Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2024

Danmark havde de højeste forbrugerpriser i EU i 2024, hvor prisniveauet lå 41 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde højere forbrugerpriser og lå på hhv. 73 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå på 27 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2024 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 31 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. lå 40 og 36 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Fødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark

Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 24 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland, der lå 14 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 60, 48 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 6 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien.

Luxembourg og Danmark dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2024 højest i Luxembourg og Danmark og lå på ca. 30 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 59 og 51 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 40 og 38 pct. under EU-gennemsnittet.

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.