge. Det er et fald på 8.000 personer fra 2023 til 2024. Det relativt konstante niveau de seneste to år kommer efter tre år, der i høj grad var præget af højt sygefravær og midlertidige ordninger, der blandt andet gav udvidet ret til sygedagpenge som følge af COVID-19.
Hver fjerde sygedagpengemodtager arbejdede delvist i 2024
Mere end hver fjerde sygedagpengemodtager havde i 2024 delvist genoptaget deres arbejde. Andelen er højest blandt de selvstændige, hvor mere end hver tredje sygedagpengemodtager arbejdede delvist. De lavere andele i årene 2020-2022 skal ses i lyset af, at der i forbindelse med COVID-19 var et væsentligt højere antal sygedagpengemodtagere i forhold til de efterfølgende år.
Flest sygedagpengemodtagere i alderen 50-59 år
I 2024 svarede det samlede sygefravær med sygedagpenge til knap 70.000 fuldtidspersoner. Mere end hver femte af disse årsværk findes blandt personer i aldersgruppen 50-59 år, hvilket gør denne gruppe til den største målt på omfanget af fravær. Der er færrest modtagere under 30 år og over 60 år. Det skal ses i lyset af, at man ift. regler og lovgivning mv. skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne få sygedagpenge.
Sygedagpengemodtagere fordelt på alder
|
Under 20 år |
20-29 år |
30-39 år |
40-49 år |
50-59 år |
60-69 år |
70 år + |
I alt |
|
Personer |
|||||||
2020 |
3013 |
75408 |
121002 |
132766 |
144276 |
96780 |
3499 |
576744 |
2021 |
4805 |
90118 |
129806 |
136038 |
147004 |
91122 |
3192 |
602085 |
2022 |
10035 |
136438 |
208660 |
214019 |
208113 |
115575 |
3990 |
896830 |
2023 |
4386 |
69329 |
99739 |
95303 |
112962 |
71822 |
2661 |
456202 |
2024 |
5248 |
70272 |
99968 |
92458 |
110107 |
67672 |
2573 |
448298 |
|
Fuldtidspersoner |
|||||||
2020 |
98 |
5751 |
13356 |
15840 |
20007 |
14616 |
476 |
70144 |
2021 |
146 |
6935 |
15261 |
17434 |
22084 |
15070 |
414 |
77344 |
2022 |
244 |
7647 |
15837 |
17109 |
21244 |
14537 |
416 |
77033 |
2023 |
192 |
7056 |
14624 |
14984 |
19203 |
13811 |
374 |
70244 |
2024 |
233 |
7180 |
14972 |
14625 |
18965 |
13265 |
369 |
69610 |
Anm.: En person kan tælle med i flere aldersgrupper inden for samme år, men tælles kun med i totalen for året en gang. |
Særligt ved denne offentliggørelse
Fra december 2019 til maj 2020 overgik kommunerne gradvist fra det tidligere administrative system til Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), som danner grundlag for den aktuelle sygedagpengestatistik. I løbet af 2023 og 2024 har KOMBIT, KSD og Danmarks Statistik samarbejdet om at udvikle et nyt dataleverancesystem. Som resultat modtager Danmarks Statistik nu mere detaljerede sygedagpengedata.
På den baggrund vil Danmarks Statistik i løbet af de kommende år offentliggøre en række nye statistikbanktabeller. Den første, www.statistikbanken.dk/sygedp01, der udkommer 27. maj 2025, indeholder oplysninger om modtagere af sygedagpenge på årsniveau for perioden 2020-2024. Tabellen belyser bl.a. også omfanget af delvist genoptaget arbejde i forbindelse med sygefravær.
Med tabellen genoptager Danmarks Statistik offentliggørelsen af en selvstændig statistik på sygedagpengeområdet, idet en række statistikbanktabeller ikke har kunnet opdateres siden statistikåret 2019 som følge af overgangen til KSD-systemet. I de mellemliggende år har Danmarks Statistik via en mindre leverance fra KSD kunnet opgøre det samlede antal sygedagpengemodtagere pr. kvartal og år. Antallet er opgjort i fuldtidspersoner og indgår i statistikken over offentligt forsørgede under pensionsalderen, se statistikdokumentationen for offentligt forsørgede.
Nyt fra Danmarks Statistik
27. maj 2025 - Nr. 150
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Anna Skovbæk Mortensen, tlf. 21 77 67 54
Kilder og metode
Statistikken dannes på baggrund af data om sygedagpengesager fra Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og indeholder dermed de personer, der i løbet af et givent år har søgt om sygedagpenge i forbindelse med sygefravær. I den første del af en sygeperiode vil der som regel ikke blive udbetalt sygedagpenge, og denne del af sygefraværet indgår dermed ikke i denne statistik.